Den aktuelle lovgivning vedrørende overtagelsestilbud blev vedtaget ved en beslutning i Nationalrat den 9. juli 1998. Med vedtagelsen af Übernahmegesetz (ÜbG) har man for første gang i Østrig egentlige lovbestemmelser, der regulerer emnet. Loven træder først i kraft den 1. januar 1999.

Loven vil blive administreret af Übernahmekommission, som også er tillagt beføjelse til at udstede bekendtgørelser, der regulerer de nærmere detaljer vedrørende overtagelsestilbud, herunder også de mere præcise regler om tilbudspligtens indtræden. I skrivende stund er Übernehmekommission endnu ikke nedsat, og de nævnte detailregler foreligger derfor ikke.

Til lovforslaget knytter der sig nogle bemærkninger, dels til forslaget som helhed, dels til de enkelte bestemmelser. Der vil i det følgende i et vist omfang blive henvist til disse 'Erläuteringen', da disse indtil videre udgør den eneste fremstilling, der forklarer og supplerer lovens ordlyd.

Det er meget tydeligt, at den nye lov er inspireret af det seneste forslag til 13. selskabsdirektiv, jf. herom ovenfor i kapitel 2. Denne inspiration ses blandt andet af de generelle principper som opstilles i lovens § 3;

1. alle indehavere af værdipapirer, der befinder sig i samme situation, skal behandles lige, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af loven
2. adressaten for tilbuddet skal have tilstrækkelig tid og tilstrækkelige oplysninger til at træffe en beslutning på et informeret grundlag
3. målselskabets direktion og bestyrelse ("Vorstand" og "Aufsichtsrat") skal handle i aktionærernes interesse og yderligere handle i arbejdstagernes, kreditorernes samt offentlighedens interesse
4. der må ikke indtræde markedsforstyrelser i handlen med målselskabets, tilbudsgivers samt andre berørte selskabers værdipapirer
5. overtagelsestilbudsproceduren skal gennemføres hurtigt, og særligt må målselskabets virksomhed ikke hindres udover et passende tidsrum.

Ifølge bemærkningerne til ÜbG § 3 skal disse principper virke som fortolkningsbidrag i det omfang, det bliver nødvendigt at udfylde reguleringen.

Lovens anvendelsesområde fremgår af ÜbG § 2, hvorefter den gælder for offentlige tilbud om køb af værdipapirer i et aktieselskab ("Aktiengesellschaft") med sæde i Østrig, hvilket vil sige at selskabet skal være stiftet i Østrig. Ydermere skal selskabet være noteret på en østrigsk fondsbørs (i praksis Wiener börse) eller handlet på et andet reguleret marked i Østrig.

Det fremgår desuden af definitionen af værdipapirer i § 1, at det alene er tilbud rettet mod noterede værdipapirer, der omfattes. Udover aktier, herunder stemmeløse aktier, omfattes også andre - noterede - værdipapirer, der giver ret til udbytte eller likvidationsprovenue, samt optioner, tegningsrettigheder m.v., der giver ret til sådanne noterede værdipapirer.

Reglerne om tilbudspligt findes i lovens del 3, ÜbG §§ 22-27. Reglerne er dog indtil videre ufuldstændige, da loven flere steder forudser, at der skal udstedes supplerende regler i form af bekendtgørelser, og disse foreligger endnu ikke.

Et særkende ved tilbudspligtreglerne er, at ÜbG § 27 indeholder mulighed for, at de enkelte selskaber i vedtægterne kan fravige de almindelige regler om tilbudspligt. Denne mulighed for vedtægtsregulering vil blive omtalt de relevante steder i det følgende. Det fremgår af bemærkningerne til § 27, at man med disse muligheder for vedtægtsregulering har ønsket at fremme en konkurrence mellem selskaberne om udformningen af vedtægterne ("Wettbewerb der Satzungen").

