B I L A G 1

Resultatkontrakt 2001 - 2004

Indholdsfortegnelse

0. Indledning

Finanstilsynet skal bidrage til, at tilliden til den danske finansielle sektor bevares, både i samfundet og hos den enkelte, ved:

• at påse, at den finansielle lovgivning overholdes, herunder at forebygge eventuelle lovovertrædelser på særlige områder, bl.a. solvens- og likviditetsområderne
• at deltage i udformningen af den finansielle lovgivning
• at indsamle og formidle information om den finansielle sektor.

Finanstilsynet er en styrelse i Økonomiministeriet. Tilsynet udøver selvstændigt sin virksomhed inden for rammerne af den finansielle lovgivning og i overensstemmelse med denne resultatkontrakt og orienterer kun i sager af større politisk betydning departementet om sine afgørelser.

I tilknytning til Finanstilsynets virksomhed er oprettet Fondsrådet, Forsikringsrådet, Forsikringsmæglerudvalget og Pensionsmarkedsrådet. Finanstilsynet varetager sekretariatsfunktionen for disse råd og udvalg. Endvidere varetager tilsynet på særlige områder opgaver for Arbejdsministeriet, Socialministeriet og Erhvervsministeriet.

Finanstilsynets virksomhed afspejler udviklingen i omverdenen og i den finansielle sektor, og Finanstilsynet prioriterer sin indsats i overensstemmelse hermed. De centrale udviklingstræk i den danske finansielle sektor er:

• Sektoren præges af øget koncentration og koncerndannelser på tværs af sektorer og landegrænser.
• Øget internationalisering i form af grænseoverskridende aktiviteter og fusioner hen over landegrænser. Definitionen af det traditionelle hjemmemarked er under forandring.
• Den teknologiske udvikling betyder ændrede konkurrencevilkår, idet nye aktører får lettere adgang til de finansielle markeder.
• En gunstig konjunkturudvikling siden 1993 har givet sig udslag i en generelt set velkonsolideret finansiel sektor.
• Kapitalforvaltning er i stærk vækst og har udviklet sig til et centralt forretningsområde.
• Kapitalformidling via værdipapirmarkederne får stigende betydning.

Finanstilsynets målsætninger
Finanstilsynet ønsker at være respekteret for sin upartiskhed, sit høje faglige niveau samt sin hurtige og korrekte sagsbehandling. Dette sikres gennem jævnlige evalueringer og kvalitetsmålinger.

En del af tilsynets indsats for at leve op til denne målsætning er at overholde internationale standarder udstedt af Basel-Komiteen, IAIS, IOSCO, FESCO, IMF m.fl.

Finanstilsynet skal i de kommende år lægge øget vægt på formidling af information om den finansielle sektor som et middel til at styrke sektoren og tilliden til den. Endvidere skal Finanstilsynet i sin tilsynsvirksomhed og sit regelarbejde sætte fokus på effektive markeder, internationalisering og forbrugeraspekter.

Hensigten med den strategiske målsætning er:

• at styrke markedets rolle som disciplinerende faktor via øget gennemsigtighed
• at skærpe virksomhedsledelsernes opmærksomhed på deres risikoprofil
• at forbedre forbrugernes muligheder for at sammenligne virksomhedernes priser og produkter.

Resultatkontraktens struktur
Resultatkontrakten tager udgangspunkt i hvert af de hovedvirksomhedsområder, som Finanstilsynet arbejder med inden for sit virksomhedsgrundlag, dvs.

• Tilsynsvirksomhed
• Reguleringsvirksomhed
• Informationsvirksomhed
• Intern administration.

Finanstilsynet har følgende 8 faglige hovedmål:

1. Løbende overvågning
2. Undersøgelser af virksomheder under tilsyn
3. Generelle tilsynssager, herunder forsikringsråd, fondsråd og pensionsmarkedsråd
4. Regelarbejde og ministerbetjening
5. Internationalt arbejde
6. Udviklingsarbejde
7. Informationsvirksomhed
8. Generel ledelse og administration samt personaleudvikling.

Flere af disse faglige hovedmål er tværgående i forhold til virksomhedsgrundlaget, f.eks. udviklingsarbejde og internationalt arbejde. I kontrakten kan et fagligt hovedmål derfor være henført til flere virksomhedsområder.

Informationsvirksomhed er både et virksomhedsområde og et fagligt hovedmål. Det er valgt at behandle informationsvirksomheden som et hele i stedet for at fordele det faglige hovedmål på flere virksomhedsområder. Informationsvirksomhed er underopdelt i information om den finansielle sektor og information om Finanstilsynet og dets virksomhed.

Sammenhængen mellem virksomhedsgrundlaget og de faglige hovedmål er illustreret i bilag I på side 85.

1. Tilsynsvirksomhed

Tilsynsvirksomheden er opdelt i et virksomhedstilsyn og et markedstilsyn, som omfatter et særligt tilsyn med virksomhederne på værdipapirmarkederne og løbende overvågning af øvrige markedsdeltagere.

Finanstilsynet deltager ikke i ledelsen af de finansielle virksomheder og giver ikke anbefalinger eller henstillinger til enkelte finansielle virksomheder. Det er den enkelte virksomheds ledelse, der er ansvarlig for virksomhedens drift og overholdelse af den finansielle lovgivning.

Finanstilsynets opgave er at påse, at den finansielle lovgivning overholdes og at søge at forhindre eventuelle lovovertrædelser. Det sidste sker bl.a. ved, at ledelsen i en virksomhed gøres opmærksom på, hvis mindre ændringer i virksomhedens forhold vil indebære lovovertrædelser.

Den øgede koncerndannelse i den finansielle sektor, herunder dannelse af finansielle konglomerater med selskaber, der driver forskellige former for finansiel virksomhed, samt virksomhedernes stigende adgang til at anvende egne (interne) risikomodeller til kapitaldækning, indebærer et mere individuelt tilsyn med de finansielle virksomheder og koncerner.

Uden for sit normale virkeområde skal Finanstilsynet være forberedt på - efter anmodning fra Økonomiministeriet - at kunne medvirke til at udnytte de begrænsede muligheder, der er for at undgå en betalingsstandsning i nødlidende finansielle virksomheder.

1.1. Virksomhedstilsyn
Foruden grænseoverskridende virksomhed fra - og filialer af finansielle virksomheder fra andre lande inden for EU er det kun virksomheder, som er oprettet i henhold til lovgivningen eller godkendt af Finanstilsynet, der har tilladelse til at drive finansiel virksomhed i Danmark. Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse på grund af

1)manglende økonomisk styrke
2)ledelsens manglende egnethed eller hæderlighed
3)grove eller gentagne lovovertrædelser.

