Virksomhedsregnskab og beretning fra Finanstilsynet 1999

K A P I T E L I

Beretning

Hovedformål og opgaver
Finanstilsynets centrale virksomhedsområde er det løbende tilsyn med de finansielle virksomheder og værdipapirmarkedet. Finanstilsynet har ansvar for tilsynet med hele den finansielle sektor, som omfatter pengeinstitutter, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, forsikringsmæglere, pensionskasser, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, fondsmæglerselskaber og investeringsforeninger. Derudover fører Finanstilsynet tilsyn med virksomheder med tilladelse til at drive børsvirksomhed (fondsbørser), virksomhed som autoriseret markedsplads, værdipapirmæglervirksomhed, pengemarkedsmæglervirksomhed, clearingvirksomhed og registreringsvirksomhed (værdipapircentraler).

Tilsynet med de finansielle virksomheder kan grundlæggende inddeles i to typer af aktiviteter: vurdering af indberetninger og undersøgelser på stedet i den enkelte virksomhed. Formålet er i begge tilfælde at vurdere den enkelte virksomheds overholdelse af lovgivningen og dens risikoprofil. Indberetningerne fra virksomhederne består af indberetninger fra ledelsen, revisionen eller den ansvarshavende aktuar. Undersøgelser på stedet anvendes først og fremmest på områder, hvor det er vanskeligt at udarbejde eller vurdere indberetninger, eller når der er tvivl om indberetningernes gyldighed.

Finanstilsynets organisatoriske placering
Finanstilsynet er en styrelse i Økonomiministeriet og udøver sin virksomhed i henhold til gældende lovgivning og ifølge økonomiministerens delegation af kompetence. Det daglige samarbejde fungerer således, at Finanstilsynet selvstændigt udøver sin tilsynsvirksomhed i overensstemmelse med den med departementet fastlagte samarbejdsprocedure/strategi og orienterer kun i sager af større politisk betydning departementet om sine afgørelser.

Økonomiministerens instruktionsbeføjelser er begrænset på forsikringsområdet, hvor Forsikringsrådet træffer afgørelser i principielle spørgsmål, større sager og lignende, mens Finanstilsynet varetager den daglige administration.

Fondsrådet har sit eget kompetenceområde på værdipapirmarkedsområdet og er en uafhængig myndighed i forhold til økonomiministeren. Finanstilsynet virker som sekretariat for Fondsrådet.

I efteråret 1999 nedsattes det Rådgivende udvalg vedrørende forsikringsmæglervirksomhed.

Finanstilsynet virker som sekretariat for udvalget, der skal bistå tilsynet ved at afgive udtalelser til brug for administrationen af lov om forsikringsmæglervirksomhed, herunder ved udstedelse af regler i henhold til loven.

Finanstilsynet virker tillige som sekretariat for Pensionsmarkedsrådet, der skal bidrage til debatten omkring pensionsinstitutternes investeringspolitik og sikre fortsat fokus på investeringsbeslutninger samt udviklingen af medlemsindflydelse.

Ud over at referere til økonomiministeren refererer Finanstilsynet til arbejdsministeren om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), til socialministeren om forhold vedrørende arbejdsskadessystemet og tilsynet med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) og til erhvervsministeren om tilsynet med Danmarks Skibskreditfond. Fra 1. januar 2000 refererer Finanstilsynet til fødevareministeren om tilsynet med Dansk Landbrugs Realkreditfond.

Organisation
Finanstilsynet har ca. 160 medarbejdere og er organiseret med en direktion, 13 kontorer samt en international rådgiver.

Direktøren leder direktionens arbejde og står til ansvar over for ministre og råd. Direktøren har det overordnede faglige ansvar for strategisk planlægning og fordelingen af ressourcer blandt kontorerne. De øvrige 4 medlemmer af direktionen har fagligt ansvar for hver sit tværgående område.

Kontorerne har ansvaret for daglige aktiviteter m.m. inden for kontorets ansvarsområde. På tværs af kontorgrænserne er der fastsat ekspertisecentre, hvor viden om særligt udvalgte områder samles. Se i øvrigt bilag 2.

Finanstilsynet fungerer som nævnt som sekretariat for de 4 råd/udvalg: Forsikringsrådet, Fondsrådet, Forsikringsmæglerudvalget og Pensionsmarkedsrådet.

Se bilag 3.

Finanstilsynets arbejde er overordnet struktureret efter det strategiske grundlag, der blev udarbejdet i 1998 samt efter tilsynets resultatkontrakt. Strategien består bl.a. af virksomhedsgrundlag, overordnet målsætning og strategisk målsætning. Det strategiske grundlag skal udvikles i takt med, at omgivelserne ændrer sig, men det er dog forventningen, at kernen i grundlaget kan holde i en årrække.

Virksomhedsgrundlag
Finanstilsynet skal bidrage til, at tilliden til den finansielle sektor bevares -både i samfundet og hos den enkelte - ved at: føre tilsyn med, at den finansielle lovgivning overholdes, deltage i udformning af den finansielle lovgivning, indsamle og formidle information om den finansielle sektor.

Overordnet målsætning
Finanstilsynet skal som tilsynsmyndighed være respekteret for sin upartiskhed, sit høje faglige niveau samt sin hurtige og korrekte sagsbehandling. Finanstilsynet udøver selvstændigt sin tilsynsvirksomhed i overensstemmelse med den med departementet fastlagte samarbejdsprocedure/strategi og orienterer kun i sager af større politisk betydning departementet om sine afgørelser.

Strategisk målsætning
Finanstilsynet skal i de kommende år lægge vægt på formidling af aktuel og relevant information om den finansielle sektor som et middel til at styrke sektoren og tilliden til den. Samtidig skal kendskabet til Finanstilsynets virksomhed øges gennem elektronisk adgang til ikke-tavshedsbelagte oplysninger.

Dette afsnit omhandler først og fremmest særlige tilsynsaktiviteter i 1999. For en nærmere gennemgang af det generelle tilsynsarbejde, metoder m.v. henvises til Beretning fra Finanstilsynet 1998, afsnittene om "Tilsynsaktiviteter", hvor tilsynsmetoderne for de forskellige brancheområder er beskrevet.

Overordnede indsatsområder i 1999
Finanstilsynet har i løbet af 1999 arbejdet på at afdække, hvilke ændringer i det finansielle regelsæt m.v., som vil blive aktuelle ved en eventuel dansk eurodeltagelse.

Det er Finanstilsynets vurdering, at en eventuel dansk eurotilslutning vil kræve tiltag med hensyn til tilpasning af IT-systemer, både i Finanstilsynet og i virksomhederne under tilsyn. Det er omvendt vurderingen, at der kun i mindre grad vil være behov for ændringer i tilsynslovgivningen. For så vidt angår regnskabsindberetninger skal det være muligt for de finansielle virksomheder at indberette i såvel kroner som euro fra årsregnskaberne 2001.

Adgangen til at indberette i euro er begrundet i, at den generelle internationalisering medfører et behov hos markedet, de finansielle virksomheder og tilsynene for at kunne sammenstille regnskaber og nøgletal.

