1. Indledning
Finanstilsynet var i august og september 2012 på inspektion i A/S Nørresundby Bank.
Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle bankens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største risiko.
2. Sammenfatning og risikovurdering
Bankens forretningsmodel er grundlæggende traditionel ind- og udlånsvirksomhed i lokalområdet. Bankens umiddelbart største risiko er den store eksponering fortrinsvis i lokalområdet over for ejendomssektoren, der tegner sig for ca. 21 pct. af de samlede udlån og garantier. Omtrent 35 pct. af ejendomseksponeringen kan henføres til almennyttige boligselskaber.
Risikoen for tab på ejendomseksponering er forstærket af, at banken i vidt omfang har valgt ikke at kræve sikkerheder. Banken har således større blancoandele på ejendomsengagementerne end sammenlignelige institutter. Den store eksponering på ejendomsmarkedet stiller skærpede krav til bankens styring, herunder til sikring af, at den nødvendige solvensreservation på ethvert tidspunkt er foretaget.
Banken fik derfor en risikooplysning om, at banken generelt har store blancoandele, herunder også på ejendomsengagementer, i forhold til sammenlignelige pengeinstitutter.
A/S Nørresundby Bank er kendetegnet ved over mange år at have haft en positiv indtjening, men har de seneste år haft faldende udlån. Banken har en lidt lavere solvensoverdækning end gennemsnittet af sammenlignelige pengeinstitutter. Bankens kapital består dog næsten alene af egentlig kernekapital.
Finanstilsynet gennemgik på undersøgelsen i alt 279 engagementer, herunder de 79 største engagementer og 200 stikprøveengagementer. Derudover blev alle engagementer med bankens bestyrelse og direktion gennemgået.
Ejendomssektorens svagheder er afspejlet i boniteten af bankens 79 største engagementer, der tilsammen udgør 30,9 pct. af bankens udlån og garantier. Ud af de 79 største engagementer har 21,5 pct. objektiv indikation for værdiforringelse (OIV). Heraf er en stor andel således ejendomskunder.
En overvejende del af bankens udlån til mindre og mellemstore kunder har normal bonitet, men også i dette segment er der kunder med svaghedstegn. Banken skal have fokus på, at der også her kan være risici.
Banken havde på de gennemgåede engagementer i de fleste tilfælde taget de nødvendige nedskrivninger. Banken havde til gengæld ikke på alle engagementer foretaget den nødvendige solvensreservation.
På baggrund af gennemgangen af de udvalgte engagementer vurderede Finanstilsynet et behov for yderligere nedskrivninger på 32,9 mio. kr., heraf de 9,1 mio. kr. opregnet fra stikprøveengagementer. Banken har pr. 30. september 2012 foretaget de fornødne nedskrivninger, heraf 9,4 mio. kr. efter gennemgang på grundlag af stikprøverne.
Banken havde pr. 30. juni opgjort solvensbehovet til 9,3 pct., mens den faktiske solvensprocent var 16,6 pct. Finanstilsynet vurderede på baggrund af undersøgelsen, at solvensbehovet ikke var tilstrækkeligt til afdækning af bankens risici. Banken har siden indberettet et solvensbehov på 11,4 pct. pr. 30. september 2012. Finanstilsynet vurderer, at dette solvensbehov er tilstrækkeligt.
Finanstilsynets gennemgang af en række andre områder, herunder særligt kreditområdet, gav desuden anledning til påbud. Flere af påbuddene afspejler, at bankens engagementsoplysninger skal forbedres. Bl.a. manglede banken opdaterede oplysninger om ejendomme, og bankens sikkerhedsregistreringer var i nogle tilfælde behæftet med fejl og mangler. Desuden udestår en ajourføring og opdatering af bankens forretningsgange, således at de er i overensstemmelse med bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.