Nye tilladelser gives kun til virksomheder, hvor Finanstilsynet vurderer, at risikoen for, at tilladelsen må inddrages igen, er lav.

Tilsynet med de finansielle virksomheder foregår på grundlag af indberetninger fra de finansielle virksomheder og deres revisorer samt gennem undersøgelser på stedet.

Formålet med det løbende tilsyn er at vurdere, om de finansielle virksomheder opfylder betingelserne for at bevare deres tilladelse. Risikoen for, at Finanstilsynet inddrager en tilladelse, består af en generel risiko for den pågældende virksomhedstype og en specifik risiko for den enkelte virksomhed.

Den generelle risiko er i vid udstrækning bestemt af de områder, som den pågældende type af finansiel virksomhed har adgang til at drive forretning indenfor. Den specifikke risiko i den enkelte virksomhed er bestemt af de risici, virksomheden løber, ledelsens egnethed og hæderlighed samt virksomhedens økonomiske styrke.

Tilsynet med den enkelte virksomhed kan enten være almindeligt eller skærpet. Det almindelige tilsyn er bestemt af den generelle risiko for branchen samt virksomhedens betydning for den øvrige finansielle sektor. Virksomheder, hvor den specifikke risiko for, at tilladelsen bliver inddraget, er højere end “lav”, er underkastet skærpet tilsyn.

Oversigt over den generelle risiko
Pengeinstitutter	Høj
Genforsikringsselskaber	Over middel
Fonds- og børsmæglerselskaber	Over middel
Visse kreditinstitutter	Over middel
Realkreditinstitutter	Middel
Skadesforsikringsselskaber (1)	Middel
Livsforsikringsselskaber	Under middel
Fondsbørser, værdipapircentraler m.v.	Under middel
Tværgående pensionskasser (2)	Lav
Firmapensionskasser	Lav
Investeringsforeninger (3)	Meget lav
1. Inkl. AES
2. Inkl. ATP
3. Inkl. LD

Forholdet mellem de risici, som virksomheden løber, og dens økonomiske styrke, er i det følgende betegnet risikoprofil. Den finansielle virksomhed kan løbe to typer af risici: For det første risici knyttet til de aktiviteter og risikoområder, som virksomheden driver forretning indenfor, og for det andet risici forbundet med håndteringen af disse risici. Risici skal vægtes ud fra deres mulige og sandsynlige påvirkning af årets resultat (solvens) og ændring i likvide beholdninger (likviditet).

Der er således en sammenhæng mellem en virksomheds risikoprofil og dens generelle og specifikke risiko.

1.1.1. Løbende overvågning (Hovedmål 1)

Principper
Tilsynet med de finansielle virksomheder kan grundlæggende inddeles i to typer af aktiviteter:

1)Vurdering af indberetninger fra virksomhederne
2)Undersøgelser på stedet.

Formålet er i begge tilfælde at kontrollere, om virksomheden overholder lovgivningen (med fokus på, om betingelserne for at opretholde tilladelsen fortsat er opfyldt) – samt at vurdere virksomhedens risikoprofil.

Indberetninger skal derudover bidrage til en bedre vurdering af, hvor tilsynsindsatsen skal prioriteres, ligesom de danner grundlag for Finanstilsynets information om de finansielle virksomheder og markeder.

4-årige målsætninger

• Indberetninger fra de finansielle virksomheder skal i højere grad indeholde oplysninger om virksomhedernes risikoprofil, dvs. forholdet mellem de risici, virksomhederne påtager sig, og deres økonomiske styrke.
• Finanstilsynet skal videreudvikle sine metoder til årligt at vurdere den enkelte virksomheds risikoprofil.
• For hver virksomhedstype skal Finanstilsynet fortsat arbejde med at identificere de risikoområder, der tilsammen har betydning for den enkelte virksomheds risikoprofil. Målsætningen er at kunne vurdere, om en virksomhed har en væsentlig højere risikoprofil end andre virksomheder af samme type. En væsentlig del af virksomhedens samlede risikoprofil vil være bestemt af ledelsens egnethed og hæderlighed, herunder evner og vilje til at styre virksomheden inden for de væsentlige risikoområder.
• Alle typer af løbende indberetninger skal gennemgås for at sikre, at indberetninger, der ikke er nødvendige for, at tilsynet kan leve op til sit virksomhedsgrundlag, afskaffes.
• Alle løbende skema-indberetninger til tilsynet skal ske elektronisk.

Resultatkrav 2001

1. 80 % af sagerne inden for hovedgruppen Specifikke tilsynssager skal overholde følgende krav:
   • Brevbesvarelsestiden på 1. og efterfølgende akter må ikke overstige 25 arbejdsdage.
   • Sagsbehandlingstiden må ikke overstige 30 arbejdsdage. Der ses bort fra perioden mellem en udgående og en indgående høringsakt.
   
   Følgende sagsgrupper er på grund af deres karakter undtaget fra resultatkravet:
   • Undersøgelser
   • Regnskabsindberetninger.
   
   
2. Inden 25 arbejdsdage efter modtagelsen skal alle aktuarberetninger prioriteres på grundlag af læsning af det indledende afsnit. Behandlingen skal være afsluttet efter i alt 120 arbejdsdage. Inden udgangen af 2001 skal der udarbejdes en evaluering af systemet.
   
   
3. Inden 25 arbejdsdage skal alle revisionsprotokollater gennemgås med henblik på at identificere de revisionsprotokollater, som kræver yderligere behandling. Behandlingen skal være afsluttet efter senest 120 arbejdsdage.
   
   
4. 85 % af sagerne inden for sagsgruppen Stiftelse og vedtægter skal overholde følgende krav:
   • Brevbesvarelsestiden på 1. og efterfølgende akter må ikke overstige 25 arbejdsdage.
   • Sagsbehandlingstiden må ikke overstige 120 arbejdsdage. Der ses bort fra perioden mellem en udgående og en indgående høringsakt.
   
   Følgende sagsgrupper er på grund af deres karakter undtaget fra resultatkravet:
   • Stiftelse og vedtægter vedrørende investeringsforeninger
   • Stiftelse, koncession og vedtægter vedrørende forsikringsmæglere.
   
   

1.1.2. Undersøgelser af institutter under tilsyn (Hovedmål 2)

Principper
Undersøgelser på stedet anvendes først og fremmest på områder, hvor det er vanskeligt at udarbejde indberetninger, eller når der er tvivl om indberetningernes pålidelighed.

