|
KAPITEL 11
Belgien
Indtil 1989 var overtagelsestilbud reguleret gennem en henstilling fra
den belgiske tilsynsmyndighed - Commission Bancaire et Finnanciére/ Commissie voor het
Bank- en Finnanciewezen (Banking and Finance Commission forkortet BFC) - og i
overensstemmelse med den faktiske situation på børsmarkedet var reglerne primært
udarbejdet med henblik på venligsindede overtagelser. Der var ikke til reglernes
tilsidesættelse knyttet egentlige sanktioner.
Denne situation ændredes markant i 1988, hvor det belgiske børsmarked oplevede det
første forsøg på at gennemføre en fjendtlig overtagelse af et børsnoteret selskab.
Carlo de Benedetti fremsatte gennem selskabet Cerus S.A. i januar 1988 et tilbud om at
overtage aktier og hermed kontrollen i et af Belgiens ældste og største
holdingselskaber, Société Générale de Belgique. Efter et meget langt forløb lykkedes
det ledelsen i Société Générale at afværge overtagelsen, idet det franske selskab
Companie Financiére de Suez som white knight overtog kontrollen med Société
Générale de Belgique.
Sagen viste den dagældende regulerings utilstrækkelighed og ineffektivitet, ligesom
det blev klart, at der var en betydelig risiko for, at andre belgiske selskaber kunne
blive genstand for overtagelsesforsøg. Med direkte henvisning til Société
Générale-sagen, blev den nugældende regulering af overtagelsestilbud vedtaget i 1989.1)
Reglerne om overtagelsestilbud findes i lov af 2. marts 1989 kapitel II (i det
følgende betegnet loven) og i kongelig dekret af 8. november 1989 (betegnet dekretet og
forkortet RD.) begge om "public offer to acquire securities and changes in control in
companies" - "Offres publiques dacquisition et modifications du contrôle
des societés ayant fait ou faisant publiquement appel à
lépargne"/"Openbare overnameaanbiedingen en wijzigingen in de controle op
vennootschappen die een openbaar beroep doen of gedaan hebben op het spaarwezen".2)
Loven og bekendtgørelsen indeholder under betegnelsen ændring af kontrol over et
selskab regler om tilbudspligt i visse tilfælde, og der er mere omfattende regler for
frivillige tilbud. På en række punkter er reguleringen inspireret af reguleringen i USA.
Det gælder eksempelvis med hensyn til anvendelsesområdet for de frivillige tilbud, jf.
nedenfor under 11.2. Herudover er det almindeligt antaget, at en række af detailreglerne
i høj grad er udformet under direkte indtryk af forløbet af Société Générale-sagen,
og de er derfor ikke nødvendigvis relevante i alle andre sager.
Loven er en rammelovgivning, som primært indeholder en lang række
bemyndigelsesbestemmelser samt straffebestemmelser og andre bestemmelser med henblik på
at sikre reglernes overholdelse. Loven opstiller i art. 15, stk. 1 tre grundprincipper for
reguleringen, idet reglerne skal;
- sikre indehavere af værdipapirer information og lige behandling samt beskytte deres
interesser
- begunstige markedets gennemsigtighed og gode funktion og undgå, at dets gennemsigtighed
eller gode funktion bringes i fare af transaktioner, der udføres via fondsbørsen eller i
markedet i øvrigt
- undgå at transaktioner, der foregår i overensstemmelse med de regler, som er fastsat i
medfør af loven, besværliggøres af transaktioner, der ikke frembyder tilsvarende
garantier, navnlig med hensyn til information og lige behandling.
I medfør af loven art. 15, stk. 3 skal BFC påse, at reglerne i loven og
bekendtgørelsen overholdes.
Loven og bekendtgørelsen opstiller ikke en præcis definition af de
tilbud, som er omfattet af reglerne, idet det alene anføres, at de finder anvendelse på
"public offers to take-over". Det er dog således, at reglerne kun finder
anvendelse på tilbud, der vedrører aktier med stemmeret eller andre værdipapirer, som
giver ret til at erhverve aktier med stemmeret, jf. RD art. 1, stk. 3. Reglerne skal ikke
iagttages ved aktier uden stemmeret, eller ved obligationer m.v., hvor der ikke er
mulighed for at erhverve eller konvertere til aktier med stemmeret.
Men i øvrigt er det således, at anvendelsesområdet for reglerne om pligtmæssige og
frivillige tilbud er forskelligt, idet reglerne om frivillige tilbud er mest
vidtrækkende.
