Resultatanalyse for 1999
- hovedformål

I 1999 påbegyndte Finanstilsynet forberedelsen af tilsynet med forsikringsmæglere, som pr. 1. januar 2000 som følge af lov om forsikringsmæglervirksomhed underlægges tilsyn. Forsikringsmæglerne skal herefter have tilladelse til at drive virksomhed. Ansøgning om at drive forsikringsmæglervirksomhed skal indgives til Finanstilsynet inden 1. april 2000. Finanstilsynet har ved fristens udløb modtaget ca. 750 ansøgninger.

I 1998 påbegyndtes udviklingen af et edb-system til overvågning af handlen på Københavns Fondsbørs. Dette udviklingsarbejde fortsatte gennem hele 1999. I 1999 var det et resultatkrav, at overvågningen på børsområdet skulle styrkes, bl.a. ved at udarbejde forretningsgange for indhentning af oplysninger til markedsovervågningssystemet. Resultatkravet blev opfyldt.

Markedsovervågningssystemet samler detaljeret information om handler foretaget på børsen, fondsmeddelelser og andre nyheder, hvilket gør systemet til et effektivt værktøj i efterforskningen af sager om ulovlig kursmanipulation og sager om insiderhandel.

Finanstilsynet modtager hvert år et stort antal indberetninger fra samtlige institutter under tilsyn. Af tabel III.4 fremgår antallet af periodiske indberetninger på en række områder. Såvel antallet af institutter som typen er afgørende for antallet af periodiske indberetninger. Eksempelvis skal der for pengeinstitutter ud over regnskaber og revisionsprotokollater også gennemgås kvartalsvise indberetninger af regnskabsoplysninger, kvartalsvise eller - afhængig af størrelsen på pengeinstituttet - halvårlige kapitaldækningsopgørelser samt indberetninger vedrørende store engagementer. På livsforsikringsområdet skal der ud over årsregnskaber og revisionsprotokollater også gennemgås aktuarberetninger.

Tabel III.4
Antal periodiske indberetninger

I 1998 var det målsætningen, at revisionsprotokollater skulle være færdigbehandlet senest 60 dage efter modtagelsen. I 1998 blev 37% af revisionsprotokollaterne behandlet inden for fristen på 60 dage.

Fra 1. marts 1999 blev resultatkravet til behandling af revisionsprotokollater skærpet, således at alle revisionsprotokollater skulle gennemgås inden 30 dage med henblik på at identificere de revisionsprotokollater, der krævede yderligere sagsbehandling. Formålet hermed har været at give mulighed for en hurtig indsats over for eventuelle problemer i institutterne.

Det skærpede resultatkrav har nedbragt sagsbehandlingstiden væsentligt. Efter 1. marts 1999 modtog Finanstilsynet 453 protokollater ¹⁾ ; 451 blev gennemgået inden 30 dage, hvilket giver en målopfyldelse på 99,6%. Tallene for 1998 og 1999 er dog ikke helt sammenlignelige, idet kravet i 1998 var, at sagen skulle være afsluttet, mens kravet i 1999 var, at protokollaterne inden 30 dage skulle gennemlæses med henblik på at identificere de protokollater, som krævede yderligere sagsbehandling. For 2000 er det tilføjet, at behandlingen af revisionsprotokollater skal være afsluttet efter senest 6 måneder.

Det var endvidere målsætningen både i 1998 og 1999, at aktuarberetninger skulle være færdigbehandlet senest 60 dage efter modtagelsen. I 1998 blev 7% behandlet inden for tidsfristen. I 1999 blev dette forbedret til 27%. For yderligere at fremskynde behandlingen af aktuarberetningerne, er det for 2000 besluttet at indføre som resultatkrav, at beretningerne skal gennemlæses inden 30 dage og afsluttes efter senest 6 måneder. Hensigten er den samme som for revisionsprotokollater, nemlig at give mulighed for en hurtig indsats over for eventuelle problemer i institutterne.

Finanstilsynet har i Tabel III.5 for årene 1996-1999 opgjort antallet af sager og breve, der vedrører hovedmålet Løbende overvågning.