13.3.1 Tilbudspligtens indtræden og omfang
Tilbudspligten indtræder ifølge ÜbG § 22 ved erhvervelsen af en kontrollerende ejerandel ("kontrollierende Beteiligung").¹⁾ En kontrollende ejerandel foreligger, når tilbudsgiver - eventuelt i samarbejde med andre, jf. nedenfor under 13.3.3 - kan udøve en bestemmende indflydelse over målselskabet ("beherrschenden Einfluss"). Det fremgår af bemærkningerne til denne bestemmelse, at det afgørende er en vurdering af de faktiske og erhvervsmæssige muligheder for at udøve indflydelse.

Hvordan det helt nøjagtigt skal afgøres, om der er indtrådt tilbudspligt, vil blive fastlagt nærmere ved en bekendtgørelse udstedt af Übernahmekommission. På grund af uenighed under forhandlingerne omkring lovforslaget blev den endelige beslutning herom udskudt. Dog indeholder ÜbG enkelte yderligere præciseringer.

For det første fremgår det af ÜbG § 22, stk. 3, at også indirekte erhvervelse af kontrol omfattes, det vil sige når kontrollen erhverves ved overtagelse af et holdingselskab, der ejer aktier i målselskabet.

Efter samme bestemmelse stk. 4 vil der for det andet altid foreligge en kontrollende ejerandel, når der erhverves en majoritet af stemmerettighederne, eller der erhverves ret til at udpege flertallet af ledelsesmedlemmerne i målselskabet.

Selskabets vedtægter kan for det tredie indeholde en fast procentgrænse - der dog mindst skal være 20 pct. af stemmerettighederne - for, hvornår der må antages at foreligge en kontrollende ejerandel. Effekten af en sådan vedtægtsbestemmelse er, at den medfører en formodning for, at der foreligger en kontrollende ejerandel med tilbudspligt, når den fastsatte grænse passeres. Formodningen kan imidlertid tilbagevises, jf. hertil ÜbG § 22, stk. 5 sammenholdt med § 27, stk. 1.

Bortset herfra overlades det som nævnt til Übernahmekommission at fastsætte de nærmere regler om tilbudspligtens indtræden, jf. herved § 22, stk. 6, der opstiller visse kriterier, som kan anvendes. Det fremgår endvidere - som en mulighed - at der i denne forbindelse også kan indsættes bestemmelser om tilbudspligt, når en aktionær ejer en kontrollende ejerandel, uden dog at eje 50 pct., og den pågældende i en periode på 12 måneder erhverver yderligere 2 pct. at stemmerettighederne i målselskabet. Indtil bekendtgørelserne foreligger, er der imidlertid ikke tilbudspligt i disse tilfælde.

Tilbuddet skal som udgangspunkt være ubetinget, jf. ÜbG § 22, stk. 10. Dog skal alle tilbud, hvorved erhververen kan opnå en kontrollende ejerandel, være betinget af, at der opnås accept fra mindst 50 pct. af de stemmeberettigede aktionærer, jf. § 22, stk. 11. Begrundelsen for denne betingelse er, at man vil sikre, at der tilbydes en pris, der er høj nok til at overbevise en majoritet af aktionærerne. I modsat fald kunne en tilbudsgiver spekulere i at sætte prisen så lav, at den pågældende kun lige erhverver en faktisk kontrol i form af for eksempel 40 pct. af stemmerettighederne. Reglen tvinger derfor tilbudsgiveren til at sætte prisen så høj, at mindst halvdelen af aktionærerne finder den rimelig.

