Er du kunde i en finansiel virksomhed?

Her finder du svarene på de mest stillede spørgsmål på hvidvaskområdet. Vi har samlet svarene på de spørgsmål, som vi oftest modtager fra kunder i finansielle virksomheder, herunder banker.

Hvidvaskloven kræver, at bl.a. de finansielle virksomheder, f.eks. bankerne, kender deres kunder og kontrollerer kundernes identitet. De skal også overvåge de transaktioner, som kunderne gennemfører. Finder de mistænkelige transaktioner, skal de underrette Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). Dette er et særdeles vigtigt led i bekæmpelsen af kriminalitet, ikke mindst den grove kriminalitet.

Hvidvaskloven bygger i vidt omfang på direktiver fra EU om forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering. De regler, som banker og andre finansielle virksomheder i Danmark skal efterleve, er altså stort set ens for alle EU-lande. Det betyder også, at de krav, som danske bankkunder mødes med fra deres banker, også vil blive stillet af udenlandske banker overfor deres kunder, selvfølgelig tilpasset de enkelte landes nationale forhold.

Finanstilsynet modtager jævnligt henvendelser fra kunder, som undrer sig over, at de skal legitimere sig med f.eks. pas eller kørekort. Kunderne undrer sig også over, hvorfor de finansielle virksomheder stiller en række personlige spørgsmål til kundernes privatøkonomiske forhold med henvisning til hvidvaskloven.

Som kunde kan det være godt at vide lidt om baggrunden for, at du bliver bedt om at komme med oplysningerne.

Her på siden kan du derfor få svar på en række af de spørgsmål, du måtte have som kunde.

1) Hvorfor spørger min bank om kopi af pas og kørekort?

Banken er lige som andre finansielle virksomheder forpligtet til at indhente identitetsoplysninger på alle sine kunder. For fysiske personer skal banken indhente navn og cpr-nr. eller et tilsvarende nummer, hvis kunden ikke har et CPR-nummer.

Banken skal kontrollere identitetsoplysningerne ved en uafhængig og pålidelig kilde. Det betyder, at kontrollen af kundens identitet skal ske gennem en anden kilde end kunden selv. Det er altså ikke nok, at kunden selv kommer med oplysningerne. Sådan en kilde kan f.eks. være pas, kørekort, sundhedskort, oplysninger fra SKAT eller dåbsattest. Ofte vil banken ud fra en konkret vurdering bede om kopi af flere af sådanne dokumenter for at være helt sikker.

Det er banken, som skal vurdere, hvor meget og hvilken dokumentation, data eller oplysninger den har behov for, for at kontrollen af en kundes identitetsoplysninger kan være tilstrækkelig. Lovgivningen stiller ikke specifikke krav til, hvilken dokumentation banken skal indhente. Det er en konkret vurdering, som banken selv skal foretage for at kunne være sikker på kundens identitet.

2) Jeg er bestyrelsesmedlem i en forening, hvorfor skal jeg udlevere mine identitetsoplysninger til foreningens bank, når jeg ikke selv er kunde i banken?

Når en forening har en konto i en bank, skal banken kende dem, som i sidste ende kontrollerer foreningens konto. Det betyder, at banken skal identificere, hvem der er foreningens såkaldte ”reelle ejere”.

I langt de fleste tilfælde er der ikke nogen fysiske personer, der ejer eller kontrollerer foreningen i tilstrækkelig grad til, at de kan opfattes som ”reelle ejere”. I disse tilfælde skal banken i stedet betragte foreningens daglige ledelse som den ”reelle ejer”. I foreninger vil dette ofte enten være foreningens bestyrelse eller direktion.

Også når virksomheder er kunder, skal banken have oplysninger om de reelle ejere.

Uanset om der er tale om en forening eller en virksomhed, skal banken indhente identitetsoplysninger på alle de reelle ejere og gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere de reelle ejeres identitet. Dette kan f.eks. ske ved, at banken beder om kopi af pas og/eller kørekort fra de reelle ejere.

3) Hvorfor stiller min bank personlige spørgsmål om min økonomi eller mine transaktioner?

Banken er forpligtet til at have et godt kendskab til alle sine kunder og i den forbindelse også til, hvad kunderne gerne vil bruge banken til. Dette skal banken vide for at kunne overvåge kundeforholdet med henblik på at holde øje med, om en kunde bruger banken til hvidvask eller terrorfinansiering. Dette er et krav efter hvidvaskloven.

Forpligtelsen indebærer, at banken skal vide, hvorfor kunden ønsker det pågældende kundeforhold i banken, og hvilke aktiviteter kunden forventer at have i banken. Banken er derfor nødt til at indhente oplysninger om kunden for at kunne vurdere, om det er ”forventelige” aktiviteter for kunden. Oplysningerne kan f.eks. være indtægtsforhold, forventede udlandsbetalinger og omfanget af kontante indsættelser.

