Indledning
Finanstilsynet var i oktober-november 2015 på inspektion i Alm. Brand Bank A/S. Inspektionen var en funktionsundersøgelse, hvor bankens kreditområ-de samt en række øvrige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering.
Sammenfatning og risikovurdering
Bankens forretningsmodel er baseret på udvikling af og vækst inden for nye forretninger med privatkunder, operationel leasing og investeringsforvaltning og -rådgivning, værdipapirhandel og relaterede serviceydelser samt kontrolleret nedbringelse af en afviklingsportefølje. Afviklingsporteføljen består primært af udlån til erhverv, landbrug og ejendomme, og udgjorde pr. 30. september 2015 ca. 33 procent af udlånenes balanceværdi mod ca. 64 procent pr. 30. juni 2014.
Banken har en negativ og utilstrækkelig basisindtjening, hvilket gør den fremtidige udvikling i kapitalforholdene meget afhængig af konjunktursituati-onen. Banken skal derfor fortsat være særlig opmærksom på at skabe løn-somhed i den fortsættende forretning. Finanstilsynet gav banken en risiko-oplysning herom.
Bankens udlån til større kunder vedrører primært finansiering af ejendomme og landbrug. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet de 10 største ejendomsrelaterede udlån, de 10 største landbrugsrelaterede udlån og en stikprøve af 40 udlån til privatkunder, hvor der var svaghedstegn eller objektiv indikation for værdiforringelse (OIV). I alt svarede de gennemgåede udlån til ca. 19 procent af de samlede udlån og garantier før nedskrivninger pr. 30. juni 2015. Finanstilsynet fandt ved seneste inspektion ikke behov for at påbyde yderligere nedskrivninger. På baggrund heraf gennemgik Finanstilsynet, ud fra en risikovurdering, ved denne inspektion forholdsvis få eksponeringer. Såfremt Finanstilsynet havde identificeret et behov for yderligere nedskrivninger ved denne inspektion, var omfanget af inspektionen blevet udvidet.
Finanstilsynet var enige med banken om risikoklassifikation og konstaterede, at kreditboniteten af bankens største ejendomsrelaterede og landbrugsrelaterede udlån var dårlig, hvilket afspejlede sig i, at ingen af de gennem-gåede større udlån viste normal kreditrisiko, og at der var konstateret OIV på 8 ud af de 10 største ejendomsrelaterede udlån og på 9 ud af de 10 største landbrugsrelaterede udlån.
Udlånsgennemgangen gav ikke anledning til at konkludere et yderligere nedskrivningsbehov.
Leasingforretninger i koncernen har bidraget med markant vækst over den senere tid, og operationel leasing udgør et væsentligt forretningsområde for koncernen. Til alle leasingaftaler er der knyttet et væsentligt element af restrisiko, hvorved forstås forskellen mellem købsprisen på leasingaktivet og nutidsværdien af leasingtagerens forpligtelse over for banken efter leasingaftalen. Banken har derfor en usædvanlig høj risikokoncentration knyttet til markedsudviklingen for brugte køretøjer.
Henset til leasingområdets tiltagende betydning i forretningsmodellen fik banken påbud om at styrke de styringsmæssige forhold for leasing, bl.a. ved krav om, at bestyrelsen skal tage stilling til det ønskede risikoniveau, herunder restrisiko, på leasingaftaler for koncernen. Der skal derudover ske løbende rapportering til bestyrelsen om udviklingen og overholdelsen af det ønskede risikoniveau.
På likviditetsområdet har banken siden seneste inspektion forbedret stabiliteten af fundingen ved øget andelen af indlån fra stabile indlånskunder med fuld indskudsdækning og mindsket andelen af aftaleindlån og store indlånskunder.
Finanstilsynet gennemgik på undersøgelsen metodegrundlaget for beregning af bankens solvensbehov. Banken fik påbud om at opdatere metode-grundlaget ved blandt andet at tage højde for indtjeningsrisiko og restrisiko på leasingaftaler.
Bankens individuelle solvensbehov var af bestyrelsen fastsat til 13,0 procent af de risikovægtede eksponeringer pr. 30. september 2015, mens koncernens individuelle solvensbehov var fastsat til 12,6 procent. Banken og koncernens faktiske kapitalprocenter var henholdsvis 19,5 og 18,3 pr. 30. september 2015.
Det er Finanstilsynets vurdering, at niveauet for det individuelle solvensbehov på trods af de ovennævnte mangler samlet set tager tilstrækkelig højde for de nuværende risici i banken og koncernen.