Virksomheder, som er under almindeligt tilsyn, bør som udgangspunkt ikke undersøges oftere, end det er nødvendigt som følge af virksomhedens generelle risiko eller dens betydning for den øvrige finansielle sektor. For at sikre indberetningernes pålidelighed skal ingen dansk finansiel virksomhed dog være sikker på ikke at blive undersøgt.

For hver virksomhedstype skal der løbende foretages en vurdering af (fastsættes en grænse for), hvornår den enkelte virksomhed har en vis betydning for den øvrige finansielle sektor.

For hver virksomhedstype skal tilsynet identificere de væsentligste risikoområder og kunne foretage en undersøgelse af, om den enkelte virksomhed foretager grove eller gentagne lovovertrædelser, som kan give anledning til, at tilladelsen inddrages.

Risikoområder i de finansielle virksomheder er følgende:

• Kreditrisiko
• Markedsrisiko
• Ejendomsrisiko
• Forsikringsrisiko (tegningsrisiko)
• Genforsikringsrisiko (selvbeholdningsrisiko)
• Kapitalstrukturrisiko
• Skatterisiko
• Koncernrisiko
• Kapitalforvaltningsrisiko.

Finanstilsynet fører et risikobaseret tilsyn. Det betyder, at undersøgelsesindsatsen prioriteres i forhold til de risici, der kan føre til, at den enkelte finansielle virksomhed får sin tilladelse inddraget. Finanstilsynet kan derigennem sætte færre ressourcer ind på at undersøge virksomheder, hvor Finanstilsynet vurderer, at der er lav risiko for, at tilladelsen må inddrages.

Undersøgelser skal derudover i videst mulig udstrækning være baseret på stikprøvekontrol. Det betyder, at Finanstilsynet skal anvende lige netop den tid, det tager for at kunne foretage en begrundet vurdering af, om virksomheden på det pågældende risikoområde begår gentagne eller grove lovovertrædelser eller har en risikoprofil, der kan bringe tilladelsen i fare.

Stikprøvens omfang skal være bestemt af den risikovurdering, som Finanstilsynet har foretaget forinden. Hvis risikovurderingen viser en relativ stor sandsynlighed for at finde gentagne eller grove lovovertrædelser – eller en risikoprofil, der kan bringe tilladelsen i fare – gennemføres som udgangspunkt en større undersøgelse. Omvendt gennemføres en mindre undersøgelse, hvis risikovurderingen viser en relativ lille sandsynlighed for at finde noget sådant.

Hvis der under forløbet af en undersøgelse er grundlag for at konkludere, at den risikovurdering, som Finanstilsynet har foretaget inden undersøgelsen, ikke er korrekt, skal undersøgelsen – afhængig af om risikoen nu vurderes at være lavere eller højere – indskrænkes eller udvides.

Denne fremgangsmåde giver Finanstilsynet mulighed for at kontrollere sine metoder til vurdering af en virksomheds risiko før en undersøgelse.

Undersøgelse af en dansk finansiel virksomhed omfatter også om nødvendigt filialer og finansielle datterselskaber i udlandet.

4-årige målsætninger

• Det skal sikres, at virksomheder, der har en generel risiko, som er middel eller derover, og er af en vis betydning for den øvrige finansielle sektor, får undersøgt alle deres væsentligste risikoområder mindst hver fjerde år (almindeligt undersøgelsesprogram).
• For de største af disse virksomheder (koncerner) skal samtlige risikoområder ikke undersøges samtidigt. I stedet skal der undersøges mindst ét risikoområde hvert år (særligt undersøgelsesprogram).
• Det skal sikres, at virksomheder med en risikoprofil, der vurderes at kunne bringe tilladelsen i fare, undersøges én gang årligt. Undersøgelsen skal gennemføres med fokus på det risikoområde, der er årsag til den højere risikoprofil (udvidet undersøgelsesprogram).
• Det skal sikres, at et antal virksomheder hvert år udtages tilfældigt til undersøgelse (forebyggende undersøgelsesprogram).

Resultatkrav 2001

1. Undersøgelsesplanen for 2001 gennemføres. Undersøgelser skal gennemføres med høj kvalitet og overensstemmelse med fastlagte forretningsgange. Hvis der sker omprioritering i undersøgelsesplanen, anses planen for overholdt, såfremt niveauet for undersøgelser er fastholdt.
2. Inden undersøgelsesplanen for 2002 udarbejdes, skal der udarbejdes en risikovurdering med henblik på at vurdere, hvilke institutter og hvilke risikoområder i de pågældende institutter der skal undersøges. Risikovurderingen skal indarbejdes i undersøgelsesplanen.

1.1.3. Generelle tilsynssager (Hovedmål 3)

Principper
Finanstilsynet skal være respekteret for sin upartiskhed, sit høje faglige niveau samt sin hurtige og korrekte sagsbehandling.

4-årig målsætning

• Offentligheden og den finansielle sektor skal have større indsigt i, hvad der får Finanstilsynet til at reagere og stille krav til de finansielle virksomheder, herunder i forbindelse med at give tilladelse til at drive finansiel virksomhed (krav til ledelsens egnethed og hæderlighed etc.) og konkrete afgørelser.

Resultatkrav 2001

1. 80 % af sagerne inden for hovedgruppen Generelle tilsynssager skal overholde følgende krav:
   • Brevbesvarelsestiden på 1. og efterfølgende akter må ikke overstige 25 arbejdsdage.
   • Sagsbehandlingstiden må ikke overstige 30 arbejdsdage. Der ses bort fra perioden mellem en udgående og en indgående høringsakt.
   
   
   Følgende sagsgruppe er på grund af sin karakter undtaget fra resultatkravet:
   • Udvalgsarbejde.

1.1.4. Internationalt arbejde (Hovedmål 5)

Principper
Internationaliseringen styrker behovet for samarbejde med tilsynsmyndighederne i andre lande, både direkte og gennem de internationale organisationer. Dertil kommer, at international regulering og tilsynsstandarder får stigende betydning for den finansielle sektor i Danmark.

I takt med, at finansielle koncerner, der opererer og har virksomheder i flere lande, vokser i betydning, er det konsoliderede tilsynsansvar med danske finansielle virksomheder i øget omfang overtaget af udenlandske tilsynsmyndigheder, ligesom Finanstilsynet i øget omfang har fået det konsoliderede tilsynsansvar for udenlandske finansielle virksomheder, der indgår i en dansk finansiel koncern. Af hensyn til overvågningen af de finansielle virksomheders aktiviteter og risikoprofil er et øget tilsynssamarbejde derfor nødvendigt.

