Det gælder dog for begge mæglerforeninger, at et flertal af medlemmerne virker enten som private forsikringsmæglere eller er etableret i anden form end aktieselskab.

Forsikringsmæglerdirektivet 77/92/EØF og Forsikringsmæglerhenstillingen 92/48/EØF giver mulighed for, at mæglervirksomhed kan udøves både af juridiske og fysiske personer, jf. art. 1 i Forsikringsmæglerdirektivet. Dog er f.eks. kravet om faglig og praktisk kunnen i såvel Forsikringsmæglerdirektivet som Forsikringsmæglerhenstillingen alene rettet til den fysiske person, der udøver mæglervirksomhed. Dermed er der dog ikke taget stilling til mæglerens etableringsform, som enten selvstændig erhvervsdrivende eller ansat mægler i et forsikringsmæglerselskab, jf. f.eks. at artikel 5 i Forsikringsmæglerhenstillingen foreskriver, at i de tilfælde, hvor der findes ét centralt register til registrering af de udøvende forsikringsmæglere, skal der skelnes mellem selvstændige og ansatte forsikringsmæglere.

Forsikringsmæglererhvervets voksende betydning erkendes såvel nationalt som internationalt, hvilket indebærer øget fokus på forsikringstagernes sikkerhed og beskyttelse. Det kan ikke udelukkes, at en fremtidig regulering på EU-plan af forsikringsmæglererhvervet vil indebære krav om etablering i selskabsform. Det kunne derfor være hensigtsmæssigt at „fremtidssikre" en kommende lovregulering af erhvervet ved at foreskrive et krav om, at forsikringsmæglervirksomhed udelukkende skal kunne udøves i aktieselskabsformen ligesom retsstillingen er i Norge og, som det foreslås indført i Sverige.

Dette ville harmonere med nyere lovgivning indenfor det finansielle område, hvor der også stilles krav om aktieselskabsform, og i denne sammenhæng tillige forudsættes udøvet et offentligt tilsyn med virksomheden.

Gennem de regler som gælder for aktieselskaber er det lettere for offentligheden at bedømme selskabets økonomiske tilstand samt vurdere ledelsens sammensætning m.m.

Etablering i aktieselskabsform giver ligeledes mulighed for udøvelse af en tilsynsvirksomhed med forsikringsmæglernes aktiviteter, der kan udformes med forbillede i de regler, der er gældende for finansielle institutter, hvor der ikke føres tilsyn med den enkelte udøvende aktør, men udføres tilsyn på selskabsniveau.

Etablering i aktieselskabsform kan endvidere antages at have en vis stabiliserende effekt på antallet af forsikringsmæglervirksomheder. Når flere og flere forsikringstagere må antages at anvende forsikringsmæglere, er det af vigtighed for såvel forsikringstager som forsikringsgiver, at forsikringsmæglervirksomheden ikke „kommer og går" og, at det kan påregnes, at mæglerne udfører de tjenester, de er betalt for.

Det må imidlertid erkendes, at den blandede etableringsform der p.t. praktiseres her i landet ikke hidtil har givet særlige problemer for forsikringstagernes sikkerhed.

Hertil kommer, at der ikke i lovgivningen om andre liberale erhverv som f.eks. revisorer og ejendomsmæglere, stilles krav om at virksomheden alene kan drives i selskabsform, men derimod gives mulighed for den blandede etableringsform.

Det er derfor arbejdsgruppens forslag, at der i en fremtidig lovregulering gives mulighed for at udøve forsikringsmæglervirksomhed såvel i aktieselskabsform som i personligt drevet virksomhed. Herved sikres, at tilgangen til erhvervet ikke hæmmes unødigt, samtidig med, at der gives mulighed for, at flere forsikringsmæglere kan „slutte sig sammen" for dermed at drage nytte af eventuelle „stordriftsfordele", herunder at stå bedre rustet til udnyttelse af mulighederne for grænseoverskridende virksomhed.

I forbindelse med arbejdsgruppens forslag om mulighed for udøvelse af forsikringsmæglervirksomhed i selskabsform har det været overvejet, om det skulle være tilladt at drive virksomheden i anpartsselskaber eller i interessentselskaber.

