Pensionskasser

Kontakt

Kontorchef

Line Bergmann
+45 33 55 84 45
lib@ftnet.dk

Kontoret fører tilsyn med:
• Tværgående pensionskasser
• Firmapensionskasser
• Arbejdsmarkedets Tillægspension
• Lønmodtagernes Dyrtidsfond
• Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

Tilsynet foregår ved løbende overvågning og ved inspektioner i de enkelte virksomheder. Tilsynsvirksomheden er fokuseret på, om virksomhederne har tilstrækkelige økonomiske stødpuder i forhold til de risici virksomhederne påtager sig, om investeringsstrategien er hensigtsmæssig og i overensstemmelse med hvad kunderne er stillet i udsigt samt om virksomhederne har gode ledelsesstrukturer. Tilsynsvirksomheden omfatter også tilsynet med, at kunderne får en rimelig andel af det resultat, som de har været med til at skabe. Kontoret har ansvaret for godkendelse af interne modeller til opgørelse af solvenskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og pensionskasser.

Kontorets ansvarsområde dækker også regulering på pensionsområdet herunder Lov om tilsyn med firmapensionskasser, Lov om ligebehandling, Bestemmelser om ledelse og investeringer i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og i lov om arbejdsskadesikring. Hertil kommer de underliggende bekendtgørelser og vejledninger.
Internationalt deltager kontoret primært i arbejdsgrupper under den europæiske tilsynsmyndighed for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA).