Indledning
Finanstilsynet var i december 2015 og januar 2016 på inspektion i Broager Sparekasse. Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle sparekassens væsentligste områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største risiko.
Sammenfatning og risikovurdering
Sparekassens forretningsmodel er typisk for et mindre lokalt pengeinstitut, der baserer sig på traditionelle ind- og udlånsprodukter til kunder primært i nærområdet. Udlånet er fordelt med 61 procent til privatkunder og 39 procent til erhvervskunder. De tilsvarende tal for gennemsnittet af Gruppe 3 institutter er henholdsvis 52 procent og 48 procent.
Sparekassens basisindtjening og solvensoverdækning er lavere end i sammenlignelige pengeinstitutter.
På inspektionen gennemgik Finanstilsynet de 60 største udlån, 45 udlån udtaget ved stikprøve blandt sparekassens udlån med dårlig bonitet, samt alle udlån til bestyrelse og direktion. Der blev i alt gennemgået ca. 29 procent af den samlede udlånsmasse.
Gennemgangen viste, at der blandt de store udlån er en forholdsvis lav andel med normal god bonitet. Boniteten af den øvrige portefølje er bedre, men har også en væsentlig andel af udlån med svaghedstegn. Finanstilsynet fandt samlet set ikke behov for at øge nedskrivningerne i forhold til sparekassens egen vurdering.
Sparekassen fik påbud om at foretage en mere individuel værdiansættelse af stuehuse og andre boliger, der er stillet til sikkerhed for udlån til landbrug, så værdiansættelsen afspejler de reelle værdier.
Sparekassen fik enkelte påbud til de administrative og skriftlige rutiner, herunder om at formulere kreditpolitikken og markedsrisikopolitikken, så disse er præcise og i fuld overensstemmelse med den ønskede risikoprofil. Sparekassens compliance- og risikostyringsarbejde lever ikke fuldt ud op til kravene, hvorfor sparekassen fik påbud om at styrke disse funktioner.
Sparekassen fik påbud om, at bestyrelsen årligt skal foretage en samlet gennemgang af sparekassens større aktiver. Sparekassen fik endvidere påbud om, at retningslinjerne til direktionen skal præciseres på en række punkter.
Sparekassens faktiske solvens før nye nedskrivninger i 4. kvartal 2015 udgjorde 14,7 procent opgjort pr. 30. september 2015.
Sparekassen havde pr. 30. september 2015 opgjort sit individuelle solvensbehov til 9,1 procent. Finanstilsynet fandt behov for at det individuelle solvensbehov pr. 30. september 2015 skulle øges til 10,2 procent. Som følge af nye nedskrivninger i 4. kvartal 2015 kan solvensbehovet pr. ultimo 2015 reduceres med ca. 0,4 procentpoint.