Regnskaberne viser dog en forbedret basisindtjening, der i høj grad kan henføres til forøgede nettorenteindtægter. Det er første gang siden finanskrisen, at kreditinstitutternes nettorenteindtægter er steget. Rentestigninger og øget nominelt udlån bidrager begge til denne udvikling.
Stigende inflation, højere renter og høje råvare- og energipriser vil påvirke låntagernes økonomi negativt. Det må alt andet lige forventes af afstedkomme større nedskrivninger på kreditinstitutternes eksponeringer og større forventede tab. I en konjunktursituation med udsigt til en økonomisk afmatning er det afgørende, at kreditinstitutterne er kapitalrobuste og kan absorbere større tab på deres udlån.
Kreditinstitutternes kapitalisering og kapitaloverdækning danner i dag et bedre udgangspunkt for håndtering af et konjunkturtilbageslag end før finanskrisen. Den samlede kapitalprocent faldt dog en anelse fra første halvår af 2021 til første halvår af 2022. Faldet skyldes overvejende en stigning i de risikovægtede eksponeringer (REA). Flere forhold har påvirket REA, som f.eks. øget vækst i udlån og garantier samt introduktionen af nye EBA-retningslinjer om PD-estimering1, LGD-estimering2 og behandling af misligholdte eksponeringer.
Kreditinstitutterne skal også fremover være opmærksomme på en række forhold, der kan påvirke kravene til deres kapitalisering. Det gælder ikke mindst ny regulering og genopbygningen af den kontracykliske kapitalbuffer til 2,5 pct. af de risikovægtede eksponeringer pr. 31. marts 2023.
1 Estimeringen af sandsynligheden for misligholdes (probability of default)
2 Estimeringen af tab givet misligholdelse (loss given default)