Indledning
Finanstilsynet var i september og oktober 2015 på inspektion i Frøs Herreds Sparekasse.
Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle sparekassens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der har den største risiko.
Sammenfatning og risikovurdering
Sparekassen har en traditionel forretningsmodel med ind- og udlån til private og erhvervsdrivende, hovedsageligt i Syd- og Sønderjylland, som er sparekassens primære markedsområde.
Fordelingen af sparekassens udlån er henholdsvis 55 pct. til privatkunder og 45 pct. til erhvervskunder. Sparekassen er ikke væsentligt eksponeret mod bestemte brancher
Finanstilsynet gennemgik på inspektionen sparekassens 58 største udlån, fordelt på 26 udlån større end 2 pct. af kapitalgrundlaget og 32 udlån i intervallet 1-2 pct. af kapitalgrundlaget, i alt svarende til ca. 30 pct. af de samlede udlån og garantier. Herudover blev der gennemgået en stikprøve på 250 udlån i intervallet 250.000 – 5,7 mio. kr. Endelig gennemgik Finanstilsynet alle udlån til direktionen og bestyrelsen.
På de 26 største udlån havde sparekassen nedskrevet tilstrækkeligt. På baggrund af stikprøverne og udlånet mellem 1-2 pct. af kapitalgrundlaget fandt Finanstilsynet derimod yderligere nedskrivninger på ca. 57 mio. kr. opregnet til hele populationen, primært på udlån til privatkunder. Heraf havde sparekassen allerede nedskrevet ca. 17 mio. kr. i 3. kvartal, og udviklingen i de største engagementer havde medført en tilbageførsel på 10 mio.kr. Desuden fik sparekassen påbud om, at værdien af sparekassens egne ejendomme skal nedskrives med ca. 6 mio. kr.
Gennemgangen viste, at en relativ høj andel af kunderne har finansielle problemer, idet 57 pct. af volumen på de store udlån enten har væsentlige svaghedstegn eller er omfattet af objektiv indikation for værdiforringelse (OIV). Blandt stikprøven udgjorde denne andel 40 pct., målt på volumen.
Finanstilsynet konstaterede, at sparekassen i flere tilfælde var for optimistisk i vurderingen af den kreditmæssige risiko, navnlig på privatkunder, og derfor ikke konstaterede OIV rettidigt. Der var eksempler på at sparekassen ikke havde reageret på, når kunder havde fået eftergivet gæld i et andet instituttet eller var registreret i RKI. Sparekassen fik derfor påbud om at sikre, at der løbende sker korrekt bonitetsklassifikation af kunderne, herunder at der sker korrekt konstatering af OIV.
Sparekassen fik desuden påbud om at sikre, at der i kreditindstillingerne altid foretages en tilstrækkelig kredit- og risikoanalyse, herunder at sparekassen forholder sig til kundernes evne til at forrente og afvikle gælden.
Finanstilsynet konstaterede endelig, at sparekassen i nogle tilfælde fraviger sin kreditpolitik i forhold til brug af kautioner ved udlån til selskaber med begrænset hæftelse. Dermed er der en risiko for, at sparekassen bevilger udlån med en uønsket risiko i forhold til forretningsgrundlaget. Sparekassen fik derfor påbud om at tage stilling til, hvem i organisationen der kan fravige kreditpolitikken, og hvordan der skal rapporteres til bestyrelsen om fravigelser.
Sparekassen har ultimo september 2015 efter indregning af de påbudte nedskrivninger opgjort sin solvens til 14,6 pct., mens solvensbehovet er opgjort til 9,5 pct. Finanstilsynet vurderer på baggrund af undersøgelsen, at solvensbehovet er tilstrækkeligt.