BERETNING FRA FONDSRÅDET 2001


Det internationale perspektiv i relation til værdipapirmarkedet

af Fondsrådets sekretariat

Den danske lovgivning på værdipapirområdet er stærkt forankret i en række internationale retningslinier og regler på området. På globalt plan udstikker The International Organisation of Securities Commissions (IOSCO) retningslinier og anbefalinger for regulering af værdipapirmarkeder og aktørerne på markedet, mens EU bl.a. med baggrund i disse udarbejder direktiver, der er bindende for medlemslandene med henblik på at styrke det indre marked på værdipapirområdet.

IOSCO

IOSCO (http://www.iosco.org) er en verdensomspændende organisation, hvis medlemmer primært er nationale værdipapirtilsynsmyndigheder. IOSCO har ca. 100 egentlige medlemmer samt en række associerede medlemmer. Danmark er repræsenteret af Finanstilsynet.

IOSCO har en generel målsætning om at arbejde for effektive og velfungerende værdipapirmarkeder. Dette sker såvel gennem udveksling af erfaringer og informationer, som ved at IOSCO udarbejder retningslinier (standarder) og anbefalinger for reguleringen af og tilsynet med international værdipapirhandel.

I 1998 udarbejdede IOSCO en række overordnede standarder omkring mål og principper for regulering af værdipapirer og værdipapirmarkeder. Herudover har organisationen udarbejdet en række mere målrettede standarder, hvoraf særligt kan nævnes »Recommendations for Security Settlement Systems «, »Recommendations for Public Disclosure of Trading and Derivatives Activities of Banks and Securities Firms« og »International Disclosure Standards for Cross-Borders Offerings and Initial Listings by Foreign Issuers«.

IOSCO blander sig principielt ikke i, hvorledes de udstukne standarder gennemføres i medlemslandene, omend der gives retningslinier i forskellig grad. I de seneste år har den Internationale Monetære Fond og Verdensbanken imidlertid foretaget en række vurderinger af, om deres medlemmer overholder internationale standarder på det finansielle område. I disse vurderinger indgår også overholdelsen af IOSCO’s standarder.

Desuden gennemfører de enkelte medlemmer efter krav fra IOSCO en selvevaluering af, hvorvidt de udarbejdede standarder overholdes.

EU – Det indre marked på værdipapirområdet

På det europæiske plan har gennemførelsen af et indre marked på det finansielle område de seneste år haft skærpet politisk bevågenhed, og i 1999 vedtog det Europæiske Råd og Kommissionen en finansiel handlingsplan[3] (http://www.europa.eu.int/comm/internal market), hvorefter en række nærmere angivne tiltag bl.a. på værdipapirområdet skal være vedtaget på europæisk plan senest den 31. december 2003 og gennemført i medlemslandene to år senere.

Fem hovedområder er særlig fremhævet:

  • Den resterende fragmentering på kapitalmarkederne skal fjernes, så omkostningerne i forbindelse med at rejse kapital på EU-markederne reduceres.
  • Brugerne og udbyderne af finansielle tjenesteydelser skal frit kunne udnytte de forretningsmæssige muligheder, et finansielt enhedsmarked frembyder, og samtidig nyde et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.
  • En tættere koordinering mellem tilsynsmyndighederne tilskyndes.
  • Der bør etableres en integreret infrastruktur på EU-plan til støtte for transaktionerne på det finansielle detail- og engrosmarked.
  • EU skal have et lovgivningsapparat, der skal leve op til nye reguleringsmæssige udfordringer.

Som det fremgår af ovenstående hovedpunkter, omfatter handlingsplanen målsætninger om såvel egentlige lovgivningsmæssige tiltag (nye direktiver  og revision af eksisterende direktiver) som en strukturel ændring af selve lovgivningsprocessen.

Aktuelle og kommende direktivforslag

På værdipapirområdet påregnes målsætningerne fra den finansielle handlingsplan i første omgang opfyldt gennem fem nye direktivforslag (http://www.europa.eu.int/eur-lex). Dele af de kommende direktiver vil imidlertid være underlagt en for området ny procedure (se nedenfor), hvorefter direktiverne efterfølgende løbende vil blive tilpasset udviklingen på markederne.