Overtagelsestilbuddet skal omfatte alle værdipapirer som defineret i ÜbG § 1, jf. ovenfor under 13.2. Efter § 27, stk. 1, nr. 3, kan et selskab i vedtægterne bestemme, at visse værdipapirer på trods af lovens udgangspunkt ikke skal omfattes af tilbudspligten. Vedtægterne kan udelukke værdipapirer uden stemmerettigheder, herunder blandt andet præferenceaktier, udbyttebevis og optioner.²⁾

13.3.2 Undtagelser fra tilbudspligten
Undtagelserne fra tilbudspligten findes først og fremmest i ÜbG § 24, der indeholder de egentlige undtagelser. Selv om der opnås en kontrollerende ejerandel, er man undtaget fra tilbudspligt blandt andet i følgende situationer;

• hvor aktierne er overdraget som gave mellem nærstående, ved arv eller ved bodeling i forbindelse med skilsmisse
• ved visse koncerninterne overdragelser hvor det egentlige ejerforhold til koncernen ikke forandres, for eksempel hvor aktier i målselskabet overdrages mellem søsterselskaber
• hvor indehaverne af aktiemajoriteten overdrager deres aktier til en fond ("Privatstiftung"), som udelukkende begunstiger de tidligere majoritetsindehavere eller disses nærstående
• når en anden aktionær end den potentielle tilbudsgiver råder over flere stemmerettigheder i målselskabet samt
• hvor Übernahmekommission efter nærmere regler i en endnu ikke udstedt bekendtgørelse gør undtagelser for banker, investeringsforeninger m.v.

En anden form for undtagelser følger af § 25, der opremser en række situationer, hvor erhververen af en kontrollerende ejerandel i første

omgang alene forpligtes til at meddele aktieerhvervelsen til Übernahmekommission. Herefter skal Übernahmekommission vurdere, om der kan fritages fra tilbudspligten, fordi den gennemførte overdragelse ikke indebærer nogen fare for værdiansættelsen af målselskabets aktier ("... Gefährdung der Vermögensinteresssen der Inhaber der Beteiligungspapieren..."). Übernahmekommission kan eventuelt gøre fritagelsen for tilbudspligt betinget.

De situationer, hvor der skal ske en anmeldelse, er følgende;

• hvor den kontrollerende ejerandel er erhvervet indirekte ved erhvervelse af et holdingselskab, og hvor værdien af aktierne i målselskabet udgør mindre end 25 pct. af holdingselskabets samlede aktiver
• hvor overdragelsen sker inden for en gruppe, der samarbejder i overensstemmelse med ÜbG § 23, jf. nedenfor under 13.3.3), og uden at der sker større ændringer i gruppens sammensætning
• hvor erhvervelsen af en kontrollerende ejerandel alene er midlertidig eller overskridelsen af tærsklen for tilbudspligtens indtræden er utilsigtet samt
• hvor erhvervelsen er et led i en rekonstruktion eller led i et forsøg på at sikre inddrivelsen af en fordring.

13.3.3 Den tilbudspligtige
Tilbudsgiver defineres i ÜbG § 1, nr. 3, som enhver fysisk eller juridisk person, samt ethvert personselskab, der afgiver eller er forpligtet til at afgive et tilbud.

Efter ÜbG § 23 påhviler tilbudspligten alle, som samarbejder med henblik på at fremsætte tilbuddet eller med henblik på udøvelse af stemmeretten i fællesskab. Samarbejdet kan opstå som følge af, at der er tale om selskaber i samme koncern, at der er indgået en aftale, eller at der på andet grundlag er tale om en afstemt optræden ("abgestimmten Verhaltens").

Efter § 23, stk. 2 kan Übernahmekommission udstede nærmere regler om, hvornår der er tale om et samarbejde omfattet af bestemmelsen.

13.3.4 Tilbudsprisen
Efter ÜbG § 22, stk. 8 skal tilbudspligten opfyldes ved afgivelse af et kontanttilbud. Tilbudsgiveren kan dog vælge at fremsætte et - supplerende - ombytningstilbud, hvor der gives vederlag i form af andre værdipapirer.

