K A P I T E L III

Resultatanalyse for 2000
– hovedmål

Tabel III.1 viser fordelingen af Finanstilsynets udgifter på de enkelte faglige hovedmål m.v. i perioden 1997 til 2000. Til sammenligning er medtaget de budgetterede udgifter for 2000 og 2001. De budgetterede udgifter omfatter Finanstilsynets bevilling på finansloven.

Fordelingen af udgifterne på de faglige hovedmål m.v. er sket på baggrund af den enkelte medarbejders tidsregistrering samt ved direkte fordeling af relevante driftsomkostninger på hovedmålene.

I modsætning til andre offentlige institutioner afholdes udgifter til pensionerede tjenestemænds pensioner løbende af Finanstilsynet, idet udgifterne modsvares af opkrævede afgifter i institutter under tilsyn. Tilsynets udgifter til tjenestemandspensioner belaster derfor ikke statens udgifter.

Overordnet må det ved vurderingen af afvigelser mellem regnskab og det budgetterede forbrug under bevillingen tages i betragtning, at budgetteringen finder sted i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til finanslov for det pågældende finansår. Forslaget udarbejdes i april måned, hvilket betyder, at der som regel kommer en række ændringer i budgetforudsætningerne, inden det pågældende finansår begynder. Disse ændringer tages der højde for ved udarbejdelsen i november/december af resultatkontrakt for Finanstilsynet og resultatkontrakter for de enkelte kontorer.

Det realiserede resultat sammenholdt med bevillingerne for 2000 udviser for en række hovedmåls vedkommende forholdsvis store afvigelser.

Finanstilsynet arbejder med udvikling af planlægnings- og budgetproceduren. Denne udvikling forventes at resultere i mere præcise budgetter og dermed en større overensstemmelse mellem bevilling/budget og efterfølgende realiseret forbrug.

Under hjælpefunktioner har der været et merforbrug af driftsmidler. Det skyldes ombygning af kontorer, stigende udgifter til annoncering, ekstra udgifter til edb-software m.v. Der er også i 2000 udskiftet mange pc’ere, ligesom skærpede krav til arbejdspladsernes indretning har medført en stigning i takten af den løbende udskiftning af kontorinventar.

Tabel III.1
Fordeling af udgifter på Finanstilsynets faglige hovedmål m.v.

1.000 kr.		1997	1998	1999	2000	2000	2001 (1
Niveau 2000		Regnskab	Regnskab	Regnskab	Bevilling	Regnskab	Bevilling
1.	Løbende overvågning (2	27.061	11.855	11.395	14.900	11.145	14.900
2.	Udgående undersøgelses-virksomhed	12.844	13.027	10.907	13.100	10.309	11.900
3.	Generelle tilsynssager	-	10.673	14.140	10.600	14.553	13.800
4.	Regelarbejde og ministerbetjening (3	9.952	4.898	5.234	4.900	6.070	5.800
5.	Internationalt arbejde	-	6.074	6.280	5.800	7.353	6.300
6.	Udvikling af tilsynsinstrumenter og -metoder	4.290	7.988	8.061	9.800	5.763	9.100
7.	Informationsvirksomhed	3.407	3.185	3.447	3.400	3.222	3.500
	Faglige hovedmål i alt	57.554	57.700	59.464	62.500	58.415	65.300
8.	Hjælpefunktioner	24.885	24.142	28.889	28.500	30.844	25.000
9.	Generel ledelse og administration	13.346	11.794	12.468	11.300	11.308	12.000
10.	Pensioner m.v.	4.636	4.476	4.196	4.000	3.501	3.700
11.	Renter	-	-	-	2.500	2.500	2.400
	Udgifter i alt	100.421	98.112	105.017	108.800	106.568	108.400
	Index	100	98	105	108	106	108
	Ressourceandel (4	13,3	12,0	11,9	10,4	10,6	11,1
Anm.: Fra 1998 blev det tidligere hovedmål Løbende overvågning og sagsbehandling opdelt i Løbende overvåg-ning og Generelle tilsynssager, mens det tidligere hovedmål Udvikling af regelgrundlaget blev opdelt i Regelarbejde og ministerbetjening og Internationalt arbejde.
Bevillingen for 2001 er i niveau 2001 og udarbejdet april 2000. For 1997 omfatter Løbende overvågning det tidligere hovedmål Løbende overvågning og sagsbehandling. For 1997 omfatter Regelarbejde og ministerbetjening det tidligere hovedmål Udvikling af retsgrundlaget. Ressourceandel er Generel ledelse og administration i % af Udgifter i alt.