Det er imidlertid arbejdsgruppens opfattelse, at alene aktieselskabsformen skal være tilladt, idet denne selskabsform både nationalt og internationalt er den dominerende selskabsform.

Forsikringsmæglernes brancheforeninger (Forsikringsmæglerforeningen i Danmark og Forsikringsmæglernes Brancheforening) finder det ikke tilstrækkeligt sagligt begrundet, at der sker indskrænkninger i forsikringsmægleres frie valg af organisationsform. Det kan måske være rimeligt begrundet, når der skal føres et egentligt solvenstilsyn, fordi en begrænsning af valget af organisationsform måske kan lette et sådant tilsyn, men der er ingen reale hensyn, der taler for, at et adfærdstilsyn som det, der er beskrevet i arbejdsgruppens rapport, ikke skulle kunne gennemføres over for forsikringsmæglere, uanset hvorledes organisationsformen er valgt. Interessentskaber er f.eks. en udmærket form for samvirke i liberale erhverv, såldes som det sker f.eks. blandt advokater og revisorer. Netop ved mindre virksomheder, der af en eller anden grund og i overenstemmelse med dansk lovgivnings grundlæggende indstilling til frihed på dette område vælger en anden løsning end aktieselskabsformen, må det kunne styrke den faglige standard og uafhængighed, at samarbejdet sker i et forpligtende interessentskab og ikke blot som et kontorfællesskab mellem flere personligt drevne enkeltmandsvirksomheder.

Rådet for Dansk Forsikring og Pension samt Centralforeningen for Danske Assurandører finder på den anden side, at forsikringsmæglervirksomhed ikke bør kunne udøves som enkeltmandsvirksomhed, men alene kunne foregå i aktieselskabsformen ud fra et ønske om en vis tilpasning og dermed seriøsitet i forsikringsmæglerbranchen. 

a) Aktiekapitalens størrelse

Såfremt forsikringsmæglervirksomhed ønskes udøvet i aktieselskabsform vil de almindelige regler herom i lov om aktieselskaber som udgangspunkt finde anvendelse på denne juridiske person. Heraf følger samtidig, at selskabet registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Ifølge aktieselskabsloven stilles der krav om tilstedeværelse af en mindste aktiekapital på p.t. 500.000 kr. for at stifte et aktieselskab. I de finansielle virksomheder under Finanstilsynets tilsyn stilles imidlertid generelt krav om en højere selskabskapital (basiskapital) beregnet på grundlag af arten og omfanget af virksomheden.

Disse kapitalkrav er begrundet med et ønske om at beskytte forsikringstagere, indskydere og investorer, der overlader midler til disse institutter, der herefter har ansvaret for at forvalte betroede midler. Det samme beskyttelseshensyn skal tilgodeses, såfremt en forsikringsmægler for egen regning modtager midler fra forsikringstagere på vegne af forsikringsselskabet.

Omfanget af de betroede midler, som forsikringsmæglerne modtager er varierende alt afhængig af, hvilken type forsikring der betragtes.

For så vidt angår skadesforsikringsområdet er det typisk indenfor erhvervsforsikringsmarkedet, at mægleren i betydeligt omfang opkræver præmien fra kunden, hvorimod dette ikke er almindeligt i forbindelse med mægling af forbrugerforsikringer. Udbetalingen af skadeserstatning vil normalt ske direkte til forsikringstageren.

Indenfor livs- og pensionsforsikringsområdet er det derimod undtagelsen, at forsikringsmægleren modtager præmier eller udbetaler forfaldne forsikringsbeløb.

I forbindelse med den fremtidige regulering af forsikringsmæglere bør det fastsættes, at en forsikringsmægler kan opkræve præmier eller modtage andre indbetalinger fra forsikringstager og, at disse midler skal indsættes på en klientkonto efter regler svarende til advokaters klientkontosystem. En sådan klientkonto skal kombineres enten med en såkaldt frigørelsesattest fra forsikringsselskabet, således at selskabet påtager sig den fulde risiko for forsikringsmæglerens konkurs eller eventuelle manglende afregning af indbetalinger eller med pligt til at tegne en garantiforsikring af et nærmere - i forhold til virksomhedens art og omfang - angivet indhold. De foreslåede tiltag må anses for at udgøre en tilstrækkelig beskyttelse af forsikringstagerens interesse overfor såvel forsikringsmæglerselskabet som øvrige trediemænd.