Reglerne for de frivillige tilbud finder anvendelse på selskaber, som offentligt har
opfordret eller opfordrer til kapitalindskud eller anden form for opsparing i selskabet,
jf. lovens art. 15, stk. 1. Som offentlig selskab i denne forstand anses i almindelighed
selskaber, som har mere end 50 aktionærer. Det er uden betydning, om målselskabets
aktier m.v. er noterede eller unoterede, ligesom det ikke er afgørende, om målselskabet
et belgisk eller udenlandsk. Også tilbud vedrørende udenlandske værdipapirer kan
risikere at skulle overholde de belgiske regler, idet det afgørende er, om tilbuddet
fremsættes i Belgien. Dette markedsorienterede kriterium for anvendelse af reglerne om
frivillige tilbud, som også kendes i USA3), anses i Belgien
normalt kun for opfyldt, såfremt der i forbindelse med tilbuddet har være påbegyndt en
formel procedure i Belgien, eller tilbuddet annonceres i belgisk presse.4)
I følge RD art. 1, stk. 2 gælder reglerne om pligtmæssige tilbud kun, såfremt
målselskabet er hjemmehørende i Belgien, og dets aktier, eller andre værdipapirer som
giver ret til at erhverve aktier, er optaget til notering på en fondsbørs eller handles
på et andet reguleret marked i Belgien. Reglerne om pligtmæssige tilbud gælder desuden,
hvis målselskabets aktier i øvrigt er udbredt i offentligheden. Hvad der nærmere ligger
heri er ikke præciseret i loven eller dekretet.
I forhold til andre lande med tilbudspligt er de belgiske regler om
pligtmæssige tilbud, som findes i dekretets kapitel III med betegnelsen skift i
kontrollen over et selskab, særegne derved, at tilbudspligten kun udløses, såfremt
erhvervelsen af de aktier, som giver kontrol, er sket på anden måde end gennem et
offentligt fremsat tilbud. Det vil sige, at tilbudspligtreglerne kun omfatter de
tilfælde, hvor den tilbudspligtige gennem en privat aftale med en eller flere af
målselskabets aktionærer erhverver så mange aktier, at kontroltærsklen overskrides.
Erhverves kontrollen derimod som følge af et offentligt tilbud eller gennem opkøb via
fondsbørsen til markedskurs, se straks nedenfor under 11.3.1, er der ikke tilbudspligt,
selvom resultatet her ligeledes er, at der kommer en ny majoritetsaktionær i
målselskabet. Set fra den nye majoritetsaktionærs side er den væsentligste forskel
mellem erhvervelse af majoriteten via et offentligt tilbud og via en privat aftale, at i
førstnævnte situation skal de resterende aktionærer ikke tilbydes en pris svarende til
højestekurs princippet i RD art. 41, stk. 1 omtalt neden for under 11.3.4.
11.3.1 Tilbudspligtens indtræden og omfang
Udover at der således skal være tale om erhvervelse af aktier gennem en privat
aftale, er det en betingelse for tilbudspligtens intræden, at tilbudsgiveren gennem
erhvervelsen har opnået kontrol over målselskabet. Begrebet kontrol omfatter de
tilfælde, hvor der efter den belgiske årsregnskabslov (kongelig dekret af 8. oktober
1976, kapitel III, afsnit 1, IV, A §§ 1-5) foreligger koncernforhold med pligt til at
udarbejde koncernregnskab.
Generelt er begrebet kontrol eller bestemmende indflydelse i årsregnskabsloven § 2
beskrevet som "the power de jure or de facto to exercise a decisive influence on the
appointment of the majority of the Board of directors or general managenemt or on the
orientation of its management policy".
Der foreligger efter § 3 de jure-kontrol - og dermed altid tilbudspligt - i følgende
fem tilfælde;
- where it results from the holding of the majority of the voting rights attached to all
of the shares of the enterprise concerned
- where a shareholder ... has the right to appoint or remove the majority of the Board of
directors or the general management
- where a shareholder ... has the power of control by virtue of the memorandum and
articles of association of the enterprise concerned or agreements entered into with that
enterprise
- where, pursuant to agreements entered into with other shareholder ... of the enterprise
concerned, a shareholder ... has the majority of the voting rights attached to all of the
shares of that enterprise
- in the event of joint control.5)
De facto-kontrol omfatter andre tilfælde end de fem nævnte, hvor den pågældende
enten alene eller i fællesskab med andre rent faktisk udøver bestemmende indflydelse
over et selskab. Som eksempel på de facto-kontrol nævnes i årsregnskabsloven § 4, at
den pågældende på de seneste to generalforsamlinger rent faktisk har rådet over
flertallet af de repræsenterede stemmerettigheder. Der er tale om en formodningsregel,
som kan afkræftes.
Endelig foreligger der kontrol og hermed tilbudspligt, såfremt der er tale om
indirekte kontrol, derved at man besidder kontrollen over et selskab, som har kontrol over
målselskabet, jf. årsregnskabsloven § 5.
Udover at der således skal være tale om, at der gennem en privat aftale opnås
kontrol over selskabet er det en betingelse for tilbudspligtens indtræden, at
erhvervelsen er sket til en pris, som overstiger markedsprisen, jf. RD art. 41, stk. 1.
