Forbedret prisbillede på Københavns Fondsbørs
Af adm. direktør Hans-Ole Jochumsen, Københavns Fondsbørs A/S
Københavns Fondsbørs har til opgave at skabe en dansk markedsplads,
der er så attraktiv, at handelen i danske værdipapirer finder sted på
denne markedsplads. Det er vores ambition at udvikle markedspladsen til glæde
for investorerne, de noterede selskaber og andre udstedere, børsmæglerne
samt vores aktionærer.
Samtidig internationaliseres værdipapirhandelen. Fra at være et
nationalt anliggende er vi hurtigt på vej mod et sammenhængende
internationalt marked. Og på internationale markeder er det sjældent de
mindste spillere, der bestemmer reglerne. Således må Københavns Fondsbørs
internationalisere den danske markedsplads, hvis den skal udvikles og være
en del af det internationale marked.
Året 2001 har for Københavns Fondsbørs’ vedkommende været præget
af store forandringer, hvad angår handelsinformation. Gennem flere
forandringer er det lykkedes at forbedre prisbilledet markant. Et ønske,
der står meget højt på ikke alene de internationale, men også de
nationale investorers ønskeseddel.
Hvad bruger investorer prisbilledet til?
Prisbilledet skal give investorer værdifuld information på flere områder.
For det første skal prisbilledet give investorer mulighed for hurtigst
muligt efter hver handel at vurdere senest handlede pris, prisudviklingen
over en periode og omsætningen. Denne information skal være af højeste
kvalitet og skal være let at forstå. Det er derfor vigtigt, at der i
videst muligt omfang kun sker indberetning til aktuelle priser, og at den
volumen, der vises i prisbilledet, afspejler den reelle handlede mængde.
Støjkilder i prisbilledet foranlediget af de gamle regler for indberetning
De gamle regler for indberetning medførte flere uhensigtsmæssigheder
i prisbilledet.
En kundeordre, der blev udført gennem flere handler i markedet, skulle
først indberettes, når hele ordren var udført. Dette medførte i
praksis mange indberetninger, der ikke længere var udtryk for en reel
markedspris, såfremt prisenpå det pågældende papir havde ændret sig i
løbet af den periode, hvor ordren blev udført.
Derudover blev handler, der var afregnet til de af Københavns Fondsbørs
beregnede gennemsnitskurser kl. 15.30, indberettet i åbningstiden. Disse
handler har ingen kursmæssig interesse og var kun med til at forstyrre i
prisbilledet.
Ligeledes var der ofte en stor forsinkelse på indberetninger fra
indberetningspligtige, der ikke er medlemmer af Københavns Fondsbørs,
idet de blot skulle indberette en handel inden for den pågældende børsdag.
Indberetninger af handler, der er forsinkede, har heller ingen relevans i
prisbilledet, idet de viste handler ikke er udtryk for en aktuel pris, og
konsekvensen var, at markedet fremstod mere volatilt, end det reelt var.
Derudover medførte indberetningsreglerne, at den omsatte mængde, der
blev vist i prisbilledet, ikke afspejlede den mængde, der reelt var
omsat.
Konsekvens af støjkilder i prisbilledet
De støjkilder, der var i prisbilledet som konsekvens af de gamle
indberetningsregler, medførte, at prisbilledet var meget lidt
gennemskueligt. Prisbilledet var mere volatilt på grund af forsinkede
indberetninger med mere.
Det var derfor vanskeligt for den private investor at få en klar
information om den aktuelle pris. Den pris, der optræder som den senest
betalte, kunne være en handel, der var indgået langt tidligere på
dagen, såfremt denne handel var en indberetning fra et
indberetningspligtigt ikke-medlem.
Derudover har internationale investorer savnet gennemsigtighed om
likviditet, idet det var meget svært at gennemskue den mængde, der reelt
var omsat. Det er meget vigtigt for Fondsbørsen at kunne tiltrække større
udenlandske investorer, da de større danske institutionelle investorer i
dag har en overvægt af danske aktier. Denne overvægt reduceres løbende,
og til den resulterende lavere efterspørgsel fra disse investorer er det
vigtigt at finde udenlandske investorer, der kan opveje.
For disse udenlandske investorer er det meget vigtigt, at
handelsinformationen er let gennemskuelig.Dette var ikke tilfældet før
den 1. juli 2001, som det er beskrevet tidligere. Den officielle omsatte
volumen svarede ikke til de mængder, der reelt var omsat i markedet, og
det var derfor svært for de udenlandske investorer at vurdere, hvor meget
der kunne omsættes. På denne baggrund har mange større investorer
tidligere valgt at undlade at investere i danske aktier eller at undervægte
disse i porteføljerne.
