Markedsudvikling i 2020 – 2022 for fondsmæglerselskaber

De danske fondsmæglerselskabers indtjening faldt i 2022 med 26 pct. i forhold til rekordåret i 2021. Den samlede indtjening i branchen var dog for fjerde år i træk på over 1 mia. kr., idet branchen opnåede et resultat efter skat på 1,248 mia. kr.

De finansielle markeder har over perioden været præget af genopretningen efter COVID-19-nedlukningerne med vedvarende problemer i forsyningskæderne. Det har medført ubalancer i økonomien og lagt grobunden for den høje inflation. 

Krigen i Ukraine har ind i 2022 bidraget til højere energi- og råvarepriser, som igen har bidraget yderligere til den stigende inflation. De pengepolitiske lempelser og historiske lave renter er derfor blevet erstattet med pengepolitiske stramninger, som bl.a. har resulteret i kraftige stigninger i markedsrenterne, hvilket har haft afsmittende virkninger på de øvrige finansielle markeder.

De danske fondsmæglerselskabers indtjening var nærmest uforandret i 2020 i forhold til 2019. Den samlede indtjening i branchen var for andet år i træk på over 1 mia. kr., idet branchen opnåede et resultat efter skat på 1,039 mia. kr. 

De danske fondsmæglerselskabers indtjening steg i 2021 med 63 pct. Det skyldes bl.a., at den primære indtjening i branchen er baseret på størrelsen af den forvaltede formue, der steg markant i året fra 713 mia. kr. til 814 mia. kr. Den samlede indtjening i branchen satte rekord med et resultat efter skat på 1,694 mia. kr.

De danske fondsmæglerselskabers indtjening faldt i 2022 med 26 pct. i forhold til rekordåret i 2021. Den samlede indtjening i branchen var dog for fjerde år i træk på over 1 mia. kr., idet branchen opnåede et resultat efter skat på 1,248 mia. kr. 

Set over et længere perspektiv har fondsmæglerselskabernes egenkapitalforretning ligget på et stabilt og højt niveau. Det understreger, at selskaberne som gruppe har en overordnet forretningsmodel bestående af forholdsvis stabile indtægter, der ligger på et højt niveau i forhold til kapitalkravet sammenholdt med f.eks. pengeinstitutter.

Læs artiklen.