Dette gør det muligt for banken at vurdere, om kundeforholdet i sig selv har et legitimt formål. Det hjælper samtidig banken til at afgøre, om kundens transaktioner eller ageren afviger fra bankens viden om kundeforholdet.

Hvis en kunde foretager transaktioner, der er usædvanlige for kunden, er banken forpligtet til at undersøge dette nærmere. Dette er nødvendigt for at afdække, om transaktionen er mistænkelig, og om banken derfor er forpligtet til at foretage underretning herom til Hvidvasksekretariatet hos SØIK.

Du kan derfor som kunde opleve, at din bank f.eks. spørger ind til, hvad du skal bruge pengene til, hvis du hæver et stort beløb, hvor pengene stammer fra, hvis der indsættes et stort beløb på din konto, eller hvem pengene skal gå til, hvis du overfører et stort beløb til udlandet.

4) Hvorfor spørger min bank, om jeg er en politisk eksponeret person eller nærtstående til en politisk eksponeret person?

Banken er forpligtet til kende sine kunder og foretage en individuel risikovurdering af alle kundeforhold.

Politisk eksponerede personer (PEP’er) er personer, der bestrider et særligt offentligt tillidshverv og som følge af dette kan være modtagelige for bestikkelse og anden korruption. Selvom vi i Danmark har særdeles få tilfælde af korruption og bestikkelse, udgør PEP’er på verdensplan en højere risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme. Det medfører, at banken skal gennemføre en skærpet kontrol af deres kundeforhold med PEP’er. Dette er ikke en mistænkeliggørelse af danske embedsmænd eller andre med offentlige tillidshverv, men blot en ekstra sikkerhedsforanstaltning, og reglerne er er de samme i hele EU.

Lovgivningen pålægger ikke PEP’er, deres familiemedlemmer eller nære samarbejdspartnere forpligtelser, men PEP’erne, deres familiemedlemmer og nære samarbejdspartnere skal være opmærksomme på, at de i højere grad kan blive bedt om at forklare eller dokumentere deres økonomi eller en transaktion overfor banken.

5) Må min bank bede om mine legitimationsdokumenter igen?

Ja, bankerne har pligt til at indhente nye oplysninger og dokumentation, hvis banken bliver opmærksom på, at de tidligere indhentede oplysninger kan være ukorrekte eller utilstrækkelige, eller banken vurderer, at kundens forhold har ændret sig. Derudover skal banken løbende holde kunders oplysninger og dokumentation opdateret. I den forbindelse kan der blive tale om, at banken skal indhente legitimationsdokumenter igen, hvis f.eks. tidligere legitimationsdokumenter er udløbet i mellemtiden. 

6) Kan min bank kræve en kopi af legitimationsdokumenterne?

Ja, banken har pligt til at opbevare en kopi af dokumentationen for kundens identitetsoplysninger og andre oplysninger, som banken har indhentet om kunden.

Banken skal overfor Finanstilsynet kunne dokumentere, at banken kender sine kunder tilstrækkeligt. Derfor kan banken ikke nøjes med, at en ansat kender kunden gennem en længere årrække eller fra privat regi.

Bankerne er forpligtet til at opbevare de oplysninger, dokumenter og registreringer, som de har indhentet, i mindst fem år efter kundeforholdets ophør.

7) Skal jeg give oplysninger igen, hvis jeg skifter bank?

Ja, de oplysninger, som banken indhenter om dig, er som udgangspunkt til bankens eget brug. Der kan dog være tale om, at banken er forpligtet til at videregive oplysningerne til f.eks. myndighederne med henblik på en effektiv forebyggelse af hvidvask.

Det betyder, at hvis du er kunde i flere banker, skal du identificere dig i alle bankerne, og de pågældende banker skal også selv indhente de oplysninger, som de finder nødvendige.

Det er ikke sikkert, at du skal give de samme oplysninger i alle banker, for det er en konkret vurdering hos den enkelte bank, hvilke informationer og hvilken dokumentation banken har brug for, at du giver.
8) Hvad sker der, hvis jeg ikke afleverer oplysningerne til min bank?

Banken er forpligtet til at kende sine kunder godt. Det kræver, at banken indhenter en række oplysninger om kunden. I første omgang skal banken indhente oplysningerne hos kunden selv. De oplysninger skal banken herefter kontrollere ved en pålidelig og uafhængig kilde, f.eks. et pas eller et kørekort.

Banken skal gøre, hvad den kan, for at indhente oplysningerne. I langt de fleste tilfælde er den primære kilde kunden selv.

