Basisindtjeningen er til gengæld forbedret i takt med højere renter, udvidede rentemarginaler og en udlånsvækst, der er den højeste siden COVID-19-krisen.
Det samlede udlån løb op i næsten 1.500 mia. kr. og er derved på sit højeste niveau siden finanskrisen. Udlånsvæksten var høj, ca. 12 pct., og skal bl.a. ses i lyset af lavere økonomisk aktivitet under COVID-19-krisen, udfasning af statslige hjælpepakker, og at mange virksomheder har et ønske om at opbygge deres lagre efter længerevarende ustabilitet i de internationale forsyningskæder. Høj udlånsvækst ledsages ofte af en forhøjet kreditrisiko, hvilket stiller større krav til pengeinstitutternes kreditstyring.
Pengeinstitutternes likviditet er fortsat robust. I løbet af COVID-19-krisen øgede husholdningerne og virksomhederne deres indeståender i pengeinstitutterne betragteligt, og i dag udgør de samlede indlån ca. 1.900 mia. kr. Et nyt lovkrav om funding, det såkaldte NSFR-krav, trådte i kraft sidste år. De danske pengeinstitutter lever fuldt og helt op til kravet, ligesom de lever op til de eksisterende likviditetskrav i LCR. De står dermed som udgangspunkt godt rustet, hvis der opstår en situation med vanskeligere fundingvilkår. Det er dog vigtigt, at institutterne løbende sikrer, at de har passende med likviditet i forhold til både lovkrav og forretningsmodel og passende beredskaber til at reagere hurtigt, hvis situationen spidser til.
Periodens nedskrivninger er fortsat ganske beskedne. Stadiefordelingen, som fordeler pengeinstitutternes udlån og garantier efter kreditrisiko og forventede tab, på udlån til erhverv var relativt uændret, med en lille stigning i lån i stadie 2 (forhøjet kreditrisiko), som dog blev modsvaret af et fald i lån i stadie 3 (lån med objektiv indikation på at være kreditforringede). Andelen af non-performing lån (NPL), lån i mindst 90 dages restance, faldt i første halvår. Det gælder særligt for lån til byggeri og anlæg, industri og råstofindvinding, landbrug samt transport, hoteller og restauranter. Erhvervslån med kreditlempelser faldt. Det skal ses i lyset af de mange midlertidige kreditlempelser, der blev givet under COVID-19-krisen.
Stigende inflation, højere renter og høje råvare- og energipriser vil alt andet lige påvirke låntagernes økonomi negativt. Det er derfor vigtigt, at pengeinstitutterne løbende vurderer, hvordan det slår igennem på kreditkvaliteten af deres udlån og garantier, og om det giver anledning til flere nedskrivninger. Nogle boliglånskunder vil f.eks. blive hårdt ramt af stigende energipriser og renter. Da dette typisk alene i begrænset omfang er opfanget af modeller og data, vil det i mange institutter være nødvendigt med betydelige ledelsesmæssige skøn.