Der ses ikke på denne baggrund at være grundlag for at kræve mere end aktieselskabslovens mindstekrav til selskabskapitalen opfyldt indtil videre, idet denne samtidig antages tilstrækkelig til at kunne honorere eventuelle selvrisicibeløb ifølge den lovpligtige ansvarsforsikring, der foreslås tegnet, jf. afsnittet Ansvarsforsikring.

b) Ejerforhold

Forsikringsmæglerhenstillingens artikel 3 anfører om mæglerens selvstændighed „at personer, der ved forsikring eller genforsikring søger dækning af risici (skal have oplysning) om enhver direkte retlig eller økonomisk tilknytning til et forsikringsselskab eller enhver aktiepost, som besiddes i eller af sådanne forsikringsselskaber, der vil kunne påvirke det fuldstændige frie valg af forsikringsselskab."

Det følger af denne regel, at Forsikringsmæglerhenstillingen forudsætter, at der overfor forsikringstageren er fuld åbenhed omkring enhver tilknytning, der måtte kunne påvirke forsikringsmæglerens anbefaling af forsikringsløsning og dermed forsikringsselskab. Til gengæld kræver henstillingen ikke, at alle de af Henstillingen omfattede forsikringsmæglere skal være uafhængige af forsikringsselskabet.

En fremtidig regulering af forsikringsmæglererhvervet her i landet anbefales imidlertid som anført under afsnittet Området for en lovregulering alene at omfatte mæglere, der er fuldstændigt uafhængige af enhver forsikringsselskabsinteresse. Dette medfører, at det er nødvendigt at tage stilling til spørgsmålet om definitionen af såvel forsikringsmægleraktieselskabets som den enkelte forsikringsmæglers uafhængighed og, hvorledes denne sikres.

Spørgsmålet om den enkelte mæglers uafhængighed behandles under afsnittet Uafhængighed, medens et forsikringsmægleraktieselskabs uafhængighed bl.a. vil kunne tage udgangspunkt i en vurdering af, hvem der besidder selskabets aktiekapital. 

Det må være klart, at et forsikringsmægleraktieselskab ikke kan være ejet af et eller flere forsikringsselskaber eller ejet af et selskab, der indgår i en koncern, der også ejer eller har væsentlige interesser i et forsikringsselskab, hverken direkte eller indirekte, ligesom et eller flere forsikringsselskaber ikke må kunne udøve en bestemmende indflydelse på forsikringsmæglerselskabet.

Ved bedømmelsen heraf er det ikke muligt præcist at angive faste procentgrænser for, hvor stor en kapitalandel, der skal besiddes for, at der foreligger mulighed for at udøve bestemmende indflydelse. Afgørelse heraf må træffes ud fra en konkret vurdering, hvor bl.a. også forhold som lån eller sikkerhedsstillelse fra et forsikringsselskab/virksomhed i en finansiel koncern kan indicere afhængighed.

Hvor grænsen i øvrigt skal fastsættes for et forsikringsselskabs eller koncernselskabs ejerinteresser i forsikringsmægleraktieselskabet, foreslås overladt til en konkret vurdering i sammenhæng med andre momenter, der kan danne grundlag for en bedømmelse af, hvorvidt forsikringsmægleraktieselskabet lever op til kravet om uafhængighed. I denne forbindelse kunne inddrages momenter, som f.eks. forsikringsmægleraktieselskabets afhængighed eller udnyttelse af de involverede forsikringsselskabers edb-systemer med henblik på administration og skadesbehandling. Uafhængigheden skal kunne dokumenteres overfor tilsynsmyndigheden, jf. afsnittene Ledelse og Uafhængighed.

Spørgsmålet om, og i givet fald hvorledes der i øvrigt skal kunne statueres uafhængighed af forsikringsgiverinteresser, behandles under afsnittet Uafhængighed. Det skal bl.a. kunne dokumenteres, at for-sikringsmægleraktieselskabets indtægter hidrører fra flere forskellige forsikringsselskaber, samt at hverken forsikringsmægleraktieselskabet eller den enkelte forsikringsmægler besidder ejerandele i forsikringsselskaber.

