I Forsikringsmæglerhenstillingen artikel 4, stk. 3, er følgende
anført:
En forsikringsmægler skal tegne en ansvarsforsikring eller enhver tilsvarende
garanti til dækning af ethvert erstatningskrav som følge af erhvervsmæssig
forsømmelighed, medmindre en sådan forsikring er blevet tegnet af det forsikringsselskab
eller andet selskab, af hvem han er ansat eller på hvis vegne han optræder."
Det følger således af Henstillingen, at det af forbrugerhensyn er nødvendigt at
stille krav om etablering af en lovpligtig ansvarsforsikring af passende størrelse som
forudsætning for, at en forsikringsmægler kan tillades at drive virksomhed. En kunde,
der retter henvendelse til en forsikringsmægler, skal ikke stilles ringere på grund af
forsikringsmæglerens uagtsomhed end hvis, kunden havde entreret direkte med
forsikringsselskabet. Af henstillingen fremgår således, at den person, der driver
selvstændig forsikringsmæglervirksomhed, skal være dækket af en ansvarsforsikring. For
så vidt angår forsikringsmæglervirksomhed drevet i aktieselskabsform, fremgår det af
Henstillingen, at kravet om en lovpligtig ansvarsforsikring stilles til
forsikringsmægleraktieselskabet og ikke den enkelte mægler, såfremt denne er dækket af
forsikringsmægleraktieselskabets ansvarsforsikring.
Lovgivningen stiller i dag flere steder krav om ansvarsforsikring til udøvere af
rådgivningsvirksomhed, dette er f.eks. tilfældet ved statsautoriserede og registrerede
revisorer, ejendomsmæglere og advokater
Et erstatningskrav baseret på årsagsteorien indebærer, at
såfremt skaden er forårsaget i forsikringstiden vil den være dækket. Der kan således
rejses erstatningskrav selv for skade, som opdages efter udløb af forsikringstiden.
Det overvejende indtryk er, at på området for professionelle ansvarsforsik-ringer for
f.eks. ejendomsmæglere, revisorer og advokater, er det mest udbredt at basere
ansvarsforsikringen på claims-made-princippet.
Ansvarsforsikringer baseret på claims-made-princippet vil ofte blive kombineret med en
afløbsforsikring på typisk 5 år, der dækker eventuelt anmeldte skader i en periode
efter udløb af ansvarsforsikringens forsikringstid f.eks. efter ophør af virksomhed.
På området for ansvarsforsikring for henholdsvis ejendomsmæglere og revisorer
følger det af lovgivningen, at forsikringsselskabet hæfter direkte overfor den
skadelidte forbruger.
Et krav om tegning af obligatorisk ansvarsforsikring følger allerede i dag af
forsikringsmæglerforeningernes vedtægter som en forudsætning for optagelse i
foreningerne. Dækningssummen er i begge foreninger fastsat til at udgøre 10 mio. kr. pr.
begivenhed pr. år med en selvrisikosum på maks. 100.000 kr. pr. begivenhed. Der er tale
om en forsikring baseret på claims-made-princippet. I visse tilfælde er
ansvarsforsikringen kombineret med en afløbsdækning jf. ovenfor. Efter det oplyste har
disse forsikringer fungeret problemfrit.
Forsikringsmæglerhenstillingen indeholder ikke noget forslag om ansvarsforsikringens
minimumsdækning. Ansvarsforsikringens dækningssum foreslås derfor fastsat i forhold til
omsætningen, karakteren af mæglervirksomheden og antallet af ansatte registrerede
forsikringsmæglere. Dog med angivelse af en vis minimumsstørrelse.
Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der fastsættes regler, der giver
tilsynsmyndigheden mulig for at udstede regler om ansvarsforsikringens minimumsdækning
herunder også fastlæggelsen af selvrisikoens størrelse og om i, hvilket omfang en
selvrisiko skal afdækkes over for den enkelte forbruger. Herudover skal der være en
direkte adgang for kunden til at rette sit krav mod forsikringsselskabet, hvilket er en
fravigelse af forsikringsaftaleloven § 95, hvoraf det følger at skadelidte kun i det
omfang denne ikke har opnået dækning hos sikrede, vil indtræde i sikredes ret imod
selskabet.