Hvis banken ikke kan indhente oplysningerne hos kunden selv, skal banken forsøge at indhente oplysningerne på en anden måde. Men hvis det ikke er muligt, og kunden ikke vil give oplysningerne, kan banken have udtømt alle muligheder for at få de nødvendige oplysninger. I disse tilfælde kan banken nå frem til, at det ikke er muligt for den at kende kunden og kundeforholdet godt nok. I sådanne tilfælde er banken forpligtet til at afbryde eller afvikle kundeforholdet, og i den forbindelse må banken ikke udføre yderligere transaktioner eller aktiviteter for kunden.

Hvis en kunde ikke vil udlevere de oplysninger, banken beder om, f.eks. identitetspapirer, skal banken i øvrigt vurdere, om dette i sig selv giver anledning til en mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme.

9) Kan jeg blive politianmeldt af min bank?

Den enkelte bank er forpligtet til at overvåge kundernes transaktioner og andre aktiviteter via banken med henblik på at afdække, om der måtte være mistanke om, at transaktionerne eller aktiviteterne har tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering.

Hvis en bank opdager en transaktion, der virker mistænkelig, skal banken undersøge sagen nærmere. Det kan f.eks. være, at der kommer en stor sum penge ind på en kundes konto. I det tilfælde vil banken typisk tage kontakt til kunden for at høre nærmere om, hvor pengene stammer fra, og for at udbede sig dokumentation for dette. Hvis det viser sig, at pengene f.eks. stammer fra en arv eller et hussalg, vil det typisk ikke være mistænkeligt.

Hvis bankens undersøgelse ikke kan afkræfte, at der er tale om en mistænkelig transaktion, er banken forpligtet til at underrette Hvidvasksekretariatet hos SØIK.

Hvidvasksekretariatet vurderer herefter, hvad der videre skal ske. Banken skal ikke tage stilling til, om kunden rent faktisk har begået ulovligheder. Underretningen er heller ikke en politianmeldelse, og man er ikke kriminel, bare fordi man optræder i en underretning.

Banken har tavshedspligt omkring underretninger og må ikke fortælle kunden, at den har foretaget underretning om kunden.

10) Jeg føler mig dårligt behandlet af min bank, hvor kan jeg klage?

Som kunde kan man kontakte den klageansvarlige i sin bank, som kan hjælpe en i tvister med banken. Alle finansielle virksomheder, som har kontakt med private kunder, skal udpege en klageansvarlig. Den klageansvarlige sikrer kunden en let adgang til at klage over virksomhedens produkter, ydelser eller sagsbehandling og sikrer, at klager håndteres sagligt og indenfor rimelig tid. Den klageansvarliges kontaktoplysninger kan findes på bankens hjemmeside eller ved at spørge bankrådgiveren.

Som kunde kan du også klage over din bank til Det Finansielle Ankenævn. Du finder nærmere information på ankenævnets hjemmeside her.

Finanstilsynet kan ikke gå ind i konkrete sager mellem en kunde og dennes bank og er altså ikke klageinstans i forhold bankernes ageren overfor de enkelte kunder. Finanstilsynet kan heller ikke bistå en kunde i dennes kontakt med banken ved f.eks. at rette henvendelse til den pågældende bank med henblik på at afklare eventuelle spørgsmål, viderebringe kundens synspunkter mv. 

Du kan læse nærmere om klagemulighederne  på Finanstilsynet hjemmeside her

11) Gælder reglerne også realkreditinstitutter og pensionskasser?

Ja, reglerne gælder alle virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven. Det betyder, at bl.a. banker, sparekasser, andelskasser, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber samt livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er underlagt hvidvasklovens forpligtelser.

Det samme gælder andre typer af virksomheder, f.eks. valutavekslere, pengeoverførselsvirksomheder, udlånsvirksomheder og leasingvirksomheder, der driver finansiel leasing.

De er alle forpligtede til bl.a. at gennemføre kundekendskabsprocedurer og kontrollere deres kunders identitetsoplysninger samt overvåge kundernes transaktioner og aktiviteter med henblik på at afdække, om der måtte være mistanke om tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering.

12) Hvor kan jeg læse mere?

Du kan læse mere om hvidvaskreglerne og Finanstilsynets indsats for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering på Finanstilsynet hjemmeside her.

Overstående spørgsmål er besvaret ud fra hvidvaskloven, som du kan finde her. Kapitel 3 i hvidvaskloven omhandler kundekendskabsprocedurer.

Finanstilsynet har udarbejdet en vejledning til hvidvaskloven, som omhandler, hvordan virksomheder og personer kan opfylde kravene i hvidvaskloven, og vejledningen giver en uddybende forklaring på reglerne i hvidvaskloven. Vejledningen til hvidvaskloven kan findes her.