I lyset af de finansielle virksomheders øgede grænseoverskridende aktiviteter såvel som grænseoverskridende koncerndannelser er behovet for til stadighed at videreudvikle og effektivisere det internationale tilsynssamarbejde øget. Finanstilsynet deltager i forhandlinger i en række internationale organisationer. I 1999 er pågået et arbejde med at kortlægge og effektivisere Finanstilsynets internationale arbejde.

Internationalt, i de større banker, går udviklingen i retning af porteføljebaseret risikostyring. Parallelt hermed er i såvel G-10-regi som i EU-regi i 1999 iværksat et arbejde med at afdække muligheder (og begrænsninger) ved risikostyring baseret på porteføljemodeller. På denne baggrund har Finanstilsynet i 1999 arbejdet på at afdække udviklingstendenser i bankers styring af kreditrisiko.

Det af regeringen nedsatte udvalg om den finansielle sektor efter år 2000 afsluttede sit arbejde i september 1999. Udvalget havde fået til opgave at analysere og vurdere den teknologiske og markedsmæssige udvikling i den finansielle sektor, herunder at indkredse de omstillingsbehov, som den finansielle sektor står overfor, samt i lyset af udviklingsperspektiver for sektoren at overveje behovet for ændringer i lovgivningen. Finanstilsynet har i den forbindelse igangsat et arbejde med at udforme en ny lovstruktur, herunder en ny fælles rammelov for de finansielle virksomheder, der vil kunne indeholde almindelige tilsynsmæssige bestemmelser.

Finanstilsynet har også i 1999 arbejdet med anvendelse af markedsværdier i forbindelse med regnskabsaflæggelse for finansielle virksomheder - i første omgang på livsforsikringsområdet. Økonomiministeren har nedsat et. Markedsværdiudvalg, der på livsforsikringsområdet under Finanstilsynets formandskab har til opgave at udarbejde retningslinier for markedsværdiansættelse både med hensyn til aktiver og forsikringsforpligtelser. Arbejdet i Markedsværdiudvalget kan ses i naturlig forlængelse af det arbejde, der pågår internationalt omkring harmonisering af regnskabsstandarder baseret på stigende anvendelse af markedsværdier.

Endelig har der i såvel G-10 regi som i EU regi i 1999 været arbejdet på en revision af kapitaldækningsregler for kreditinstitutter. Finanstilsynet har været involveret i dette arbejde i EU-regi.

Aktiviteter i 1999 fordelt på hovedmål m.v.
I dette afsnit beskrives de områder, hvor Finanstilsynet har haft særlige aktiviteter i 1999. Afsnittet er struktureret efter tilsynets 7 hovedmål på finansloven: Løbende overvågning, udgående inspektionsvirksomhed, generelle tilsynssager, regelarbejde og ministerbetjening, internationalt arbejde, udviklingsarbejde og informationsvirksomhed.

1. Løbende overvågning
Af særlige områder i den løbende overvågning af den finansielle sektor har Finanstilsynet i 1999 beskæftiget sig med nedenstående emner.

Finanstilsynet foretog i 1999 undersøgelser af pengeinstitutternes overførsel af hensættelsesengagementer og væksten i udlån. Finanstilsynet undersøgte, i hvilket omfang pengeinstitutterne overtager engagementer fra andre indenlandske pengeinstitutter, hvor det afgivende institut har hensat på engagementet. Undersøgelsen omfattede engagementer med hensættelser på mindst 100.000 kr., som blev overflyttet i kalenderåret 1998. De 92 største institutter deltog i undersøgelsen.

Der blev i alt indberettet 1.505 engagementer med en engagementssum på 1.169 mio. kr., en samlet saldo på 1.048 mio. kr. og en samlet hensættelsessum på 592 mio. kr. I forbindelse med overflytningerne havde afgivende institutter måttet afskrive 67 mio. kr. i akkord på i alt 126 engagementer. Omfanget af hensættelsesengagementer overflyttet til andre institutter er fortsat beskedent målt i forhold til institutternes samlede udlån og garantier. Det generelle billede af overflytningerne viser, at de største institutter under ét afgiver flere engagementer, end de modtager, mens mellemstore institutter under ét modtager flere engagementer, end de afgiver.

Finanstilsynet valgte i sommeren 1999 at sende en skrivelse til de pengeinstitutter, der havde en høj rente- eller aktiekursrisiko pr. ultimo juni 1999.

Skrivelsen blev sendt til institutter med en renterisiko, der udgjorde mere end 15% af kernekapitalen efter fradrag, og til institutter, der ved en forholdsvis lille rentestigning ikke ville kunne overholde solvenskravet på 8% eller kravet til instituttets minimumskapital, samt til institutter med en aktiebeholdning, der udgjorde mere end 60% af kernekapitalen efter fradrag. Målet var at henlede institutternes opmærksomhed på risikoen samt at sikre sig, at indberetningerne var opgjort korrekt.

I efteråret 1999 gennemførte Finanstilsynet en undersøgelse af væksten i pengeinstitutternes udlån fra august 1998 til august 1999. Baggrunden for undersøgelsen var, at Finanstilsynet i forbindelsen med gennemgang af månedsbalancerne for en del institutter kunne konstatere en kraftig stigning i udlån. Stærkt stigende udlån har tidligere vist sig at kunne være et faresignal. Tilsynet henvendte sig til alle institutter med en stigning i udlånsporteføljen på over 20%. Institutter med en udlånsvækst over de 20% blev gjort opmærksomme herpå i forbindelse med fremtidige overvejelser om instituttets kreditpolitik. Institutter med en udlånsvækst på 25% eller derover, hvor udlånene samtidig udgjorde mere end 2 gange egenkapitalen, blev anmodet om at redegøre for årsagerne, samt hvilke overvejelser institutternes ledelse havde gjort sig i relation hertil. Størstedelen af de adspurgte institutter begrundede væksten i udlån med øgede kreditter til bolig- og byggeformål, og institutterne gav udtryk for, at væksten i udlånene var under kontrol.

Tilsynet gennemførte en tilsvarende undersøgelse i 1998. Kun ganske få institutter havde begge år en udlånsvækst over 20%.

På livsforsikrings- og pensionsområdet udsendte Finanstilsynet i oktober 1999 en skrivelse til alle livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Skrivelsen angav, at det ved beregningen af hensættelserne ved regnskabsaflæggelsen for 1999 som udgangspunkt ville være ubetryggende at anvende en opgørelsesrente over 4% for forsikringer, hvor der er anmeldt et omkostnings- og sikkerhedstillæg på 0,5%. De livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, som vurderet ud fra 1998-regnskaberne ikke ville have tilstrækkelig kapital til at øge hensættelserne svarende til en opgørelsesrente på under 3,5%, blev i forlængelse heraf bedt om at redegøre for finansieringen af forøgelsen af hensættelserne.

