Store banker

Kontoret for tilsyn med store pengeinstitutter

Kontakt

Underdirektør

Lars Stage
33 55 83 34
ls@ftnet.dk

Kontoret fører tilsyn med de største danske banker (gruppe 1). Dette sker dels ved løbende overvågning af indberetninger, behandling af ansøgninger, forespørgsler m.v., og dels ved inspektioner på stedet i bankernes hovedsæde samt i udenlandske datterbanker og filialer. Der føres tilsyn med instituttets ledelse, de væsentligste risici, herunder kredit-, markeds- og likviditetsrisici. Endvidere deltager kontoret i udvalgte tilsynskollegier, som samarbejder om tilsynet med tværnationale bankkoncerner.

Kontorets ansvarsområde dækker også penge- og realkreditinstitutters anvendelse af interne ratings af kunder til kapitaldækningsformål (IRB-metoden). Kontoret har ansvar for danske regler, behandling af penge- og realkreditinstitutters ansøgninger om at anvende metoden samt den efterfølgende løbende overvågning.

Internationalt deltager kontoret i møder om tilsynssamarbejde vedrørende tværnationale bankkoncerner og om IRB-metoden.

Kontoret er ekspertisecenter for kreditområdet og har ansvaret for at:

  • Følge aktuelle markedstendenser
  • Ajourføre tilsynets undersøgelsesmetoder
  • Øvrige spørgsmål vedrørende kreditområdet.