Redegørelse om inspektion af Danske Bank Norges nedskrivninger

Finanstilsynet gennemførte i oktober 2021 en inspektion af nedskrivninger på udlån til erhvervskunder i Danske Bank Norge.

Formålet med inspektionen var at vurdere, om der var nedskrevet tilstrækkeligt pr. 30. juni 2021, herunder bl.a. i lyset af den negative påvirkning af COVID-19 af den norske og den internationale økonomi. Finanstilsynet undersøgte også, om udlånene var placeret i de korrekte stadier i henhold til nedskrivningsreglerne. 

Sammenfatning og risikovurdering

Finanstilsynets vurdering af bankens stadieplaceringer og nedskrivninger byggede på en gennemgang af udlån til 55 erhvervskunder. 

Finanstilsynet vurderede, at banken generelt havde placeret udlån og faciliteter i de korrekte stadier i overensstemmelse med nedskrivningsreglerne. 

Finanstilsynet vurderede også, at bankens nedskrivninger på de udvalgte udlån med objektiv indikation for kreditforringelse virkede nødvendige og tilstrækkelige.