Faglige hovedmål m.v.

Resultatanalysen af de faglige hovedmål er udarbejdet for at give et overblik over sammenhængen mellem Finanstilsynets økonomiske forhold og faglighed. For målsætninger og resultatkrav for 2001 henvises der til beretningsdelens afsnit om forventninger til den fremtidige udvikling samt til bilag 1, hvor Finanstilsynets resultatkontrakt år 2001 - 2004 er optrykt.

Tabel III.2 viser i oversigtsform Finanstilsynets opfyldelse af resultatkontrakten 2000. Opfyldelsen af kontrakten vurderes samlet set som tilfredsstillende. Ses der isoleret på Udviklingsarbejde, er resultatet dog mindre tilfredsstillende. Dette skal dog ses i lyset af, at det løbende tilsynsarbejde prioriteres forud for udviklingsprojekter.

Ifølge tabel III.2 indgik der i resultatkontrakt 2000 i alt 26 resultatkrav, der varierede meget med hensyn til omfang og indhold.

Tabel III.2
Opfyldelse af Finanstilsynets resultatkontrakt 2000

Hovedmål	Antal resultatkrav	Helt opfyldt	Næsten opfyldt	Ikke opfyldt
Løbende overvågning	2	2	-	-
Undersøgelsesvirksomhed	1	-	1	-
Generelle tilsynssager	1	1	-	-
Regelarbejde og ministerbetjening	5	4	1	-
Internationalt arbejde	3	3	-	-
Udviklingsarbejde	7	4	1	2
Informationsvirksomhed	2	2	-	-
Generel ledelse og administration	5	5	-	-
I alt	26	21	3	2

1. Løbende overvågning
Den løbende overvågning omfatter behandling af periodiske indberetninger som regnskaber, revisionsprotokollater, kapitaldækningsopgørelser, aktuarberetninger samt andre løbende indberetninger fra tilsynsbelagte virksomheder. Desuden indgår sagsbehandling i forbindelse med stiftelse og ophør af finansielle virksomheder, ændringer i deres ledelse og organisation samt dispensationer.

Af tabel III.3 fremgår antallet af virksomheder, som Finanstilsynet fører tilsyn med. Antallet er opgjort som de virksomheder, der har betalt bidrag til Finanstilsynet. Det betyder for eksempel, at de datacentraler, som den finansielle branche ejer i fællesskab, ikke tæller med som særskilte virksomheder under tilsyn.

Der opstilles ikke budget for antal virksomheder under tilsyn, idet fremtiden på dette område bestemmes af udviklingen i den finansielle sektor.

Tabel III.3
Antal virksomheder under tilsyn

	1997	1998	1999	2000
Pengeinstitutter 1	218	222	220	226
Realkreditinstitutter	8	9	9	10
Forsikringsselskaber og pensionskasser	317	306	298	289
Børs- og fondsmæglerselskaber	41	36	34	34
Investeringsforeninger og specialforeninger	68	75	87	95
Øvrige 2	5	5	6	6
I alt	657	653	654	660
1. Pengeinstitutter m.v. omfatter Skibskreditfonden og Garantifonden samt fra 1998 filialer af udenlandske kredit-institutter, som Finanstilsynet fører likviditetstilsyn med. 2. Omfatter Københavns Fondsbørs A/S, FUTOP Clearingcentralen A/S, Værdipapircentralen, ATP, LD og fra 1999 AES.

Finanstilsynet modtager hvert år et stort antal indberetninger fra samtlige virksomheder under tilsyn. Tabel III.4 viser antallet af periodiske indberetninger på en række områder. Såvel antallet af virksomheder som typen er afgørende for antallet af periodiske indberetninger. Eksempelvis skal der for pengeinstitutter ud over regnskaber og revisionsprotokollater også indsendes kvartalsvise indberetninger af regnskabsoplysninger, kvartalsvise eller – afhængig af størrelsen på pengeinstituttet – halvårlige kapitaldækningsopgørelser samt indberetninger vedrørende store engagementer. På livsforsikringsområdet skal der ud over årsregnskaber og revisionsprotokollater også indsendes aktuarberetninger.

Tabel III.4
Antal periodiske indberetninger

	1998	1999	2000
Regnskabsindberetninger m.v.	5.721	5.916	5.554
Revisionsprotokollater 1	875	923	710
Aktuarberetninger	116	102	92
1. Antallet af revisionsprotokollater overstiger antallet af institutter under tilsyn, jf. tabel III.3, da der, fortrinsvis i de største virksomheder, udarbejdes et revisionsprotokollat af både den interne og den eksterne revision.

