KAPITEL 6
Frankrig
Det er to regelsæt administreret af hver deres myndighed, som regulerer
de vigtigste aspekter af overtagelsestilbud.1) Det ene
regelsæt er Reglement Général (i det følgende blot RG) som i Title 5 indeholder en
række bestemmelser om overtagelsestilbud. RG er udstedt og administreret af Conseil des
Marchés Financiers (eller blot CMF)2). RG indeholder en
række detaljerede regler om såvel frivillige som pligtmæssige tilbud. Herudover
indeholder RG et afsnit om procedurer, der regulerer afnotering af et selskab. Disse
regler vil kun blive omtalt kort i det følgende.
Det andet vigtige regelsæt er udstedt af Commission des Opérations de Bourse (eller
blot COB), som har til opgave af sikre beskyttelsen af investorerne, herunder særligt ved
at sikre disse de fornødne informationer. COB har udstedt en række regelsæt, men det
vigtigste i relation til overtagelsestilbud er Reglement No. 89-03 af 28. september 1989,
som blandt andet indeholder regler om indholdet af tilbudsdokument, samt om de oplysninger
der under tilbudsproceduren skal præsenteres af målselskabet.
Den seneste større reform af reglerne om overtagelsestilbud blev gennemført i 1997.
Formålet med denne revision var at forbedre mulighederne for, at et målselskab kan
gennemføre foranstaltninger til at afværge et fjendtligt overtagelsestilbud. Det søgte
man at sikre dels ved at forlænge tilbudsperioden - og derved gøre det muligt at
indkalde generalforsamlingen i målselskabet - dels ved at indføre regler, der sikrer, at
en aktionær, der erhverver 10% af stemmerettighederne eller
aktiekapitalen i et selskab, har pligt til at tilkendegive sine hensigter. Dette
omfatter en pligt til at tilkendegive, om aktionæreren ønsker at erhverve yderligere
aktier (og særligt om den pågældende ønsker at erhverve kontrol), samt om den
pågældende har til hensigt at stille op til valg til ledelsesorganet i selskabet.
Hensigten med reglerne er således at sikre oplysninger om et muligt overtagelsesforsøg
så tidligt som muligt.3)
Reglement No. 89-03 definerer i art. 1 en offentlig overtagelse som en
fremgangsmåde, hvorved en person offentligt meddeler at have til hensigt at erhverve
eller sælge alle eller en del af de noterede værdipapirer i et selskab.
RG definerer ikke på samme måde et overtagelsestilbud, idet RG som
nævnt regulerer en række forskellige former for tilbud og procedurer. Efter art. 5-1-1
er reglernes anvendelsesområde begrænset til overtagelsestilbud rettet mod værdipapirer
i et selskab stiftet efter fransk ret, og som er noteret enten på en fondsbørs eller
handles på andre regulerede markeder.4)
Mens udgangspunktet således er, at reglerne finder anvendelse på målselskaber, der
er franske selskaber noteret i Frankrig, gøres der visse undtagelser for de regler, der
antages at have en tvingende karakter ("lois de police"). Disse regler finder
anvendelse på alle selskaber, der har deres aktier noteret i Frankrig, det vil sige også
udenlandske selskaber. De regler, der antages at have denne karakter, er blandt andet
informationsreglerne, herunder de regler der findes i Reglement No 89-03, samt de regler
der foreskriver pligt til at give meddelelse ved større erhvervelser. Herudover gælder
pligten til at lade et overtagelsestilbud godkende inden dets fremsættelse, princippet om
ligebehandling af aktionærer samt tilbudspligten.5)
Siden 1988 har man i Frankrig haft regler om tilbudspligt. Reglerne
findes i RG Title 5, kapitel 4, men herudover findes der nogle særlige regler om
tilbudspligt i kapitel 5. En særlig tilbudspligt gælder således efter begæring fra en
minoritetsaktionær, når der findes en majoritetsaktionær, der ejer 95 pct. eller mere
af samtlige stemmerettigheder i selskaber. Herudover er der en særlig tilbudspligt i
tilfælde af, at en majoritet på 2/3 af stemmerettighederne - bestående af en eller
flere aktionærer - beslutter at omdanne et noteret selskab til et kommanditselskab. I
sådanne tilfælde skal majoriteten tilbyde minoriteten at købe dens aktier.6)
I det følgende omtales alene den 'almindelige' tilbudspligt indeholdt i RG Title 5,
kapitel 4.
6.3.1 Tilbudspligtens indtræden og omfang
I henhold til RG art. 5-4-1 og 5-4-4 indtræder der tilbudspligt i følgende tre
situationer:
For det første hvor en person eller et selskab erhverver mere end 1/3 af
aktiekapitalen7) eller af stemmerettighederne i et noteret
fransk selskab.