1.I følge tabel III.4 modtog Finanstilsynet i alt 923 protokollater. Ca halvdelen af disse  indkom før 1. marts og derfor ikke omfattet af behandling inden 30 dage. 

Tabel III.5
Antal sager og breve

Herudover var der i Finanstilsynets resultatkontrakt for 1999 udvalgt yderligere 2 sagsområder, hvor tilsynet opstillede særlige krav til sagsbehandlingstiderne. Det drejer sig om koncerninterne lån og garantier (sikkerhedsstillelse) og indenlandske forespørgsler.

95% af sagerne vedrørende koncerninterne lån og garantier (sikkerhedsstillelse) skal være behandlet inden 30 dage.

90% af sagerne vedrørende indenlandske forespørgsler skal besvares eller, såfremt behandlingen kræver indhentning af yderligere oplysninger, bekræftes inden 30 dage.

Der har været 129 sager vedrørende koncerninterne lån og garantier. 95% blev behandlet inden 30 dage. Der har været 410 sager vedrørende indenlandske forespørgsler, og 91% blev behandlet inden 30 dage. Det må vurderes, at resultatkravene på disse områder har resulteret i en kortere sagsbehandlingstid.

I 2000 er resultatkravene til sagsbehandlingstiderne udvidet, således at der er fastsat resultatkrav til de fleste sagsgrupper inden for løbende overvågning. Kravet er, at 85% af sagerne skal besvares eller, såfremt behandlingen kræver indhentning af yderligere oplysninger, bekræftes inden 30 dage.

2. Udgående inspektionsvirksomhed
Dette hovedmål omfatter alt arbejde i forbindelse med inspektioner på stedet i de enkelte tilsynsbelagte virksomheder. Det drejer sig om forberedelse, gennemførelse og opfølgning på inspektioner.

Af tabel III.6 fremgår antallet af undersøgelser, som Finanstilsynet har udført i perioden 1996-1999. Antal undersøgelser er opgjort for områderne: pengeinstitutter, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber (herunder pensionskasser), investeringsforeninger og specialforeninger samt øvrige institutter (omfatter fondsmæglerselskaber og fællesejede datacentraler m.v.).

Antallet omfatter både hovedundersøgelser, der består i en total gennemgang af et institut, samt funktionsundersøgelser, hvor et udvalgt område undersøges (f.eks. dele af markedsrisikoområdet i et pengeinstitut eller værdiansættelse af domicilejendomme).

I 1999 var det planlagt at gennemføre 138 undersøgelser. Som det fremgår af tabel III.6, er antallet af undersøgelser for 1999 opgjort på 2 måder. Den første kolonne for 1999 opgør antallet som påbegyndte undersøgelser i 1999. Disse tal er opgjort på samme måde som tallene for de foregående år. Den anden kolonne opgør tallene som afsluttede undersøgelser, hvilket svarer til opgørelsesmetoden for resultatkontrakten. Differencen mellem de 2 kolonner skyldes således, at 10 undersøgelser var påbegyndt, men ikke afsluttet inden udgangen af 1999.

Opgør man antallet af undersøgelser som påbegyndte undersøgelser, får man en målopfyldelse på 96%. Det tilsvarende tal for 1998 var 94%. Opgøres antallet som afsluttede undersøgelser, er målopfyldelsen 91%.

Tabel III.6
Antal undersøgelser

Det er en målsætning, at undersøgelsesberetningerne skal være udarbejdet senest 60 dage efter det afsluttende møde med instituttets ledelse. På de afsluttende møder gennemgås resultatet af Finanstilsynets undersøgelse af instituttet. I 1998 udarbejdedes 26% af de interne afrapporteringer om.undersøgelser (undersøgelsesberetninger) inden 60 dage. I 1999 er dette forbedret, således at 51% af undersøgelsesberetningerne blev udarbejdet inden 60 dage, mens 49% blev udarbejdet efter fristens udløb. I år 2000 vil Finanstilsynet fastholde sit fokus på udarbejdelsen af undersøgelsesberetninger.