For at fremskynde behandlingen af aktuarberetninger blev det i 2000 indført som internt resultatkrav, at beretningerne skulle gennemlæses inden 30 dage og afsluttes efter senest 6 måneder. Dette skal ses i sammenhæng med en ny vejledning fra december 1999 om aktuarens beretning. I vejledningen bestemmes det, at aktuaren i det indledende afsnit skal give et kortfattet resumé af de forhold, som aktuaren finder særligt væsentlige, således at Finanstilsynet på baggrund af læsning af det indledende afsnit kan tage stilling til, om der er grundlag for en hurtig reaktion over for selskabet. Dette system har både forbedret behandlingen af aktuarberetninger og forkortet sagsbehandlingstiden.

År 2000 blev bl.a. præget af arbejdet med at behandle ansøgninger fra forsikringsmæglere, hvor Finanstilsynet pr. 1. april havde modtaget ca. 750 ansøgninger fra forsikringsmæglere. For at få et overblik over ansøgningerne var det et resultatkrav, at der pr. 1. juli skulle udarbejdes en plan for det videre arbejde. Planen blev udarbejdet i overensstemmelse med resultatkravet.

Finanstilsynet har i tabel III.5 for årene 1997 - 2000 opgjort antallet af sager og breve, der vedrører hovedmålet Løbende overvågning.

Tabel III.5
Antal sager og breve

		1997	1998	1999	2000
Antal oprettede sager		4.147	1.903	1.898	2.990
Indgående breve		7.941	8.958	10.870	11.517
Udgående breve		3.723	4.020	4.249	4.201
Anm.:	Tallene for 1997 relaterer sig til det daværende hovedmål Løbende overvågning og sagsbehandling. Antallet af oprettede sager i 1997 er ikke direkte sammenligneligt med de øvrige år. Dette skyldes, at Finanstilsynet på grund af overgang til en ny femårs-journalperiode pr. 1. januar 1997 måtte nyoprette et stort antal sager primo 1997.

Stigningen i antallet af oprettede sager fra 1999 til 2000 skyldes primært et stort antal ansøgninger fra forsikringsmæglere.

I 2000 blev resultatkravene til sagsbehandlingstiderne udvidet, således at der er fastsat resultatkrav til de fleste sagsgrupper inden for løbende overvågning. Kravet var, at 85 % af sagerne skulle besvares eller, såfremt behandlingen krævede indhentning af yderligere oplysninger, bekræftes inden 30 dage. I alt var 4.421 besvarende eller afsluttende akter omfattet af resultatkravet. 4.109 akter opfyldte kravet, hvilket giver en målopfyldelse på 93 %. Dette vurderes som meget tilfredsstillende.

Resultatkravet til sagsbehandlingstiderne i 2001 er skærpet med hensyn til sagsbehandlingstidens længde, således at 80 % af sagerne fremover skal overholde følgende 2 krav: Besvarelsestiden på 1. og efterfølgende akter må ikke overstige 25 arbejdsdage, og den samlede sagsbehandlingstid må ikke overstige 30 arbejdsdage. I den samlede sagsbehandlingstid ses der bort fra perioder, hvor Finanstilsynet indhenter yderligere oplysninger fra eksterne parter.

2. Udgående undersøgelsesvirksomhed
Dette hovedmål omfatter alt arbejde i forbindelse med undersøgelser på stedet i de enkelte tilsynsbelagte virksomheder. Det drejer sig om forberedelse, gennemførelse og opfølgning på undersøgelser.

Af tabel III.6 fremgår antallet af undersøgelser, som Finanstilsynet har udført i perioden 1997 - 2000. Antal undersøgelser er opgjort for områderne: pengeinstitutter, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, herunder pensionskasser, investeringsforeninger og specialforeninger samt øvrige institutter, der omfatter fondsmæglerselskaber og fællesejede datacentraler m.v.

Antallet omfatter både totalundersøgelser, der består i en omfattende gennemgang af et institut, samt delundersøgelser, hvor et udvalgt område undersøges, f.eks. dele af markedsrisikoområdet i et pengeinstitut eller værdiansættelse af domicilejendomme. Omfanget af en undersøgelse varierer betydeligt alt efter, om det er en stor eller lille virksomhed, eller om der er tale om en totalundersøgelse eller en delundersøgelse. Udsving i antallet af undersøgelser inden for de enkelte områder er derfor ikke nødvendigvis udtryk for et højere eller lavere aktivitetsniveau.