På værdipapirmarkedet virker Finanstilsynet i henhold til værdipapirhandelsloven som sekretariat for Fondsrådet og påser som sådan overholdelsen af de bestemmelser i loven og i bekendtgørelser, der henhører under Fondsrådets kompetence. Der kan læses mere herom i Fondsrådets årlige beretning. Finanstilsynet har på baggrund af disse opgaver etableret en egentlig markedsovervågningsfunktion.

For at styrke overvågningen af handelen på Københavns Fondsbørs A/S påbegyndte Finanstilsynet i 1998 udviklingen af et edb-system til analyse af handler foretaget på Københavns Fondsbørs. Arbejdet med dette system er fortsat gennem hele 1999, og blev færdiggjort i slutningen af året. Arbejdet har været ganske omfattende, hvilket blandt andet skyldes indførslen af nyt handelssystem på Københavns Fondsbørs (SAXESS) i sommeren 1999. Finanstilsynets nyudviklede system indeholder detaljeret information om handler foretaget på Københavns Fondsbørs såvel som information om fondsbørsmeddelelser og andre nyheder, hvilket gør det muligt at foretage nuancerede analyser til brug for markedsovervågningen. Systemet er et effektivt værktøj i overvågningen af handlen på Fondsbørsen samt i efterforskningen af sager om ulovlig kursmanipulation og sager om insiderhandel.

Finanstilsynet påbegyndte i 1999 37 sager om misbrug af intern viden og kursmanipulation, heraf var 4 sager modtaget fra udenlandske myndigheder. 11 af de påbegyndte sager blev videresendt til politimæssig efterforskning. Til sammenligning kan nævnes, at der i 1998 blev påbegyndt 52 sager, hvoraf 4 blev sendt til politimæssig efterforskning. Enkelte sager vedrører også andre forhold i værdipapirhandelsloven såsom overholdelse af oplysningsforpligtelser. De påbegyndte sager er dels sager, som anmeldes til tilsynet, dels sager, som tilsynet tager op på eget initiativ.

På det finansielle område generelt har der i det sidste år været stor fokus på virksomhedernes IT-anvendelse, da virksomhederne i højere og højere grad er afhængige af korrekt og kontinuerlig IT-drift. Det er Finanstilsynets opgave at føre tilsyn med de finansielle institutters IT-anvendelse. Formålet med IT-undersøgelser er at undersøge den ledelsesmæssige styring af IT-sikkerheden. Undersøgelserne tilrettelægges med udgangspunkt i bestemmelser i lovgivningen, herunder bestemmelser om, at virksomhedens praksis/ regler, forretningsgange og kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger vedrørende IT skal være betryggende. I tilrettelæggelsen tages også hensyn til forhold vedrørende outsourcing, organisationstilpasninger, ny teknologi, nye IT-systemer m.v. Resultatet af den gennemførte systemrevision i virksomheden benyttes ligeledes ved tilrettelæggelsen.

2. Udgående inspektionsvirksomhed
Finanstilsynet fører tilsyn med den finansielle sektor via vurdering af indberetninger fra institutterne og via undersøgelser på stedet i den enkelte virksomhed. I dette afsnit fremhæves enkelte indsatsområder, der i 1999 har suppleret Finanstilsynets almindelige inspektionsvirksomhed.

Finanstilsynet gennemførte i 1999 en tværgående undersøgelse i en række større pengeinstitutter af deres anvendelse af kreditderivater, scoremodeller, interne kreditmodeller og kreditporteføljemodeller.

Kreditderivater kan benyttes til at afdække kreditrisikoen på et engagement med en kunde eller til at påtage sig en kreditrisiko (mod betaling). Undersøgelser af markedet for kreditderivater viser, at der indtil videre er tale om et lille specialområde; markedet ser imidlertid ud til at være voksende. I en række lande, hvor anvendelse af kreditderivater er forholdsvis udbredt, har tilsynsmyndighederne udformet retningslinier på området. Spørgsmålet drøftes endvidere i Baselkomiteen og i EU i forbindelse med revurdering af reglerne for kapitaldækning.

Også brugen af scoremodeller er stigende både i Danmark og internationalt. Ideen med scoremodeller er at identificere de faktorer, der adskiller gode lån fra dårlige lån. Ud over anvendelse som låneansøgningsværktøj kan scoremodeller bl.a. også anvendes til at foretage en løbende bonitetsvurdering og styring af instituttets kreditrisici. Interne kreditmodeller eller kreditporteføljemodeller anvendes i stigende omfang til at opgøre kreditrisikoen på et statistisk grundlag ud fra historiske data over kundernes kreditbonitet. Det har imidlertid vist sig vanskeligere end først antaget at opstille kreditmodeller, idet det fornødne datagrundlag over udviklingen i kreditbonitet m.v. sjældent findes. Udbredelse af kreditmodeller er størst i USA, og selv der har man ingen porteføljemodeller, der dækker samtlige kreditter.

På realkreditområdet har Finanstilsynet i 1999 gennemført en tværgående undersøgelse af realkreditinstitutternes långivning til erhvervsejendomme: privat beboelse til udlejning, kontor- og forretningsejendomme samt industri- og håndværksejendomme. Det er Finanstilsynets opfattelse, at realkreditinstitutterne generelt værdiansætter de ejendomme (panter), der danner baggrund for udmålingen af realkreditlån, helt op til den handelsværdi, som er den maksimale tilladte værdi i henhold til bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling.

På området for livsforsikring og pension undersøgte Finanstilsynet i 1999 overholdelsen af bestemmelserne om registrerede aktiver i lov om forsikringsvirksomhed i en række livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Som led i tilsynet med den finansielle sektors håndtering af år 2000-problemet blev der i 1999 gennemført inspektioner i en række udvalgte virksomheder. Finanstilsynet havde tillige ved skrivelse til alle virksomheder under tilsyn krævet, at disse skulle foretage indberetning til tilsynet, hvis bestemte forhold ikke var gennemført i henhold til givne afslutningstidspunkter.

Overgangen til år 2000 forløb uden IT- eller forretningsmæssige problemer såvel internt i Finanstilsynet som for de finansielle virksomheder.

3. Generelle tilsynssager
På realkreditområdet har realkreditinstitutternes finansiering af fast ejendom ændret sig betydeligt i 1999. Ved årets begyndelse blev langt de fleste realkreditlån ydet som fastforrentede lån, og kun omkring hvert tiende nyudstedte lån var rentetilpasningslån. Henover året steg andelen af nyudstedte rentetilpasningslån imidlertid, dog mest markant omkring september måned, hvorefter mere end hvert andet realkreditlån blev ydet som rentetilpasningslån. Et stigende antal husejere er således mht. terminsbetalinger blevet afhængige af udviklingen i den korte rente.

Finanstilsynet fik i 1999 en forespørgsel om, hvorvidt formidling af derivater på elektricitet, som handles på el-børser, vil kræve tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed. Det blev besluttet, at de pågældende el-derivater er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om værdipapirhandel m.v., hvilket medfører, at formidling af derivaterne som udgangspunkt kræver tilladelse.

