En AIF er et selskab, som samler penge fra en række investorer. Dernæst investeres pengene i såkaldte alternative investeringer. Disse investeringer kan f.eks. være investeringer ejendomme, infrastruktur, vindmøller, unoterede aktier m.v. Der er ikke nogen begrænsning i forhold til aktivtype, gearing (investering for lånte midler) eller risikospredning. Der er heller ingen krav til AIF´erne om investorbeskyttelse på disse områder. Det indebærer, at AIF’er kan have en kompleks risikoprofil, omkostningsstruktur og indløsningsadgang samt en høj likviditetsrisiko mv. En AIF bliver typisk markedsført overfor investorer af enten dens FAIF, et fondsmæglerselskab eller et pengeinstitut. AIF’er er kendetegnet ved, at de er tiltænkt professionelle investorer.
I modsætning til AIF’erne henvender de mere udbredte investeringsforeninger (UCITS) sig til detailinvestorer uden professionel indsigt. Investeringsforeninger må ikke investere for lånte midler (gearing). Hertil kommer, at en UCITS skal investere i børshandlede værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der er underlagt krav om spredning for at begrænse risikoen for investorerne.
Lovgivningen sondrer mellem to områder:
- registreret FAIF
- FAIF med tilladelse.
Der er store reguleringsmæssige forskelle mellem en FAIF, der er registeret hos Finanstilsynet og en FAIF, der har fået tilladelse af Finanstilsynet. Som følge heraf er der også store forskelle på den investorbeskyttelse, som investoren får.
Registreret FAIF
Når en FAIF ansøger Finanstilsynet om registrering, skal den give få oplysninger til Finanstilsynet, som f.eks. navn på FAIF’en og en beskrivelse af investeringsstrategierne for hver AIF. Når FAIF’en vil markedsføre en AIF, skal Finanstilsynet have oplysning om CVR-nummeret på AIF’en.
En registreret FAIF skal årligt indberette nogle få oplysninger til Finanstilsynet om bl.a. formuen i de forvaltede AIF’er. Finanstilsynet kontrollerer som ugdgangspunkt ikke oplysningerne, men sikrer kun, at de lever op til de formelle krav. Registrering af en FAIF hos Finanstilsynet betyder derfor blot, at forvalteren har givet de formelle oplysninger på tidspunktet for registrering.
Der gælder dermed ingen investorbeskyttende regler for en investor, der investerer i en AIF, der forvaltes af en registreret FAIF.
FAIF med tilladelse
Når en FAIF ansøger Finanstilsynet om tilladelse, skal den opfylde en række krav, som lovgivningen stiller. Der er f.eks. krav til virksomhedens indretning og organisation, håndtering af interessekonflikter, aflønning, værdiansættelse og risikostyring. Hertil kommer, at ledelsen skal vurderes egnet og hæderlig af Finanstilsynet. Der er også krav om, at de aktiver, som AIF’en har investeret i, skal opbevares af et pengeinstitut eller lignende (en såkaldt depositar), som også har en række forpligtelser til at kontrollere FAIF’ens forvaltning af AIF’en. Samlet skal disse krav sikre, at AIF’ens aktiver aldrig kommer FAIF’en i hænde. Finanstilsynet afgør på den baggrund, om FAIF’en kan få tilladelse. Når en FAIF har fået tilladelse, er den underlagt FAIF-loven. Det betyder, at Finanstilsynet har pligt til at vurdere forholdene i FAIF’en og f.eks. gennemgå indberetninger og gå på inspektion i virksomheden.
Din beskyttelse som investor afhænger af, hvem du køber produktet af. Hvis du køber andele i AIF’en gennem et fondsmæglerselskab eller et pengeinstitut, gælder lovens særregler om investorbeskyttelse. Det betyder, at fondsmæglerselskabet og pengeinstituttet skal sikre, at du som investor er egnet til at foretage den konkrete investering.
Når FAIF’en derimod formidler andele i en AIF direkte til investorerne, er forvalteren ikke underlagt de samme regler. Der er derfor væsentligt større risiko for, at du som investor ender med at investere i et produkt, som ikke er passende for dig.
Finanstilsynets hjemmeside indeholder et register over alle de virksomheder, som:
- Finanstilsynet har under tilsyn
- Finanstilsynet har givet tilladelse
- alene er registreret, men ikke er under tilsyn.