Lønpolitik i mindre finansielle virksomheder

Finansielle virksomheder skal vedtage en lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Finanstilsynet har gennemført en temaundersøgelse med henblik på at undersøge, hvordan dette krav udmønter sig i praksis i fem mindre pengeinstitutter og fem mindre fondsmæglerselskaber.

Kontakt

Specialkonsulent

Sandra Lene Jakobsen
33 55 82 50
slj@ftnet.dk

Temaundersøgelsens overordnede konklusioner er:

 

  • Lønpolitikkerne ses ikke at være tilpasset virksomhedernes forhold, og det er svært at udlede af lønpolitikkerne, hvordan virksomhederne aflønner deres ansatte.

     

  • Der er en tendens til, at virksomhederne ikke anser engangsudbetalinger og bonus i ekstraordinære tilfælde som variabel løn.

     

  • De særlige krav, der gælder for variabel løn til væsentlige risikotagere, ses ikke at være afspejlet i ansættelseskontrakterne.

 

Læs hele rapporten.