Det er uden betydning, om der for den kontrollerende aktiepost er erlagt et kontant
vederlag, eller der er tale om en hel eller delvis aktieombytning. Tilbudspligtsreglerne
er således begrundet i ønsket om at sikre de resterende aktionærer i målselskabet fuld
andel en den merpris eller kontrolpræmie, som ved en privat aftale måtte være betalt
for at opnå kontrol over målselskabet.
Det er BFC, der vurderer, om der foreligger kontrol og om erhvervelsen er sket til en
pris, der overstiger markedsprisen. Til brug for prisvurderingen skal tilbudsgiveren over
for BFC redegøre nærmere for det betalte vederlags størrelse, herunder oplyse om
sælgeren af den kontrollerende aktiepost er tillagt særlige fordele udover det betalte
vederlag, eller om sælgeren har påtaget sig særlige forpligtelser, jf. RD art. 41, stk.
2.
Er den kontrollerende aktiepost erhvervet til markedskurs eller herunder, skal
erhververen alene konsultere BFC, og BFC kan da anbefale, at der fremsættes et tilbud,
eller at der træffes andre foranstaltninger med henblik på at sikre fuld information og
redelige markedsbetingelser.
Det pligtmæssige tilbud skal omfatte alle indehavere af aktier med stemmeret og
indehavere af værdipapirer, som giver ret til at erhverve sådanne aktier, jf. RD art.41.
Selve effektueringen af tilbudspligten og hermed sikring af at de resterende
aktionærer får mulighed for at få andel i den betalte kontrolpræmie kan i følge RD
art. 42 ske på to måder. Tilbudsgiveren kan vælge at;
- fremsætte et egentligt offentligt tilbud over for aktionærerne i målselskabet om at
købe deres aktier til en pris fastsat efter højestekurs princippet, jf. nedenfor under
11.3.4, eller
- påtage sig en forpligtelse til i mindst 15 dage at sikre, at aktiernes kurs på
fondsbørsen (i markedet) mindst svarer til denne pris, hvilket kan indebære en pligt til
at etablere en "market maker"-ordning.
11.3.2 Undtagelser fra tilbudspligten
Er de netop nævnte betingelser opfyldt, indeholder bekendtgørelsen ikke regler om,
at der i særlige tilfælde kan undtages fra tilbudspligten. Se dog den særlige
begrænsning i anvendelsesområdet for reglerne om pligtmæssige tilbud omtalt ovenfor
under 11.3, hvorefter der kun er tilbudspligt i forbindelse med kontrol opnået via en
privat aftale.
11.3.3 Den tilbudspligtige
Tilbudspligten påhviler enhver fysisk eller juridisk person uanset nationalitet, jf. RD
art. 41, stk. 1 sammenholdt med definitionen af tilbudsgiver i art. 2, stk. 1, nr. 4. For
tilbudsgivere, som ikke er hjemmehørende i et EU- eller EØS-land, stilles der krav om,
at tilbudsgiveren forud for henvendelsen til BFC godkendes af det belgiske
finansministerium, se nærmere herom art. 4, stk. 2, nr, 2 i lov af 4. december 1990.
Dette krav om godkendelse af tilbudsgiveren gælder ved såvel pligtmæssige som
frivillige tilbud.
Ved afgørelsen af om der foreligger tilbudspligt, skal tilbudsgiverens besiddelser
sammenlægges med besiddelser tilhørerende fysiske og juridiske personer, som
tilbudsgiveren samarbejder med. Den nærmere
afgrænsning af samarbejdende personer er fastlagt i definitionsbestemmelsen i RD art.
2, stk. 1 kombineret med en række formodningsregler i art. 2, stk. 2. Sammenlægning skal
blandt andet ske i tilfælde, hvor;
- tilbudsgiveren med andre aktionærer i målselskabet har aftalt, at udøvelse af
stemmeret i målselskabet kun kan ske efter fælles overenskomst
- tilbudsgiveren har med andre aftalt en fælles handlemåde i relation til overtagelsen
- der er tale om personligt og økonomisk nærstående fysiske og juridiske personer,
herunder ledelsesmedlemmer hos målselskabet, koncernforbundne og associerede selskaber.
11.3.4 Tilbudsprisen
Tilbudsprisen kan ved pligtmæssige tilbud fastsættes som et kontant vederlag eller
indebærer en hel eller delvis ombytning med andre værdipapirer svarende til dem, som er
anvendt i forbindelse med erhvervelsen af den kontrollerende aktiepost.
Det afgørende for fastsættelsen af vederlagets størrelse er, at alle aktionærer
sikres mulighed for at få andel i den betalte kontrolpræmie. Højestekurs princippet er
udmøntet i følgende 2 beregningsmetoder, jf. RD art. 41, stk. 1;
- er erhvervelsen af den kontrollerende aktiepost sket gennem én samlet transaktion, skal
tilbudsprisen mindst svare til den pris (eller den aktieombytning), som er betalt i
forbindelse hermed
- er kontrollen opnået gennem flere erhvervelser, skal prisen svare til det højeste
vederlag (aktieombytning), som tilbudsgiveren inden for de seneste 12 måneder har betalt
for målselskabets aktier.
