Indledning
Finanstilsynet var i marts 2015 - maj 2015 på inspektion i Sparekassen Sjælland. Der var tale om en ordinær undersøgelse, hvor alle sparekassens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største risiko.
Sparekassen Sjælland ejer Sparekassen Fyn af 1846 A/S, der indgår i koncernen som et datterselskab. Sparekassen Fyn af 1846 A/S indgik ikke i undersøgelsen for så vidt angik udlånsgennemgangen.
Sammenfatning og risikovurdering
Sparekassens forretningsmodel er baseret på traditionelle ind- og udlånsprodukter til kunder på Sjælland og Fyn. Sparekassen arbejder med at reducere og afvikle en række større ejendomsudlån, der ikke er en del af den fremadrettede forretningsmodel.
Sparekassen har nedbragt andelen af ejendomsudlån fra 23,3 pct. pr. 31. december 2013 til 20 pct. pr. 31. marts 2015, men andelen af ejendomsudlån er fortsat væsentligt højere end sammenlignelige institutters andel på 13 pct. pr. 31. marts 2015.
Sparekassen har som følge af ejerskabet af Sparekassen Fyn en mere kompleks forretningsmodel, hvori koncernforhold er et væsentligt element. Sparekassen fik derfor påbud om at udarbejde en koncernpolitik.
Finanstilsynet gennemgik på inspektionen de 30 største udlån, 270 udlån udtaget ved stikprøve blandt sparekassens øvrige eksponeringer samt alle udlån med sparekassens bestyrelse og direktion.
Finanstilsynet fandt, at behovet for yderligere nedskrivninger opgjort pr. 31. marts 2015 var 28,1 mio. kr. større end opgjort af sparekassen. Mernedskrivningerne vedrørte udlån større end 2 pct. af kapitalgrundlaget. Finanstilsynet gav sparekassen påbud om at foretage de fundne nedskrivninger. Der blev ikke identificeret nye udlån med OIV (Objektiv Indikation for Værdiforringelse).
Gennemgangen viste, at sparekassen havde en høj andel af udlån med svag bonitet, både blandt sparekassens større udlån og i den øvrige portefølje. Sparekassens større og komplicerede udlån stiller store krav til kompetencer og den daglige styring. Ved seneste inspektion i slutningen af 2013 og starten af 2014 konstaterede Finanstilsynet, at kreditstyringen havde en række mangler. Sparekassen har efterfølgende forbedret styringen på kreditområdet, men der er fortsat forhold, som kan løses bedre. Sparekassen fik således påbud om at styrke værdiansættelsen af ejendomme, der lå til sikkerhed for udlån.
Finanstilsynet gennemgik endvidere de 20 største bevillinger af nyudlån til erhvervskunder i 2014. Bevillingerne omfattede udlån til små og mellemsto- re erhvervsvirksomheder, finansiering af udlejningsejendomme samt landbrug. Endvidere gennemgik Finanstilsynet sparekassens kreditpolitik.
Finanstilsynet konstaterede mindre lempelser af kreditstandarder i form af enkelte eksempler på, at sparekassen ikke anvendte personlige selvskyldnerkautioner eller anvendte begrænsede personlige selvskyldnerkautioner i stedet for fuldstændige personlige selvskyldnerkautioner.
Finanstilsynet fandt, at sparekassens kreditindstillinger i hovedsagen var af tilfredsstillende kvalitet. Sparekassens indstillinger er bygget op om en skabelon, der kan sikre en fyldestgørende risikovurdering på et struktureret grundlag.
Finanstilsynet konstaterede, at sparekassen i enkelte bevillinger fraveg retningslinjerne i kreditpolitikken om personlig kaution uden nærmere begrun- delser i indstillingerne.
Sparekassen fik påbud om at sikre, at kreditpolitikken bliver efterlevet, og i de tilfælde, hvor en hovedregel fraviges, skal sparekassen sikre, at der tages nærmere stilling til grundlaget for fravigelserne og rapporteres til bestyrelsen herom.
Sparekassen opgjorde pr. 31. marts 2015 solvensbehovet til 10,5 pct. på koncernbasis. Finanstilsynet vurderede på baggrund af undersøgelsen, at solvensbehovet var tilstrækkeligt til afdækning af koncernens nuværende risici. Sparekassen opgjorde pr. 31. marts 2015 den faktiske kapitalprocent til 14,3 pct. på koncernbasis. Koncernen havde en overdækning af egentlig kernekapital i forhold til kapitalgrundlagskravet for egentligt kernekapital på 3,3 pct.
Koncernens kapitalstruktur har en højere andel af efterstillet kapital og en lavere andel af egentlig kernekapital end sammenlignelige institutters. En del af sparekassens efterstillede kapital indeholder en nedskrivningsadgang, hvis den egentlige kernekapitalprocent falder til et trigger-niveau på 7 pct., og denne kapital kan derfor medgå til at opfylde sparekassens solvenstillæg. Koncernens egentlige kernekapitalprocent var pr. 31. marts 2015 7,8 pct., og afstanden i egentlig kernekapital til triggerniveauet var således lille.
Gennemgangen af en række andre områder gav anledning til påbud og påtaler, herunder om at forbedre sparekassens beredskabsplan på likviditets- området, om at styrke dokumentationen af solvensbehovsopgørelsen samt om fejl i opgørelsen af risikoeksponeringer.