Fondsbørsens (og Fondsrådets) tiltag
For at øge gennemsigtigheden i prisbilledet blev der den 1. juli 2001
gennemført ændringer i reglerne for indberetning af handler. Ændringerne
medførte, at alle handler i dag kun skal indberettes én gang, og at alle
ikke-aktuelle handler indberettes udenfor åbningstiden.
Helt konkret har ændringerne medført flere forbedringer i
prisbilledet. Først og fremmest er det hensigten at opnå færre
dobbeltindberetninger ved en mere aktiv anvendelse af
ejerkategorimarkeringer, når der handles i markedet på vegne af kunder.
Regelændringerne resulterer derved i, at færre handler indberetningsmæssigt
går via egenbeholdning, inden der sker kundeafregning, og den officielle
omsætning afspejler derved i højere grad den reelleomsætning.
Alle handler, der indberettes til de af Københavns Fondsbørs
beregnede gennemsnitskurser, skal derudover indberettes udenfor åbningstiden,
og disse »forurener« derfor ikke længere prisbilledet.
Endelig skal alle handler, der foretages af indberetningspligtige, der
ikke er medlem af Københavns Fondsbørs, ligeledes indberettes udenfor
Fondsbørsens åbningstid. Disse kunne før forstyrre prisbilledet, idet
disse indberetningspligtige ikke var omfattet af fem minutters fristen for
indberetninger, men blot indberettede deres handler i løbet af den pågældende
børsdag.
Med de nye regler skabes et prisbillede, hvor alle de handler, der optræder
i prisbilledet, så vidt muligt er udtryk for aktuelle kurser og afspejler
den reelle omsatte mængde, og alle handler, der ikke er aktuelle,
indberettes udenfor Fondsbørsens åbningstid.
Ændringerne medfører desuden en harmonisering af de regler, der gælder
for de øvrige børser i NOREX alliancen, og det gør det derfor også
nemmere for investorer at sammenligne informationer børserne imellem.
Effekt af nye indberetningsregler
Som en konsekvens af de ændringer, der er foretaget i
indberetningsreglerne, er omsætningen på Københavns Fondsbørs faldet,
men faldet i omsætningen er af mere teknisk karakter. Det ses, at omsætningen
i systemet ikke falder ret meget, mens omsætningen af handler, der
indberettes, er faldet markant efter 1. juli 2001. Dette skyldes
hovedsageligt, at større kundehandler tidligere både blev indberettet, når
de blev udført i markedet, og når medlemmet havde handlet hele den pågældende
ordre. Det er i dag ikke længere tilladt at indberette disse handler mere
end én gang.
Derudover er systemhandelsandelen også blevet mere retvisende. I og
med, at en stor del af handlerne blev dobbeltindberettet, blev
systemhandelsandelen kunstigt lav. Når prisbilledet nu er renset for disse indberetninger,
er det også muligt at sammenligne systemhandelsandele med andre børser,
herunder de øvrige NOREX børser. Det ses, at systemhandelsandelen på
aktiemarkedet er forøget fra 50,4% i juni måned til 68% i juli måned, hvorefter
andelen har ligget på over 70%.
Tidligere har det ikke været muligt at offentliggøre de enkelte
medlemmers markedsandele, idet indberetningsreglerne gjorde, at omsætningen ikke
afspejlede det, der reelt var handlet. Efter ændringerne i indberetningsreglerne
er denne forhindring ikke længere til stede, og Fondsbørsen har i
medfør heraf besluttet at offentliggøre markedsandele på aktiemarkedet fra januar
2002.
Som den vigtigste konsekvens af de ændrede indberetningsregler er
prisbilledet på Fondsbørsen blevet mere gennemsigtigt. Det er i dag lettere for
investorer at vurdere den mængde, der omsættes, idet handler og indberetninger
afspejler dette. Derudover er det lettere for investor at overskue det historiske prisbillede og dermed vurdere sine investeringer i lyset
heraf. Historiske data bliver i dag stillet gratis til rådighed via Fondsbørsens
hjemmeside.
Det bør derfor i fremtiden være lettere for Fondsbørsen at tiltrække
nye investorer og derved forøge interessen for danske værdipapirer, således at Københavns
Fondsbørs kan fortsætte den positive udvikling, der har præget Fondsbørsen gennem de seneste år.
 
Udgivet af Finanstilsynet juni 2002
Elektronisk version ved Brandenborg a/s
|
.gif){kind=small}