Som ved det frivillige tilbud, skal vederlaget fuldt ud være deponeret i eller
garanteret af en belgisk bank, inden tilbuddet fremsættes, jf. RD art. 3.
11.3.5 Tilbuddets fremsættelse og proceduren i forbindelse hermed
Proceduren i forbindelse med fremsættelse af et pligtmæssigt tilbud svarer i det
væsentligste til den for frivillige tilbud gældende, hvorfor der henvises til det
nedenfor under 11.4.2 anførte.
Det er dog således, at den, der har til hensigt at erhverve en kontrollerende
aktiepost, som udløser tilbudspligt, normalt skal give BFC meddelelse om denne hensigt
senest 5 dage før erhvervelsen, se nærmere RD art. 38, således at BFC har mulighed for
at sikre, at reglerne om tilbudspligt overholdes, jf. art. 40.
Senest 3 dage efter at den kontrollerende aktiepost er erhvervet, skal det
offentliggøres, at der vil blive fremsat et tilbud (eller at erhververen i mindst 15 dage
vil sikre, at markedskursen svarer til højestekurs beregningen). Selve tilbuddet skal
senest fremsættes 30 dage herefter, jf. RD art. 42, stk. 1.
Bekendtgørelsens regler om frivillige tilbud gælder som nævnt for
ethvert offentligt tilbud, som fremsættes i Belgien, og som vedrører aktier med
stemmeret eller værdipapirer, der giver ret til at erhverve sådanne aktier.
11.4.1 Tilbuddets vilkår - betingede og begrænsede tilbud
Udgangspunktet for fastsættelsen af tilbuddets vilkår og betingelser er, at alle
aktionærer skal sikres lige behandling, og at tilbuddet skal omfatte alle målselskabets
aktier med stemmeret, og andre værdipapirer med ret til at erhverve sådanne aktier.
Desuden stilles der et generelt krav om, at eventuelle betingelser knyttet til tilbuddet
skal være objektive i den forstand, at deres opfyldelse ikke må bero på tilbudsgiverens
subjektive skøn, jf. RD art. 13, litra c, forudsætningsvis.
Til sikring af at tilbuddets vilkår m.v. er i overensstemmelse med dekretets krav og
lovens grundprincipper for overtagelsestilbud, jf. lovens art. 15, er BFC tillagt mulighed
for mere skønsmæssigt at stille krav til tilbuddets nærmere vilkår herunder til
prisen, idet BFC kan nægte at godkende et tilbud, såfremt tilbuddets vilkår ikke gør
det muligt for tilbudsgiveren at opnå det ønskede resultat, jf. RD art. 3, nr. 4. Hermed
har BFC blandt andet mulighed for nægte at godkende tilbud, der som følge af den
manglende udsigt til gennemførelse, primært vil føre til usikkerhed i markedet og
forstyrre målselskabets virksomhed.
Tilbudsgiveren kan vælge at fastsætte vederlaget som kontant vederlag eller som en
hel eller delvis aktieombytning. Er der tale om et kontant vederlag, skal vederlaget enten
være indsat på en konto i et belgisk kreditinstitut (eller i en i Belgien etableret
filial af et udenlandsk kreditinstitut), eller et sådant kreditinstitut skal
uigenkaldeligt have garanteret betalingen af vederlaget, jf. RD art. 3, nr. 2.
Hvis tilbuddet indebærer en aktieombytning, skal tilbudsgiveren være i besiddelse af
de aktier, som skal udgøre vederlaget, eller have ret til at erhverve eller udstede
disse, inden vederlaget skal erlægges. Er der ikke tale om tilbudsgiverens egne aktier,
skal tilbudsgiveren de jure eller de facto, eksempelvis i kraft af koncernforhold have
mulighed for at gennemføre en udstedelse inden aktieombytningen skal foretages, jf. art.
3, nr. 3. Herudover er tilbudsgiveren ved aktieombytning forpligtet til inden en måned
efter tilbuddets udløb at søge de aktier, som har udgjort vederlaget, optaget til
notering på en fondsbørs, se de nærmere regler i art. 31.
Selvom tilbudsgiveren som udgangspunkt frit kan fastsatte størrelsen af det tilbudte
vederlag, følger en indirekte begrænsning af reglen i RD art. 30. I medfør heraf er
tilbudsgiveren, mens tilbuddet løber afskåret fra at indgå aftaler med trediemand om
køb af målselskabets aktier, herunder køb som først skal effektueres senere, til en
højere pris end den tilbudte. Indgås der alligevel sådanne aftaler, skal der
fremsættes et nyt tilbud til den højere kurs, og aktionærer, som allerede har solgt
deres aktier til tilbudsgiveren, skal have efterbetalt prisdifferencen.