I 2000 var det planlagt at gennemføre 142 undersøgelser. 138 undersøgelser blev gennemført, hvilket giver en målopfyldelse på 97 %. Årsagen til, at 4 undersøgelser blev aflyst, var vanskeligheder med at besætte ledige IT-inspektørstillinger.

Tabel III.6
Antal undersøgelser

	1997	1998	1999	2000
Pengeinstitutter	77	77	87	79
Realkreditinstitutter	14	14	8	16
Forsikringsselskaber og pensionskasser	20	21	14	32
Investeringsforeninger og specialforeninger	0	10	4	2
Øvrige institutter 1	1	13	12	9
I alt	112	135	125	138
Anm.: Opgørelsesmetoden er ændret fra og med 1999. Antallet af undersøgelser i 1997 og 1998 er opgjort som påbegyndte undersøgelser, mens antallet i 1999 og 2000 er opgjort som afsluttede undersøgelser. På-begyndte undersøgelser, som ikke er afsluttet, tælles ikke med i antallet af undersøgelser det følgende år. Der er ikke medtaget budget for antal undersøgelser for 2001, da Finanstilsynet af principielle grunde ikke på forhånd ønsker at oplyse undersøgelsernes fordeling mellem de forskellige typer af institutter.
1. Omfatter fondsmæglerselskaber og fællesejede datacentraler m.v.

Resultatkravet for udgående undersøgelsesvirksomhed i 2001 er at gennemføre de planlagte undersøgelser med en høj grad af kvalitet og i overensstemmelse med fastlagte forretningsgange. Der kan omprioriteres i undersøgelsesplanerne, men aktivitetsniveauet må ikke formindskes.

Det er endvidere et resultatkrav i 2001, at der skal udarbejdes en risikovurdering, som skal indarbejdes i undersøgelsesplanen for 2002. Resultatkravet skal bidrage til, at undersøgelser gennemføres ensartet på tværs af brancherne.

3. Generelle tilsynssager
Generelle tilsynssager omfatter behandling af ankenævnssager, sager om aktindsigt, forespørgsler samt sekretariatsbetjening af Forsikringsråd, Fondsråd, Forsikringsmæglerudvalg og Pensionsmarkedsråd.

I tabel III.7 er opgjort antallet af Erhversankenævnssager samt antallet af sager om aktindsigt, generelle forespørgsler, herunder sager om lovfortolkning, samt øvrige generelle tilsynssager, som bl.a. omfatter forskellige udvalg, tilrettelæggelse af tilsynsarbejdet samt sekretariatsbetjening af Forsikringsråd, Fondsråd, Forsikringsmæglerudvalg og Pensionsmarkedsråd.

Tabel III.7
Ankenævnssager, aktindsigt og forespørgsler

		1997	1998	1999	2000
Antal oprettede Erhvervsankenævnssager		55	16	12	28
Antal oprettede aktindsigtssager		39	42	26	20
Generelle forespørgsler
	Antal oprettede sager	358	475	283	513
	Indgående breve	579	715	550	894
	Udgående breve	366	696	545	969
Øvrige generelle tilsynssager
	Antal oprettede sager	290	187	153	141
	Indgående breve	835	960	1140	897
	Udgående breve	436	609	597	639

For år 2000 var det fastsat som resultatkrav til sagsbehandlingstiderne på sagsgrupper inden for hovedmålet Generelle tilsynssager bortset fra udvalgsarbejde, at 85 % af sagerne skulle besvares eller, såfremt behandlingen krævede indhentning af yderligere oplysninger, bekræftes inden 30 dage. I alt var 876 besvarende eller afsluttende akter omfattet af resultatkravet. 794 akter opfyldte kravet, hvilket giver en målopfyldelse på 91 %. Tallene er ikke sammenlignelige med tallene i tabel III.7, idet tabellen også indeholder tal fra andre sagsgrupper. Parallelt med hovedmålet Løbende overvågning er kravene til sagsbehandlingstiden skærpet i 2001.

4. Regelarbejde og ministerbetjening
Regelarbejde og ministerbetjening omfatter udarbejdelse af lovforslag og bekendtgørelser i samarbejde med Økonomiministeriets departement samt betjening af økonomiministeren vedrørende bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål, borgerbreve m.v.

I 2000 vedtog Folketinget ændringer til de fleste tilsynslove. I alt blev 9 lovforslag vedtaget, heraf én ny hovedlov. I forbindelse med Finanstilsynets bidrag til lovprogrammet var det et resultatkrav, at den tidsplan for udarbejdelse af lovforslagene, der var aftalt med departementet, skulle holdes. Resultatkravet blev opfyldt for alle 9 love.