Målet for udgående inspektionsvirksomhed er at fastholde det planlagte niveau for 2000. Undersøgelsesplanerne kan omprioriteres, hvis udviklingen i den finansielle sektor nødvendiggør det, men undersøgelsesniveauet må ikke formindskes.

3. Generelle tilsynssager
Generelle tilsynssager omfatter behandling af ankenævnssager, sager om aktindsigt, forespørgsler samt sekretariatsbetjening af Forsikringsråd, Fondsråd, Forsikringsmæglerudvalg og Pensionsmarkedsråd.

I tabel III.7 er opgjort antallet af Erhversankenævnssager samt antallet af sager om aktindsigt, generelle forespørgsler (herunder sager om lovfortolkning) samt øvrige generelle tilsynssager, som bl.a. omfatter forskellige udvalg, tilrettelæggelse af tilsynsarbejdet samt sekretariatsbetjening af Forsikringsråd, Fondsråd, Forsikringsmæglerudvalg og Pensionsmarkedsråd.

Tabel III.7
Ankenævnssager, aktindsigt og forespørgsler

For år 2000 er det fastsat som resultatkrav til sagsbehandlingstiderne på samtlige generelle tilsynssager på nær udvalgsarbejde, at 85% af sagerne skal besvares eller, såfremt behandlingen kræver indhentning af yderligere oplysninger, bekræftes inden 30 dage.

4. Regelarbejde og ministerbetjening
Regelarbejde og ministerbetjening omfatter udarbejdelse af lovforslag og bekendtgørelser i samarbejde med Økonomiministeriets departement samt betjening af ministeren vedrørende bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål, borgerbreve m.v.

I 1999 blev der inden for de fleste tilsynslove fremsat forslag til ændringer. I alt blev 8 lovforslag fremsat. I forbindelse med Finanstilsynets bidrag til lovprogrammet var det et resultatkrav, at den tidsplan for udarbejdelse af lovforslagene, der var aftalt med departementet, skulle holdes. Resultatkravet blev opfyldt for alle 8 love. Der var 2 temaer, som gik igen i ændringerne: koncernregler og bestemmelser om institutternes tavshedspligt. Der henvises til beretningsafsnittet for en nærmere beskrivelse af lovarbejdet.

23 bekendtgørelser var omfattet af resultatkrav i 1999. Kravet var, at bekendtgørelserne skulle udstedes inden udgangen af 1999. Af de 23 bekendtgørelser blev 17 udstedt inden udgangen af året. 5 af de resterende blev udstedt kort efter nytår, mens én afventede internationale forhandlinger.

Derudover er der blevet udstedt 16 bekendtgørelser i 1999, således at der i alt blev udstedt 33 bekendtgørelser, hvilket er et usædvanligt stort antal.

Det har endvidere været et resultatkrav i 1999, at lovbekendtgørelser for love vedtaget i 1999 skulle udarbejdes senest 3 måneder efter en lovs vedtagelse. Dette krav er vedtaget for at sikre, at brugerne af loven har let adgang til den opdaterede lov. 5 ændringslove blev vedtaget i 1999. Resultatkravet om udarbejdelse af lovbekendtgørelser blev opfyldt i alle 5 tilfælde.

I 1999 var det et særligt indsatsområde, at Finanstilsynet skulle erhverve sig den nødvendige indsigt i anden lovgivning til at kunne rådgive regeringen om den mest hensigtsmæssige snitflade mellem den finansielle lovgivning og anden lovgivning. Dette mål blev opfyldt ved, at der blev oprettet ekspertisecentre på områderne: forbrugerlovgivning, skattelovgivning og konkurrencelovgivning.

Af tabel III.8 fremgår antallet af sager samt ind- og udgående breve inden for grupperne: folketingsspørgsmål og ministerbetjening, herunder besvarelse af borgerbreve, love, bekendtgørelser og vejledninger samt øvrige sager. Opgjort på denne måde er aktivitetsniveauet samlet set nogenlunde uændret i forhold til de 3 foregående år.