1. oktober 1999 blev det rådgivende udvalg vedrørende forsikringsmæglervirksomhed nedsat. Udvalget har til opgave at rådgive Finanstilsynet om forsikringsmæglerforhold bl.a. i forbindelse med Finanstilsynets regeludstedelse. Udvalget er sammensat af personer med kendskab til forsikringsmægling.

4. Regelarbejde og ministerbetjening
Finanstilsynet har i 1999 udstedt en række bekendtgørelser og deltaget i lovforberedende arbejde. En komplet oversigt over Finanstilsynets regelarbejde i 1999 kan ses i bilag 7. Alle Finanstilsynets love, bekendtgørelser, anordninger m.v. kan læses i fuld tekst i lovsamlingen på www.ftnet.dk. Nedenfor er fremhævet enkelte love og bekendtgørelser, der har påkaldt sig særlig opmærksomhed i 1999.

Arbejdet i udvalget om den finansielle sektor efter år 2000 under Økonomiministeriet har ført til en række anbefalinger med henblik på at skabe gode rammevilkår for den finansielle sektor.

En række af disse anbefalinger har i 1999 haft indflydelse på Finanstilsynets regeludstedelse. Bl.a. er der fremsat forslag vedrørende institutternes tavshedspligt med henblik på at styrke muligheden for at styre de samlede risici inden for en koncern ved en udvidelse af adgangen til at videregive kundeoplysninger til finansielle virksomheders moderselskaber. Det er i denne forbindelse en betingelse, at videregivelsen er nødvendig som et led i styringen af koncernens virksomheder. Videregivelsen må ikke ske med henblik på markedsføring eller kunderådgivning og må ikke vedrøre oplysninger om kundens rent private forhold.

Ligeledes som følge af udvalgets arbejde blev der ved lov nr. 328 af 31. maj 1999 taget et første skridt mod indførelsen af tilsyn med holdingselskaber, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder. Med loven blev der indført kapitalkrav til disse holdingselskaber, engagementsgrænser herfor samt ændrede ledelsesregler, hvorefter direktører i virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet tillige kan være direktører i et holdingselskab, der udelukkende eller hovedsageligt ejer kapitalandele i finansielle virksomheder. Næste skridt blev taget den 2. december 1999 med fremsættelsen af en række lovforslag (L 112-117). Det foreslås, at der indføres et krav om, at Finanstilsynet skal godkende aktionærer, og at ledelsen i holdingselskabet skal opfylde visse krav om egnethed og hæderlighed. Derudover får Finanstilsynet mulighed for at forlange afhændelse af kapitalandele, og at de finansielle virksomheder udskilles i en koncern for sig. Desuden udbygges reglerne om koncerninterne transaktioner.

År 2000-udvalgets anbefalinger har på realkreditområdet bl.a. ført til lovforslag L 113 fremsat den 2. december 1999 om ændring af realkreditloven. Udvalget har foreslået, at de gældende bestemmelser i realkreditlovens § 70, stk. 2-5, ophæves. Det vil med denne regelændring til enhver tid være op til de eksisterende aktionærer at beslutte, at realkreditinstituttets ejerstruktur ændres, så den fond eller forening, der oprindeligt ejede instituttet, ikke længere har bestemmende indflydelse.

Med lovforslaget foreslås desuden en modernisering af realkreditlovens balanceprincip ved, at reglerne i realkreditlovens §§ 48 og 49 vedrørende udstedelse af realkreditobligationer smidiggøres med henblik på at forbedre rammerne for realkreditinstitutternes produktudvikling. Arbejdet med en modernisering af balanceprincippet viste, at den mest hensigtsmæssige måde at sikre den nødvendige fleksibilitet uden at ændre ved det høje sikkerhedsniveau er at rammelovgive i realkreditloven og placere detailreguleringen i en obligationsbekendtgørelse.

Med lov om ændring af realkreditloven, lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond m.fl. (nr. 582 af 8. juli 1999) skete der en ophævelse af afgiftsfritagelsen på indeksobligationer og i forlængelse heraf en betydelig forenkling af udlånsbestemmelserne i realkreditloven, herunder ophævelse af bestemmelserne vedrørende indekslån. På baggrund af Finanstilsynets rapport om finansielle koncerner, skete der en vis harmonisering af reglerne vedrørende koncernforhold, således at der i højere grad er enslydende bestemmelser i de forskellige finansielle love. Endvidere indebar lovforslaget lovfæstning af gældende praksis for konvertering af realkreditlån.

Finanstilsynet har i 1999 udarbejdet en ny bekendtgørelse om opgørelse og indberetning af store engagementer på pengeinstitutområdet. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. juli 2000 og indeholder væsentlige ændringer på flg. områder: Obligationsspothandler udgår af engagementsopgørelsen, antallet af fradrag ved opgørelsen af engagementet er øget med 2, opgørelsen af engagementet inden for handelsbeholdningen foretages på en ny måde, antallet af indberetninger er reduceret til én for institutter og én for koncerner, brancheoplysninger skal medtages i indberetningsskemaerne, og der er udarbejdet en vejledning til indberetningsskemaerne.

Der er udarbejdet tilsvarende bekendtgørelser for fondsmæglerselskaber og realkreditinstitutter. Bekendtgørelsen på realkreditområdet indeholder realkredit- specifikke regler for så vidt angår garantier påkrævet i henhold til realkreditloven, opgørelsen af engagementet uden for henholdsvis inden for handelsbeholdningen og fradrag for engagementer sikret ved pant i beboelsesejendomme.

Finanstilsynet har deltaget i Opsparingsudvalget, der blev nedsat af økonomiministeren i 1997. Udvalget afgav betænkning i september 1999 som delrapport 7 fra Udvalget om den finansielle sektor efter år 2000. Betænkningen indeholder en række konklusioner og anbefalinger vedrørende forvaltning af langsigtet opsparing i pengeinstitutters puljeordninger, investerings- og specialforeninger og skattebegunstigede opsparingsformer. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe under forsæde af Finanstilsynet, som skal udarbejde udkast til forslag til gennemførelse af udvalgets konklusioner.

På forsikringsområdet blev den hidtidige bekendtgørelse og vejledning om registrerede aktiver samlet i en ny, lettere revideret bekendtgørelse i lys af den tværgående undersøgelse af selskabernes overholdelse af bestemmelserne om registrerede aktiver i lov om forsikringsvirksomhed.

