Ledelsessekretariatet

Kontorets ansvarsområde omfatter koordination af Finanstilsynets internationale arbejde og forhandling af EU-sager, betjening af minister og departement samt en række interne ledelsesmæssige opgaver.

Kontakt

Kontorchef

Ulrik Hyrup Mogensen
33 55 84 32
uhm@ftnet.dk

På det internationale område har kontoret særligt ansvar for koordination af forhandlingerne af den finansielle regulering i EU-regi. Kontoret deltager på flere forskellige niveauer i EU-forhandlingerne, bl.a. i rådsforhandlinger på ekspertniveau og i Kommissionens ekspertgrupper. Kontoret rådgiver også internt om EU-spørgsmål og har et overordnet ansvar for indsatsen for tidlig interessevaretagelse i forhold til finansiel regulering i bl.a. EU-regi.

Indenfor ledelsesbetjening har kontoret ansvar for en række interne ledelsesmæssige opgaver. Det gælder bl.a. direktions- og chefmøder, mål- og resultatstyring og driftsstyring. Opfølgning på Finanstilsynets strategiarbejde (Strategi 2025) er desuden forankret i kontoret.

På området for minister- og departementsbetjening varetager kontoret opgaverne med at koordinere og sikre bidrag af høj kvalitet til brug for ministerens og departementets arbejde på området for finansiel regulering.