Tabel III.8
Regelarbejde og ministerbetjening

5. Internationalt arbejde
Internationalt arbejde omfatter arbejde vedrørende EU, andet internationalt samarbejde, herunder nordiske arbejdsgrupper, samt bilateralt samarbejde med andre landes tilsynsmyndigheder som led i varetagelsen af hjemlandstilsyn med institutter under tilsyn. Der henvises til bilag 5 for en komplet oversigt over de internationale udvalg og arbejdsgrupper, som Finanstilsynet deltager i.

På dette område var det et resultatkrav, at der inden udgangen af 1999 skulle være opstillet en beskrivelse af prioriteringen af samarbejdet med de udenlandske tilsynsmyndigheder og internationale organisationer. Dette mål blev nået med udarbejdelse af en intern rapport, "Internationalt tilsynssamarbejde", der blev færdig i april 1999.

Desuden er der som en del af opfyldelsen af resultatkontrakten blevet udarbejdet en oversigt over de ændringer i det finansielle regelsæt samt øvrige tiltag fra Finanstilsynets side, som vil blive nødvendige ved en eventuel dansk eurodeltagelse.

Af tabel III.9 fremgår antallet af sager, rejser og rejsedage fordelt på henholdsvis EU og andet internationalt arbejde.

Tabel III.9
Internationale rejser og rejsedage

Som det fremgår af tabellen, er rejseaktiviteten steget betydeligt. Antallet af EU-rejser er steget fra 140 til 182, svarende til en stigning på 30%. Den gennemsnitlige rejsetid på EU-rejser er uændret: 2,2 dage i både 1998 og 1999. Antallet af andre internationale rejser er steget fra 109 til 132, svarende til ca. 21%. Den gennemsnitlige rejsetid på andre internationale rejser i 1998 var 3,3 dage og 3,2 dage i 1999.

Den øgede rejseaktivitet afspejler dels internationaliseringen i den finansielle sektor - og dermed nødvendigheden af tilsynssamarbejde på tværs af landegrænser - dels et stigende behov for dansk deltagelse i udviklingen af internationale regler, standarder og tilsynsmetoder i forskellige internationale fora.

6. Udvikling af tilsynsinstrumenter og -metoder
Dette hovedmål omfatter udvikling af nye metoder til at føre tilsyn med den finansielle sektor. Det kan for eksempel være udvikling af nye indberetningssystemer, systemer til vurdering af den specifikke risiko i den enkelte virksomhed m.v.

Ved opgørelsen af udvikling af tilsynsinstrumenter og -metoder skelnes der mellem strategiprojekter, der omfatter projekter med henblik på at opfylde Finanstilsynets strategiplan, og anden udvikling og vedligeholdelse af tidligere udviklede instrumenter og metoder.

For 1999 var der fastsat en række resultatkrav på dette område: 

For det første skulle der udarbejdes systemer til vurdering af den specifikke risiko for samtlige finansielle virksomhedstyper. De eksisterende systemer skulle revideres og udbygges, så de tog hensyn til principperne i Finanstilsynets strategiske grundlag.

Resultatkravet blev opfyldt for cirka halvdelen af virksomhedstyperne. For den øvrige halvdel var risikovurderingssystemet udarbejdet men ikke endeligt godkendt af direktionen inden udgangen af 1999. I begyndelsen af 2000 blev disse risikovurderingssystemer godkendt.

Risikovurderingssystemerne skal bruges i planlægningen af undersøgelser, således at Finanstilsynet kan målrette sin undersøgelsesvirksomhed mod de virksomheder og/eller områder, der har den største risiko for at få tilladelsen inddraget.

For det andet skulle der nedsættes krisegrupper og udarbejdes manualer for krisehåndtering i en række udvalgte tilsynsbelagte instituttyper. På alle områder på nær ét var resultatkravet opfyldt inden udgangen af 1999. Det sidste område blev godkendt kort efter årsskiftet. Krisegrupperne og -manualerne skal i fremtiden løbende ajourføres bl.a. under indtryk af udviklingen i branchen og ny lovgivning.

For det tredje var det et resultatkrav, at Finanstilsynets direktion skulle afholde årlige møder med direktionerne i de største finansielle virksomheder. Der blev i alt planlagt og afholdt 11 møder. Resultatkravet blev således opfyldt.