I 1999 blev lov om forsikringsmæglervirksomhed (nr. 238 af 20. april 1999) vedtaget. Loven finder anvendelse på forsikringsmæglervirksomhed, der drives som enkeltmandsvirksomhed, interessentskab, aktie- eller anpartsselskab. Loven gælder også for personer, der som ansatte i sådanne virksomheder virker som forsikringsmæglere. Disse grupper skal fra den 1. januar 2000 søge Finanstilsynet om tilladelse til at drive forsikringsmæglervirksomhed inden virksomheden påbegyndes. Ved forsikringsmæglervirksomhed forstås erhvervsmæssig formidling af tilbud om direkte forsikringer fra flere fritvalgte forsikringsselskaber. For at opnå tilladelse skal et forsikringsmæglerselskab blandt andet opfylde krav om uafhængighed af forsikringsselskaber, krav om fornøden garantistillelse og kunne dokumentere at have tegnet ansvarsforsikring samt oprettet klientkonto. Ansatte forsikringsmæglere skal opfylde krav om praktisk og teoretisk viden om forsikringsmæglervirksomhed. Der gælder overgangsregler for såvel ansatte forsikringsmæglere som forsikringsmæglerselskaber, der forud for 1. januar 2000 er beskæftiget med forsikringsmæglervirksomhed.

Finanstilsynet har i 1999 udsendt bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder og finansielle koncerner. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 31. december 1999 med virkning for det regnskabsår, der påbegyndtes den 1. januar 1999 eller senere. Bekendtgørelsen implementerer en række ændringer i forhold til den tidligere gældende revisionsbekendtgørelse. Ændringer er bl.a., at bestemmelserne i § 20, stk. 1, og § 21, stk. 1, om dækkede aktiver er udvidet til også at omfatte realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, og at revisors kontrol af fondsmæglerselskabers overholdelse af §§ 5 og 6 i Værdipapirhandelsloven er udvidet til at omfatte de øvrige værdipapirhandlere, pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Der stilles ikke længere krav om, at erklæringerne efter bekendtgørelsens § 4, stk. 4 og 5, om spekulationsforretninger og koncerninterne transaktioner skal gives for dattervirksomheder, som ikke er under tilsyn, ligesom der ikke længere stilles et generelt krav om indsendelse af revisionsprotokollater for ikke-finansielle dattervirksomheder. I stedet skal alle væsentlige bemærkninger fra dattervirksomhedernes protokollater omtales i koncernprotokollatet.

Finanstilsynet har desuden udsendt regnskabsbekendtgørelser for realkreditinstitutter, for Arbejdsmarkedets Tillægspension, for Lønmodtagernes Dyrtidsfond samt for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Målet med bekendtgørelsen om realkreditinstitutters regnskabsaflæggelse har været i videst mulige omfang at tilpasse regnskabsbestemmelserne for realkreditinstitutter til de gældende regnskabsregler for pengeinstitutter og derved fastsætte krav om mere overskuelige og informative realkreditinstitutregnskaber.

For Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond er der i regnskabsbekendtgørelserne tilføjet bestemmelser om offentliggørelse af nøgletal svarende til gældende bestemmelser for livsforsikringsselskaber med de nødvendige udeladelser og tilpasninger. Herudover er indføjet bestemmelser om skematisk oplysning om de enkelte investeringsaktivers markedsværdi og afkast til markedsværdi svarende til, hvad der gælder for livsforsikringsselskaber.

Regnskabsbekendtgørelserne kan sammen med de relevante vejledninger og skemasæt findes på Finanstilsynets hjemmeside, www.ftnet.dk, under punktet "Lovsamling og afgørelser".

Finanstilsynet har ansvaret for udpegning af offentlige repræsentanter i pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt livs- og pensionsforsikringsaktieselskaber. Der har i 1999 været afholdt ét møde mellem økonomiministeren og de offentlige repræsentanter i livs- og pensionsforsikringsaktieselskaber, og 33 offentlige repræsentanter er udnævnt eller genudnævnt.

5. Internationalt arbejde
I 1999 blev der udpeget en international rådgiver, der har til opgave at koordinere og styrke prioriteringen af Finanstilsynets internationale aktiviteter. Tilsynet deltager i en række råd, udvalg, arbejdsgrupper m.v. i både nordisk, EU- og anden sammenhæng. Bilag 5 giver en komplet oversigt over Finanstilsynets deltagelse i internationalt arbejde. I dette afsnit er kun de internationale aktiviteter, der har påkaldt sig særlig opmærksomhed i 1999, medtaget.

Finanstilsynet er formand for en arbejdsgruppe om genforsikring i den internationale sammenslutning af forsikringstilsynsmyndigheder, IAIS. Arbejdsgruppen har medlemmer fra USA, Japan, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Schweiz, Holland, Mexico, Chile, Guernsey og EU. Den har til opgave at drøfte og komme med forslag om tilsyn med forsikringsselskabers genforsikringsdækning og tilsyn med genforsikringsselskaberne.

Finanstilsynet har desuden haft formandskabet for en nordisk arbejdsgruppe, som har udarbejdet udkast til en fællesnordisk Memorandum of Understanding vedrørende samarbejde inden for kredittilsyn, forsikringstilsyn og tilsyn med investeringsforeninger.

Finanstilsynet deltager i den Banktilsynsmæssige Komité under Den europæiske Centralbank (ECB) og i arbejdsgrupper herunder. I "Working Group on Developments in Banking" har der i 1999 især været fokus på temaer som fusioner og akkvisitioner blandt kreditinstitutter og betydningen af teknologifremskridt for pengeinstitutter.

Finanstilsynet har desuden deltaget i Det Rådgivende Bankudvalgs tekniske undergruppe (TSG), der blev nedsat i oktober 1998 med henblik på at se på mulighederne for en revision af kapitaldækningsreglerne samt komme med konkrete forslag til nye regler med det formål at opnå en bedre overensstemmelse mellem institutternes faktiske risikostyring og incitamenter til at risikosikre, herunder gennem mere retvisende kapitalkrav til de forskellige risici. Der er bl.a. blevet arbejdet med tilsynsprocessen, risikovægtning, risikoreduktion og konsolidering.

Arbejdet i TSG blev afsluttet med afgivelse af rapport til Det Rådgivende Bankudvalg i august 1999. Kommissionens konsultationspapir (Green Paper) er nu i høring i alle medlemslande.

På værdipapirområdet er Finanstilsynet medlem af FESCO (Forum of European Securities Commissions), der blev etableret i 1997, og hvis medlemmer er værdipapirtilsynene i EØS-landene. FESCO har afholdt 4 møder i 1999. På mødet i januar 1999 underskrev medlemmerne en aftale om samarbejde, udveksling af oplysninger og overvågning af værdipapirmarkedet. På samme møde blev det besluttet at etablere FESCOPOL, hvor erfarne medarbejdere med ansvar for overvågning af værdipapirhandlen mødes regelmæssigt for at drøfte emner af fælles interesse og afklare emner vedrørende samarbejdet. I april offentliggjorde FESCO "European Standards on Fitness and Propriety to provide investment services". På et møde i december 1999 vedtog FESCO "Standards for Regulated Markets" og "Market Conduct Standards for Participants in an Offering". For yderligere informationer henvises til FESCO’s hjemmeside på adressen www.europefesco.org.

Finanstilsynet deltager endvidere i Kommissionens ekspertarbejdsgruppe vedrørende forslag til direktiv om forsikringsmæglere. Forslaget finder anvendelse på alle formidlere af forsikringer, der indeholder ansvarsdækninger.