I relation til denne bestemmelse omfattes også indirekte erhvervelser, hvorved en
person eller et selskab erhverver kontrol over et selskab (holdingselskab), der ejer
aktier i et børsnoteret selskab, og hvorved erhververen i alt kommer til at besidde 1/3
af aktiekapitalen eller stemmerettighederne i det børsnoterede selskab. Det er dog en
betingelse, at aktiebeholdning i det børsnoterede selskab er et væsentlig aktiv for
holdingselskabet ("essential part of its assets"), jf. hertil nærmere art.
5-4-3.8)
Dernæst indtræder der tilbudspligt, hvor en person eller et selskab ejer mellem 1/3
og 1/2 af aktiekapitalen eller stemmerettighederne i et selskab og i løbet af en periode
på et år erhverver yderligere 2 pct. eller mere af aktiekapitalen eller
stemmerettighederne.
Endelig indtræder tilbudspligten, såfremt en aktionær erhverver en absolut
majoritet, det vil sige mere end 50% af aktiekapitalen eller stemmerettighederne.
Tilbudspligten omfatter samtlige aktier samt andre værdipapirer, der giver ret til
aktier eller ret til at erhverve stemmerettigheder. Det fremgår udtrykkeligt af art.
5-4-1, stk. 2, at der ikke kan stilles krav om, at et bestemt antal aktier accepterer
tilbuddet.9)
6.3.2 Undtagelser fra tilbudspligten
Art. 5-4-6 indeholder en opremsning af situationer, hvor det er muligt at opnå
fritagelse fra tilbudspligten. Det drejer sig om tilfælde, hvor,
- erhvervelsen er sket som gave, hvor erhvervelsen er sket som følge af en
kapitalforhøjelse uden fortegningsret, eller er resultatet af en fusion eller et
apportindskud (og denne er godkendt af aktionærerne i målselskabet)
- erhvervelsen kun overstiger grænsen på 1/3 af aktiekapitalen eller stemmerettigheder
med 3 pct., og erhververen påtager sig at afstå de overskydende aktier inden for 18
måneder
- der er tale om en 'passiv' overskridelse af grænsen, som sker, fordi det samlede antal
stemmerettigheder eller den samlede aktiekapital reduceres
- erhververen i forvejen har kontrol, sådan som dette er defineret i koncernbestemmelsen
i den franske selskabslov art. 355-1
- selskabet i forvejen er kontrolleret af en anden aktionær eller af en gruppe af
aktionærer, der samarbejder
- selskabet i forvejen kontrolleres af et selskab, der indgår i samme koncern som
erhververen
- aktierne i selskabet handles internt i en koncern
- overskridelsen af grænsen er resultatet af etableringen af et samarbejde ("action
de concert", jf. nedenfor afsnit 6.3.3), og dette samarbejde meddeles til CMF,
forudsat at denne gruppe aktionærer ikke i året forud for samarbejdets etablering har
foretaget væsentlige erhvervelser af stemmerettigheder, og forudsat at den samarbejdende
gruppe påtager sig i en periode på 2 år ikke at foretage væsentlige ændringer i
fordelingen af aktiebesiddelserne inden for samarbejdet.
I tilfælde hvor tilbudspligten udløses som følge af overdragelse af en
kontrollerende aktiepost ("bloc de contrôle"), kan erhververen med CMF's
samtykke anvende en særlig procedure kaldet "garanties de cours" i stedet for
tilbudspligtreglerne. Denne procedure kan anvendes, hvor en person ved køb fra en eller
flere aktionærer opnår at besidde 50 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne.
Proceduren kan også anvendes, hvor en aktionær erhverver kontrol over et selskab
(holdingselskab), som igen ejer majoriteten af et noteret fransk selskab, jf. 5-3-7.11)
Proceduren indebærer, at erhververen fremsætter en prisgaranti, hvorved den
pågældende forpligter sig til i en periode på mellem 10 og 15 børsdage - i markedet -
at erhverve alle noterede aktier i selskabet. Prisgarantien skal som udgangspunkt svare
til den pris, som er blevet betalt for den kontrollerende blok. Helt ekstraordinært kan
CMF godkende en lavere pris, hvor aktieblokken er købt på kredit, eller hvor sælgeren
har ydet en garanti, og erhververen må antages at have betalt ekstra herfor.
6.3.3 Den tilbudspligtige
Efter art. 5-4-1 påhviler tilbudspligten en erhverver, der kan være en person eller
et selskab, som handler alene eller samarbejder ("action de concert"). Til
fastlæggelse af sidstnævnte begreb henviser art. 5-1-1 til selskabsloven fra 1966, der
indeholder en definition i art. 356-1-3.