ÜbG § 26 fastsætter to minimumsregler, som den tilbudte pris skal overholde. For det første skal prisen mindst svare til den gennemsnitlige børskurs gennem de seneste 6 måneder. Dernæst må prisen højst være 15 pct. lavere end den højeste pris, som tilbudsgiver har betalt for at erhverve aktier i målselskabet de seneste 12 måneder. Der gives således mulighed for et afslag i forhold til den merpris, som tilbudsgiver har betalt for at opnå kontrol.

Til den sidste regel knytter sig bestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 2, hvorefter målselskabets vedtægter kan bestemme, at der ikke skal gives et afslag, eller dog alene et afslag der er mindre end 15 pct. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen får selskaberne herved mulighed for at øge deres attraktivitet på kapitalmarkedet - hvorved det må være underforstået, at selskabet bliver mere attraktivt for investorerne og mindre attraktivt for den, der overvejer at erhverve kontrol med selskabet.

ÜbG § 27, stk. 2, indeholder en regulering for det tilfælde, at tilbudspligten omfatter værdipapirer, hvis pris ikke kan bestemmes ud fra de ovenfor angivne to minimumsregler - for eksempel fordi tilbudsgiver ikke har handlet i disse aktier, men måske har erhvervet kontrol ved køb af ikke-noterede aktier. I dette tilfælde angives blot, at tilbudsprisen skal stå i rimeligt forhold ("angemessenen Verhältnis") til den pris, som er tilbudt eller betalt for andre værdipapirer. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at hvor de andre værdipapirer også er børsnoteret, vil det være relevant at se på det typiske forhold mellem børskurserne på de forskellige værdipapirer.

Endelig nævner ÜbG § 26, stk. 3, en række situationer, hvor der skal udvises særlig omhu ved prøvelse af prisen, uden der dog angives nogen egentlige retningslinier for denne prøvelse. Det gælder blandt andet hvor tilbudsgiver har betalt for aktier i form af indrømmelse af særlige fordele, påtagelse af hæftelse eller andre usædvanlige vederlagsformer. Herudover forudses der særlige problemer; hvor kontrollen er erhvervet indirekte ved erhvervelse af aktier i et holdingselskab, der kontrollerer målselskabet; hvor der er særlige omstændigheder i øvrigt, samt hvor omstændighederne er ændret væsentligt inden for de seneste 12 måneder.

Tilbudsprisen vil være genstand for prøvelse af uafhængige sagkyndige, som tilbudsgiver i overensstemmelse med ÜbG § 9 skal antage,

jf. herved nedenfor under 13.4.2. Herudover kan aktionærer, der ejer mindst 1 pct. af aktiekapitalen, eller hvad der svarer til nominelt 70.000 EURO, forlange, at Übernahmekommission foretager en nærmere prøvelse af tilbudsprisen.

13.3.5 Tilbuddets fremsættelse og proceduren i forbindelse hermed
Straks efter at der er erhvervet en kontrollerende ejerandel, har tilbudsgiver pligt til at give dette offentligt tilkende, jf. hertil ÜbG § 5, stk. 3.

Bortset herfra gælder der de samme procedureregler, som for frivillige tilbud, jf. således udtrykkeligt ÜbG § 22, stk. 7 og nedenfor under 13.4.2.

ÜbG § 1, nr. 1, definerer blot overtagelsesetilbud som et offentligt tilbud, der er rettet til indehaverne af værdipapirer i et - helt eller delvist - børsnoteret selskab mod kontantbetaling eller vederlag i form af ombytning med andre værdipapirer.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at man ikke har ønsket at indsætte en definition af, hvornår der er tale om et offentligt tilbud, idet der vil være forbundet omgåelsesrisiko med en sådan definition. I bemærkningerne henvises der dog til de 8 kriterier, som er opstillet i den såkaldte 'Wellman-test' i USA, jf. hertil nedenfor under 14.4. Det bemærkes yderligere, at henset til ejerstrukturen i Østrig vil der kunne foreligge et offentligt tilbud, hvor en tilbudsgiver retter sit tilbud mod de af den pågældende kendte institutionelle investorer, selv om tilbudsgiver ikke samtidig reklamerer i aviser eller lignende.

