Bæredygtighedsdirektivet

ESA retningslinjer

Find skemaet.

Direktiv

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD).

Links

Dansk: Publications Office (europa.eu)

Engelsk: eur-lex.europa.eu/legal-content/EN

Kort introduktion 

Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) ændrer i reglerne for rapportering af bæredygtighedsoplysninger i årsrapporten. CSRD er en ny og væsentlig EU-lovgivning, der sigter mod at styrke og udvide virksomheders rapportering om bæredygtighed. Med dette direktiv søger EU at fremme gennemsigtighed, ansvarlighed og bæredygtighed i virksomheders praksis ved at styrke kravene til offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger.

Hvad indebærer CSRD?

CSRD erstatter tidligere regler om bæredygtighedsrapportering indeholdt i EU’s direktiv om ikke-finansiel rapportering, Non-Financial Reporting Directive (NFRD). Ændringerne indebærer, at de omfattede virksomheder skal offentliggøre væsentligt udvidede og standardiserede oplysninger om bæredygtighedsforhold. Direktivet kræver, at virksomheder rapporterer om en bredere vifte af bæredygtighedsrelaterede emner end tidligere, herunder klimaforandringer, miljøpåvirkninger, social retfærdighed, mangfoldighed og inklusion, samt virksomhedens indvirkning på samfundet.

De nye rapporteringskrav fastsættes i de europæiske bæredygtighedsrapporteringsstandarder European Sustainability Reporting Standards (ESRS). Direktivet fastlægger desuden krav til rådgivnings- og revisionsroller ifm. den oplyste information.

Hvem omfatter det?

CSRD udvider rækkevidden af virksomheder, der er forpligtede til at rapportere om bæredygtighed. 

  • For regnskabsår der starter i 2024: 
    Store virksomheder af interesse for offentligheden (primært børsnoterede virksomheder, kreditinstitutter og visse forsikringsselskaber) med mere end 500 ansatte.
  • For regnskabsår der starter i 2025: Øvrige store virksomheder, dvs. virksomheder som i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider to ud af tre størrelseskriterier:
    • Balancesum: 195 mio. kr.
    • Nettoomsætning: 391 mio. kr.
    • Antal ansatte: 250
  • For regnskabsår der starter i 2026: Børsnoterede SMV’er (undtagen børsnoterede mikro-virksomheder), små og ikke-komplekse kreditinstitutter og captive-forsikringsselskaber og -genforsikringsselskaber.
  • For regnskabsår der starter i 2028: Visse tredjelandsvirksomheder uden for EU/EØS, som har en stor dattervirksomhed eller en filial i EU og på koncernniveau har en omsætning på over 1.118 mio. kr. i EU i hvert af de seneste to regnskabsår. Hvis der er tale om en filial, skal filialens nettoomsætning være over 40 mio. EUR.

Undtaget: UCITS og AIF’er

Formålet med CSRD

Formålet med CSRD er at styrke rammerne for virksomheders bæredygtighedsrapportering. Bæredygtighedsrapportering vurderes at være helt centralt for erhvervslivets arbejde med den bæredygtige omstilling, og det er essentielt, at bæredygtighedsrapporteringen bliver både relevant, troværdig og anvendelig for regnskabsbrugerne. Målet er, at investorer, civilsamfundets aktører og andre interessenter bedre kan vurdere virksomhedernes bæredygtighed og kanalisere finansiering og efterspørgsel i retning af de virksomheder, der er mest bæredygtige. 

Hvordan påvirker det virksomheder?

For virksomheder indebærer CSRD en øget forpligtelse til at indsamle, rapportere og offentliggøre oplysninger om deres bæredygtighedspræstationer og politikker. Dette kræver en styrkelse af virksomhedernes interne rapporteringsprocesser og strategier for bæredygtighed samt øget samarbejde på tværs af organisationen for at sikre nøjagtig og pålidelig rapportering.

Anvendelsesdato 

Ikrafttrædelsesdato: 1. juni 2024 
Anvendelsesdato (Gennemførselsdato/implementeringsfrist): 6. juli 2024, dog art. 4 fra 1. januar 2024

Hvor kan man finde vejledning?