Der eksisterer en uafviselig formodning for, at der findes en "action de
concert", hvor der foreligger en aftale - skriftlig eller mundtlig - om enten at
erhverve eller overføre stemmerettigheder12) eller en
aftale om at udøve stemmerettighederne i fællesskab. Herudover er der en formodning (som
kan tilbagevises) for, at der foreligger et samarbejde mellem;
- et selskab og dets præsident samt medlemmerne af den daglige ledelse i selskabet
- et selskab og de af dette kontrollerede selskaber, hvorved der henvises til den
selskabsretlige koncerndefinition i selskabslovens art. 355-1 jf. hertil noten ovenfor
under 6.3.2
- selskaber der kontrolleres af samme person eller persongruppe
- aktionærerne i et selskab af typen "Société anonyme simplifiée".
Medlemmerne i et sådant samarbejde hæfter solidarisk for tilbudspligtens indtræden,
ligesom de alle har pligt til at sikre iagttagelsen af pligten til at give meddelelse om
større aktiebesiddelser.
6.3.4 Tilbudsprisen
Ligesom det er tilfældet ved et normalt frivilligt tilbud, er der ved pligtmæssige
tilbud kun i begrænset omfang retningslinier for fastsættelsen af prisen. En undtagelse
er dog frivillige tilbud, der følger den simple procedure, herunder den nævnte
"garanties de cours", hvor der er nærmere retningslinier for
prisfastsættelsen, jf. ovenfor afsnit 6.3.2 og nedenfor afsnit 6.4.
Efter RG art. 5-4-1 og 5-2-7 skal CMF godkende prisfastsættelsen ved pligtmæssige
samt frivillige tilbud. I denne forbindelse kan CMF anmode tilbudsgiver om at ændre
prisen, hvis denne ikke findes at være acceptabel ("recevable"). Art. 5-2-7
præciserer, at prisen og/eller ombytningsforholdet skal bestemmes ud fra generelt
accepterede objektive vurderingskriterier samt målselskabets karakteristika. I praksis
kræver CMF at tilbudsgiver begrunder prisen ud fra flere kriterier ("approche
multi-critére"), hvor den tilbudte pris sammenlignes med;13)
- den seneste noterede pris på de pågældende værdipapirer
- egenkapitalen, korrigeret for eventuelt undervurderede aktiver
- "price earning ratio" for andre selskaber i samme branche
CMF foretager en konkret bedømmelse af de enkelte tilbud, og undertiden inddrages
andre kriterier, herunder eventuelt vurderinger foretaget af uafhængige sagkyndige.
Normalt kræver CMF at der tilbydes en præmie, hvorved den tilbudte pris skal være over
den gennemsnitlige pris, der er noteret til de forudgående 60 børsdage. Den seneste
noterede pris udgør som oftest en minimumspris for tilbuddet.
Som udgangspunkt er det op til tilbudsgiver, om tilbuddet skal være et kontanttilbud
eller et tilbud om ombytning eller eventuelt et kombineret tilbud. CMF vil normalt kræve,
at aktierne i et ombytningstilbud er noteret i Frankrig, omend der har været undtagelser
hertil.
Hvis tilbudsgiver erhverver aktier til en højere kurs end den tilbudte, vil resultatet
være, at tilbuddet skal forhøjes med 2 pct., eller til den højere pris der er betalt,
såfremt denne er højere en 2 pct., jf. RG art. 5-2-23.
6.3.5 Tilbuddets fremsættelse og proceduren i forbindelse hermed
Når en aktionær overskrider grænserne for tilbudspligtens indtræden, er der pligt til
straks at underrette CMF. Herudover er der ikke foreskrevet særlige procedureregler, idet
det blot fremgår af art. 5-4-5, at de regler, der gælder for frivillige tilbud, der
følger den normale procedure, finder anvendelse, jf. hertil bemærkningerne i det
følgende.
Kapitel 2 i RG, Title 5 indeholder regler for frivillige tilbud, der
følger den normale procedure. I tilknytning hertil indeholder kapitel 3 regler om tilbud,
der følger den simple procedure. Den simple procedure kan kun anvendes, såfremt CMF
giver tilladelse hertil, og en sådan tilladelse kan kun gives i de i art. 5-3-2 nævnte
situationer. Det er situationer hvor;
- tilbudsgiver i forvejen - direkte eller indirekte - besidder mindst halvdelen af
målselskabets aktiekapital eller stemmerettigheder
- tilbudsgiver erhverver en majoritet som følge af overdragelsen af en kontrollerende
blok, jf. hertil ovenfor afsnit 6.3.2
- tilbuddet kun omfatter maximalt 10 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne i
målselskabet, incl. de aktier/ stemmerettigheder den pågældende i forvejen er i
besiddelse af
- tilbuddet er rettet mod præferenceaktier, investeringscertifikater eller
stemmeretscertifikater
- et selskab vil erhverve egne aktier med henblik på at gennemføre en efterfølgende
kapitalnedsættelse.