Direktivet om insiderhandel og kursmanipulation

Direktivets formål er at indføre fælles regler for bekæmpelse af markedsmanipulation, dvs. insiderhandel og kursmanipulation. Da lovgivningen om insiderhandel og kursmanipulation har samme sigte, ønsker man med ét fælles direktiv at sikre, at de to former for markedsmanipulation behandles ens både i det enkelte land og landene imellem. I direktivet findes såvel definitioner af markedsmanipulation som pålæg om, at landene sikrer sig, at der findes effektive sanktionsmuligheder overfor aktører, der udøver markedsmanipulation.

Direktivet var ifølge den oprindelige handlingsplan planlagt til at blive vedtaget i 2003. På baggrund af terroraktionerne i september 2001 er direktivforhandlingerne som et led i Ministerrådets terrorbekæmpelsesforanstaltninger blevet væsentligt fremskyndet, og direktivet forventes nu vedtaget allerede i løbet af 2002.

Direktivet om løbende oplysningsforpligtigelser (regular reporting)

Kommissionen forventes at fremsætte et direktivforslag i sommeren 2002 om oplysningsforpligtelser for udstedere af værdipapirer på regulerede markeder og aktionærer.

Direktivet vil være en modernisering og udvidelse af allerede eksisterende regler om, hvilke oplysninger udstedere af værdipapirer og aktionærer skal give til offentligheden. Det drejer sig hovedsagelig om storaktionærreglerne og kravet om offentliggørelse af periodiske regnskabsrapporter. Herudover forventes reglerne udvidet til at gælde for værdipapirer optaget til handel på alle regulerede markeder (som defineret i og om investeringsservicedirektivet) i modsætning til i dag, hvor reglerne kun gælder for værdipapirer optaget til notering på en fondsbørs.

Direktivet om prospekter

Forslaget har til formål at skabe ensartede rammer for at rejse kapital inden for EU og på denne måde sænke omkostningerne ved kapitalfremskaffelse på tværs af EU’s indre grænser.

Hovedprincipperne bag det foreslåede direktiv er en standardisering af selve prospektets udformning og godkendelsesprocedure kombineret med en gensidig anerkendelse af godkendte prospekter, således at ansvaret for overholdelsen af direktivets krav samles hos myndighederne i det land, hvor den enkelte udsteder er hjemhørende. Direktivet omfatter både børsnoterede og ikke-børsnoterede selskaber.

Direktivet forventes vedtaget i 2003.

Direktivet om investeringsservice

Forslag til et nyt opdateret direktiv forventes fremsat i andet halvår af 2002 og vil ligesom direktivet om oplysningsforpligtelser være en modernisering og udvidelse af de allerede eksisterende regler.

Udover at forslaget forventes at lægge op til en egentlig tættere regulering af værdipapirområdet på europæisk plan, vil anvendelsesområdet blive udvidet. De vigtigste nye områder, der forventes inddraget under direktivets anvendelsesområde, er handel med flere typer derivater og regulering af driften af organiserede markeder, herunder børser.

Overtagelsesdirektivet

Europa-Parlamentet afviste i juli 2001 det tidligere direktivforslag om overtagelsestilbud, som derved bortfaldt. Kommissionen har efterfølgende bebudet, at den vil fremsætte et »erstatningsforslag«. Kommissionen har i denne forbindelse udpeget en gruppe bestående af 7 selskabsretseksperter, som har udarbejdet oplæg til et nyt direktivforslag.

Det er endnu uvist, hvilket konkret indhold direktivet vil få, men den overordnede hensigt med direktivet er at regulere ledelsens rettigheder og pligter i det selskab, der overtages, og aktionærernes rettigheder i dette selskab.

Det nye direktivforslag forventes fremsat i sommeren 2002.

