Fremgangen i nettorenteindtægterne kan særligt tilskrives en styrket indlånsmarginal. Da pengeinstitutterne har et stort indlånsoverskud, har den forhøjede indlånsmarginal gavnet indtjeningen markant. Det står i kontrast til en længere årrække med negativ indlånsmarginal.
Nedskrivninger, herunder modelbaserede nedskrivninger, er aktuelt på et lavt niveau. Ledelsesmæssige skøn er derfor blevet et væsentligt redskab til at foretage retvisende nedskrivninger, især i lyset af den store usikkerhed om risikobilledet. Det er vigtigt, at kreditinstitutterne løbende forholder sig til retningen for den økonomiske udvikling og de aktuelle og underliggende implikationer for kundernes økonomi og tilbagebetalingsevne af de stigende renter, så de nedskriver rettidigt og retvisende.
Kreditinstitutternes kapitalprocent voksede i første halvår 2023. Væksten var drevet af både mere kapital hos institutterne og lavere risikovægtede eksponeringer. Overdækningen til kapitalkravene faldt sammenlignet med første halvår 2022, hvilket skyldes, at den kontracykliske kapitalbuffer blev fuldt indfaset i løbet af foråret 2023.
Der er en betydelig usikkerhed og risiko for et forestående økonomisk tilbageslag. Fortsat inflation, højere renter, krig og geopolitiske spændinger bidrager til denne usikkerhed. I det lys er det hensigtsmæssigt, at kreditinstitutterne udnytter perioder med høj indtjening til at styrke deres kapitalposition for bedre at kunne modstå en situation med større nedskrivninger på deres kreditgivning.
Pengeinstitutternes samlede udlån og garantier faldt sammenlignet med første halvår 2022. Faldet kan bl.a. henføres til filialaktiviteter i Sverige og Norge efter indregning af valutakursudvikling, hvor en styrket dansk kronekurs overfor svenske og norske kroner har reduceret udlånet målt i danske kroner. Pengeinstitutternes udlån til erhvervskunder er dog steget. Det er især lån til industri og råstofindvinding, som driver udviklingen.
Markedsværdien af realkreditinstitutternes udlån faldt svagt. Fastforrentede realkreditlån (med og uden afdrag) er ikke længere den mest udbredte låntype blandt låntagere, da andelen faldt i perioden. Faldet skyldes primært kursfald på gælden med fast rente og konverteringer fra fastforrentede til variabelt forrentede lån. Både rentetilpasningslån uden afdrag og lån med pengemarkedsbaseret rente uden afdrag udgjorde en stigende andel af realkreditudlånet.
Udlån til ejerboliger med mulighed for op til 30 års afdragsfrihed har igennem længere tid været i stor vækst. Dog faldt nyudlån med lang afdragsfrihed fra første halvår 2022 til første halvår 2023.