Virksomhedsregnskab og beretning fra Finanstilsynet 1999

K A P I T E L I I

Beretning

Driftsregnskab, bevillingsafregning og opsparingsoversigt

De økonomiske rammer for Finanstilsynets virksomhed fastsættes af Folketinget gennem de årlige bevillingslove.

Ifølge tilsynslovene skal de tilsynsbelagte virksomheder dække udgifterne ved Finanstilsynets virksomhed. Udgifterne fordeles mellem de enkelte typer af finansielle virksomheder efter opgørelse af størrelsen af de ressourcer, der er anvendt på tilsynet med de forskellige virksomhedstyper. I tilsynslovene er fastsat, hvorledes udgifterne i form af afgifter skal fordeles mellem institutterne inden for den enkelte type af finansiel virksomhed.

Af tabel II.1 fremgår driftsregnskabet for Finanstilsynet for årene 1996-1999 samt budget for 2000.

Udgifter i 1999
Af tabel II.1 fremgår det, at der stort set har været balance mellem de samlede udgifter og bevillinger. Det er resultat af et mindre forbrug af løn på 2,5 mio. kr. og et merforbrug på øvrig drift på 2,6 mio. kr.

Ifølge lov om forsikringsvirksomhed skal Finanstilsynet senest ved udgangen af september meddele forsikringsselskaberne størrelsen af deres bidrag for det pågældende finansår. På dette tidspunkt foretages en fordeling af udgifterne mellem hovedområderne: Forsikringsområdet, pengeinstitutområdet (herunder investeringsforeninger og specialforeninger samt øvrige virksomheder) og realkreditområdet.

Finanstilsynets regnskab indeholder købsmoms, mens bevillingen er eksklusiv moms. Købsmomsen indgår i Finanstilsynets afgiftsopkrævning.

Eventuelle forskelle mellem Finanstilsynets faktiske indtægter og udgifter overføres og indregnes i det kommende års afgifter. Der er derfor altid balance mellem indtægter og udgifter i driftsregnskabet.

Indtægter i 1999
Salg af varer og tjenesteydelser omfatter indtægter fra salg af tilsynets trykte publikationer. Det samlede salg udgør imidlertid kun et beløb på 7.683 kr. i 1999. De faldende indtægter på dette område afspejler, at Finanstilsynets publikationer nu er til rådighed på Internettet.

Renter m.v. skyldes, at Finanstilsynet i 1998 og 1999 har været omfattet af statens ordning med selvstændig likviditet. Indtægterne på denne konto stammer fra renter af Finanstilsynets løbende overskydende likviditet, idet staten ikke rentemæssigt er blevet kompenseret for, at Finanstilsynets afgifter opkræves ultimo året.

Bevilling for 2000
Bevillingen for 2000 stiger med omkring 6,4 mio. kr. i forhold til den samlede bevilling for 1999. Stigningen består af stigninger i lønsummen på 3,2 mio. kr. og i øvrige driftsudgifter på 3,2 mio. kr.

Stigningen i bevillingerne til løn og drift skyldes tilførsel af nye tilsynsopgaver samt generelle reguleringer. Med vedtagelsen af lov om forsikringsmæglere øgedes Finanstilsynets bevillinger med 2,1 mio. kr. til brug for tilsynet med forsikringsmæglere.

Hertil kommer, at Finanstilsynet med virkning fra 2000 har fået en ændret ordning vedrørende selvstændig likviditet. Det rentetab ved den nye ordning, der påføres staten som følge af, at Finanstilsynets gebyrer opkræves ultimo året, modsvares af et beregnet rentetab. Dette rentetab er beregnet til

2,5 mio.kr. og er optaget på driftsregnskabet for 2000.

Tabel II.1
Finanstilsynets driftsregnskab 1996-1999 og budget for 2000

Bevillingsafregning og oversigt over reserver for 1999

Bevillingsafregningen viser afvigelserne mellem bevillingerne ifølge finansloven (inkl. tillægsbevillingsloven) og de faktiske udgifter.

I løbet af 1999 fik Finanstilsynet forøget bevillingerne gennem en tillægsbevilling, der blev givet som følge af Folketingets vedtagelse af lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven og lov om fondsmæglerselskaber, hvori kapitalkrav og ledelsesbestemmelser ændredes. Tillægsbevillingen bestod af 0,4 mio. kr. til lønsum og 0,1 mio. kr. til driftsudgifter, i alt 0,5 mio. kr.

Det samlede resultat for 1999 blev, at der i forhold til bevillingerne (inkl. tillægsbevillinger) realiseredes et overskud på lønsummen på 2,5 mio. kr. og et underskud på 2,6 mio. kr. på den øvrige drift. Da der er renteindtægter på 0,6 mio. kr., bliver det samlede resultat et overskud på 0,5 mio. kr., der overføres til reserver.

Finanstilsynets reserver er uforbrugte bevillinger fra tidligere år, der kan bruges i efterfølgende finansår. Først når reserverne anvendes, opkræves de tilsvarende afgifter hos institutterne. Finanstilsynet får dermed ikke forrentet sine reserver.

Af opgørelsen i tabel II.2 over reserver til videreførsel pr. 31. december 1999 fremgår det, at Finanstilsynet har reserver på ca. 9,1 mio. kr. Heraf består de 5,7 mio. kr. af reserver på lønsummen, mens reserverne på øvrig drift udgør 3,4 mio. kr.

Udviklingen i det akkumulerede overskud fremgår af tabel II.3

Tabel II.2
Bevillingsafregning og reserver for 1999

Tabel II.3
Reserver til videreførsel

I 2000 forventer Finanstilsynet at bruge af reserverne til udvikling af nye tilsynsinstrumenter, edb-udvikling og til opfyldelse af nye krav til arbejdspladsernes indretning samt til individuelt tilpassede arbejdspladser.

Afgifter

Af tabel II.4 fremgår afgifternes fordeling på følgende typer af finansiel virksomhed: Pengeinstitutter m.v., realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v., investeringsforeninger og specialforeninger og øvrige virksomheder (omfattende børsområdet samt ATP, LD og fra 1999 Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES)).

Afgifterne fordeles mellem de forskellige brancher på basis af opgørelser over aktiviteterne på områderne. De opkrævede afgifter er således udtryk for den realiserede tilsynsindsats over for de forskellige brancheområder.

Af tilsynspolitiske årsager er der ikke opstillet budget for 2000 for fordelingen af afgifter mellem de forskellige typer af finansielle virksomheder.

Tabel II.4
Afgifter fordelt efter instituttype

Udgivet af Finanstilsynet maj 2000
Elektronisk version ved Net Bureauet Araneum
Copyright Finanstilsynet. Må citeres med kildeangivelse