Indledning
Fondsrådet har i 2007 foretaget regnskabskontrol af i alt 40 års- og delårsrapporter. 3 af sagerne er endnu ikke afsluttet.Oversigt over resultatet af kontrollen
Af de 40 årsrapporter, der blev udvalgt til regnskabskontrol, blev 12 - svarende til 30 % - udvalgt tilfældigt, mens 28 - svarende til 70 % - blev udvalgt på baggrund af en forudgående risikovurdering. Det vil sige års-/delårsrapporter, hvor der forekom forhold, der erfaringsmæssigt indikerer en forhøjet risiko for fejl og mangler.
Da størstedelen af årsrapporterne blev udvalgt på baggrund af en forudgående risikovurdering, kan resultatet af kontrollen ikke tages som et udtryk for rapporternes kvalitet i almindelighed.
I 9 af de kontrollerede års-/delårsrapporter - svarende til 24 % af de 37 færdigkontrollerede rapporter - fandt Fondsrådet væsentlige fejl og mangler, der efter Fondsrådets skøn kunne have betydning for investorernes beslutningstagen. Disse 9 årsrapporter var alle udtaget på risikobaseret grundlag.
I 14 af de kontrollerede års-/delårsrapporter - svarende til 38 % af de 37 færdigkontrollerede rapporter - fandt Fondsrådets fejl og mangler, som Fondsrådet vurderede ikke kunne have betydning for investorernes beslutningstagen.
I 14 af de kontrollerede års-/delårsrapporter - svarende til 38 % af de 37 færdigkontrollerede rapporter - blev der ikke konstateret overtrædelser, der gav anledning til en reaktion over for virksomhederne. Størstedelen af disse var udtaget tilfældigt.
Når der ses på fordelingen af fejl og mangler mellem årsrapporter, der blev udtaget på risikobaseret grundlag og årsrapporter, der blev udtaget tilfældigt, blev der fundet fejl og mangler i 84 % af de færdigkontrollerede rapporter, der blev udtaget på risikobaseret grundlag, mens der blandt de tilfældigt udtagne rapporter alene blev fundet fejl og mangler i 17 % af de færdigkontrollerede rapporter. Alle de væsentlige fejl og mangler blev fundet i rapporter, der var udtaget på risikobaseret grundlag.
Antallet af kontrollerede regnskaber, der er behæftet med fejl, er faldet i forhold til 2006. I 2006 var andelen af fejlbehæftede regnskaber i procent af kontrollerede regnskaber 78 %, mens den samme andel i 2007 udgjorde 62 %. Andelen af væsentligt fejlbehæftede regnskaber er faldet fra 33 % til 24 %.
Det er endvidere positivt, at Fondsrådet i 2007 har haft flere sager, hvor virksomheden inden regnskabsaflæggelsen har forelagt regnskabsmæssige spørgsmål med henblik på Fondsrådets stillingtagen. Herved kan man undgå den usikkerhed, som let bliver følgen af, at et regnskab må ændres efter offentliggørelsen som følge af fejl.
Karakteren af de konstaterede fejl og Fondsrådets reaktioner
De 9 sager med væsentlige fejl og mangler omfatter følgende:- manglende aflæggelse af koncernregnskab,
- manglende offentliggørelse af halvårsrapport fra en finansiel virksomhed på moderselskabsniveau,
- aflæggelse af koncernregnskab efter årsregnskabsloven i stedet for IFRS,
- års- og delårsrapporten var væsentligt fejlbehæftet som følge af en fejl i målingen af virksomhedens ejendomme,
- forkert anvendt regnskabspraksis for indregning og måling af kapitalandele i en virksomhed,
- udviklingsomkostninger var indregnet i balancen, selvom kriterierne herfor ikke var opfyldt,
- anvendt regnskabspraksis for væsentlige forhold var ikke tilstrækkelig præcist beskrevet, og der var ikke givet de krævede noteoplysninger.
I 3 af de sager, hvor der blev konstateret væsentlige fejl og mangler, der kunne have betydning for investorernes beslutningstagen, påbød Fondsrådet virksomhedernes ledelse at offentliggøre en ny årsrapport. I 1 sag, hvor der manglede en delårsrapport for en modervirksomhed, valgte virksomheden selv at offentliggøre denne efter Fondsrådets høring af virksomheden. Fondsrådet påtalte derfor alene, at rapporten ikke var blevet offentliggjort oprindeligt. I 1 sag påbød Fondsrådet virksomhedens ledelse at offentliggøre supplerende/korrigerende information til den offentliggjorte årsrapport. I de resterende 4 sager påbød Fondsrådet virksomhedernes ledelse at rette forholdet som en væsentlig fejl, henholdsvis komme med supplerende information i den førstkommende offentliggjorte rapport.
I de 14 sager, hvor Fondsrådet fandt fejl og mangler, som ikke vurderedes at have betydning for investorernes beslutningstagen, gav Fondsrådet virksomhederne påbud om at rette op på de konstaterede overtrædelser i de kommende års-/delårsrapporter. Der var for størstedelens vedkommende tale om manglende oplysninger. I en række tilfælde var der herudover indregnings- og målingsfejl, som Fondsrådet dog ikke anså som værende væsentlige for vurderingen af regnskaberne.
Indbringelse af sager for Erhvervsankenævnet
Erhvervsankenævnet har i 2007 truffet afgørelse i 2 af de indbragte sager. Erhvervsankenævnet gav Fondsrådet medhold i, at der i begge afgørelser var tale om overtrædelser af regnskabsreglerne. Erhvervsankenævnet var dog kun delvist enig i den valgte reaktion i den ene af afgørelserne, hvor Fondsrådet havde givet påbud om, at virksomheden straks skulle offentliggøre supplerende/korrigerende information. Et flertal i Erhvervsankenævnet fandt, at denne straksoffentliggørelse af supplerende/korrigerende information alene skulle omfatte de væsentlige forhold.
Der er ingen verserende erhvervsankenævnssager.
- Hent redegørelsen her (pdf)