Der vil derimod ikke være noget til hinder for, at de i forsikringsmægleraktieselskabet ansatte forsikringsmæglere er indehavere af selskabskapitalen, helt eller delvist.

c) Ledelse

Det følger af Forsikringsmæglerhenstillingens artikel 2, stk. 3, „at en virksomhed, der optager og udøver forsikringsmæglervirksomhed, skal ledes af et passende antal personer, der besidder de generelle, handelsmæssige og faglige kundskaber, der fastlægges af den enkelte medlemsstat".

Det foreslås, at et forsikringsmægleraktieselskab skal ansøge tilsynsmyndigheden om tilladelse til at drive forsikringsmæglervirksomhed.

Ansøgningen skal indeholde en nærmere angivelse af de former for forsik-ringsmæglervirksomhed, der ønskes tilladelse til samt oplysning om forsik-ringsmægleraktieselskabets organisation. Ansøgningen skal desuden indeholde oplysninger om alle, der direkte eller indirekte ejer en kvalificeret andel på mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en kapitalandel, der giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af forsikringsmæglerselskabet samt om størrelsen af disse kapitalejeres kapitalandel, jf. tillige afsnittet Ejerforhold.

Der ses ikke at være behov for at stille faglige krav til indehaverne af aktiekapitalen i et forsikringsmægleraktieselskab.

Et forsikringsmægleraktieselskab skal ledes af en bestyrelse, der sammen med en direktion skal forestå ledelsen af selskabets anliggender. Ved at foreslå at forsikringsmæglervirksomhed skal kunne udøves i aktieselskabsform, vil de almindelige regler i lov om aktieselskaber finde anvendelse ved fastlæggelsen af såvel bestyrelsens som direktionens opgaver og fordeling af kompetence såvel i det indbyrdes forhold mellem bestyrelse og direktion som ved adgangen til at repræsentere selskabet udadtil.

Forsikringsmægleraktieselskabet skal organiseres på en klar og overskuelig måde med tilstrækkelige kontrolfunktioner indbygget i organisationen, jf. de hensyn der er kommet til udtryk i for eksempel BCCI-direktivet 95/26/EF, og som er implementeret i for eksempel lov om forsikringsvirksomhed § 9 a, stk. 3 og 4 om snævre forbindelser.

Disse almindelige regler skal dog suppleres med særlige krav, der sikrer, at selskabet kan leve op til den generelle målsætning om at forsikringsmæglervirksomhed skal udøves i overensstemmelse med god forsikringsmæglerskik, hvoraf f.eks. må følge en pligt til uopfordret at oplyse om provisionens størrelse, jf. afsnittet Uafhængighed og Tilsyn.

Med henblik på at sikre, at sådanne krav kan efterleves i praksis, foreslås der indført regler i loven om forsikringsmæglere, hvorefter de personer, som har ansvaret for hvorledes virksomheden udøves, skal have kvalifikationer, som sikrer, at virksomheden kan udøves på korrekt måde. 

Det vil sige, at direktionen skal have tilstrækkelig teoretisk viden om og praktisk erfaring i forsikringsmæglervirksomhed eller andre tilsvarende kvalifikationer samt i øvrigt være i besiddelse af erfaring samt personlige egenskaber, jf. afsnittet Fit and proper.

Der ses derimod ikke behov for at stille krav om, at bestyrelsens medlemmer skal være i besiddelse af hverken teknisk eller praktisk viden om for-sikringsmæglererhvervet.

Uanset at det ikke findes hensigtsmæssigt at udmønte Forsikringsmæglerhenstillingens krav i artikel 1, stk. 3, om at „en virksomhed, der optager og udøver forsikringsmæglervirksomhed, skal ledes af et passende antal personer, der besidder de generelle, handelsmæssige og faglige kundskaber, der stilles krav om i artikel 4, stk. 2," bør det dog sikres, at der i virksomheden er beskæftiget et passende antal registrerede forsikringsmæglere således, at der også ved tidsbegrænset fravær af en eller flere registrerede forsikringsmæglere, er sikret en ansvarlig og kompetent behandling af forsikringstagerne.