Med hensyn til mulighederne for at fremsætte et partielt tilbud er det således, at et
frivilligt tilbud kun kan begrænses til 10 pct. (eller mindre) af stemmerettigheder i
målselskabet. Begrænsninger til en større procentdel er ikke tilladt, idet tilbuddet da
skal omfatte alle målselskabets aktier, jf. RD art 3, 2. del. Ved beregningen af de 10
pct. skal ikke alene medregnes tilbudsgiverens egne aktiebesiddelser, men også aktier,
som besiddes af medlemmer af tilbudsgiverens ledelse, andre nærstående samt af personer
og selskaber, som tilbudsgiveren samarbejder med.
Tilbudsgiveren kan derimod betinge sit tilbud af, at der ved tilbuddets udløb er
indkommet accepter svarende til et vist minimum af målselskabets kapital. Viser det sig
ved acceptperiodens udløb, at der ikke er afgivet accepter svarende til det ønskede
minimum, har tilbudsgiveren alligevel mulighed for at fastholde de indkomne accepter,
forudsat at dette i overensstemmelse med de nærmere regler i RD art. 28 og 29.
11.4.2 Tilbuddets fremsættelse
Det grundlæggende princip i bekendtgørelsens regler om fremsættelse af frivillige -
og pligtmæssige - tilbud er, at tilbudsgiveren forud for offentliggørelsen skal indsende
de fornødne informationer og andet materiale til BCF, hvorefter BFC efter en nøje
gennemgang og godkendelse heraf foranstalter offentliggørelse af tilbuddet. RD art. 7
forbyder udtrykkeligt tilbudsgiveren at offentliggøre et kommende tilbud, før den
officielle offentliggørelse er sket via BFC. Kravet om forudgående godkendelse hos BFC
og efterfølgende offentliggørelse gælder også andre meddelelser, eksempelvis fra
målselskabet, som fremkommer i forbindelse med overtagelsestilbud
Enhver, der ønsker at fremsætte et offentligt tilbud, skal senest 15 dage før den
ønskede fremsættelsesdato give BCF meddelelse herom, og denne meddelelse skal opfylde de
krav, som fremgår af RD art. 4 eller til enhver tid er fastsat af BFC. Meddelelsen skal
indeholde oplysninger om den pris eller andet vederlag som tilbydes målselskabets
aktionærer, om tilbuddets nærmere vilkår og betingelser, samt andre oplysninger og
materiale, som viser, at betingelserne i dekretet for tilbuddets fremsættelse er opfyldt,
jf. RD art. 5. Desuden skal meddelelsen som minimum være bilagt et udkast til
tilbudsdokument, udkast til acceptblanket, samt hvis tilbudsgiveren ikke er hjemmehørende
i et EU-eller EØS-land finansministeriets tilladelse efter art. 4, stk. 1, nr. 2 i lov af
4. december 1990.
Inden for 24 timer efter modtagelsen af tilbudsgiverens meddelelse, offentliggør BFC
en meddelelse om det kommende tilbud og hovedindholdet heraf, jf. RD art. 6.
Offentliggørelse sker normalt efter, at handelen på fondsbørsen er afsluttet, og efter
forudgående suspension af handelen. Såfremt BFC er af den opfattelse, at det af
tilbudsgiveren fremsendte materiale ikke opfylder kravene i bekendtgørelsen, kan BFC
udsætte offentliggørelsen i maksimalt 3 dage, inden for hvilket tidsrum BFC skal
indbringe sagen for præsidenten for Tribunale de Commerce.
En kopi af BFCs meddelelse om tilbuddet sendes samtidig med offentliggørelsen
til den fondsbørs, hvor målselskabets værdipapirer er noteret, til målselskabet og til
tilbudsgiver, jf. RD art. 6. Kopien til målselskabet vedlægges tilbudsgiverens udkast
til tilbudsdokument, hvorefter målselskabets ledelse har 5 dage til at fremkomme med
eventuelle kommentarer m.v. til tilbuddet, jf. art. 14 og 15.6)
Efter at tilbudsdokumentet er godkendt, offentliggør BFC dokumentet, jf. RD art. 17.
Tilbudsdokumentet skal mindst være tilgængelig hos det kreditinstitut, som
tilbudsgiveren benytter i forbindelse med tilbuddets fremsættelse, jf. art. 21. Herudover
skal der i en eller flere aviser med national eller stor udbredelse indrykkes en annonce
om tilbuddet med oplysninger om, hvor det fuldstændige tilbudsdokument kan erhverves.
Fremkommer der i tilbudsperioden væsentlige nye oplysninger i forhold til det
tidligere offentliggjorte, skal der fremsendes og offentliggøres en
korrektionsmeddelelse, jf. RD art. 24.7)
Senest 5 dage efter tilbudsperiodens udløb skal tilbudsgiveren offentliggøre
resultatet af tilbuddet, herunder oplyse hvor mange aktier og andre værdipapirer
tilbudsgiver nu besidder i målselskabet, se nærmere RD art. 27 og 29.