Det karakteristiske for de nævnte situationer er, at formålet med tilbuddet ikke er
at erhverve kontrol med selskabet. Som følge heraf antages der ikke at være samme behov
for at beskytte minoritetsaktionærerne, og derfor er proceduren stærk forenklet. Omtalen
i det følgende vedrører den normale procedure, medmindre andet udtrykkeligt fremgår.
6.4.1 Tilbuddets vilkår - betingede og begrænsede tilbud
Et tilbud skal omfatte samtlige aktier, konvertible værdipapirer og tegningsrettigheder
til aktier i målselskab, og et partielt tilbud er derfor som udgangspunkt ikke muligt,
jf. RG art. 5-2-2. Før 1992 var det alene en betingelse af tilbuddet var rettet mod 2/3
af stemmerettighederne.14)
Som nævnt i afsnittet ovenfor kan der med tilladelse fra CMF gennemføres et tilbud
efter den simple procedure, hvorved tilbudsgiver alene erhverver op til 10 pct. af
aktiekapitalen eller stemmerettighederne. Hvor et partielt tilbud på disse vilkår
således undtagelsesvist tillades, bestemmer RG art. 5-3-10, at der i tilfælde, hvor der
er indgået for mange accepter, skal ske en proportional fordeling blandt accepterne.
Det er ved frivillige tilbud tilladt at indsætte en betingelse om, at tilbuddet kan
tilbagekaldes, såfremt der ikke opnås et bestemt antal accepter, jf. forudsætningsvis
RG art. 5-2-7.
Da et tilbud efter sin karakter er uigenkaldeligt, kan andre betingelser ikke tillades.
Ovenfor i afsnit 6.3.4 er reglerne for prisfastsættelse gennemgået, idet reglerne for
frivillige tilbud efter den normale procedure og efter tilbudspligtreglerne er ens. For
så vidt angår frivillige tilbud efter den simple procedure, er der i to situationer
fastsat mere håndfaste regler om tilbudsprisen. Det gælder for det første ved tilbud,
der fremsættes efter erhvervelsen af en kontrollerende blok aktier, jf. herved ovenfor
afsnit 6.3.4. Derudover bestemmer RG art. 5-3-4, at i tilfælde, hvor den simple procedure
tillades, fordi tilbudgiver i forvejen besidder en majoritet (jf. art. 5-3-2, litra a,
skal prisen som udgangspunkt svare til en vægtet gennemsnitspris beregnet på baggrund af
handlen de seneste 60 børsdage. CMF kan dog give tilladelse til at fravige denne regel.
6.4.2 Tilbuddets fremsættelse
Første skridt ved fremsættelsen af et tilbud efter den normale procedure er, at en
kreditinstitution på vegne af en tilbudsgiver meddeler CMF, at tilbuddet ønskes fremsat,
og i denne forbindelse indestår kreditinstitutionen for, at tilbuddet ikke tilbagekaldes.
CMF foranlediger herefter gennem Société des Bourses Françaises (SBF), at handlen med
målselskabets aktier suspenderes. Samtidig orienteres COB samt det ansvarlige
ministerium.
Herefter offentliggøres hovedpunkterne i det ansøgte overtagelsestilbud, herunder med
oplysninger om tilbudsgiver og tilbudspris.
Ansøgningen om at fremsætte et overtagelsestilbud skal efter RG art. 5-2-5
understøttes med en række oplysninger, herunder;
- ansøgerens målsætning og hensigt med målselskabet, samt den pågældendes
eksisterende aktiebeholdning i målselskabet
- det eventuelt minimumsantal af accepter som ansøgeren vil stille som betingelse for at
gennemføre tilbuddet
- oplysninger om pris og/eller ombytningsforhold, idet kreditinstitutionen skal garantere
for finansieringen af tilbuddet.15)
Efter at have modtaget de nævnte oplysninger har CMF 5 børsdage til at træffe
beslutning om, hvorvidt man vil godkende tilbuddet. I denne
periode har CMF ret til at kræve yderligere oplysninger og garantier. CMF kan også
anmode tilbudsgiveren om at genoverveje vilkårene i tilbuddet, hvis disse findes
uacceptable. Det fremgår af art. 5-2-7, at det særligt er prisen eller
ombytningsforholdet, eventuelt betingelse om et vist minimum samt selve arten af de
aktier, der måtte blive tilbudt i et ombytningstilbud, der kan medføre, at tilbuddet
ikke accepteres af CMF.