Af hensyn til forbrugerne bør der tillige stilles krav om en tvungen afløbsforsikring
ved ophør af virksomhed.
Forsikringsmæglerhenstillingen forudsætter, at ethvert erstatningskrav fra kunden som
følge af erhvervsmæssig forsømmelighed, skal være dækket af forsikring eller garanti,
herunder også forsætlige forhold fra forsikringsmæglerens side i forbindelse med
håndteringen af klient-kontomidler. Ansvarsforsikringen dækker alene det formuetab som
forsikringsmægleraktieselskabet, personer selskabet er ansvarlig for, eller den
selvstændige forsikringsmægler måtte påføre tredjemand ved uagtsomhed eller
undladelse og således ikke tab som følge af forsætlig adfærd. I sammenhæng med regler
om lovpligtig ansvarsforsikring skal der således ske en beskyttelse (skadesløsholdelse)
af forsikringstagernes øvrige berettigede krav mod forsikringsmægleraktieselskabet eller
forsikringsmægleren for tab i forbindelse med handlinger eller undladelser.
I det omfang forsikringsmægleraktieselskabet eller forsikringsmægleren modtager
midler fra tredjemand, enten i form af præmieindbetalinger fra kunderne eller, hvor
erstatningsudbetalingen sker direkte fra forsikringsselskabet til forsikringsmægleren,
skal disse midler sikres mod eventuelle ulovligheder fra forsikringsmægleraktieselskabets
eller forsikringmæglerens side og disse midler skal i en konkurssituation holdes udenfor
den almindelige konkursmasse.
Forsikringsmæglerne bør således udskille betroede midler fra egne ved indsættelse
på separate klientkonti, hvori pengeinstituttet har fraskrevet sig modregningsret. I det
omfang midlerne faktisk er holdt adskilt fra forsikringsmægleraktieselskabets eller
forsikringsmæglerens øvrige midler, må de efter omstændighederne også kunne holdes
ude fra de øvrige kreditorer og kunne udleveres til den berettigede i tilfælde af en
konkurssituation, jf. konkursloven § 82.
Arbejdsgruppen foreslår, at der indføres et generelt krav om, at
forsikringsmægleraktieselskabet eller forsikringsmægleren skal oprette en klientkonto,
hvor tredjemands midler holdes adskilt fra øvrige midler, der benyttes i driften af
forsikringsmæglervirksomheden.
For at imødegå tab for forbrugeren som følge af eventuelt underslæb fra
forsikringsmægleraktieselskabets eller forsikringsmæglerens side, er det nødvendigt at
supplere klientkontoen med brugen af en frigørelseserklæring, tegning af
underslæbsforsikring eller ved garantistillelse.
En frigørelseserklæring udstedes af forsikringsselskabet og indeholder en accept af,
at forsikringstageren kan indbetale midler til forsikringsmæglerne med frigørende
virkning. Hermed opnår kunden sikkerhed for, at denne kun afkræves betalingen én gang
af forsikringsselskabet, uanset om midlerne måtte være tilstede på klientkontoen eller
ej. Det er imidlertid op til forsikringsselskabet og forsikringsmægleren at indgå denne
aftale. Er en sådan aftale ikke indgået, må klientkontoen suppleres med en
underslæbsforsikring eller en garantistillelse til sikkerhed for brugerens midler.
Ejendomsmæglere og advokater, der beskæftiger sig med ejendomsformidling, mødes
således med et krav om garantistillelse til dækning for ethvert pengekrav en forbruger
måtte få mod vedkommende ud over den lovpligtige ansvarsforsikring, før en registrering
kan finde sted i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen jf. bekendtgørelse nr. 1010 af 12.
december 1994.