Forsikringsmægleraktieselskabet skal derfor have tilknyttet et efter virksomhedens omfang bestemt antal fysiske personer, der er i besiddelse af de rette kvalifikationer for at kunne registreres som forsikringsmæglere, jf. afsnittene Offentligt register og Uddannelse. 

Forsikringsmæglerhenstillingens artikel 4 og 5 tager som udgangspunkt, at en forsikringsmægler besidder generelle, handelsmæssige og faglige kundskaber og færdigheder samt registreres i den medlemsstat, hvor han er hjemmehørende, og at kun registrerede personer må få adgang til at udøve virksomhed som forsikringsmægler.

Såvel Forsikringsmæglerdirektivet som Forsikringsmæglerhenstillingen tager udgangspunkt i en registrering af den enkelte udøvende person, der ønsker at drive forsikringsmæglervirksomhed. Herved opnås mulighed for direkte at stille de krav til de udøvende personers teoretiske og faglige færdigheder m.m., som det enkelte medlemsland finder ønskeligt som betingelse for optagelse i registeret. Samtidig opnås herved at bevis for opfyldelse af øvrige krav for at opnå registrering, såsom tegning af ansvarsforsikring, uafhængighed, eventuelt besiddelse af en bestemt mindstekapital samt fremlæggelse af bevis for hæderlighed m.m. kan systematiseres og kontrolleres.

En registrering kan endvidere lette den enkelte forsikringsmæglers adgang til at drive grænseoverskridende virksomhed, idet et registreringsbevis vil kunne fremlægges i forbindelse med anmeldelse af virksomhed hos en anden EU-tilsynsmyndighed. Det kan i denne forbindelse oplyses, at EU-Kommissionen netop for at lette disse mægleres markedsadgang overvejer at foreslå en obligatorisk registreringsordning indført.

Et registreringskrav for den enkelte forsikringsmægler vil endvidere kunne give en tilsyns- eller registreringsmyndighed mulighed for - ikke blot at udøve en form for forhåndskontrol med, men også give mulighed for at sanktionere en grov eller oftere gentagen forsømmelse i udøvelsen af virksomhed som forsikringsmægler ved i yderste tilfælde at tilbagekalde en registrering.

Af henstillingen fremgår således, at den person, der driver selvstændig forsikringsmæglervirksomhed skal optages i registeret. For så vidt angår forsikringsmæglervirksomhed drevet i aktieselskabsform, kan der rejses det spørgsmål, om alene den juridiske person (forsikringsmægleraktieselskabet) eller om tillige den enkelte fysiske person, der i egenskab af forsikringsmægler arbejder for selskabet, skal optages i registeret.

Det må erkendes, at en optagelse af forsikringsmægleraktieselskabet som sådant i et register uden tvivl vil være den mindst ressourcekrævende model.

I så fald skal alene direktionens forhold i relation til bl.a. uddannelse, færdigheder i øvrigt og „fit and proper"-reglerne f.eks. undergives en prøvelse.

Det kunne derfor overvejes at overlade til ledelsen af sådanne registrerede forsikringsmægleraktieselskaber at påse, at der alene ansættes personer som forsikringsmæglere, der besidder de færdigheder m.v., som kræves for at kunne registreres, dvs. i særlig grad at disse personer er i besiddelse af de nødvendige faglige og teoretiske kundskaber.  

Hvis man i så fald vælger at føre tilsyn alene med selskabet, vil det følge det i øvrigt gældende princip inden for tilsynet med det finansielle område, hvor alene selskabernes virksomhed overvåges, hvorimod der ikke føres et direkte tilsyn med de af virksomheden ansatte enkeltpersoner. Eventuel indgriben over for en uheldig udøvelse af eller overtrædelse af god forsikringsmæglerskik vil kunne ske over for selskabet.

Det anses imidlertid for bedst stemmende med den EU-retlige regulering på området at der vælges en model, hvorefter såvel forsikrings-mægleraktieselskabet, som den enkelte ansatte forsikringsmægler skal optages i et register. Det følger naturligt heraf, at også den fysiske person, der udøver selvstændig forsikringsmæglervirksomhed, skal registreres, og skal opfylde ikke alene de samme krav som den ansatte forsikringsmægler, men tillige enkelte andre krav for at kunne optages i registeret og dermed få tilladelse til selvstændigt at drive forsikrings-mæglervirksomhed.