4-årige målsætninger

• Koncernovervågning og tilsynssamarbejde skal konkret styrkes i forbindelse med grænseoverskridende finansielle fusioner.
• Memorandum of Understanding (MoU)-aftaler, som tilsynet indgår med udenlandske tilsynsmyndigheder, skal udbygges i takt med internationaliseringen med henblik på at lette adgangen til oplysninger om og undersøgelser af danske finansielle virksomheders udenlandske enheder.
• MoU-aftaler skal som standard udvides med et kapitel om udveksling af statistik for grænseoverskridende virksomhed.
• Finanstilsynet skal løbende arbejde for konvergens af international tilsynspraksis.

Resultatkrav 2001

1. Forud for deltagelse i internationale møderækker af særlig betydning skal der foreligge en skriftlig plan. Forud for hvert møde skal det vurderes, om planen skal revideres.
   
   Hvert kontor udarbejder en oversigt over, hvilke internationale arbejdsgrupper m.v. af særlig betydning som kontoret deltager i.

1.1.5. Udviklingsarbejde (Hovedmål 6)

Principper
Finanstilsynet skal til enhver tid anvende de bedste metoder og højeste standarder i forbindelse med tilsynsvirksomheden. Dette kræver et stadigt udviklingsarbejde, så Finanstilsynet kan være ajour med udviklingen på de finansielle markeder.

Finanstilsynet skal have tilstrækkeligt kendskab til udviklingen i den finansielle sektor til at kunne forstå drivkræfterne bag den – herunder at forstå årsagerne til den risikoprofil, der er i de enkelte virksomheder.

4-årige målsætninger

• For hver type af finansielle virksomheder skal der fortsat udvikles og vedligeholdes metoder til at vurdere den specifikke risiko for den enkelte virksomhed. Metoderne skal i størst muligt omfang være de samme for de forskellige typer af virksomheder.
• For virksomheder eller koncerner, som i kraft af deres art og størrelse ikke kan sammenlignes med andre danske virksomheder eller koncerner, skal tilsynet kunne tage stilling til, om de pågældende virksomheders risikoprofil afviger fra deres internationale konkurrenters.

Resultatkrav 2001

1. Projekt om gennemgang af regler på kreditrisikoområdet i hele tilsynslovgivningen med henblik på en harmonisering.
   
   Resultatkrav: Inden udgangen af 3. kvartal 2001 skal der udarbejdes en rapport/et notat, hvori de væsentligste regler på kreditrisikoområdet i den finansielle lovgivning gennemgås, og behovet for en harmonisering vurderes.
   
   
2. Projekt om gennemgang af internationale tilsynsstandarder.
   
   Resultatkrav: Der skal udarbejdes rapporter på følgende områder:
   • Kreditinstitutområdet
   • Forsikringsområdet
   • Værdipapir- og børsområdet
   • Betalings- og værdipapirafviklingssystemer
   • Regnskabsområdet.
   
   På grundlag af delrapporterne udarbejdes en samlet rapport.
   
   Projektet skal være færdigt senest 15. august, således at konklusionerne eventuelt kan indgå i lovprogrammet og den interne budgettering for 2002.

1.2. Markedstilsyn
Samfundet har en væsentlig interesse i effektiv formidling af kapital via værdipapirmarkedet.

Fondsrådet og Finanstilsynet skal virke for et velfungerende dansk værdipapirmarked, som har en sådan effektivitet, gennemskuelighed og konkurrencedygtighed, at det er attraktivt for udstedere, investorer og værdipapirhandlere, og som lever op til internationale standarder.

Tilliden til markedet baseres på, at udstederen lever op til sine oplysningsforpligtelser, herunder at udstederen aflægger retvisende, relevante og pålidelige regnskaber, og at der ikke foregår insider-handel eller kursmanipulation.

1.2.1. Løbende overvågning (Hovedmål 1)

Principper
Tilsynet bidrager til en effektiv prisfastsættelse på værdipapirmarkederne bl.a. ved at modvirke kursmanipulationer og insider-handel. Potentielle lovovertrædere, som den tekniske udvikling har givet nye muligheder, skal afskrækkes gennem fortsat skærpet overvågning af værdipapirmarkedet. Den skærpede overvågning skal være kendt af markedsdeltagerne.

Rollen som børstilsyn indebærer tilsyn med markedet og med markedsdeltagerne.

4-årig målsætning

• EU’s regnskabsstrategi forudsætter, at der foretages en kontrol af, om alle børsnoterede virksomheder overholder regnskabsreglerne. Det skal sikres, at denne opgave løses.

Resultatkrav 2001

1. 80 % af sagerne inden for hovedgruppen Specifikke tilsynssager skal overholde følgende krav:
   • Brevbesvarelsestiden på 1. og efterfølgende akter må ikke overstige 25 arbejdsdage.
   • Sagsbehandlingstiden må ikke overstige 30 arbejdsdage. Der ses bort fra perioden mellem en udgående og en indgående høringsakt.
   
   Følgende sagsgrupper er på grund af deres karakter undtaget fra resultatkravet:
   • Undersøgelser
   • Regnskabsindberetninger.
   
   
2. I 80 % af sagerne om insiderhandel og kursmanipulation skal der inden 120 arbejdsdage være truffet beslutning om, hvorvidt sagen skal overgives til politiet.

1.2.2. Generelle tilsynssager (Hovedmål 3)

Principper
Som sekretariat for Fondsrådet arbejder Finanstilsynet for at øge både konkurrencen og likviditeten på værdipapirmarkedet. Finanstilsynet støtter anvendelsen af internationale regnskabsstandarder og andre standarder om afgivelse af oplysninger.

4-årig målsætning

• Lovgivningen og dermed grundlaget for Fondsrådets og tilsynets arbejde bygger implicit på ideen om nationale værdipapirmarkeder og et nationalt tilsyn. En mulig udvikling er, at handlen med danske værdipapirer om få år ikke foretages i Danmark, eller at kun de mindste selskaber vil være noteret i Danmark. Tilsynet skal udarbejde et strategisk grundlag for det fremtidige børstilsyn.

Resultatkrav 2001

1. 80 % af sagerne inden for hovedgruppen Generelle tilsynssager skal overholde følgende krav:
   • Brevbesvarelsestiden på 1. og efterfølgende akter må ikke overstige 25 arbejdsdage.
   • Sagsbehandlingstiden må ikke overstige 30 arbejdsdage. Der ses bort fra perioden mellem en udgående og en indgående høringsakt.
     