Acceptperioden skal være på minimum 10 dage og maksimum 20 dage startende fra den dag
tilbudsdokumentet offentliggøres, jf. RD art. 26, stk. 1. Hvis der indkaldes til
generalforsamling med henblik på at træffe beslutning om iværksættelse af defensive
foranstaltninger, som 8 omtalt nærmere nedenfor under 11.6.2. forlænges tilbudsfristen
automatisk til 15 dage efter generalforsamlingens afholdelse, jf. art. 26, stk. 2.
Resulterer tilbuddet i, at tilbudsgiveren ejer 90 pct. eller mere af kapitalen i
målselskabet, skal de tilbageværende aktionærer have yderligere 15 dage til at
acceptere det oprindelige tilbud, se nærmere RD art. 32.
11.4.3 Konkurrerende tilbud, tilbagekaldelse m.v.
Når først tilbudsgiveren har givet BFC meddelelse om tilbuddet, er den pågældende
afskåret fra at ændre tilbuddet, med mindre ændringen er til fordel for målselskabets
aktionærer, jf. RD art. 12, stk. 1, og tilbuddet kan som udgangspunkt heller ikke
tilbagekaldes efter dette tidspunkt. Tilbuddet kan dog ændres og tilbagekaldes, såfremt
generalforsamlingen eller bestyrelsen i målselskabet beslutter at iværksætte defensive
foranstaltninger, jf. art. 12, stk. 2 infine med henvisning til art. 8 omtalt nærmere
nedenfor under 11.7.2.
Herudover kan tilbagekaldelse, jf. art. 13 kun ske i tilfælde, hvor;
- der fremkommer et konkurrerende tilbud
- der ikke opnås fornøden administrativ godkendelse af tilbudsgiverens erhvervelse af
målselskabets aktier
- en i tilbuddet fastsat og af BFC godkendt betingelse ikke er opfyldt
- BFC på grund af ganske særlige forhold godkender en tilbagekaldelse.
Reglerne for fremsættelse af konkurrerende tilbud findes i dekretets art. 33-37.
Udover at et konkurrerende tilbud skal opfylde de almindelige betingelser for
fremsættelse af frivillige tilbud, jf. RD art. 35, er fremsættelse af et konkurrerende
tilbud betinget af, at den tilbudte pris er mindst 5 pct. højere end det oprindelige
tilbuds pris, jf. art. 34, og det konkurrerende tilbud skal offentliggøres mindst to dage
inden udløbet af det oprindelige tilbud, jf. art. 34.
Fremkommer der et konkurrerende tilbud, er de aktionærer, som allerede har accepteret
det oprindelige tilbud ikke bundet af denne accept, men har mulighed for at acceptere det
nye tilbud. For målselskabet gælder der en forpligtelse til at give den konkurrerende
tilbudsgiver de samme informationer, som er givet til den oprindelige tilbudsgiver, jf.
art. 36.
Som nævnt ovenfor har den oprindelige tilbudsgiver efter fremkomsten af et
konkurrerende tilbud ret til at tilbagekalde sit tilbud, jf. RD art. 13, nr. 1.
Som nævnt ovenfor under 11.4.2 skal tilbudsgiveren indsende et udkast
til tilbudsdokument til BFC, som efter en nøje gennemgang heraf godkender og
offentliggør dokumentet. Tilbudsdokumentet må ikke offentliggøres, før BFC har
godkendt det, jf. RD art. 17.
Indholdsmæssigt er hovedkravet til tilbudsdokumentet, at det skal indeholde alle de
oplysninger om tilbuddet, tilbudsgiveren og målselskabet, som er nødvendige, for at
indehavere af værdipapirer i målselskabet kan danne sig en begrundet vurdering af, om
tilbuddet bør accepteres, jf. RD art. 18.
De meget detaljerede krav til tilbudsdokumentets indhold og systematik er fastlagt i et
bilag til dekretet. Det fremgår heraf, at tilbudsdokumentet blandt andet skal indeholde
følgende oplysninger;
- Med hensyn til BFCs godkendelse og de for prospektet ansvarlige personer;
- angivelse af at prospektet er godkendt af BFC, men at dette ikke omfatter nogen
vurdering af transaktionens hensigtsmæssighed og fordele
- identitet af de personer, der påtager sig ansvaret for prospektet.
- Med hensyn til tilbudsgiver;
- dennes identitet, ledelse, struktur og virksomhedsudøvelse
- seneste årsregnskab samt en senere oversigt, hvis der er indtruffet betydelige
ændringer siden datoen for afslutningen af regnskabet, eller der er gået mere end 9
måneder siden regnskabets afslutning
- antallet af værdipapirer, som tilbudsgiver ejer i målselskabet, samt oplysninger om
erhvervelser inden for de seneste 12 måneder.
