Rapport belyser forsikringsselskabernes undersøgelsesmetoder af skadelidte kunder

Finanstilsynet har undersøgt forsikringsselskabernes procedurer og praksis for personovervågning af skadelidte kunder. Konklusionen er, at de undersøgte selskaber generelt overholder reglerne i god skik og undersøgelsesbekendtgørelsen.

Undersøgelsen viser, at selvom selskaberne generelt overholder reglerne, er der stadig grund til, at forsikringsselskaberne er opmærksomme på området. Selskaberne skal være omhyggelige med kun at bruge personovervågning, når der foreligger en velbegrundet og dokumenteret mistanke. Selskaberne skal sikre, at sådanne tiltag kun bliver anvendt, når det er absolut nødvendigt. Selskaberne skal også være opmærksomme på deres kommunikation til skadelidte. Skadelidte skal bl.a. have besked om grundlaget for den mistanke, som ligger til grund for overvågningen

Finanstilsynets undersøgelse blev igangsat af den tidligere erhvervsminister efter en række historier i medierne om skadelidte, der blev personovervåget af deres forsikringsselskab.

Læs hele rapporten og alle konklusioner