     
   Følgende sagsgruppe er på grund af sin karakter undtaget fra resultatkravet:
   • Udvalgsarbejde.

1.2.3. Internationalt arbejde (Hovedmål 5)

Principper
Internationaliseringen af værdipapirhandlen styrker behovet for samarbejde med tilsynsmyndighederne i andre lande. Tilsynet deltager i FESCO og FESCOPOL og har et veletableret samarbejde med børstilsyn i de andre EU-lande. Effektiviteten i markedet fastholdes eller styrkes ved at modvirke “tilsyns-arbitrage” (at handlen flytter ind under det svageste tilsyn).

4-årig målsætning

• I takt med, at det danske værdipapirmarked indgår i grænseoverskridende børssamarbejde, skal der udarbejdes grænseaftaler med de respektive landes børstilsyn.

Resultatkrav 2001

1. Forud for deltagelse i internationale møderækker af særlig betydning skal der foreligge en skriftlig plan. Forud for hvert møde skal det vurderes, om planen skal revideres.
   
   Hvert kontor udarbejder en oversigt over, hvilke internationale arbejdsgrupper m.v. af særlig betydning som kontoret deltager i.

1.2.4. Udviklingsarbejde (Hovedmål 6)

Principper
Tilsynet vil i videst muligt omfang benytte sig af elektroniske indberetninger.

4-årig målsætning

• Finanstilsynet skal i takt med udviklingen i handelsmønstrene på værdipapirhandelsmarkedet tilpasse sine metoder til at efterforske sager om kursmanipulation og insider-handel.

Resultatkrav 2001

1. Projekt om gennemgang af internationale tilsynsstandarder.
   
   Resultatkrav: Der skal udarbejdes rapporter på følgende områder:
   • Kreditinstitutområdet
   • Forsikringsområdet
   • Værdipapir- og børsområdet
   • Betalings- og værdipapirafviklingssystemer
   • Regnskabsområdet.
   
   På grundlag af delrapporterne udarbejdes en samlet rapport.
   
   Projektet skal være færdigt senest 15. august, således at konklusionerne eventuelt kan indgå i lovprogrammet og den interne budgettering for 2002.

2. Reguleringsvirksomhed

Finanstilsynet deltager i udformningen af den finansielle lovgivning og udsteder administrative forskrifter. Tilsynet rådgiver Økonomiministeriet om snitfladerne til anden lovgivning.

2.1. Generelle tilsynssager (Hovedmål 3)

Principper
Finanstilsynet skal forholde sig til anden tilstødende lovgivning, som kan have betydning for de finansielle virksomheder eller tilsynet med disse.

4-årige målsætninger

• Finanstilsynet skal videreudvikle og vedligeholde interne ekspertisecentre for skatte-, register-, forbruger- og konkurrencelovgivning vedrørende den finansielle sektor.
• Finanstilsynet skal etablere et internt ekspertisecenter for statsstøtte til finansielle virksomheder.

Resultatkrav 2001

1. 80 % af sagerne inden for hovedgruppen Generelle tilsynssager skal overholde følgende krav:
   • Brevbesvarelsestiden på 1. og efterfølgende akter må ikke overstige 25 arbejdsdage.
   • Sagsbehandlingstiden må ikke overstige 30 arbejdsdage. Der ses bort fra perioden mellem en udgående og en indgående høringsakt.
   Følgende sagsgruppe er på grund af sin karakter undtaget fra resultatkravet:
   • Udvalgsarbejde.

2.2. Regelarbejde og ministerbetjening (Hovedmål 4)

Principper
Den finansielle lovgivning bør fremtidssikres gennem rammelovgivning med tilhørende bekendtgørelser. Lovgivningen bør harmoniseres så meget, det er muligt og hensigtsmæssigt.

Den finansielle lovgivning bør være nødvendig og afstemt med tilstødende lovgivning.

Den internationale regelskabelse, bl.a. på EU-niveau, foregår i samarbejde med andre tilsynsmyndigheder.

Ministerbetjening og betjening af råd skal være hurtig og af høj kvalitet.

4-årige målsætninger

• Finanstilsynet skal bidrage til, at lovgivningen løbende tilpasses i lyset af markeds- og strukturudviklingen. Endvidere skal Finanstilsynet bidrage til, at de finansielle tilsynsregler er “up-to-date” som følge af udviklingen af nye finansielle forretningsområder eller internationaliseringen.
• Finanstilsynet skal - under forudsætning af, at den nødvendige hjemmel tilvejebringes - udstede regler om redelig forretningsskik og god praksis med henblik på at sikre, at forbrugerne ikke behandles urimeligt. Reglerne skal endvidere bidrage til øget gennemsigtighed og sammenlignelighed i de finansielle produkter samt fastlægge et generelt højt niveau for virksomhedernes information til kunderne.
• Finanstilsynet skal arbejde for, at forbrugerinteresser i højere grad inddrages i forbindelse med udarbejdelsen af nye regelsæt.
• Regnskabsreglerne bør bygge på de samme principper for alle typer af finansielle virksomheder. Arbejdet sker under hensyntagen til EU’s regnskabsstrategi og dermed inden for rammerne af IASC framework. Værdiansættelsesregler bør i videst mulig udstrækning bygge på markedsværdier.
• Regnskabsregler skal bidrage til en relevant og retvisende måling af de finansielle virksomheders økonomiske styrke. Solvensregler skal sikre, at kapitalgrundlaget er tilstrækkeligt i forhold til de risici, virksomhederne påtager sig.
• Der skal udarbejdes regler om offentliggørelse af flyttegebyrer og indtrædelsesomkostninger på liv- og pensionsområdet.
• De finansielle virksomheder skal pålægges at offentliggøre forbrugerrelaterede nøgletal.
• Der skal udarbejdes krav om offentliggørelse af målsætninger for egenkapitalforrentning i livsforsikringsselskaber og krav om offentliggørelse af realiseret egenkapitalforrentning.

Resultatkrav 2001

1. Det 4-årige lovprogram af 1. februar 2001 gennemføres i overensstemmelse med den fastlagte tidsplan for 2001.
   
   
2. De prioriterede bekendtgørelser, jf. plan af 1. februar 2001, skal udstedes i 2001.
   
   
3. Lovbekendtgørelser skal udstedes senest 3 måneder efter en lovs vedtagelse.
   
   
4. Finanstilsynets bidrag til lovprogrammet, lovforslag og besvarelse af folketingsspørgsmål til alm. del skal være af god kvalitet, være umiddelbart anvendelige og forståelige, samt udarbejdes inden for tidsfristen. Kvalitetsmålinger skal gennemføres med et gennemsnit på mindst 3.
   