- Med hensyn til selve tilbuddet;
- de mål, som tilbudsgiver forfølger ved at fremsætte tilbuddet og dennes hensigter med
målselskabet, herunder planer vedrørende målselskabets arbejdspladser samt planer om
vedtægtsændringer
- antal og typer af værdipapirer, som tilbudsgiver tilbyder at overtage
- angivelse af prisen og dokumentation for dens betaling. Hvis der erhverves flere
kategorier af værdipapirer til forskellige priser, angivelse af disse priser og
dokumentation for forskellene
- angivelse af datoerne for åbning og afslutning af tilbuddet
- angivelse af hvor tilbudsdokumentet ledsaget af acceptblanketter er til rådighed, og
hvor accepter kan indleveres
- angivelse af om tilbuddet er betinget eller ubetinget; hvis tilbuddet er betinget,
angivelse af betingelserne
- datoen for offentliggørelse af resultaterne af tilbuddet, samt datoer og vilkårene for
betaling
- eventuel udtalelse fra bestyrelsen og medarbejderrepræsentationen i målselskabet, jf.
nedenfor under 11.7.2.
- Med hensyn til målselskabet;
- en specificeret opgørelse over målselskabets aktiekapital, konvertible obligationer og
tegningsrettigheder
- beslutningerne, der tillader udstedelse af aktier, konvertible obligationer eller
tegningsrettigheder
- antallet af værdipapirer i målselskabet, der ejes af målselskabet selv eller af dets
datterselskaber
- udviklingen i løbet af mindst de seneste tolv måneder af børskurserne for
værdipapirerne udstedt af målselskabet.
Den belgiske selskabslovgivning indeholder en række muligheder for, at
et selskab gennem vedtægtsbestemmelser kan begrænse mulighederne for at gennemføre en
overtagelse, ligesom det inden for visse tidmæssige rammer er muligt for
generalforsamlingen at bemyndige ledelsen til at forhøje aktiekapitalen eller udstede
andre værdipapirer. Dekretet opstiller en række begrænsninger i ledelsens muligheder
for at modarbejde et overtagelsestilbud uden at dette er besluttet af generalforsamlingen,
og der stilles krav om, at ledelsen skal fremkomme med en udtalelse i anledning af
tilbuddet.
11.6.1 Ledelsens udtalelse
Senest 5 dage efter at målselskabet har modtaget tilbudsgiverens udkast til
tilbudsdokument fra BFC8), skal ledelsen fremkomme med en
udtalelse vedrørende tilbuddet, jf. RD art. 14. Ledelsens udtalelse skal udarbejdes under
hensyntagen til alle aktionærers, kreditorers og medarbejders interesser og skal
indeholde ledelsens holdning til tilbuddet, jf. art. 15, stk. 2, 1. pkt. I udtalelsen skal
det tillige angives, om de enkelte bestyrelsesmedlemmer i deres egenskab af ejere af
aktier eller andre værdipapirer udstedt af målselskabet vil acceptere det fremsatte
tilbud, jf. art. 15, stk. 3. Endelig skal udtalelsen gengive medarbejderrepræsentationens
udtalelse om tilbuddet, og har målselskabet indhentet udtalelser fra en finansiel
rådgiver eller uafhængige eksperter vedrørende tilbuddets betingelser, skal sådanne
udtalelser ligeledes fremgå af ledelsens udtalelse, jf. art. 15, stk. 2, 5. pkt.
Efter godkendelse af BFC, jf. art. 6, stk. 3 og art. 15, stk. 2, offentliggør BFC
målselskabets udtalelse enten sammen med tilbudsdokumentet eller ved en selvstændig
meddelelse.
Såfremt der i forbindelse med udarbejdelsen af udtalelsen eller af anden grund
etableres kontakt mellem målselskabets ledelse og tilbudsgiveren, skal såvel
målselskabet som tilbudsgiver sørge for lige behandling af målselskabets aktionærer,
jf. RD art. 9. Dette krav om ligebehandling indebærer, at gives der ikke-offentligt
tilgængelige oplysninger til tilbudsgiveren, må målselskabet straks sørge for, at
oplysningerne ligeledes bliver tilgængelig for alle aktionærerne.
11.6.2 Defensive foranstaltninger
Så snart målselskabet af BFC har fået meddelelse om tilbuddet og indtil
acceptperiodens udløb, kan følgende beslutninger, jf. RD art. 8, stk. 1 kun træffes
efter forudgående vedtagelse på en generalforsamling afholdt efter tilbuddets fremkomst;
- udvidelse af kapitalen ved kontantindskud eller ved udvidelser gennem apportindskud,
hvorved de hidtidige aktionærers fortegningsret begrænses eller afskaffes
- udstedelse af værdipapirer eller overførelse af tegningsrettigheder eller optioner på
aktier, med mindre fordelingen sker proratarisk blandt målselskabets hidtidige
aktionærer
- gennemførelse af transaktioner, der måtte medføre en betydelig ændring i
sammensætningen af målselskabets aktiver eller passiver, samt påtagelse af
forpligtelser uden egentlig modydelse.