Efter den nævnte 5 dages frist skal CMF offentliggøre sin beslutning om, hvorvidt
tilbuddet kan godkendes eller ej.
Herefter skal der med COB's samtykke fremstilles et tilbudsdokument, jf. afsnit 6.5
nedenfor. Når dette foreligger, offentliggør SBF en meddelelse om, at tilbuddet er
åbnet, og i samme meddelelse offentliggøres hovedpunkterne i tilbuddet, jf. art. 5-2-9
og 5-2-10. Fra det tidspunkt hvor tilbudsdokumentet offentliggøres (eller målselskabets
udtalelse hvis denne er senere), skal der være mindst 25 børsdage, indtil tilbuddet
tidligst kan lukkes, jf. art. 5-2-10. For at forhindre at målselskabet ved at udskyde
offentliggørelsen af dens udtalelse kan trække proceduren, kan tilbudsperioden maximalt
være 35 dage fra offentliggørelsen af tilbudsdokumentet.
Under tilbudsperioden har en række personer pligt til dagligt at meddele SBF samtlige
erhvervelser eller afståelser af aktier i målselskabet. Dette gælder de involverede
selskaber, selskabernes direktion, enhver der ejer mere end 5 pct. af aktiekapitalen eller
stemmerettighederne, samt endelig enhver der efter tilbuddets åbning har erhvervet mere
end 0,5 pct. af målselskabets aktiekapital eller stemmerettigheder. Hvor der er tale om
et ombytningstilbud, er der en tilsvarende pligt til at meddele handler i de tilbudte
aktier, jf. herved Reglement No. 89-03 art. 22 samt RG art. 5-2-19 og 5-2-20.
Ved ombytningstilbud er tilbudsgiver selv, samt dem den pågældende samarbejder med, i
tilbudsperioden helt afskåret fra at handle i målselskabets aktier eller i
ombytningsaktierne, såfremt disse er noteret, jf. 5-2-27. Ved kontanttilbud kan
tilbudsgiver handle i tilbudsperioden, medmindre denne har stillet som betingelse, at der
opnås et vist minimum af accepter, jf. 5-2-23.
Resultatet af tilbuddet offentliggøres af SBF. Fra den dag hvor tilbuddet lukker og
indtil offentliggørelsen af den afsluttende resultatmeddelelse, må tilbudsgiver og dem
denne måtte samarbejde med ikke sælge aktier i målselskabet eller købe aktier til en
højere pris end den tilbudte.16)
6.4.3 Konkurrerende tilbud, tilbagekaldelse m.v.
Konkurrende tilbud skal fremsættes over for CMF senest 5 børsdage før det
oprindelige tilbud lukker.
Det konkurrende tilbud skal opfylde de samme krav som almindelige tilbud. Ved kontant
tilbud er det dog en betingelse, at det konkurrerende tilbud er mindst 2 pct. højere end
det oprindelige tilbud. Hvis der i det oprindelige tilbud er indsat en betingelse om et
vist minimum af accepter, er det dog tilstrækkeligt, at denne betingelse fjernes, jf.
art. 5-2-24. Ved ombytningstilbud skal et konkurrende tilbud principielt også udgøre en
forbedring, men her er det overladt til CMF at vurdere, om det er tilfældet, RG art.
5-2-26.
Efter fremsættelsen af et konkurrerende tilbud skal den oprindelige tilbudsgiver inden
en frist på 5 børsdage over for CMF tilkendegive, om dennes tilbud bliver tilbagekaldt,
fastholdt eller ændret, jf. RG art. 5-2-15.
Hvis den oprindelige tilbudsgiver ønsker at ændre sit tilbud, stilles der samme krav
med hensyn til, at der skal være tale om et forbedret tilbud (2 pct. m.v.).
En accept kan altid frit tilbagekaldes til og med den dag, hvor tilbuddet lukkes, jf.
RG art. 5-2-11. I tilfælde af et konkurrerende tilbud vil tidligere afgivne accepter uden
videre blive betragtet som tilbagekaldt, jf. art. 5-2-18.
Når der fremsættes successive tilbud, sikrer CMF at det oprindelige tilbud først
lukker samtidig med, at det senere tilbud lukker, jf. RG art. 5-2-16. Hvor der er
forløbet mere end 10 uger siden offentliggørelsen af det oprindelige tilbud, kan CMF -
for at fremskynde processen - sætte en deadline for fremsættelsen af et nyt tilbud. Dog
kan denne deadline ikke være mindre en tre børsdage, jf. RG art. 5-2-21.