Endeligt for det fjerde var det et resultatkrav, at Finanstilsynets strategiprojekter for år 2000 skulle være beskrevet inden udgangen af 1999. Resultatkravet blev opfyldt ved, at direktionen i efteråret 1999 udmeldte 12 strategiske projekter, heraf flere der skulle gennemføres som samarbejde mellem 2 eller flere kontorer. 11 af de 12 strategiske projekter var fuldt beskrevet og godkendt af direktionen inden udgangen af 1999.

7. Informationsvirksomhed
Dette hovedmål omfatter Finanstilsynets arbejde med udgivelse af publikationer, udvikling og vedligeholdelse af hjemmesiden samt taler, artikler og foredrag.

Finanstilsynet udgav i 1999 11 publikationer, heraf blev 5 statistiske rapporter og en hovedtalspublikation alene udgivet på Internettet. De resterende publikationer blev udgivet parallelt på Internettet og i trykt form. Finanstilsynet udsendte i 1999 21 pressemeddelelser (foruden meddelelser om udgivelser). Alle publikationer og pressemeddelelser kan læses på www.ftnet.dk.

Som opfyldelse af et resultatmål for 1999 offentliggjorde Finanstilsynet på sin hjemmeside i december 1999 en komplet lovsamling for hele Finanstilsynets tilsynsområde. Lovsamlingen bliver løbende opdateret.

Det var endvidere et resultatkrav, at offentligheden skulle sikres adgang til ikke-tavshedsbelagte oplysninger i form af nøgletal til belysning af de enkelte finansielle virksomheders økonomiske styrke og risikoprofil. Resultatkravet blev delvist opfyldt. Opbygningen af systemer til indhentning og beregning af nøgletal blev afsluttet, mens arbejdet med at forberede offentliggørelse via Internettet kom til at strække sig ind i år 2000. Forsinkelsen vil dog ikke påvirke tidspunktet for Finanstilsynets offentliggørelse af nøgletallene.

Endeligt for det tredje var det et resultatkrav, at der skulle fastlægges forretningsgange for offentliggørelsen af Finanstilsynets principielle afgørelser via Internettet. Resultatkravet blev ændret undervejs, idet man fremover via Intranettets lovsamling kan indberette principielle afgørelser til offentliggørelse på Internettet. De tekniske forudsætninger for dette var til stede ved udgangen af 1999, og systemet var klar til brug. Resultatkravet blev således opfyldt efter hensigt og indhold.

Finanstilsynets hjemmeside havde i 1999 ca. 57.000 besøgende, hvoraf ca. 40% var udenlandske. Der var en jævnt stigende tendens i antallet af besøgende gennem året. Det er via hjemmesiden muligt at abonnere på oplysninger om nye rådsmedlemmer, ændringer i lovsamlingen og nye principielle afgørelser, pressemeddelelser samt ledige stillinger. Punktet "Pressemeddelelser" havde 375 abonnementer ved årsskiftet 1999/2000.

På informationsområdet vil Finanstilsynet i 2000 arbejde på at gøre sin hjemmeside mere brugervenlig via øgede søgemuligheder, arkivering og en restrukturering af sidens undermenuer. Desuden vil den engelske del af hjemmesiden blive udbygget.

I forbindelse med sammenlægningen af årsberetning og virksomhedsregnskab er det besluttet, at Finanstilsynet i fremtiden i højere grad via Internettet løbende vil udsende artikler m.v. om relevante og aktuelle emner.

8. Hjælpefunktioner
Dette område omfatter tværgående udgifter, der ikke direkte kan henføres til eller fordeles på de øvrige hovedmål, eksempelvis internt bibliotek, kantine, husleje, inventar, energiforbrug, rengøring, vagt og sikkerhed, samt telefon, porto, kopiering og tværgående edb-udgifter.

I 1999 fik Finanstilsynet et Intranet og endvidere et nyt biblioteks- og tidsskriftssystem. De nye systemer har forbedret søgemulighederne i biblioteket, bl.a. ved at man nu kan søge bøger og tidsskrifter via Intranettet.

I år 2000 er det planlagt, at rengøring og edb-servicekontrakter skal i fornyet udbud.