13.4.1 Tilbuddets vilkår - betingede og begrænsede tilbud
Det fremgår af ÜbG § 8, at tilbudsgiver som udgangspunkt frit kan indsætte betingelser i et frivilligt tilbud, så længe disse er sagligt begrundede. Samme bestemmelse forbyder subjektive betingelser, hvis opfyldelse udelukkende afhænger af tilbudsgiver selv. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen følger det endvidere af dette princip, at alle betingelser efterfølgende skal kunne efterprøves, idet betingelser ikke må være afhængige af et skøn.

Det fremgår forudsætningsvis af ÜbG § 7's krav til tilbudsdokumentet, at der kan indsættes en betingelse om, at der opnås et minimum af

accepter eller et maksimum (partielt tilbud). Ved partielle tilbud følger det af § 20, at der i tilfælde af for mange accepter skal ske en proratarisk fordeling blandt de indkomne accepter.

Det overlades frit til tilbudsgiver at bestemme vederlaget, herunder bestemme om det skal være et kontanttilbud eller et ombytningstilbud. Hvor tilbuddets gennemførelse kan resultere i, at tilbudsgiver opnår en kontrollerende ejerandel, er der dog pligt til at iagttage de prisregler, der efter ÜbG § 26 gælder for pligtmæssige tilbud, jf. således § 22, stk. 11.

Efter ÜbG § 7, stk. 4 har tilbudsgiveren pligt til i tilbuddet at redegøre for de beregningsmetoder, der er anvendt ved fastsættelse af prisen.

Såfremt tilbudsgiver i tilbudsperioden erhverver aktier i målselskabet til en højere pris end den tilbudte, har den pågældende pligt til at indrømme samtlige aktionærer den højere pris, jf. ÜbG § 16, stk. 1.

13.4.2 Tilbuddets fremsættelse
For at hindre markedsforstyrrelser fastslår ÜbG § 5 en pligt for tilbudsgiver til at hemmeligholde dennes indledende overvejelser og forhandlinger. Pligten til hemmeligholdelse omfatter også ansatte hos tilbudsgiver samt tilbudsgivers eksterne rådgivere.

For at sikre yderligere mod markedsforstyrrelser indeholder § 5, stk. 2, regler om, hvornår tilbudsgiveren skal fremkomme med en offentlig meddelelse. For det første skal tilbudsgiver meddele sin hensigt om at gennemføre et tilbud i det tilfælde, at der i markedet opstår rygter om et sådant overtagelsestilbud, eller såfremt der sker væsentlige kursudsving i målselskabets aktier. Efter stk. 3 skal tilbudsgiver desuden straks fremsætte en offentlig meddelelse, såfremt enten 1) ledelsen i det tilbudsgivende selskab træffer beslutning om at gennemføre et tilbud, eller 2) der indtræder tilbudspligt.

Efter at tilbudsgiver har meddelt sin hensigt, har tilbudsgiver, målselskabet og andre med nær tilknytning til disse pligt til at meddele Übernahmekommission samtlige handler, som de foretager vedrørende målselskabets værdipapirer, samt - hvor der tilbydes ombytning som vederlag - også handlen vedrørende disse værdipapirer, jf. hertil ÜbG § 16, stk. 5,

Senest 10 børsdage efter at tilbudsgiver har meddelt sin hensigt om at afgive et overtagelsestilbud, skal tilbudsgiver fremsende et tilbudsdo

kument til Übernahmekommission, jf. § 10, stk. 1 og nedenfor under 13.5.