Direktivet kan betyde, at f.eks. også banker, bilforhandlere og rejsebureauer, der sælger forsikringsprodukter, omfattes af krav om de ansattes uddannelse om ansvarsforsikringer og finansiel kapacitet samt skærpede regler om forsikringsmæglernes oplysningspligt over for forbrugerne. Gruppen har i 1999 afholdt 1 møde. Det forventes, at Kommissionen vil fremlægge et endeligt forslag til direktiv om forsikringsmæglere for Rådet i juni 2000.

6. Udvikling af tilsynsinstrumenter og -metoder
Finanstilsynet søger via udviklingsprojekter løbende at ajourføre og forbedre sit arbejde. Udviklingen i den omkringliggende verden stiller hele tiden nye krav, som må honoreres for, at tilsynsfunktionen til stadighed er tidssvarende og tillidsvækkende. Nogle af Finanstilsynets udviklingsprojekter er beskrevet under de forskellige faglige hovedmål.

Blandt udviklingsprojekterne i 1999 kan nævnes arbejdet med at udvikle et system til vurdering af specifikke risici i de enkelte finansielle selskaber. I vurderingerne indgår nøgletal, selskabets virksomhedsområde, vurdering af ledelse og koncernforhold.

Der er ligeledes arbejdet med udvikling af redskaber til krisehåndtering i en række instituttyper. Arbejdet har medført nedsættelse af krisegrupper samt udarbejdelse af krisemanualer.

I foråret 1999 blev der internt i Finanstilsynet udarbejdet en rapport med det formål at kortlægge og effektivisere Finanstilsynets deltagelse i internationalt tilsynssamarbejde. Rapporten foreslår en række indsatsområder i det fremtidige internationale arbejde. Rapportens anbefalinger har bl.a. medført en forbedret intern orientering på det internationale område.

På området for forsikringsmæglere har 1999 været året, hvor hele dette nye tilsynsområde for alvor skulle udvikles. Det har bl.a. medført, at der er vedtaget en lov om forsikringsmæglere, udarbejdet de nødvendige bekendtgørelser samt opbygget et administrativt system til håndtering af tilsynet med forsikringsmæglerne.

For at øge vidensdelingen og sikre en god intern information har Finanstilsynet i 1999 installeret et Intranet. Intranettets indhold er i høj grad bestemt af medarbejdernes ønsker og idéer til tilgængelig fælles information. Intranettet blev lanceret i sensommeren og indeholder bl.a. forretningsgange, diverse håndbøger, interne rapporter, intern telefonbog, bibliotekssystem samt en komplet elektronisk lovsamling på tilsynsområdet.

7. Informationsvirksomhed
Finanstilsynet udgav i 1999 11 publikationer og udsendte 21 pressemeddelelser (foruden meddelelser om udgivelser). Alle publikationer og pressemeddelelser kan læses i fuld tekst på Finanstilsynets hjemmeside.

Som opfyldelse af et resultatmål for 1999 offentliggjorde Finanstilsynet i december 1999 en komplet lovsamling for hele Finanstilsynets tilsynsområde på Finanstilsynets hjemmeside. Lovsamlingen bliver løbende opdateret.

Affødt af År 2000-udvalgets behandling af nøgletal og dette udvalgs anbefaling af obligatoriske nøgletal iværksatte Finanstilsynet et udviklingsarbejde med henblik på at sikre, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber offentliggør en række nøgletal i deres regnskaber, samt at offentligheden får elektronisk adgang til disse nøgletal, der belyser virksomhedernes økonomiske styrke og risikoprofil.

Hensigten er at skabe øget gennemsigtighed i den finansielle sektor. I forbindelse med fastlæggelsen af de obligatoriske nøgletal har der været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentation af Finanstilsynet og relevante interesseorganisationer, hvis opdrag har været at fremfinde et antal obligatoriske nøgletal. Gennem en møderække har arbejdsgruppen fremfundet et antal nøgletal, som de finansielle virksomheder bliver pligtige at udarbejde og offentliggøre første gang på baggrund af 1999-årsregnskaberne og fremtidigt på baggrund af såvel halvårs- som årsregnskaber.

Arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde i 1999. Herefter resterer i regi af Finanstilsynet at sikre offentligheden elektronisk adgang til nøgletallene. Dette sikres ved at gøre nøgletallene tilgængelige på tilsynets hjemmeside. Tallene udsendes første gang i foråret 2000, når virksomhedernes 1999-årsregnskaber foreligger offentliggjort.

Som et led i tilsynets informationsvirksomhed har Finanstilsynet i foråret 1999 holdt et foredrag i Litauen om det danske realkreditsystem. Foredraget bestod dels af en gennemgang af forudsætningerne for et effektivt realkreditsystem, herunder tinglysningssystemet med registrering af pantet, regler om værdiansættelse etc., dels en gennemgang af tilsynet med realkreditinstitutterne.

EU-kommissionens TAIEX-kontor anmodede Danmark om at tilrettelægge et seminar i december 1999 for højerestående repræsentanter fra samtlige EU-kandidatlande med henblik på at give dem viden om gennemførelse af EU’s bestemmelser om kapitalbevægelser og finansielle tjenester i Danmark. Finanstilsynet holdt et indlæg vedrørende banker, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber og børstilsyn.

Udviklingen i sektoren
En gunstig konjunkturudvikling siden 1993 har givet sig udslag i en generelt god og stigende indtjening for store dele af den finansielle sektor. Denne udvikling fortsatte i 1999.

I de senere år har man kunnet iagttage en øget koncentration og koncerndannelse i den danske finansielle sektor, herunder dannelse af finansielle konglomerater med selskaber, der driver forskellige former for finansiel virksomhed. Parallelt hermed er der sket en øget grænseoverskridende aktivitet og koncerndannelse på tværs af landegrænser inden for den nordiske finansielle sektor. Det har betydet, at definitionen af det traditionelle hjemmemarked gradvist er under forandring i retning af i højere grad at omfatte det nordiske marked.

Forvaltning af pensionsmidler og anden kapitalforvaltning er et forretningsområde i vækst. I de finansielle virksomheder og koncerner har pensions- og kapitalforvaltningsområdet derfor også efterhånden udviklet sig til et af de helt centrale forretningsområder. Det vil fremover højst sandsynligt betyde tilsvarende øget konkurrence om adgang til forvaltning af kunders pensionsmidler.

Endelig må den teknologiske udvikling og væksten i finansielle ydelser formidlet over telefon og Internettet forventes at betyde strukturelle ændringer for den finansielle sektor i de kommende år. Alene det forhold, at etablerings- og driftsomkostninger m.v. vil kunne reduceres betragteligt ved salg af finansielle ydelser over telefon og Internet, må forventes at betyde ændrede konkurrencevilkår i den finansielle sektor og give nemmere adgang til nye aktører på det finansielle marked.

Det må også forventes, at der bliver tale om stadigt mere differentierede strategier for de enkelte virksomheder og koncerner.

