K A P I T E L IV

Personale

Personaleforbrug

For 2000 var der i forslag til finansloven budgetteret med 164 årsværk. Den vedtagne finanslov for 2000 indeholder imidlertid 166 årsværk. De 2 ekstra årsværk er en følge af vedtagelsen af lov nr. 328 af 31. maj 1999 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven og lov om forsikringsmæglere. Ved tillægsbevillinger blev overført 0,1 mio.kr. til lønsum i 2000 i forbindelse med overførsel af Dansk Landbrugs Realkreditfond. Differencen mellem budgettallet og det faktiske forbrug på 167 årsværk er fremkommet ved, at der er oprettet stillinger i de kontorer, der fører det direkte tilsyn, samtidig med at der har været ledige stillinger, der ikke er blevet besat øjeblikkeligt. Der er kun realiseret 11 årsværk i lønramme 37 mod de budgetterede 12 årsværk, da en medarbejder er på orlov.

Tabel IV.1
Årsværk – antal fuldtidsansatte

Lønramme	1997	1998	1999	2000-budget	2000	2001-budget
38-39	4	4	4	4	4	4
37	12	12	12	12	11	11
Øvrige	145	146	147	148	152	152
Ialt	161	162	163	164	167	167

Flexjob

Finanstilsynet arbejder aktivt for at bidrage til regeringens mål om øget aktivering af den del af arbejdsstyrken, der gennem en periode ikke har haft en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Finanstilsynet opstillede i resultatkontrakten for 2000 som mål, at der i år 2000 skulle være mindst 2 medarbejdere fast eller midlertidigt ansat på særlige vilkår.

Ved udgangen af 2000 var der ansat 3 medarbejdere på særlige vilkår i Finans-tilsynet, hvoraf 2 var på flexjob-vilkår. Herudover har Finanstilsynet i løbet af året haft 2 medarbejdere i jobtræning.

I resultatkontrakten for 2001 er resultatkravet, at Finanstilsynet skal have defineret mindst 4 job på særlige vilkår, samt arbejde aktivt for at forøge antallet af medarbejdere ansat på særlige vilkår.

Personaleomsætning

Finanstilsynet havde som mål for 2000 at vende udviklingen med en stærkt stigende personaleomsætning. Dette mål lykkedes ikke, men udviklingen blev dog bremset, idet personaleomsætningen i 2000 blev 15,9 % i modsætning til 16,3 % i 1999. I 2000 var personaleomsætningen i staten 12 %.

I 2000 ses igen et meget klart mønster i, hvilke medarbejdere der forlader ansættelse i Finanstilsynet. Halvdelen er medarbejdere med 0-2 års anciennitet. Finanstilsynet vil fortsat arbejde for, at denne gruppe i gennemsnit når op på en anciennitet i Finanstilsynet på mindst 3-4 år, da det er meget dyrt i oplæring, når en stor del af medarbejderne flytter efter 0-2 års ansættelse. Da Finanstilsynet imidlertid har en meget stor fast gruppe af medarbejdere, som ikke rokerer, giver det ikke kontinuitetsproblemer med denne medarbejderudskiftning.

I 2001 vil Finanstilsynet følge mere tæt op på nyansættelser, samt foretage en medarbejderundersøgelse for bl.a. at sætte fokus på, hvad Finanstilsynets medarbejdere betragter som væsentlige kendetegn ved en god arbejdsplads.

Oprettelsen af Finanstilsynsskolen forventes generelt at højne kompetence-niveauet samt være et aktiv i Finanstilsynets rekrutterings- og fastholdelsespolitik.

Tabel IV.2
Personaleomsætning – absolutte tal

	1997	1998	1999	2000
Nyansatte	10	16	23	28
Akademiske medarbejdere	9	15	20	27
Kontorfunktionærer	1	1	3	1
Fratrådte	22	12	25	24
Akademiske medarbejdere	20	10	20	21
Kontorfunktionærer	2	2	5	3
Anm.: Elever, studenter, vikarer, medarbejdere i flexjob og jobtræning/langtidsledige er ikke medtaget.

Figur IV.1
Personaleomsætning – afgangsprocent

Figur IV.2
Fratrådte akademikere i 2000 fordelt på uddannelse og anciennitet

Anm.: Pr. 31. december 2000 var der 53 jurister og 60 økonomer o.a. akademikere ansat i Finanstilsynet.

Personalefordeling

Personalefordelingen i Finanstilsynet har stort set ikke ændret sig i 2000. Der er sket en mindre nedgang på 2 % i gruppen af kontorfunktionærer og en modsvarende stigning i gruppen af akademikere. Fordelingen for 2000 ses i figur IV.3.