Fra den første offentliggørelse af tilbuddet kan tilbudsgiver samt
målselskabets ledelse alene offentliggøre meddelelser, herunder reklame m.v. med COB's
samtykke. Det følger af Reglement No. 89-03, at såvel tilbudsgiver som målselskab har
pligt til at offentliggøre visse oplysninger, hvorved tilbudsgiver skal udarbejde et
tilbudsdokument.
Målselskabet kan - ved venligsindede overtagelser - vælge at medvirke til
udarbejdelsen af overtagelsestilbuddet. Er dette ikke tilfældet, har målselskabet pligt
til at lave en selvstændig udtalelse, jf. hertil nedenfor afsnit 6.6.1.
Minimumskravene til tilbudsdokumentet, der følger den normale procedure, fremgår af
Reglement No. 89-03 art. 7. Kravene omfatter særligt oplysinger om;
- tilbudsgivers identitet
- tilbudsgivers hensigt med målselskabet, herunder den påtænkte erhvervsmæssige og
sociale politik de næste 12 måneder
- hvorvidt tilbudsgiver har til hensigt at opretholde børsnoteringen af målselskabet
- oplysninger om pris/ombytningsforhold samt det anvendte beregningsgrundlag
- tilbuddets varighed
- et eventuelt minimum antal af accepter som betingelse for tilbuddets gennemførelse
- oplysninger om antallet af værdipapirer som tilbudsgiver (og eventuelt samarbejdende
parter) allerede besidder - direkte eller indirekte - i målselskabet
- hvordan overtagelsen finansieres samt hvordan denne finansieringsmetode eventuelt
påvirker aktivmassen eller resultatet i de involverede selskaber
- eventuelle aftaler med andre personer med hvilke tilbudsgiver samarbejder ("action
de concert").
Udkast til tilbudsdokument skal præsenteres for COB af et kreditinstitut, der samtidig
indestår for at oplysningerne er fuldstændige og ikke misvisende. Herefter har COB en
frist på fem børsdage til at afgøre, om dokumentet kan godkendes. COB kan i forbindelse
hermed stille krav om yderligere erklæringer og oplysninger, jf. Reglement No. 89-03 art.
9.
Tilbudsdokumentet skal offentliggøres i en avis med finansielle informationer, der
omdeles i hele Frankrig senest 4 dage efter COB's godkendelse. Såfremt samtlige aktier i
målselskabet er navneaktier, skal tilbudsgiver endvidere fremsende tilbudsdokumentet til
samtlige aktionærer, jf. Reglement No. 89-03, art. 12.
Efter at COB har godkendt tilbudsdokumentet, skal tilbudsgiver sikre, at
målselskabet modtager kopi heraf. Målselskabets ledelse har herefter pligt til at
orientere målselskabets medarbejderudvalg ("comité d'entreprise") om
tilbuddet. Medarbejderudvalget kan invitere tilbudsgiver til at deltage i et af dets
møder med henblik på at få forklaret formålet med og vilkårene i tilbuddet.
6.6.1 Ledelsens udtalelse
Efter modtagelsen af tilbudsdokumentet har målselskabet en frist på 5 dage til at
udarbejde sin udtalelse, der som minimum skal indeholde følgende oplysninger (jf. hertil
Reglement No. 89-03 art. 11);
- en præsentation af målselskabet
- angivelse af kapitalens fordeling med angivelse af antallet af egne aktier, herunder
aktier som indehaves af selskaber kontrolleret af målselskabet
- de af ledelsen kendte aftaler, som kan have indflydelse på overtagelsestilbuddets
gennemførelse
- en begrundet stillingtagen fra ledelsen om fordele og ulemper ved overtagelsestilbuddet,
idet en eventuelt dissens også skal fremgå.
Udtalelsen skal indsendes til COB, der har tre børsdage til at vurdere målselskabets
dokument og godkende dette til offentliggørelse.
6.6.2 Defensive foranstaltninger
Reglement No. 89-03 samt den almindelige selskabslov indeholder en række regler, der
på forskellig vis indskrænker målselskabets muligheder for at iværksætte defensive
foranstaltninger. Som nævnt har man med den seneste reform i 1997 søgt at lave en
forbedring af mulighederne for at iværksætte defensive foranstaltninger, idet man
særligt har ønsket at muliggøre, at målselskabets generalforsamling kan iværksætte
sådanne foranstaltninger.