Finanstilsynet vil i år 2000 påbegynde opbygning af en forbedret statistik og analyse til belysning af den struktur- og markedsmæssige udvikling i den finansielle sektor. Generelt er det Finanstilsynets opfattelse, at det statistiske grundlag for information og risikooplysninger om de finansielle virksomheder og om det finansielle marked skal tilpasses den struktur- og markedsmæssige udvikling og herunder f.eks. de øgede grænseoverskridende aktiviteter. I modsat fald vil der være en risiko for, at der tilvejebringes et ufuldstændigt billede af udviklingen på det danske finansielle marked.

Det er i den forbindelse en del af Finanstilsynets strategiske grundlag, at de finansielle markeder gennem markedsdisciplin selv har en vigtig rolle, sammen med Finanstilsynet, i at sikre en stabil finansiel sektor, som offentligheden kan have tillid til.

Det er derfor Finanstilsynets strategiske målsætning, at tilsynet i de kommende år skal lægge øget vægt på formidling af information om den finansielle sektor som et middel til at styrke sektoren og tilliden til den. F.eks. skal Finanstilsynet gennem øget formidling af sammenlignelig information modvirke de vanskeligheder, kunder og investorer har ved at vurdere virksomhedernes økonomiske styrke og risikoprofil, og derigennem bidrage til en bedre konkurrence i sektoren. Samtidig skal disse oplysninger give de enkelte ledelser bedre mulighed for at vurdere deres virksomheders risikoprofil i forhold til andre tilsvarende virksomheder.

I første omgang har Finanstilsynet gennemført den del af år 2000-udvalgets konklusioner, der vedrører offentliggørelse af nøgletal. Af udvalgets rapport, der blev afsluttet i efteråret 1999, fremgår det således (s. 33), at "Udvalget anbefaler, at der opbygges et sæt af nøgletal rettet mod de professionelle aktører på de finansielle markeder. Nøgletallene skal i femårsoversigter belyse de finansielle virksomheders økonomiske styrke og risikoprofil." 

Nøgletal i femårsoversigter inkl. spredningsmål offentliggøres første gang for pengeinstitutter med virkning fra årsregnskabet 1999. Finanstilsynet har derudover stillet den finansielle sektor i udsigt, at yderligere risikonøgletal vil blive aktuelle i de kommende år, og at der specielt i de kommende år skal arbejdes videre med nøgletal for forsikringsområdet og investeringsforeninger.

Endelig må det forventes, at der i de kommende år vil blive lagt øget vægt på harmonisering af værdiansættelsesprincipper i regnskabsregler baseret på markedsværdier. Ordentlige sammenligningsmuligheder mellem virksomhederne kræver, at værdiansættelse af aktiver og forpligtelser er ensartet, også set i lyset af den stigende koncerndannelse, hvor forskellige virksomhedsarter og forretningsområder lægges sammen.

Udviklingen internt i Finanstilsynet
I 1999 indgik Finanstilsynet for første gang en etårig resultatkontrakt med Økonomiministeriets departement. Finanstilsynets har i løbet af 1999 arbejdet med at integrere resultatkontraktkonceptet i sin interne planlægning og budgettering, således at der for år 2000, foruden Finanstilsynets samlede resultatkontrakt, er indgået interne resultatkontrakter på kontorniveau.

Erfaringerne med dette har hidtil været positive, og det er hensigten, at den interne budgettering og planlægning i fremtiden skal foregå efter disse retningslinier.

Finanstilsynets resultatkontrakt for år 2000 indeholder resultatkrav på alle de væsentligste aktivitetsområder. Aktivitetsområderne er opdelt i hovedmål, der følger Finanstilsynets optagelse på finansloven. Hvis man imidlertid skal fremhæve de væsentlige indsatsområder, kan man pege på 4 områder: For det første skal der iværksættes en række initiativer, der sigter mod at konsolidere og forbedre kvaliteten i Finanstilsynets arbejde. For det andet skal der gennemføres et omfattende projekt, der sigter mod en optimering af Finanstilsynets undersøgelses- og vurderingsmetoder. For det tredje er der øget fokus på det internationale arbejde, og endelig for det fjerde afspejler resultatkontrakten, at lov om forsikringsmæglervirksomhed træder i kraft 1. januar 2000.

Herudover vil år 2000 blive præget af arbejdet med den fælles tilsynslov, som skal på lovprogrammet i folketingsåret 2000/2001. Den fælles tilsynslov indgår indirekte i resultatkontrakten som en del af Finanstilsynets bidrag til lovprogrammet 2000/2001.

Der henvises til bilag 1 for resultatkontraktens fulde ordlyd.

Kvaliteten i Finanstilsynets arbejde
I 1999 udvalgte Finanstilsynets sagsområder, hvor der var opstillet særlige krav til sagsbehandlingstiderne. I 2000 er de tre indsatsområder udvidet, således at væsentligt flere sagsområder er blevet omfattet af resultatkrav.

Når der ses bort fra undersøgelser af finansielle virksomheder, hvor der er opstillet et særskilt resultatkrav, dækker resultatkravet nu langt hovedparten af de sager, som involverer eksterne parter.

Resultatkravet til sagsbehandlingstiderne er, at Finanstilsynet skal svare på henvendelser inden 30 dage. Hvis sagen er tilstrækkeligt oplyst, skal sagen afsluttes inden 30 dage. I modsat fald skal der indhentes yderligere oplysninger, hvilket udløser en ny 30-dages frist, når oplysningerne foreligger.

Der vil desuden i år 2000 blive gennemført en test af hele Finanstilsynets telefonbetjening. Baggrunden er en målsætning om, at man hurtigt bliver stillet videre til den relevante sagsbehandler, når man ringer til Finanstilsynet. Hvis testen viser, at Finanstilsynets telefonbetjening er mangelfuld, vil der blive iværksat initiativer, der kan rette op på eventuelle uhensigtsmæssige forhold.

Endelig vil der blive iværksat et forsøg, hvor Finanstilsynet gennem en uformel drøftelse på de årlige møder med direktionen i de største finansielle koncerner danner sig et indtryk af, hvordan disse opfatter samspillet med Finanstilsynet. Det er hensigten, at denne dialog på sigt skal udvides til også at omfatte den øvrige del af Finanstilsynets omgivelser, som foruden de finansielle virksomheder bl.a. er pressen og det politiske system.

Efter drøftelserne med direktionen i de største finansielle koncerner evaluerer Finanstilsynets direktion resultatet, og positiv og negativ kritik bliver videregivet til de ansvarlige kontorer. Finanstilsynet håber på denne måde, at dialogen med de finansielle koncerner vil starte en intern dialog i Finanstilsynet om kvalitet og god service.

Finanstilsynets fokus på god kvalitet begrænser sig imidlertid ikke til ovennævnte områder. På området "Regelarbejde og ministerbetjening" er det f.eks. blevet præciseret, at Finanstilsynets bidrag til lovprogrammet og besvarelse af folketingsspørgsmål skal have en høj kvalitet og overholde de tidsfrister, som er aftalt med departementet. I det hele taget er det målsætningen at inspirere til et fagligt miljø, hvor hurtig og korrekt sagsbehandling er en integreret del af det daglige arbejde.

