Undtagelsen om accessorisk virksomhed vedrørende råvarederivater m.m.

Virksomheder, der for tredjemand udøver investeringsservicer og investeringsaktiviteter, omfattet af bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksomhed, skal som hovedregel have tilladelse som værdipapirhandlere og være under tilsyn hos Finanstilsynet. Det følger af § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

 

Personer behøver dog ikke tilladelse, hvis de yder visse investeringsservicer og investeringsaktiviteter med råvarederivater[1], emissionskvoter eller derivater vedrørende emissionskvoter, som alene er accessoriske i forhold til deres ikke finansielle hovederhverv. Disse personer skal dermed ikke være under tilsyn af Finanstilsynet.

 

Det følger af § 11, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 919 af 26. juni 2017 om hvilke fysiske og juridiske personer, der kan udøve investeringsservice og investeringsaktiviteter uden tilladelse efter lov om finansiel virksomhed (undtagelsesbekendtgørelsen).

 

De omfattede personer skal hvert år meddele Finanstilsynet, at de gør brug af undtagelsen. Det følger af undtagelsesbekendtgørelsen. På anmodning fra Finanstilsynet skal de desuden redegøre for de kriterier, som de lægger til grund for at definere deres aktiviteter som accessoriske i forhold til deres hovederhverv.

 

Finanstilsynet har udarbejdet et skema til brug for de årlige meddelelser fra personer, der mener, de er omfattet af undtagelsen. Første meddelelse skal sendes til Finanstilsynet senest den 3. januar 2018. Herefter – fra og med 2019 – skal skemaet sendes til Finanstilsynet hvert år senest den 1. april.

Hvilke betingelser skal en person opfylde for at være omfattet af undtagelsen om accessorisk virksomhed?

Fysiske og juridiske personer kan udøve én af nedenstående to aktiviteter ved siden af deres hovederhverv uden tilladelse efter lov om finansiel virksomhed, hvis de opfylder reglerne om accessorisk virksomhed i § 11 i undtagelsesbekendtgørelsen.

 

Følgende to aktiviteter er omfattet af bestemmelsen:

 

  1. Handel for egen regning[2], herunder som prisstiller, indenfor:

    • råvarederivater 

    • emissionskvoter eller derivater heraf.

  2. Ydelse af investeringsservice, bortset fra handel for egen regning, indenfor:

    • råvarederivater til kunder eller leverandører i forbindelse med hovederhvervet

    • emissionskvoter eller derivater heraf til kunder eller leverandører i hovederhvervet.
             

Desuden skal følgende betingelser være opfyldt:

  • De udøvede aktiviteter skal såvel hver for sig som samlet være accessoriske i forhold til personens hovederhverv på evt. koncernniveau.

  • Hovederhvervet må ikke være en ydelse af:

    • investeringsservice

    • pengeinstitutvirksomhed

    • prisstilling i forbindelse med råvarederivater.

  • Der må ikke bruges en algoritmisk højfrekvenshandelsteknik[3].

     

  • Der skal hvert år sendes skema med meddelelse til Finanstilsynet om, at der gøres brug af undtagelsen, ligesom der skal redegøres for opfyldelse af betingelserne, hvis Finanstilsynet beder om det.

Hvilke oplysninger skal fremgå af skemaet?

Skemaet skal indeholde basisoplysninger om personen. Desuden giver skemaet mulighed for at redegøre for, at betingelserne er opfyldt for at udøve accessorisk virksomhed uden tilladelse efter lov om finansiel virksomhed.

 

I den forbindelse må afsender gerne vedlægge eller vedhæfte dokumentation for omfanget af aktiviteter med råvarederivater, emissionskvoter og derivater heraf samt for omfanget af hovederhvervet. Dokumentationen vedlægges for hver enkelt aktivklasse med udgangspunkt i et rullende gennemsnit, som er beregnet ud fra de foregående tre regnskabsår. Det betyder, at en meddelelse, der bliver sendt til Finanstilsynet inden den 3. januar 2018, skal bruge tal fra regnskabsårene 2015-2017.

 

For nærmere regler for, hvornår en fysisk eller juridisk person kan undtages i henhold til § 11 i undtagelsesbekendtgørelsen, henviser Finanstilsynet til Kommissionens Delegerede Forordning (EU) 2017/592 af 1. december 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende kriterierne for, hvornår en aktivitet kan anses for at være accessorisk i forhold til hovederhvervet.

 

Af denne forordning fremgår to test, som begge skal kunne bestås.

 

Den første test fastlægger, om personen er for stor en deltager i forhold til størrelsen af det finansielle marked i den pågældende aktivklasse.

 

Den anden test fastlægger, om personen handler for egen regning med eller yder investeringsservice vedrørende råvarederivater, emissionskvoter eller derivater heraf i så stort et omfang i forhold til koncernens hovederhverv, at de pågældende aktiviteter ikke kan anses for at være accessoriske på koncernniveau.



[1Derivater vedrørende råvarer er derivater vedrørende metaller, olie og olieprodukter, kul, gas, elektricitet, landbrugsprodukter og andre råvarer, herunder derivataftaler som nævnt i bilag 5, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed. 

[2] Bortset fra handel for egen regning ved udførelse af kundeordrer.

[3] Som definereret i MIFID II (EU) 2014/65 er algoritmisk handelsteknik kendetegnet ved:

a) infrastruktur, der skal minimere latensperioder for blandt andet netværk, herunder mindst én af følgende faciliteter for algoritmisk ordreindførelse: samhusning, proximity hosting eller hurtig direkte elektronisk adgang

b) et system til afgivelse, generering, dirigering eller udførelse af ordrer uden menneskelig medvirken for hver enkelt handel eller ordre og

c) høje rater af intradagmeddelelser, der udgør ordrer, prisstillelser eller annulleringer.