Tilladelse til koncerninterne engagementer

En finansiel virksomhed må ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet have engagementer med andre virksomheder inden for samme koncern bortset fra engagementer med dattervirksomheder jf. lov om finansiel virksomhed § 182.

Investeringsforvaltningsselskabet skal ved ansøgning om tilladelse til koncerninterne engagementer angive typen af engagementer, henholdsvis Max 1 og Max 2 grænserne samt hvilke virksomheder engagementet vedrører jf. vejledning nr. 19 om praksis for tilladelse til koncerninterne engagementer. Investeringsforvaltningsselskabet skal endvidere oplyse Finanstilsynet om formålet med engagementet.