Kønsfordelingen, jf. figur IV.3, er for første gang blevet skæv, idet der er kommet en overvægt af kvinder. Uligheden skyldes en overvægt af kvinder inden for kontorfunktionærer, men i modsætning til 1999 er der også sket en forskydning inden for akademikergruppen, så der nu er lige mange mænd og kvinder. I gruppen af kontorchefer er der sket en forskydning, så der nu er flest mandlige chefer, nemlig 8 mandlige chefer og 3 kvindelige chefer. Dette modsvares dog af en modsatrettet kønsfordeling i souschefgruppen, idet der her er 8 kvindelige souschefer og 4 mandlige souschefer.

Finanstilsynet tilstræber generelt en ligelig fordeling inden for de enkelte personalegrupper, og dette hensyn indgår derfor som et element ved rekrutteringer og som en del af Finanstilsynets handlingsplan for ligestilling 2000 -2002.

Aldersfordeling

Gennemsnitsalderen i Finanstilsynet er stort set uændret på 40,1 år i 2000 mod 39,4 år i 1999. Tilsvarende var gennemsnitsalderen for staten i 2000 på 41 år. Der er stadig tale om et forholdsvist ungt personale, hvor 55 % er under 40 år, og hvor kun 24 % er over 50 år, jf. figur IV.4.

Finanstilsynet vil ikke på nuværende tidspunkt sætte fokus på aldersfordelingen generelt, men følge udviklingen i udvalgte grupper.

Figur IV.4
Aldersfordeling

Over-/merarbejde

Finanstilsynet har som overordnet personalepolitisk mål at kunne give sine medarbejdere ordentlige arbejdstider. Finanstilsynet har dog erkendt, at dette begreb er relativt, idet Finanstilsynets medarbejdere ikke nødvendigvis har samme interesser. Der kan være stor forskel på, hvor meget en nyuddannet akademiker uden børn ønsker at arbejde set i forhold til en medarbejder med nogle års anciennitet og med et par små børn. Finanstilsynet forsøger at tilpasse arbejdsbelastningen, så den så vidt muligt passer til den enkelte medarbejder.

Tabel IV.3
Over-/merarbejde

1.000 kr.	19971	19981	1999	2000
I alt, inkl. merarbejdstillæg	926	1.096	1.280	1.321
% af lønsum	1,7	1,9	2,1	2,1
1. I tallene for over-/merarbejde for 1997 og 1998 er ikke medtaget statens strafafgift. Fra 1999 er strafafgiften ophævet.

Sygefravær

Finanstilsynet har gennem flere år forsøgt at sætte fokus på sygefraværet. I 2000 blev afholdt 35 sygesamtaler. Sygesamtalerne afholdes, når en medarbejder får sygeperiode nr. 5 og/eller sygedag nr. 11 inden for en 12 måneders periode. Når der har været afholdt en sygesamtale, starter optællingen forfra.

Sygefraværet i 2000 er stort set det samme som i 1999, nemlig 5,5 dage (eksklusive langtidssyge) pr. medarbejder i 2000 mod 5,6 dage (eksklusive langtidssyge) pr. medarbejder i 1999. For staten var det tilsvarende tal 4,9 dage (eksklusive langtidssyge) pr. medarbejder i 2000.

I 2000 var sygefraværet atter skævt fordelt mellem medarbejderne, idet 15 % af medarbejderne havde næsten halvdelen af sygefraværet, mens næsten 30 % af medarbejderne intet sygefravær havde.

Fordelingen af sygefraværet mellem mænd og kvinder er ligeledes skæv, idet mændene med et gennemsnit på 3,4 dage (eksklusive langtidssyge) har et væsentligt lavere sygefravær end kvinderne, der i 2000 havde 7,1 dage (eksklusive langtidssyge) i gennemsnit. Samme skæve fordeling ses mellem akademikere og kontorfunktionærer, hvor akademikere har et væsentligt lavere sygefravær end kontorfunktionærer, jf. tabel IV.4. Disse skævheder svarer til sygefraværets fordeling generelt i staten, hvor mænd i 2000 havde et gennemsnitligt sygefravær på 6,5 dage (inklusive langtidssyge) mod 8,7 dage (inklusive langtidssyge) for kvinder.

Finanstilsynet vil fortsat følge udviklingen i sygefraværet i 2001 og følge op på afholdelse af sygesamtaler.