Efter ÜbG § 9 har tilbudsgiver pligt til at antage en uafhængig sagkyndig som rådgiver under tilbudsproceduren. Samme sagkyndige har pligt til at prøve indholdet af tilbudsdokumentet og skal afgive erklæring om, at tilbuddet er fuldstændigt og i overensstemmelse med loven. Samtidig skal den sagkyndige afgive erkæring om, at tilbudsgiver er i besiddelse af de fornødne midler til at finansiere tilbuddet.

Når der foreligger et tilbudsdokument og de fornødne erklæringer fra den sagkyndige, skal dokumenterne som nævnt forelægges for Übernahmekommission. Forudsat at Übernahmekommission ikke har indsigelser mod dokumenternes offentliggørelse, skal dette ske tidligst 12 og senest 15 børsdage efter forelæggelsen for Übernahmekommission. Übernahmekommission har mulighed for at forbyde offentliggørelsen indtil videre, hvis den mener, at en grundigere prøvelse er nødvendig.

Inden offentliggørelsen har tilbudsgiver pligt til at sørge for, at målselskabets ledelse orienteres om det forestående tilbud, jf. ÜbG § 11, stk. 2.

Acceptfristen skal være mindst 20 børsdage og højst 50 børsdage, jf. ÜbG § 19, stk. 1. Dog kan fristen tidligst udløbe 15 børsdage efter, at udtalelsen fra målselskabet foreligger, jf. hertil nedenfor under 13.6.1.

Efter acceptfristens udløb skal tilbudsgiver straks give offentlig meddelelse om resultatet af tilbuddet. I to situationer vil aktionærerne herefter have yderligere 10 børsdage til at acceptere tilbuddet, jf. nærmere ÜbG § 19, stk. 3. Det er tilfældet ved pligtmæssige tilbud, samt ved tilbud der er betinget af et mindsteantal accepter, og dette mindsteantal rent faktisk opnås.

Endelig indeholder ÜbG § 21 et forbud mod, at en tilbudsgiver fremsætter et nyt frivilligt tilbud i en periode på 12 måneder, efter at den pågældende har gennemført et mislykket frivilligt tilbud. At et tilbud mislykkes kan skyldes, at betingelser indeholdt i tilbuddet ikke blev opfyldt. Reglen forhindrer også, at tilbudsgiveren i samme periode erhverver aktier, såfremt erhvervelsen ville udløse tilbudspligt efter § 22.

Såfremt tilbudsgiver har meddelt sin hensigt om at gennemføre et tilbud, men ikke gør det, eller såfremt den pågældende har meddelt, at der ikke vil blive fremsat et overtagelsestilbud, gælder der et tilsvarende forbud i en periode på 12 måneder.

13.4.3 Konkurrerende tilbud, tilbagekaldelse m.v.
Ved fremsættelsen af et konkurrerende tilbud fritstilles de aktionærer, der allerede måtte have accepteret det oprindelige tilbud, jf. ÜbG § 17.

Det fremgår ikke af loven, at den oprindelige tilbudsgiver har adgang til at tilbagekalde sit tilbud ved fremkomsten af et konkurrerende tilbud. Efter ÜbG § 15 gælder det som en almindelig regel, at tilbudsgiver har ret til at ændre sit tilbud, såfremt der er tale om en forbedring. Fremsættes der et forbedret tilbud, skal denne forbedring også indrømmes de aktionærer, som allerede har accepteret det oprindelige tilbud.

De nærmere regler for fristerne i forbindelse med fremsættelse af konkurrerende tilbud og forbedret tilbud skal fastsættes ved bekendtgørelse af Übernahmekommission, jf. ÜbG § 19, stk. 4.

ÜbG § 4 fastsætter en række generelle pligter, som påhviler tilbudsgiveren. En af disse er, at samtlige informationer og erklæringer, som tilbudsgiver afgiver, skal være omhyggeligt og fuldstændig udformet.