   
5. Krav om offentliggørelse af målsætninger for egenkapitalforrentningen i livsforsikringsselskaber og krav om offentliggørelse af realiseret egenkapitalforrentning.
   
   Delmål for 2001:
   • overvejelser om rammerne for regelsættet (bekendtgørelser)
   • definition af mål for egenkapitalforrentning
   • overvejelser om forholdet til kontributionsprincippet
   • drøftelser med branchen.
   
   Inden 1. oktober 2001 afgives et statusnotat på baggrund af arbejdet. Projektet er afhængig af, at arbejdet i Markedsværdiudvalget udvikler sig efter planen.
   
   
6. Offentliggørelse af livsforsikringsselskabers aktiebesiddelser og kapitalandele på selskabsniveau i forbindelse med årsregnskabet.
   
   Inden 1. oktober 2001 skal der udarbejdes et forslag om krav til offentliggørelsen, som kan drøftes med branchen.

2.3. Internationalt arbejde (Hovedmål 5)

Principper
Reguleringsarbejdet er stærkt påvirket af EU-regulering og anden international regelskabelse (IAIS, Basel-Komiteen etc.). Finanstilsynet deltager aktivt i arbejdet med udformning af disse regler.

Finanstilsynet skal i højere grad prioritere sin indsats i internationale fora. Hovedindsatsen lægges på de områder, hvor betydningen for dansk lovgivning og den danske finansielle sektor er størst, og/eller på de områder, hvor mulighederne for indflydelse er størst. Indsatsen minimeres, hvor disse betingelser ikke er opfyldt.

4-årig målsætning

• På værdipapirområdet skal tilsynet følge udviklingen inden for fjernhandel, især handel på tværs af landegrænser. Det skal konkret vurderes, om der er behov for tilpasninger af regelgrundlaget af hensyn til overvågningen af fjernhandel.

Resultatkrav 2001

1. Forud for deltagelse i internationale møderækker af særlig betydning skal der foreligge en skriftlig plan. Forud for hvert møde skal det vurderes, om planen skal revideres.
   
   Hvert kontor udarbejder en oversigt over, hvilke internationale arbejdsgrupper m.v. af særlig betydning som kontoret deltager i.
   
   
2. Forberedelse af det danske EU-formandskab i efteråret 2002.
   
   Opgaven under formandskabet vil være at gennemføre de forslag, der indgår i handlingsplanen for de finansielle markeder. Finanstilsynet udarbejder inden den 1. februar 2001 en handlingsplan over de opgaver, som tilsynet skal varetage i løbet af 2001 som forberedelse til det danske EU-formandskab i efteråret 2002. Handlingsplanen skal indeholde:
   • En oversigt over de forslag, som forventes drøftet under det danske formandskab. Oversigten skal indeholde en prioritering af/strategi for gennemførelsen af de enkelte forslag.
   • Herunder en oversigt over, hvor i beslutningsprocessen de forslag, som forventes drøftes, forventes at befinde sig under det svenske, belgiske og spanske formandskab.
   
   Handlingsplanen revideres løbende med en stigende detaljeringsgrad, efterhånden som det danske formandskab rykker nærmere. Oversigten og tidsplanen revideres første gang senest 15. juli 2001. Der foretages herefter en tilsvarende opdatering efter hvert formandsskifte.
   
   
3. Der udarbejdes et system til kvalitetsmålinger af direktivarbejde. Kvalitetsmålingssystemet sættes i værk 2002.

2.4. Udviklingsarbejde (Hovedmål 6)

4-årig målsætning

• Finanstilsynet skal i de kommende år arbejde på at styrke forbrugernes stilling på det finansielle område.

Resultatkrav 2001

1. Åbenhed om aktiebesiddelser.
   
   Finanstilsynet deltager i departementets arbejdsgruppe vedrørende åbenhed om aktiebesiddelser og bidrager i den forbindelse med sekretariatsbistand.
   
   
2. Projekt om tilsynets tavshedspligt, del 2.
   
   På grundlag af beskrivelsen af Finanstilsynets tavshedspligt, del 1
   • analyseres Finanstilsynets praksis i forbindelse med offentliggørelse af informationer om tilsynets virksomhed,
   • udbygges del 1 med henblik på opbygning af en praktisk vejledning om tilsynets praksis med hensyn til offentliggørelse/udlevering af fortrolige oplysninger,
   • beskrives og analyseres de tilsvarende nordiske regelsæt, forarbejder og praksis i forbindelse med offentliggørelse af information,
   • udarbejdes forslag til metoder til at offentliggøre oplysninger.
   
   
   Resultatkrav: Projektet færdiggøres inden 1. oktober.
   
   
3. Projekt om "god skik"
   
   Projektet er en opfølgning på forslaget om, at Finanstilsynet kan udstede retningslinier, som udfylder begrebet “god skik”. Det skal indgå i overvejelserne, hvordan retningslinierne kan bidrage til, at de finansielle virksomheder handler forsvarligt og ikke misbruger deres økonomiske styrke til at give forbrugerne en urimelig behandling.
   
   Rapporten skal:
   • afdække behovet for retningslinier
   • komme med oplæg til prioritering af, hvilke emner der skal indgå i retningslinierne.
   
   
   Resultatkrav: Rapporten afleveres senest 1. oktober.
   
   
4. Sidestillelse af pant i fast ejendom med offentlig garanti.
   
   Projektet skal afklare, om realkreditinstitutter skal kunne yde lån på basis af offentlige garantier.
   
   Resultatkrav: Senest 1. april 2002 afleveres en endelig rapport. 1. oktober 2001 afleveres en statusrapport.
   
   
5. Markedsværdier i livsforsikring
   
   Arbejdet udmøntes i en eller flere rapporter samt udarbejdelse af flere retsforskrifter.
   
   Delmål for 2001:
   • Regler for værdiansættelse af forpligtelserne (detaljeret udmøntning af de i 2000 fastsatte principper)
   • Overvejelser vedrørende genkøbsproblematik
   • Overvejelser om bonusopgørelse og -politikker
   • Fastsættelse af regnskabsregler (bekendtgørelse).
   
   Inden 1. oktober 2001 afgives et statusnotat på baggrund af arbejdet.