Denne begrænsning i ledelsens selvstændige beslutningskompetence gælder dog ikke,
jf. RD art. 8, stk. 2, for;
- forpligtelser, der gyldigt er indgået inden modtagelsen af meddelelsen om tilbuddet fra
BFC
- kapitaludvidelser, som bestyrelsen forudgående har været bemyndiget til foretage i
henhold til en generalforsamlingsbeslutning, forudsat, at de nyudstedte aktier straks
indbetales fuldt ud, at udstedelsesprisen for aktierne ikke er lavere end tilbuddets pris,
og at antallet af nyudstedte aktier ikke overstiger en tiendedel af den hidtidige
aktiekapital.
Iværksættes der defensive foranstaltninger efter art. 8, forlænges tilbudsfristen
automatisk med 15 dage regnet fra generalforsamlingens
afholdelse, jf. art. 26, stk. 2, og tilbudsgiveren har mulighed for at ændre eller
tilbagekalde sit tilbud, jf. art. 12, stk. 2.
Som led i BFCs tilsyn med overholdelsen af lovens og dekretets
regler om overtagelsestilbud, er BFC efter lovens art. 15-17 tillagt vide beføjelser over
for de involverede, ligesom en række sanktioner kan bringes i anvendelse. Overholdes
reglerne ikke, kan der nedlægges forbud mod visse transaktioner, og overtrædelse af
reglerne straffes med bøde eller fængsel i op til 1 år.
Det fremgår desuden af retspraksis - Cour de Cassation afgørelse fra
den 10. marts 1994 i den såkaldte Wagons Lits-sag - at den enkelte aktionær i
målselskabet kan støtte ret på lovens og dekretets regler om tilbudspligt, således at
der ved en civil retsag kan opnås dom for, at erhververen af en kontrollerende aktiepost
er forpligtet til at købe aktierne til den pris, som følger af højestekurs princippet i
RD art. 41, stk. 1.
1) Der henvises blandt andet
til følgende litteratur: Eddy Wymeersch, Securities markets regulation in Belgium
i International Securities Regulation (løsblad), Axel Reidlinger, Belgium s. 11 ff
i Doralt, Nowotny & Schauer (hg.) Take-over Recht (1997), Hervé
Logels, Journal of International Banking Law 1993 vol. 1, N-5, Lucien Simont,
Defensive Measures: The Cintinental Approach (b) Protection against Takeovers and
Defensive Techniques under Belgian Law s. 228 ff i Klaus J. Hopt & Eddy Wymeersch
(eds.), European Takeovers - Law and Practice, Dennis Campbell (ed.), The
Lawyers Guide to Transnational Corporate Acquisitions (1991) s. 62ff, samt Mischaël
Modrikamen, International Business Lawyer 1990 s. 59 ff.
2) Herudover indeholder
loven i kapitel I og kongelig bekendtgørelse nr. 185 af 9. juli 1935 en række
detaljerede regler om oplysningspligt i forbindelse med erhvervelser af aktier. Disse
regler, som ikke omtales nærmere i det følgende, har blandt andet til formål at sikre,
at markedet og målselskabet for oplysninger om aktieerhvervelser, der kan være et led i
et kommende overtagelsesforsøg.
3) Se nærmere om retstilstanden i USA
nedenfor under 14.2.
4) Jf. Eddy Wymeersch, Securities
markets regulation in Belgium s. 17 i International Securities Regulation (løsblad).
5) Fælles kontrol - "joint control"
- betyder efter årsregnskabslovens § 2, "the control exercised jointly by a
limited number of shareholders ... , when they have agreed that the decitions with respect
to the orientation of the enterprises management policy cannot be taken without
their mutual consent".
6) Efter BFCs offentliggørelse af
tilbuddet efter art. 6 indtræder der børspligt for så vidt angår tilbudsgiverens
noterede værdipapirer, idet handelen herefter kun kan foregå over fondsbørsen eller et
andet reguleret marked, jf. RD art. 10.
7) Under tilbudsproceduren gælder der
desuden en vidtgående oplysningsforpligtelse vedrørende køb og salg af de berørte
aktier for tilbudsgiveren, målselskabet, hertil knyttede ledelsesmedlemmer m.v., samt for
aktionærer der besidder mere en 1 pct. af målselskabet aktier, se nærmere RD art. 11.
8) Mener målselskabet, at der er fejl
eller mangler i det foreliggende udkast til prospekt skal dette meddeles BFC og
tilbudsgiveren, jf. RD 15, stk. 1.
Udgivet af Finanstilsynet november 1998
Elektronisk version ved Net Bureauet |