Forordning
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1238 af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt) (EØS-relevant tekst)
Du kan finde retsakten på Eur-lex her.
Der laves ofte konsoliderede udgaver af retsakten, hvor ændringsforordninger eller –direktiver tilføjes til den oprindelige tekst. Såfremt der eksisterer en konsolideret udgave, findes den på Eur-lex under fanen ’Oplysninger om dokumentet’. Der henvises ikke til historiske retskilder.
Kort introduktion
PEPP-forordningen er en del af kapitalmarkedsunionen (CMU), og har til formål at skabe et stort, konkurrencedygtigt indre marked for opsparingsprodukter, der kan være med til at bidrage til flere langsigtede investeringer for private pensionsprodukter. Forordningen udstikker rammerne for såkaldte ”PEPP-produkter” og opstiller de krav, der skal være opfyldt for, at et opsparingsprodukt kan betegnes som et PEPP-produkt. Kravene skal sikre standardisering af produktets kerneelementer på tværs af landene i EU, så produkterne kan flyttes mellem medlemslande. PEPP-produktet kan udbydes af både banker, forsikringsselskaber, kapitalforvaltere og investeringsselskaber (UCITS, FAIF’er), og supplerer de reguleringsmæssige rammer, som udbyderne allerede er underlagt via anden EU-regulering, eksempelvis Solvens II, der regulerer forsikringsvirksomheder, og MIFID II, der regulerer fondsmæglerselskaber. Forordningen tager sigte på frivillige pensionsopsparinger, dvs. såkaldte private søjle 3. pensionsprodukter.
Anvendelsesdato
Ikrafttrædelsesdato: 14/08/2019
Anvendelsesdato: 22/03/2022
Delegerede retsakter
De delegerede retsakter kan findes i EU’s interinstitutionelle register over delegerede retsakter.
Registret indeholder alle delegerede retsakter som er planlagt vedtaget efter december 2017, men har også en begrænset mængde fra perioden før december 2017. Hvis en delegeret retsakt ikke kan findes i registret, kan den i stedet fremsøges på den relevante ESA’s hjemmeside (EBA, EIOPA og ESMA).
ESA retningslinjer
For at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af EU’s finansielle lovgivning, kan ESA’erne udgive retningslinjer, der præciserer hvordan lovgivningen bør anvendes af tilsynsmyndigheder og finansielle virksomheder.
Når ESA'erne udgiver en retningslinje skal Finanstilsynet meddele enten EBA, EIOPA eller ESMA, om man vælger at efterleve hele eller dele af retningslinjen og anvender den danske sprogversion i tilsynsarbejdet.
Udstedte retningslinjer kan du finde i faktaboksen øverst på siden.