Figur IV.5
Gennemsnitligt antal sygedage pr. medarbejder

Tabel IV.4
Fordeling af sygedage

		Gennemsnit		Samlet gennemsnit inden for gruppen
Akademikere	Mænd	3,2		4,2
	Kvinder	5,3
Kontorfunktionærer	Mænd	4,5		8,6
	Kvinder	9,6
Anm.: Tallene i figur IV.5 og i tabel IV.4 er ekskl. langtidssyge, dvs. ekskl. sygdomsperioder over 30 arbejdsdage. For årene 1998-2000 er antal medarbejdere beregnet som gennemsnittet af antallet ved udgangen af hvert kvartal. For 1997 er anvendt antal medarbejdere ansat ved årets udgang.

I 2000 holdt Finanstilsynets medarbejdere 163 barns 1. sygedag. Disse dage er fordelt på 51 medarbejdere. De 51 medarbejdere har i gennemsnit haft 3,2 barns 1. sygedag. Dagene er imidlertid ikke jævnt fordelt, idet knap 10 % af de 51 medarbejdere har afholdt 28,8 % af fraværet (8 eller flere barns 1. sygedag). Fordelingen mellem medarbejdergrupperne er også skæv, idet forholdsvis flere kontorfunktionærer end akademikere afholder barns 1. sygedag, ligesom væsentligt flere kvinder end mænd afholder barns 1. sygedag.

Nyt lønsystem

Det nye lønsystem, som blev indført i staten fra 1. januar 1998, er en integreret del af Finanstilsynets løn- og personalepolitik.

Ved udgangen af 2000 er knap 83 % af DJØF-fuldmægtiggruppen på nyt lønsystem, ligesom alle i DJØF-konsulentgruppen og HK(Samdata) er på nyt lønsystem.

Der er ikke indgået lønforsøg med de grupper, der ikke er omfattet af det nye lønsystem.

Tabel IV.5
AC-fuldmægtige fordelt på lønsystemer

2000	Gl. ordning		Nyt lønsystem
	antal	%	antal	%
AC-fuldmægtige	12	17,1	58	82,9

Efteruddannelse

I 2000 arbejdede en intern projektgruppe med at formulere et forslag til oprettelse af en Finanstilsynsskole. Inden udgangen af året lå et færdigt forslag, som blev godkendt til iværksættelse i 2001. Finanstilsynsskolen er modulopdelt i 3 hovedmoduler: fælles moduler, faglige moduler og frie moduler. Hvert af de 3 hovedmoduler er opdelt i mange undermoduler. Fælles- og fagmodulerne er hovedsagelig henvendt til nyansatte akademikere. Der undervises her dels af eksterne undervisere i mere generelle emner, som f.eks. forhandlingsteknik, lovteknik og sagsbehandling, dels af interne undervisere i Finanstilsynets egen lovgivning, praksis og metoder. En nyuddannet akademiker vil således have et intensivt undervisningsforløb over de første 3-4 års ansættelse begyndende med ca. 4 ugers efteruddannelse i det første ansættelsesår. Under de frie moduler bliver der udbudt forskellig undervisning hvert år, og denne kan være målrettet mod afgrænsede grupper af medarbejdere eller kan udbydes til alle medarbejdere. Fremover vil der under de frie moduler blive udbudt intern undervisning i al ny lovgivning inden for det finansielle område.

I 2000 blev der i gennemsnit anvendt 3 dage på direkte efteruddannelse pr. medarbejder. Dette tal omfatter eksternt udbudte kurser, intern undervisning, faglige seminarer samt udstationeringer. I 2000 var én medarbejder udstationeret i 3 måneder og én medarbejder i 3 uger. Finanstilsynet anvendte i 2000 et beløb, der svarer til 1,8 % af lønsummen på efteruddannelse. Finanstilsynets undervisningsaktivitet har været lavere end normalt, da en del af den interne undervisning ikke blev afholdt i 2000. Med oprettelsen af Finanstilsynsskolen stiger uddannelsesaktiviteten væsentligt i 2001.

Tabel IV.6
Kursusdage

	1997	1998	1999	2000
Akademiske medarbejdere	813	626	540	331
Kontorfunktionærer	613	467	100	115
I alt	1.426	1.093	640	446
Gennemsnitligt antal kursusdage pr. medarbejder	9	7	4	3

Underskrift og påtegning

Finanstilsynets underskrift
Finanstilsynet aflægger hermed virksomhedsregnskab og beretning for året 2000. Virksomhedsregnskabet er aflagt i henhold til aktstykke nr. 82 af 4. december 1996.

Økonomiministeriets påtegning
Påtegningen omfatter de dele af virksomhedsregnskabet, der svarer til det ordinære regnskab, jf. Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 20. december 1994 om statens regnskabsvæsen mv. § 9.