Udvikling af undersøgelsesmetoder
Det er en målsætning for Finanstilsynet til enhver tid at anvende de bedste undersøgelsesmetoder. Dette kræver et stadigt udviklingsarbejde, så Finanstilsynet kan være på forkant med udviklingen på de finansielle markeder.

Det er umuligt at undersøge alle forhold hos de tilsynsbelagte virksomheder, og Finanstilsynet koncentrerer derfor sin tilsynsindsats om de væsentligste risikoområder i de finansielle virksomheder.

Finanstilsynet har udpeget ekspertisekontorer på de forskellige risikoområder, og i år 2000 skal der udarbejdes en analyse af undersøgelsesmetoderne inden for risikoområderne: markedsrisiko, porteføljepleje, kreditrisiko, koncernrisiko og ejendomsrisiko.

Disse risikoområder går i vid udstrækning på tværs af de traditionelle brancher - pengeinstitutområdet, fondsmægler- og investeringsforeningsområdet, forsikringsområdet og realkreditområdet - som er udgangspunktet for arbejdsdelingen mellem Finanstilsynets kontorer. Det er derfor indbygget i projektet, at den viden, ekspertisekontorerne kommer frem til gennem deres analysearbejde, formidles til de relevante kontorer i Finanstilsynet.

En øget indsats i det internationale arbejde
Tilsynsarbejdet bliver stadig mere kompliceret, fordi en stadig større del af aktiviteterne ligger uden for det land, som fører tilsyn med den pågældende virksomhed. Denne udvikling forstærkes dels af koncentrationen på det danske finansielle marked dels af fusioner og partnerskaber på tværs af grænserne.

Der er derfor behov for et øget tilsynssamarbejde på tværs af landegrænser og i internationale fora, så markedskendskabet øges, og mulighederne for at påvirke, henholdsvis blive påvirket, i relation til udviklingen af regulerings- og tilsynsmetoder forbedres. Det er endvidere vigtigt med en aktiv dansk deltagelse i forbindelse med tilblivelsen af internationale regler og standarder vedrørende den finansielle sektor. Dette har stor betydning for de fremtidige rammevilkår for den finansielle sektor.

Der er formuleret 3 resultatkrav til det internationale arbejde: For det første har Finanstilsynet formandskabet i en international arbejdsgruppe, der bl.a. har til formål at udarbejde standarder for tilsynsmyndighedernes vurdering af forsikringsselskabernes genforsikringsdækning. For det andet er der vedtaget et resultatkrav, der skal sikre, at der foreligger en strategi for Finanstilsynets deltagelse i de forskellige internationale komitéer og arbejdsgrupper. Hensigten hermed er at øge den danske gennemslagskraft i de internationale fora. For at afprøve om resultatkravet kan implementeres og har den ønskede effekt, skal kravet foreløbigt gennemføres i 2 kontorer.

Endelig er der et resultatkrav, som vedrører det danske formandskab for EU i efteråret 2002. For at forberede dette arbejde, skal der allerede i år 2000 udarbejdes en oversigt over de emner på det finansielle område, som forventes og/eller ønskes at være på dagsordenen under formandsperioden.

Lov om forsikringsmæglervirksomhed
Lov om forsikringsmæglervirksomhed trådte i kraft 1. januar 2000. Herefter skal forsikringsmæglere have Finanstilsynets tilladelse til at drive virksomhed, ligesom forsikringsmæglerne bliver underlagt et løbende tilsyn baseret på indberetninger. Finanstilsynet har fastsat nærmere regler for bl.a. mæglernes teoretiske uddannelse og god forsikringsmæglerskik. Hvis forsikringsmæglerne ikke lever op til de fastsatte regler, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen til at drive forsikringsmæglervirksomhed.

Forsikringsmæglerne skal indsende deres ansøgning om at drive mæglervirksomhed inden 1. april 2000. Finanstilsynet har pr. 1. april 2000 modtaget ca. 750 ansøgninger. For at få afviklet denne ansøgningspukkel, er det et resultatkrav, at der inden 1. juli skal foreligge en plan for behandlingen af ansøgninger, samt at der skal besluttes et måltal for det antal ansøgninger, der skal behandles i år 2000.

For at håndtere indberetningerne fra forsikringsmæglerne er det vedtaget som resultatkrav, at der skal opbygges et edb-baseret indberetningssystem. Indberetningssystemet skal kunne udarbejde forskellige statistikker, der kan anvendes i tilsynet med mæglerne. I tilknytning til opbygning af indberetningssystemet er der påbegyndt et pilotprojekt om elektronisk arkiv. Det er hensigten at etablere et system, så alle oplysninger, der indsendes til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgning om godkendelse som forsikringsmægler, kan indsendes såvel elektronisk som på papir. I denne forbindelse skal der etableres mulighed for at indscanne papiroplysninger til brug for elektronisk arkiv. Pilotprojektet om elektronisk arkiv gennemføres på en sådan måde, at erfaringerne kan anvendes på andre områder.

Lovreform af den finansielle tilsynslovgivning
Den øgede integration af de finansielle markeder herunder koncernudviklingen bevirker, at der er behov for at gennemføre en ny lovstruktur, der dels skal sikre ensartet behandling af ens finansielle produkter, dels muliggøre en række forenklinger og moderniseringer.

I betænkning nr. 1376 afgivet af Økonomiministeriets udvalg om den finansielle sektor efter 2000 anbefales det, at der igangsættes et udredningsarbejde, der har til formål at udarbejde forslag til en ny lovgivningsstruktur.

Anbefalingen er senere blevet fulgt op i regeringens "Redegørelse om den finansielle sektor" til Folketinget fra december 1999.

Lovreformarbejdet kommer til at foregå i to trin. I første trin foretages en samling af visse bestemmelser fra de finansielle love i en fælles lov om finansielle virksomheder. I andet trin foretages en generel gennemgang af den øvrige finansielle lovgivning med henblik på at skabe en ensartet struktur og sikre, at forskelligheder beror på reelle behov.

I første trin forventes den fælles lov om finansielle virksomheder at bestå af regler om koncern- og ejerforhold, ledelse, regnskab og revision og almindelige tilsynsmæssige bestemmelser, herunder regulering af Finanstilsynets tavshedspligt og partsbegreb. Dette kombineres med sektorlove indeholdende den særlige regulering af de forskellige typer aktiviteter, der er velbegrundet ud fra den enkelte sektors egenart/produkter.

Det er planen, at der kan fremsættes forslag til lov om finansielle virksomheder til efteråret 2000 samt forslag til konsekvensændringer af de eksisterende finansielle love. Herefter vil de resterende lovændringer (den nye struktur i sektorlovene) med henblik på gennemførelsen af den samlede lovreform kunne gennemføres i folketingssamlingen 2001/2002.

Udgivet af Finanstilsynet maj 2000
Elektronisk version ved Net Bureauet Araneum
Copyright Finanstilsynet. Må citeres med kildeangivelse