3. Informationsvirksomhed

Finanstilsynet skal i de kommende år lægge øget vægt på formidling af information om den finansielle sektor som et middel til at styrke sektoren og tilliden til den.

Informationen retter sig både mod virksomhedernes ledelse, forbrugere og professionelle kunder og investorer.

3.1 Information om den finansielle sektor (Hovedmål 7)

Principper
Det kan være vanskeligt for kunder og investorer at vurdere den enkelte virksomheds risikoprofil. Dette forhold kan virke konkurrencebegrænsende mellem de finansielle virksomheder. Finanstilsynet skal modvirke dette gennem en øget formidling af sammenlignelig information om virksomhedernes risikoprofil. Finanstilsynet skal samtidig gennem en øget formidling af tværgående information om de finansielle virksomheder bidrage til at skærpe opmærksomheden hos ledelsen i en virksomhed, der har en risikoprofil, der er højere end andre virksomheder af samme type.

Formidlingen og kvaliteten af risikooplysninger om de finansielle virksomheder og om det finansielle marked skal tilpasses den øgede koncerndannelse og de øgede grænseoverskridende aktiviteter, f.eks. når forskellige virksomhedstyper og forretningsområder lægges sammen i en finansiel koncern.

Tilpasning og udvikling af regnskabsregler (herunder værdiansættelsesregler) og informationspolitik kan ikke ses isoleret fra hinanden. Krav om informative regnskaber er ligeså vigtige som selve formidlingen af oplysninger om de finansielle virksomheder. Regnskaberne skal være retvisende, relevante, pålidelige og gennemsigtige. Relevant regnskabsinformation er information, der gør en forskel for interessenterne i en beslutningssituation.

4-årige målsætninger

• For at øge gennemsigtigheden i den finansielle sektor skal der tilvejebringes øget elektronisk adgang til alle ikke-tavshedsbelagte oplysninger (dvs. som hovedregel enten anonymiserede eller offentliggjort af virksomheden selv). Det skal herigennem være muligt i øget omfang at sammenligne nøgletal og andre oplysninger fra de enkelte finansielle virksomheder.
• På Finanstilsynets hjemmeside skal der via links til relevante hjemmesider, f.eks. private ankenævn, gives forbrugerne generel vejledning om klagemuligheder m.v.
• På Finanstilsynets hjemmeside skal der være lettilgængelig information samt links til relevante oplysninger for de offentligt udpegede repræsentanter i bestyrelserne i de finansielle virksomheder.
• Flyttegebyrer og indtrædelsesomkostninger på liv- og pensionsområdet skal offentliggøres.
• De finansielle virksomheder skal pålægges at offentliggøre forbrugerrelaterede nøgletal.
• Regnskabstal til markedet skal formidles hurtigere, dvs. tidsfrister for aflæggelse af regnskab skal forkortes.
• Målsætninger for egenkapitalforrentning i livsforsikringsselskaber og krav om offentliggørelse af realiseret egenkapitalforrentning skal offentliggøres.
• For hver art af finansielle virksomheder skal der videreudvikles nøgletal, der afspejler den enkelte virksomheds risikoprofil.
• Der skal udvikles forbrugerrettede nøgletal og statistikker, herunder oplysninger og nøgletal for kapitalforvaltning og puljeordninger på bank- og forsikringsområdet.
• Finanstilsynet skal opbygge et statistisk grundlag til at vurdere omfanget og arten af grænseoverskridende finansiel virksomhed ud og ind af Danmark.

Resultatkrav 2001

1. Videreudvikling af nøgletal for forsikringsselskaber og investeringsforeninger.
   
   Resultatkrav: Inden 1. oktober skal der foreligge et internt forslag til, hvilke eventuelle ændringer af nøgletallene for skadesforsikringsselskaber og investeringsforeninger Finanstilsynet skal foreslå over for branchen.
   
   
2. Periodevis offentliggørelse af flyttegebyrer og indtrædelsesomkostninger.
   
   Resultatkrav: Inden 1. oktober 2001 defineres et system for periodevis offentliggørelse af livsforsikringsselskabers flyttegebyrer. Offentliggørelsen iværksættes inden årets udgang.

3.2. Information om Finanstilsynet (Hovedmål 7)

Principper
Det skal stå klart for Finanstilsynets omverden (herunder pressen og det politiske system), at Finanstilsynet ikke kan give garanti for, at ingen dansk finansiel virksomhed bryder sammen, og at det er ledelsens ansvar, at den enkelte virksomhed overholder den finansielle lovgivning.

Finanstilsynets målsætninger og strategiske grundlag skal være kendt og accepteret i den finansielle sektor, det politiske system samt i pressen.

4-årige målsætninger

• Offentligheden og den finansielle sektor skal have større indsigt i, hvad der får Finanstilsynet til at reagere og stille krav til de finansielle virksomheder under tilsyn, ved at oplysninger fra Finanstilsynet (tilsynspolitik, regelgrundlag, afgørelser, oplysninger om de finansielle virksomheder og om det finansielle marked) gøres offentligt tilgængelige.
  
• Oplysninger fra Finanstilsynet skal i videre omfang gøres tilgængelige på engelsk. Ud over hovedlovene, som allerede foreligger på engelsk, skal der løbende tages stilling til, om sekundære love, bekendtgørelser og publikationer skal oversættes til engelsk.
  

4. Intern administration m.v.

4.1. Udviklingsarbejde (Hovedmål 6)

Principper
Finanstilsynet skal være en moderne og effektiv virksomhed. Finanstilsynets administrative systemer skal løbende udvikles, så de er brugervenlige, lette at vedligeholde og understøtter det daglige arbejde.

Finanstilsynets opfyldelse af den overordnede målsætning om at være respekteret for sin upartiskhed, sit høje faglige niveau samt sin hurtige og korrekte sagsbehandling skal løbende følges.

4-årige målsætninger

• Der skal løbende (videre)udvikles og iværksættes evalueringer og kvalitetsmålinger, der sikrer en høj standard for Finanstilsynets sagsbehandling.
• Mulighederne for en yderligere tilpasning mellem de interne systemer, hovedmålsstrukturen og strategien skal undersøges.
• Finanstilsynets interne administrative systemer skal i videst muligt omfang integreres.
• Som et led i Finanstilsynets arbejde for omstilling til digital forvaltning skal mulighederne for og konsekvenserne af at indføre elektronisk arkiv undersøges.
• Alle tilsynets edb-systemer skal have en brugervenlig grænseflade.

