Virksomhedsregnskab og beretning fra Finanstilsynet 1999

K A P I T E L I V

Personale

For 1999 var der i forslag til Finansloven budgetteret med 162 årsværk. Ved tillægsbevillingslov blev der optaget lønsum svarende til yderligere 2 årsværk. Differencen mellem budgettallet og det faktiske forbrug på 163 årsværk er fremkommet ved, at der er oprettet to nye stillinger til at føre tilsyn med forsikringsmæglere, samtidig med at der har været ledige stillinger, der ikke er blevet besat øjeblikkeligt.

Flexjob

Den aktive arbejdsstyrke vil i løbet af nogle år få sværere ved at opfylde arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft. Det er derfor vigtig at få aktiveret de »skjulte« ressourcer, der ligger i de grupper (herunder etniske mindretal), der er blevet mere eller mindre klemt på arbejdsmarkedet. For at bidrage til dette var et af resultatkravene i Finanstilsynets Resultatkontrakt for 1999, at man i 1999 skulle arbejde aktivt for at få ansat medarbejdere på særlige vilkår.

Ved udgangen af 1999 var der ansat 3 medarbejdere på særlige vilkår i Finanstilsynet, heraf 2 på flexjobvilkår. I løbet af året har Finanstilsynet desuden haft en praktikant i 5 uger samt en kantinemedhjælper i 2 måneder.

I Resultatkontrakten for 2000 er resultatkravet, at Finanstilsynet skal have mindst 2 medarbejdere ansat på særlige vilkår. Finanstilsynet håber på denne måde at medvirke til at få en mulig klemt gruppe indsluset på arbejdsmarkedet.

Finanstilsynet havde som mål for 1999 at holde personaleomsætningen på 8-10%. Dette mål blev ikke nået, idet personaleomsætningen blev fordoblet i 1999 og nu er på 16,3%. Personaleomsætningen for staten var i 1999 12%.

Der er ikke en entydig forklaring på, hvad der ligger bagved fordoblingen, men en del af forklaringen må findes i den relativt store andel af unge akademikere med lav anciennitet, som er ansat i Finanstilsynet. Denne gruppe vil erfaringsmæssigt skifte ansættelse hyppigt. De seneste år er det således ofte de samme stillinger, der gentagne gange rekrutteres til, mens der ikke sker udskiftning i den største del af Finanstilsynets stillinger.

I 1999 udarbejdede Finanstilsynet et projekt om rekruttering og fastholdelse for at analysere dels de faktiske tal for personaleomsætning og muligheder for rekruttering dels for at se på forskellige måder at rette op på eventuelle uhensigtsmæssigheder.

Et af fokuspunkterne i dette projekt var den forholdsvis store gruppe af unge akademikere, der forlader Finanstilsynet efter mindre end 5 års ansættelse, jf. figur IV.2. Finanstilsynet har ikke fundet et entydigt svar på, hvad der kan fastholde denne gruppe længere, eller på hvad der er baggrunden for at søge anden beskæftigelse efter så kort tids ansættelse i Finanstilsynet.

I 2000 vil Finanstilsynet arbejde videre med resultaterne fra projektet. Det er hensigten, at dette arbejde skal resultere i konkrete initiativer, der skal styrke fastholdelses- og rekrutteringsindsatsen.

Tabel IV.2
Personaleomsætning - absolutte tal

Figur IV.2
Fratrådte akademikere i 1999 fordelt på uddannelse og anciennitet

Figur IV.3
Personalefordeling

Aldersfordeling

Gennemsnitsalderen i Finanstilsynet er stort set uændret på 39,4 år i 1999 mod 39,8 i 1998. Tilsvarende var gennemsnitsalderen for staten i 1999 på 42 år. Der er stadig tale om et forholdsvist ungt personale, hvor 55% af medarbejderne er under 40 år, og hvor kun 22% af medarbejderne er over 50 år.

Finanstilsynet vil ikke på nuværende tidspunkt sætte fokus på aldersfordelingen generelt, men følge aldersudviklingen i udvalgte grupper.

Figur IV.4
Aldersfordeling

I overensstemmelse med Finanstilsynets overordnede personalepolitiske målsætninger arbejdes der på at begrænse merarbejdet. Begrundelsen for dette er ønsket om at give medarbejderne mulighed for at have en hverdag, der også giver plads til fritidsaktiviteter, familie m.m.

Det er lykkedes at bringe overarbejdet/merarbejdet for kontorfunktionærgruppen og fuldmægtiggruppen ned til et meget lavt niveau. Det er således hovedsageligt chef- og konsulentgruppen, der har merarbejde, og dermed får den merarbejdsbetaling, der fremgår af tabel IV.3. En væsentlig del af det udbetalte merarbejde er faste merarbejdstillæg.

Merarbejde udgjorde i staten i 1999 - uden medtælling af faste merarbejdstillæg - 1,6% af lønsummen.

Finanstilsynet vil fortsat arbejde for at holde merarbejdet på et rimeligt niveau.

Tabel IV.3
Over-/merarbejde

Sygefraværet har været et indsatsområde i Finanstilsynet siden 3. kvartal 1998, hvor der var en stigende tendens.

I 1999 er der blevet afholdt 92 sygesamtaler. Sygesamtalerne afholdes, når en medarbejder får sygeperiode nr. 5 og/eller sygedag nr. 11 inden for en 12 måneders periode.

Sygefraværet faldt fra 6,4 dage pr. medarbejder i 1998 til 5,6 dage pr. medarbejder i 1999, altså et fald på næsten en dag pr. medarbejder. Statens sygefravær (ekskl. langtidssyge) var i 1999 4,9 dage pr. medarbejder. Bag det gennemsnitlige antal sygedage ligger flere skæve fordelinger af sygefraværet.

I 1999 havde 10% af medarbejderne 19,8% af sygefraværet, mens 24,9% af medarbejderne intet sygefravær havde.

Fordelingen af sygefraværet mellem mænd og kvinder er ligeledes skæv, idet mændene, med et gennemsnit på 3,5 dage, har et væsentligt lavere sygefravær end kvinderne, der i 1999 havde 7,2 dage i gennemsnit. Samme skæve fordeling ses også mellem akademikere og kontorfunktionærer, hvor akademikere har et væsentligt lavere sygefravær end kontorfunktionærer, jf. tabel IV.4. Disse skævheder svarer til sygefraværets fordeling generelt i staten (inkl. langtidssyge), hvor mænd i 1999 havde et gennemsnitligt sygefravær på 6,5 dage mod 8,6 dage for kvinder.

Finanstilsynet vil fortsat følge udviklingen i sygefraværet i 2000 og følge op på afholdelse af sygesamtaler, jf. også resultatkontrakten.

Figur IV.5
Gennemsnitligt antal sygedage pr. medarbejder

Anm.: Tallene er ekskl. langtidssyge, dvs. ekskl. sygdomsperioder over 30 dage. For årene 1998-1999 er antal medarbejdere beregnet som gennemsnittet af antallet ved udgangen af hvert kvartal. For årene 1996-1997 er anvendt antal medarbejdere ved årets udgang.

Tabel IV.4
Fordeling af sygedage