Mindstekravene til indholdet af tilbudsdokumentet fremgår af ÜbG § 7, og omfatter blandt andet oplysninger om;

ÜbG § 6 forudser, at tilbudsgiver kan indlede forhandlinger med målselskabets ledelse, inden der træffes endelig beslutning om at fremsætte et overtagelsestilbud. I så fald gælder der samme forpligtelse for målselskabets ledelse til at iagttage hemmeligholdelse som for tilbudsgiver og dennes rådgivere. I denne situation påhviler der dog også målselskabets ledelse en pligt til at sørge for, at der fremsættes en offentlig meddelelse, når målselskabets aktier er genstand for spekulation, eller hvis der sker væsentlige udslag i kursen på målselskabets aktier.

Inden offentliggørelsen af tilbudsdokumentet har tilbudsgiver pligt til at sørge for, at målselskabets ledelse orienteres om det forestående tilbud, jf. ÜbG § 11, stk. 2.

Efter § 13 har målselskabet pligt til at antage en uafhængig sagkyndig som rådgiver under hele tilbudsforløbet.

13.6.1 Ledelsens udtalelse
Målselskabets direktion ("Vorstand") skal fremkomme med en udtalelse senest 10 børsdage efter offentliggørelsen af overtagelsestilbuddet, jf. ÜbG § 14. Denne udtalelse skal som minimum indeholde en vurdering af, om tilbuddet og dets vilkår er i aktionærernes interesse, samt om det også er i arbejdstagernes, kreditorernes samt offentlighedens interesse. Såfremt ledelsen ikke kan fremkomme med en egentlig anbefaling til aktionærerne, skal der redegøres for argumenter henholdsvis for og imod en accept af tilbuddet.

Udtalelsen skal vurderes af målselskabets sagkyndige rådgiver, jf. § 14, stk. 2.

Bestyrelsen i målselskabet ("Aufsichtsrat") er normalt ikke forpligtet til at fremkomme med en udtalelse. Dog fremhæves det i bemærkningerne til § 14, at der efter de almindelige selskabsretlige regler kan være pligt til at fremkomme med en udtalelse, hvor der foreligger en interessekonflikt mellem tilbudsgiver og direktionen i målselskabet -for eksempel i forbindelse med "management buy-outs".

Übernahmekommission har efter ÜbG § 18 mulighed for at stille krav til de udtalelser og andre offentlige meningstilkendegivelser, som fremkommer fra tilbudsgiveren eller målselskabet. Übernahmekommission kan således kræve supplerende udtalelser, hvor dette anses som nødvendigt, eller kræve at parterne afstår fra at anvende bestemte former for påvirkning af den offentlige meningsdannelse. Endelig kan Übernahmekommission kræve, at samtlige udtalelser forelægges den, inden offentliggørelse sker. Ifølge bemærkningerne skal bestemmelsen ses som en mulig regulering af de udtalelser, der gives under en kamp mellem konkurrerende tilbudsgivere eller under en fjendtlig overtagelse.

13.6.2 Defensive foranstaltninger
Efter ÜbG § 12 må målselskabets ledelse ("Vorstand und Aufsichtsrat") ikke i perioden fra den får kendskab til tilbudsgivers hensigt, og indtil tilbuddet er gennemført, foretage handlinger, der kan forhindre ("vereitelt") overtagelsestilbuddet. Dette gælder dog ikke dispositioner, som målselskabet allerede har forpligtet sig til, eller dispositioner som er godkendt af målselskabets generalforsamling på et tidspunkt, hvor det var kendt, at der ville fremkomme et overtagelsestilbud.

Efter ÜbG § 35 kan såvel tilbudsgiver som målselskabets ledelse pålægges bøde af Übernahmekommission, såfremt der foreligger en overtrædelse af visse nærmere opremsede bestemmelser.

Herudover forudser ÜbG § 34, at der iværksættes visse civilretlige sanktioner mod den tilbudsgiver, der forsømmer sine forpligtigelser.