Redegørelse om temainspektion i Danske Bank A/S (nyudlån til ejer- og andelsboliger i vækstområder)

Finanstilsynet foretog i 1. halvår 2016 en temainspektion i Danske Bank A/S.

Indledning
Formålet var at undersøge bankens risikovillighed ved nyudlån til finansiering af ejer- og andelsboliger i vækstområder samt at vurdere bankens beslutningsgrundlag og overholdelse af kreditpolitik og forretningsgange.

 

Vækstområder var afgrænset til København og omegnskommuner samt Aarhus kommune. Temainspektionen fandt sted som led i en tværgående undersøgelse af de fem største banker (SIFI bankerne).

 

Sammenfatning og risikovurdering

Finanstilsynet havde udvalgt 350 bevillinger af nyetablerede eller forhøjede boligudlån med pant i ejer- og andelsboliger, som banken selv skulle gennemgå efter nærmere anvisninger. På baggrund af bankens registreringer udvalgte Finanstilsynet tilfældigt 50 bevillinger og gennemgik disse.

 

Finanstilsynet udstedte i januar 2016 en vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved boligudlån i vækstområder. Alle de undersøgte lån var bevilget i perioden 1. januar - 31. oktober 2015, dvs. før vejledningen.

 

Det meget lave renteniveau og de senere års prisstigninger på boliger i vækstområder indebærer, at der er risiko for væsentlige prisfald på disse boliger. Ved bevilling af boligudlån i vækstområder skal pengeinstitutterne derfor være særligt opmærksomme på, at kunderne har en robust økonomi. Gennemgangen af bevillingerne gav indtryk af, at banken i 2015 ikke havde haft tilstrækkelig fokus herpå.

 

Finanstilsynet vurderede, at bankens risikovillighed i 2015 var som gennemsnittet for de undersøgte banker.

 

Bankens kreditpolitik var meget overordnet og indeholdt generelt ikke eksplicitte krav til kundernes økonomiske nøgletal. Bankens retningslinjer for kundernes risikoprofil var primært udtrykt i nogle få hovedregler i forretningsgange. Hovedreglerne var ikke fyldestgørende for risikoprofilen.

 

På trods af at banken havde relativt få hovedregler, afveg de udvalgte bevillinger fra en eller flere af disse hovedregler i mere end halvdelen af tilfældene. Bl.a. accepterede banken – ligesom de andre undersøgte banker – i mange tilfælde en højere gældsfaktor end anbefalet i forretningsgangen. Gældsfaktoren er kundens samlede gæld divideret med kundens årlige bruttoindkomst. Det store omfang af afvigelser indebærer en risiko for, at banken på grund af konkurrencesituationen i vækstområderne har foretaget bevillinger, som afviger fra bestyrelsens ønsker. Det bemærkes dog, at andelen af bevillinger med afvigelser fra hovedreglerne havde været lavere, hvis alle bankens nybevillinger var omfattet af undersøgelsen. Det skyldes, at Finanstilsynet inden udvælgelsen havde fravalgt de mest robuste kunder.

 

Finanstilsynet kunne således konstatere, at bestyrelsens kreditpolitik ikke i tilstrækkelig grad definerede den ønskede risikoprofil, og at de få hovedregler ikke blev fulgt i praksis. Banken fik derfor påbud om at sikre, at kreditpolitikken tager stilling til den ønskede risikoprofil.

 

Finanstilsynet konstaterede, at der var mange fejl eller mangler i beslutningsgrundlaget, og at disse var væsentlige i 19 pct. af bevillingerne. Fejl og mangler vedrørte fx beregningen af formuen og rådighedsbeløbet. Banken fik derfor påbud om at sikre, at beslutningsgrundlaget forbedres, så kreditbeslutninger træffes på et retvisende og tilstrækkeligt grundlag.