Som et generelt princip fastslår Reglement no. 89-03 art. 3, at målselskabets ledelse
i en situation, hvor der er fremsat et overtagelsestilbud, har pligt til at iagttage
selskabets interesse samt princippet om ligebehandling af aktionærerne. Disse principper
fungerer som udfyldende regler, og kan forhindre visse defensive foranstaltninger, selv om
de ikke er direkte forbudt. Eksempelvis antages principperne at forhindre, at
målselskabet i tilbudsperioden frasælger et vigtigt datterselskab eller frasælger
vigtige aktiver.17)
Reglement No. 89-03, art. 3, stk. 2, kræver under alle omstændigheder, at
målselskabets ledelse informerer COB om alle foranstaltninger og handlinger, som ligger
udover den daglige administration, og dette omfatter i sagens natur enhver form for
defensive foranstaltninger.
Målselskabet kan ikke i tilbudsperioden erhverve egne aktier, jf. Reglement No. 89-03
art. 3, stk. 3. Stk. 4 i samme bestemmelse foreskriver, at en vedtægtsmæssig klausul,
hvorefter overdragelse af aktier kræver samtykke fra selskabsledelsen ("clause
d'agrément"), ikke kan anvendes af målselskabet til at blokere for tilbuddets
gennemførelse.18)
Kapitalforhøjelser kræver som udgangspunkt generalforsamlingsbeslutning.
Selskabsloven fra 1966 art. 180, stk. 3 giver mulighed for at indrømme ledelsen en
fuldmagt til at gennemføre en kapitalforhøjelse. En sådan fuldmagt vil dog som
udgangspunkt være uvirksom i tilfælde, hvor der er fremsat et overtagelsestilbud. Dette
gælder dog ikke, hvor fuldmagten udtrykkeligt tillader, at den kan anvendes i tilfælde
af et overtagelsestilbud, såfremt følgende yderligere betingelser er opfyldt; 1) at
fuldmagten højst gælder for et år samt 2) at fuldmagten ikke tillader at
fortegningsretten fraviges, jf. hertil selskabslovens art. 180, stk. 4.
Afgørelser truffet af COB og CMF kan indbringes for Cour d'Appel Paris.
Et søgsmål mod en af disse myndigheder kan efter omstændighederne fungere som et
defensivt tiltag fra målselskabets side, idet målselskabet under alle omstændigheder
vinder tid til at modarbejde tilbuddet. Appelbehandlingen tager normalt op til en måned.19)
COB sikrer overholdelsen af Reglement No. 89-03, dels ved at udnytte kompetence til at
offentliggøre overtrædelser, dels ved at udnytte hjemlen til at pålægge bøder på op
til 10 mio FFr.
Hvis reglerne om tilbudspligt overtrædes, vil erhververen miste stemmeretten på den
del af den pågældendes aktier, der overstiger grænsen på 1/3 af stemmerettighederne.
1) Af nyere fremstillinger om de
franske regler kan der særligt henvises til Thierry Schoen, The French Stock
Exchange (1995), Marianna Nitsch i Doralt, Nowotny samt Schauer (ed.),
Takeover-Recht (1997) s. 87 ff, André Tunc i Kozyris (ed.), Corporate Takeovers
Through the Public Markets (1996) s. 157 ff, J.-M. Bardy i Wymeersch (ed.), Further
Perspectives in Financial Integration i Europe (1994) s. 201 ff, Daniel Hustel og
Gisela Süss, Europäisches Zeitschrift für Wirtschaftsrecht 1998 s. 203 ff samt Dominique
Schmidt, Die Aktiengesellschaft 1994 s. 12.
2) Frem til 1996 blev Reglement
Général administreret af Conseil des Bourses des Valeurs (eller CBV), men dette organ
blev ved en sammenlægning omdannet til CMF. CMF videreførte administrationen af de
oprindelige regler udstedt af CBV, og derfor vil man fortsat se, at reglerne omtales som
udstedt af denne forgænger.
3) De nævnte regler er indeholdt i
Reglement No. 88-02, som ændret pr. 27.3.1997. Derudover indeholder den almindelige
selskabslovgivning regler, der sikrer, at aktionærer, der erhverver 5%, 10%, 20% m.v. af
kapitalen i et fransk noteret selskab, skal give meddelelse til CMF, jf. lov om
handelsselskaber 66-537 fra 1966 art. 356-1. Manglende overholdelse af denne pligt er
sanktioneret derved, at aktionærer mister stemmeretten på de aktier, der overstiger den
overskredne procentgrænse.
