Pensionsselskaberne havde et samlet resultat for 2022 på -11,5 mia. kr. mod et overskud på 15,4 mia. kr. i 2021. Negative investeringsafkast var den primære årsag til pensionsselskabernes samlede underskud i 2022, som var et år præget af et generelt fald i aktivpriserne på de finansielle markeder som følge af høj inflation, stigende renter og øget usikkerhed relateret til krigen i Ukraine.
Virksomhedernes beholdning af alternative investeringer var ved udgangen af året på 669 mia. kr. og steg dermed med 10 pct. i forhold til udgangen af 2021. Private equity og kredit er fortsat de største aktivklasser indenfor alternative investeringer.
Hensættelserne til markedsrenteprodukter udgør for første gang over halvdelen af de samlede hensættelser. Markedsrenteprodukter er bl.a. kendetegnet ved, at kunderne selv bærer investeringsrisikoen og dermed kan opleve fald i deres pensionsopsparinger og pensionsudbetalinger. Finanstilsynet anmodede som følge af markedsforholdene om supplerende oplysninger fra virksomhederne om effekterne på udbetalingerne i markedsrenteprodukterne. Indberetninger til Finanstilsynet viser, at de negative investeringsafkast i 2022 for nogle pensionister førte til en nedsættelse af deres pensions-udbetaling i 2023, mens andre pensionister på trods af de negative investeringsafkast oplevede en højere pensionsudbetaling i 2023 end i 2022.
Om analyserne
Markedsudviklingsartiklen for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser sammenfatter de konsoliderede regnskabs- og nøgletal for disse selskaber.
Læs hele markedsudviklingsartiklen for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.