9. Generel ledelse og administration
Dette hovedmål omfatter udgifter til direktion samt en række fællesfunktioner og fællesudgifter, der udføres som støttefunktion for den generelle ledelse og drift. Hovedmålet omfatter endvidere interne administrative funktioner som for eksempel personale- og økonomiadministration samt betjentfunktionen.

Pr. 1. januar 1999 gennemførtes en omstrukturering af journaliserings- og betjentfunktionerne samt telefonbetjeningen. Herefter blev journaliseringen lagt ud til de enkelte kontorer, mens betjentfunktionerne og telefonbetjeningen blev samlet i et servicecenter, som desuden varetager funktioner som intern post, fremfinding af sager, inventarregistrering, forskellige indkøb, adgangskontrol og koordinering af journalen. Erfaringerne med omstruktureringen har været positive.

Ligeledes pr. 1. januar 1999 tog Finanstilsynet et nyt tidsregistreringssystem i brug. Tidsregistreringssystemet er under stadig udvikling, og Finanstilsynet har i samarbejde med leverandøren udviklet forskellige rapporter, der har muliggjort en mere præcis registrering og en forbedret budgetopfølgning.

I 1999 var der vedtaget 5 resultatkrav under hovedmålet Generel ledelse og administration:

For det første skulle Finanstilsynets hidtidige forsøg med ledervurdering evalueres. Evalueringen gennemførtes som et spørgeskema sendt rundt til de medarbejdere, som havde deltaget i ledervurderingen. På baggrund af evalueringen blev der udviklet en ny version af ledervurderingen til iværksættelse i begyndelsen af år 2000.

For det andet skulle der etableres systemer og procedurer, der gør det muligt at overskue, hvilke løntillæg der bliver givet, samt følge lønudviklingen. Edb-systemet Crystal Reports blev implementeret i Finanstilsynet sidst i 1999. Systemet gør det muligt automatisk at vise oversigter over løntillæg.

Der arbejdes i 2000 videre med udviklingen af en lønrapport, der følger lønudviklingen på et større detaljeringsniveau, end det var muligt i 1999.

Finanstilsynet har de seneste par år fulgt sygefraværet. I 1999 var det et resultatkrav, at der skulle udskrives sygelister og følges op på, om der blev afholdt sygesamtale med de medarbejdere, der opfyldte kriterierne herfor. Resultatkravet blev opfyldt.

For det fjerde var det et resultatkrav, at mindst 1 medarbejder skulle udstationeres. Dette mål blev nået, idet en medarbejder har været udstationeret i 7 uger i Bank of New York og det amerikanske banktilsyn.

Endelig for det femte skulle der afholdes edbworkshops med det formål at løfte medarbejdernes IT-kundskaber for derved bedre at udnytte Finanstilsynets systemer og data. Der har været afholdt workshops om 2 emner i i alt 5 dage.

10. Pensioner m.v.
Denne regnskabspost omfatter udgifter til pensioner til tjenestemænd, der er blevet pensioneret fra tjeneste i Finanstilsynet, samt udgifter til arbejdsmarkedsbidrag og Arbejdsgivernes Elevrefusionsfond.

I modsætning til andre offentlige institutioner indbetaler Finanstilsynet ikke løbende bidrag til tjenestemandspensioner. I stedet afholdes udgifter til pensionerede tjenestemænds pensioner løbende af Finanstilsynet, idet de modsvares af opkrævede afgifter i institutter under tilsyn. Disse udgifter til tjenestemandspensioner belaster derfor ikke statens udgifter.

11. Renter
I bevillingen for år 2000 indgår renter med 2,5 mio. kr. Dette skyldes, at Finanstilsynet med virkning fra 2000 har fået en ændret ordningen med selvstændig likviditet. Det rentetab, som staten lider som følge af, at Finanstilsynets afgifter opkræves ultimo året, modsvares af et beregnet rentetab på 2,5 mio.kr.

Udgivet af Finanstilsynet maj 2000
Elektronisk version ved Net Bureauet Araneum
Copyright Finanstilsynet. Må citeres med kildeangivelse