4) Dette omfatter, hvad der betegnes
som "second marché" samt "marché hors cote". Reglerne
om tilbudspligt gælder alene for den officielle fondsbørs samt "second
marché", men ikke for det "over the counter market", som
benævnes "marché hors cote", jf. art. 5-4-1.
5) Se hertil Marianna Nitsch i
Doralt, Nowotny samt Schauer (ed.), Takeover-Recht (1997) s. 95. Forfatteren nævner
dog, at andre har den opfattelse, at særligt RG ikke finder anvendelse på udenlandske
selskaber, selvom disse er noteret i Frankrig.
6) Art. 5-5-5 foreskriver en pligt til
at informere CMF og drøfte muligheden for et overtagelsestilbud i den situation, at en
aktionærmajoritet (over 50 pct.) i et noteret selskab enten 1) tager skridt til at
indkalde en generalforsamling til vedtagelse af en væsentlig ændring af vedtægterne,
eller 2) hvis der er truffet principbeslutning om at sælge de fleste af selskabets
aktiver, om at ændre selskabets virksomhed, eller såfremt der er i en årrække ikke er
udloddet udbytte. Formålet med reglen er alene at sikre en drøftelse med
majoritetsaktionæreren om eventuel gennemførelse af et offentligt tilbud. Bestemmelsen
giver ikke hjemmel til at pålægge majoritetsaktionæren tilbudspligt i disse
situationer.
7) Ved beregning af størrelsen af
aktiekapitalen tages der kun hensyn til den del af kapitalen, hvortil der er knyttet
stemmerettigheder, jf. art. 5-4-2.
8) I praksis synes man at have lagt sig
fast på, at der er tale om en væsentlig del, når aktierne i det noterede selskab udgør
mere end halvdelen af holdingselskabets aktiver, jf. hertil Daniel Hustel og Gisela
Süss, Europäisches Zeitschrift für Wirtschaftsrecht 1998 s. 204 med videre
henvisninger til praksis.
9) Frem til 1992 indebar tilbudspligten
alene en pligt til at erhverve 2/3 af aktiekaptialen.
10) Det vil som udgangspunkt sige at
erhververen kontrollerer flertallet af stemmerettighederne. Efter fransk ret er der dog en
formodning for, at man har en kontrollerende indflydelse, når man er i besiddelse af 40
pct. af stemmerettighederne, og ingen anden aktionær har en højere andel af
stemmerettighederne.
11) Efter art. 5-3-6 skal proceduren
anvendes, hvor en kontrollerende blok af aktier erhverves i et selskab, der er noteret på
et "over the counter market" eller "marché hors-cote".
Før 1989 var proceduren altid obligatorisk, når der blev erhvervet en kontrollerende
blok - også i selskaber noteret på de andre børser og markeder.
12) Denne meget brede formulering
modificeres af CMF's praksis, hvorefter blandt andet rene købs- og salgsaftaler,
købsoptioner samt en aftale om forkøbsret ikke omfattes, jf. hertil Thierry Schoen,
The French Stock Exchange (1995) s. 60.
13) Oplysningerne i det følgende
stammer fra Thierry Schoen, The French Stock Exchange (1995) s. 83 f.
14) Denne bestemmelse var særligt
begrundet i, at det ville være for (økonomisk) belastende at kræve, at tilbudsgiver
købte samtlige aktier. Den var dog også begrundet i, at man ikke ønskede at tvinge
selskaber til at opgive deres børsnotering, hvilket ville været resultatet, såfremt
samtlige aktionærer accepterede tilbuddet. I dag har man løst sidstnævnte problem ved,
at tilbudsgiver indrømmes en vis periode til at gennemføre en emission.
15) Ved et ombytningstilbud skal der
fremlægges en erklæring fra ledelsen om at denne vil fremsætte forslag til vedtagelsen
af en generelforsamlingsbeslutning, der gennemfører den nødvendig kapitalforhøjelse.
16) Frem til 1989 var det endvidere
forbudt for tilbudsgiveren at fremsætte et nyt overtagelsestilbud vedrørende det samme
målselskab i en periode på 12 måneder. Denne regel er i dag ophævet.
17) Se hertil Thierry Schoen,
The French Stock Exchange (1995) s. 128 og 132 f. Samme forfatter nævner, at reglerne om
majoritetsmisbrug i visse tilfælde kan være til hinder for defensive foranstaltninger
truffet udelukkende i majoritetsaktionærens interesse.
18) Selskaber noteret på fondsbørsen
kan ikke have en sådan samtykkeklausul, jf. RG 3-1-13.
19) Se hertil Thierry Schoen,
The French Stock Exchange (1995) s. 123.
Udgivet af Finanstilsynet november 1998
Elektronisk version ved Net Bureauet |