Som det fremgår, er der en del EU-regler, der skal ændres. Det vil derfor kræve et intensivt forhandlingsforløb samt en grundliggende politisk velvilje, såfremt de udstukne rammer, herunder de tidsmæssige, i den finansielle handlingsplan skal kunne overholdes på dette område.

Ny procedure for en mere effektiv regulering af værdipapirmarkederne i EU

Et problem i forhold til EU’s lovgivningsproces, selv efter at man i 1987 overgik til at vedtage direktiver på det finansielle område med kvalificeret flertal, har været, at selv meget tekniske regler skulle færdigforhandles, før et direktiv kunne vedtages. Skulle sådanne tekniske regler senere ændres eller ajourføres, nødvendiggjorde proceduren nye direktivforhandlinger, der udover i sig selv at være langsommelig ofte resulterede i en fornyet diskussion af allerede opnåede kompromiser.

På baggrund af denne træghed i lovgivningsprocessen nedsatte Ministerrådet i juli 2000 en hurtigtarbejdende komité ledet af tidligere direktør for det Europæiske Monetære Institut Baron Alexander Lamfalussy. Komiteen fik til opgave at komme med forslag til en smidiggørelse af processen.

På baggrund af komiteens endelige rapport fra februar 2001 vedtog Ministerrådet i marts 2001, at en række mere tekniske regler skal kunne ændres gennem den såkaldte komitologiprocedure[4]. Proceduren betyder, at Kommissionen efter at have rådført sig med et udvalg af repræsentanter fra medlemslandene (Værdipapirmarkedsudvalget), kan forelægge ændringsforslag direkte for Ministerrådet og Europa-Parlamentet, der vedtager eller forkaster ændringsforslaget. Kommissionens bemyndigelse fastlægges specifikt af Ministerrådet og Europa-Parlamentet i hvert enkelt direktiv.

CESR

I forbindelse med etableringen af komitologiproceduren til værdipapirområdet oprettede man i september 2001 Committee of European Securities Regulators (CESR) http://www.europefesco.org, som skal fungere som rådgivende udvalg for Værdipapirmarkedsudvalget og Kommissionen i forbindelse med udarbejdelsen af tekniske regler, der i de finansielle direktiver er henlagt til komitologiprocedure.

Medlemmerne af CESR er højtstående embedsmænd fra de europæiske værdipapirtilsynsmyndigheder – fra Danmark Finanstilsynet. I forbindelse med rådgivningen af Kommissionen er det tanken, at der kan nedsættes underudvalg af eksperter fra disse myndigheder.

Udover at bistå og rådgive Kommissionen i forbindelse med komitologiproceduren skal CESR bistå med implementeringen af direktiverne. Desuden viderefører CESR det arbejde, der tidligere blev udført af Forum for European Securities Commissions (FESCO). På denne baggrund er CESR organisatorisk og økonomisk uafhængig af andre EU institutioner og har udarbejdet et eget charter, hvori man fastsætter arbejdsform etc.

I sin egenskab af FESCO’s afløser vil CESR også på eget initiativ kunne udstede supplerende standarder og koordinere udførelsen af tilsyn inden for EU.

Betydning for den danske værdipapirlovgivning

Den Finansielle Handlingsplan og den medfølgende række af nye og ændrede direktiver må forventes på mellemlang sigt at medføre en del ændringer af den danske lovgivning på værdipapirområdet.

Udvidelsen af komitologiproceduren til også at gælde for værdipapirområdet ventes i sig selv kun at få marginal indflydelse på den hjemlige lovgivningsproces. Hvor gennemførelsen af EU-regler før er sket i klumper i takt med vedtagelsen af direktiver, må det fremover forventes, at man som følge af komitologiproceduren vil få en mere lind strøm af regler af teknisk karakter, der skal gennemføres i dansk lovgivning.

 

[3] Meddelelse fra Kommissionen (KOM(1999)232) af 11. maj 1999; Finansielle Tjenesteydelser: Etablering af en ramme for de finansielle markeder: En handlingsplan.

[4] Jf. Rådets afgørelse den 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (1999/468/EF).

 


Udgivet af Finanstilsynet juni 2002
Elektronisk version ved Brandenborg a/s