Resultatkrav 2001

1. Der skal udvikles og iværksættes en undersøgelse af medarbejdernes tilfredshed inden udgangen af 2001.
   
2. Der skal i løbet af 2001 gennemføres en undersøgelse af gruppe 1-3 pengeinstitutternes tilfredshed med indberetningerne til Finanstilsynet.
   
3. Der gennemføres kvalitetsmålinger af et antal udvalgte sager inden for hovedgruppen generelle tilsynssager. Kvalitetsmålingssystemet skal evalueres på baggrund af de opnåede erfaringer.
   
4. SEKR udarbejder et oplæg til, hvordan der kan gennemføres kvalitetsmålinger af undersøgelser og løbende overvågning i 2001.
   
5. Inden udgangen af 2001 implementeres elektronisk arkiv som pilotprojekt i et af Finanstilsynets fagkontorer.
   
6. I løbet af 2001 færdigudvikles de elektroniske indberetningssystemer, således at Finanstilsynet kan modtage indberetninger med digital signatur (XML-løsning).
   

4.2. Generel ledelse og administration samt personaleudvikling (Hovedmål 8)

Principper
Grundlaget for strategisk planlægning og Finanstilsynets strategi skal være kendt og accepteret af Finanstilsynets ledelse og medarbejdere.

Anvendelse af ekspertise- og videnscentre skal øge kvaliteten og afkorte sagsbehandlingstiden. Der skal løbende tages stilling til, hvilke nye ekspertise- og videnscentre der er behov for.

Finanstilsynet vil fortsat i videst muligt omfang foretage sine indkøb over Internettet via Statens Indkøb.

Finanstilsynet skal være en arbejdsplads med én virksomhedskultur. Én virksomhedskultur forudsætter, at der er klare, kendte og fælles værdier og målsætninger blandt ledelse og medarbejdere. I tilknytning hertil er det vigtigt at understrege chefgruppens rolle som “kulturbærere”. Dette indebærer bl.a., at ledelsesgrundlaget skal efterleves.

Finanstilsynets medarbejdere er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, som skal fastholdes og videreudvikles i takt med Finanstilsynets behov. For at fastholde den enkelte medarbejders engagement skal arbejdet i Finanstilsynet være karakteriseret ved den størst mulige grad af selvstændighed og udvikling. I den forbindelse tilstræbes en større anvendelse af projektarbejde og andet gruppearbejde.

Medarbejdernes arbejdsopgaver skal tilpasses den enkeltes erfaring og viden samtidig med, at overførslen af erfaring og viden blandt medarbejderne skal styrkes. Som et led i vidensoverførslen er det væsentligt, at oplysninger i journal og arkiv er korrekte, fuldstændige og let tilgængelige.

Finanstilsynet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Finanstilsynet vil derfor opfordre alle interesserede uanset alder, køn, race, religion, eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Forholdet mellem Finanstilsynets ledelse og medarbejdere - samt inden for disse grupper - skal bygge på gensidig tillid og respekt.

4-årige målsætninger

• Det tilstræbes, at alle nyansatte efter de første 4 år skal have kvalifikationer, der svarer til, at de har gennemgået Tilsynsskolens fælles moduler og fagmoduler.
• Der skal arbejdes på, at den gennemsnitlige ansættelsestid for unge ny-ansatte AC-fuldmægtige stiger.
• Det tilstræbes at definere de stillinger på særlige vilkår, som er udmeldt som led i regeringens strategi vedrørende det rummelige arbejdsmarked.

Resultatkrav 2001

1. Finanstilsynet vil gøre en aktiv indsats for at få ansatte på særlige vilkår, f.eks. i flex-job eller jobtræning. Finanstilsynet skal derfor i løbet af 2001
   • have defineret 4 stillinger, der kan besættes på særlige vilkår
   • have afholdt mindst 3 opsøgende møder med arbejdsformidlingen og/eller formidlingsorganisationer.

Kontraktperiode, genforhandling og afrapportering
Kontrakten træder i kraft 1. januar 2001.

Denne 4-årige resultatkontrakt er en del af et samlet aftalesystem og indgås mellem Økonomiministeriets departement og Finanstilsynet. Den 4-årige kontrakt indeholder såvel 4-årige målsætninger for perioden 2001 - 2004 som 1-årige resultatkrav for 2001.

Foruden den samlede kontrakt indgår departementschefen en 1-årig resultatkontrakt med Finanstilsynets direktør. På samme måde indgår tilsynets direktør 1-årige resultatkontrakter med vicedirektørerne og kontorcheferne. De 1-årige resultatkontrakter understøtter den samlede 4-årige resultatkontrakt.

Ved udgangen af 2001 vil kontrakten blive genforhandlet med henblik på en rullende fornyelse og justering af 4-årige mål for perioden 2002 - 2005. Samtidig aftales nye 1-årige resultatkrav for 2002.

Parterne er enige om, at de 4-årige målsætninger ikke er bindende, men udgør strategiske retningslinier for de kommende års arbejde. De 4-årige målsætninger vil blive justeret under indtryk af forandringer i Finanstilsynets omverden og strategi.

I 1. kvartal 2002 afrapporterer Finanstilsynet over for Økonomiministeriet om opfyldelsen af resultatkravene. Nogle af de opnåede resultater vil endvidere indgå i Finanstilsynets virksomhedsregnskab.

Genforhandling/justering af kontrakten kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag, som kontrakten er indgået på, og i øvrigt når parterne er enige herom.

Denne kontrakt er færdigforhandlet mellem parterne januar 2001.

København, den ________ 2001		København, den ________ 2001
Michael Dithmer departementschef		Henrik Bjerre-Nielsen direktør

Bilag I

Sammenhæng mellem virksomhedsgrundlaget og de faglige hovedmål

	Tilsynsvirksomhed		Regulerings virksomhed	Informationsvirksomhed		Intern administra-tion
	Virksomheds-tilsyn	Markedstilsyn		- om den finansielle-sektor	- om Finans-tilsynet
1. Løbende overvågning	(1.1.1.)	(1.2.1.)
2. Undersøgelser	(1.1.2.)
3. Generelle tilsynssager	(1.1.3.)	(1.2.2.)	(2.1.)
4. Regelarbejde og minister-betjening			(2.2.)
5. Internationalt arbejde	(1.1.4.)	(1.2.3.)	(2.3.)
6. Udviklings-arbejde	(1.1.5.)	(1.2.4.)	(2.4.)			(4.1.)
7. Informations-virksomhed				(3.1.)	(3.2.)
8. Generel ledelse og adm. samt personaleudv.