Mindre banker

Kontor for tilsynet med de mindre pengeinstitutter

Kontoret fører tilsyn med mindre pengeinstitutter. Dette sker dels ved løbende overvågning af indberetninger, behandling af ansøgninger, forespørgsler m.v., og dels ved inspektioner på stedet, hvor der føres tilsyn med instituttets ledelse, de væsentligste risici, herunder kredit-, markeds- og likviditetsrisici. Desuden undersøges det, om institutterne har tilstrækkeligt kapital. Kontorets ansvarsområde dækker udover tilsyn også lovansvar for flere områder i lov om finansiel virksomhed.

Kontoret er ekspertisecenter for kapitaldækning under standardmetoden, og regler vedr. kapitalbuffere samt gearingsrisiko. Kontoret har derigennem ansvaret for følgende opgaver:

  • Principielle spørgsmål i forhold til kapitaldækning under standardmetoden og regler vedr. kapitalbuffere samt gearingsrisiko
  • Deltagelse i arbejdsgrupper i EBA, der udarbejder de europæiske krav vedr. kapitaldækning under standardmetoden for kreditrisiko og regler vedr. kapitalbuffere samt gearingsrisiko

Endelig er kontoret ansvarlig for udpegning af systemisk vigtige institutter (SIFI), og kontoret er ansvarlig for arbejdet med solvensbehov for kreditinstitutter.