Finanstilsynet bidrager med den tekniske og faglige besvarelse af spørgsmål, som økonomiministeren modtager fra Folketinget. Resultatkravet til besvarelse af folketingsspørgsmål var, at besvarelserne skulle have en høj kvalitet, være umiddelbart anvendelige og forståelige og overholde tidsfrister.

Alle tidsfrister i forbindelse med folketingsspørgsmål blev overholdt. Til at følge op på kvaliteten på bidrag til lovprogrammet og besvarelser af folketingsspørgsmål udviklede Finanstilsynet i 2000 et kvalitetsmålingssystem. Resultatet af kvalitetsvurderingen, som blev foretaget i samarbejde med Økonomiministeriets departement, var tilfredsstillende. Hensigten med kvalitetssystemet er ikke i første række at afgive en karakter, men derimod at afstemme og kommunikere forventninger og tilbagemeldinger, således at kvaliteten forbedres.

I september 1999 udkom "Betænkning om den finansielle sektor efter år 2000". I betænkningen er opregnet en række anbefalinger til initiativer og indsatsområder. En betydelig del af anbefalingerne var allerede implementeret ved indgangen til 2000. Enkelte områder udestod, og det var derfor et resultatkrav, at der inden 1. juli 2000 skulle udarbejdes en opfølgning på betænkningen samt en plan for det videre arbejde. Resultatkravet blev opfyldt.

Det var et resultatkrav i 2000, at lovbekendtgørelser for love vedtaget i 2000 skulle udarbejdes senest 3 måneder efter en lovs vedtagelse. Dette krav er vedtaget for at sikre, at brugerne af loven har let adgang til den opdaterede lov. 4 lovbekendtgørelser blev udarbejdet i 2000. Resultatkravet blev opfyldt.

16 bekendtgørelser var omfattet af resultatkrav i 2000. Kravet var, at bekendtgørelserne skulle udstedes inden udgangen af 2000. 14 bekendtgørelser opfylder resultatkravet, mens 2 bekendtgørelser ikke opfylder kravet.

Af tabel III.8 fremgår antallet af sager samt ind- og udgående breve inden for sagsgrupperne: folketingsspørgsmål og ministerbetjening, herunder besvarelse af borgerbreve, love, bekendtgørelser og vejledninger samt øvrige sager. Opgjort på denne måde har aktivitetsniveauet været svagt stigende de seneste 3 år.

Tabel III.8
Regelarbejde og ministerbetjening

		1997	1998	1999	2000
Folketingsspørgsmål og ministerbetjening
	Antal oprettede sager	107	145	129	133
	Antal indgående breve	302	488	312	327
	Antal udgående breve	129	200	211	277
Love, bekendtgørelser og vejledninger
	Antal oprettede sager	169	114	131	141
	Antal indgående breve	960	770	773	826
	Antal udgående breve	382	495	556	610
Øvrige sager
	Antal oprettede sager	36	23	21	9
	Antal indgående breve	34	33	25	25
	Antal udgående breve	30	27	21	14

5. Internationalt arbejde
Internationalt arbejde omfatter arbejde vedrørende EU, andet internationalt samarbejde, herunder nordiske arbejdsgrupper, samt bilateralt samarbejde med andre landes tilsynsmyndigheder som led i varetagelsen af hjemlandstilsyn med virksomheder under tilsyn. Der henvises til bilag 5 for en komplet oversigt over de internationale udvalg og arbejdsgrupper, som Finanstilsynet deltager i.

IAIS (International Association af Insurance Supervisors) har nedsat en arbejdsgruppe, hvor Finanstilsynet har formandskabet. Arbejdsgruppens opgaver i 2000 var bl.a. at udarbejde et udkast til en standard om tilsynsmyndighedernes vurdering af forsikringsselskabers genforsikringsdækning. Desuden skulle der i 2000 påbegyndes drøftelser om udviklingen af en database over genforsikringsselskaber. Det var et resultatkrav, at disse 2 målsætninger skulle nås i 2000. Begge mål blev opfyldt.

Finanstilsynet har de seneste par år sat fokus på sin deltagelse i forskellige internationale fora. Som forsøgsordning vedtog man derfor som resultatkrav, at 2 kontorer, Kontor for Skadesforsikring og Koncernspørgsmål og Kontor for Forsikringsteknik, én gang årligt skulle lægge en strategi for deres deltagelse i internationale arbejdsgrupper og komiteer. Resultatkravet blev opfyldt. På baggrund af erfaringerne med forsøget blev det besluttet, at det i 2001 skulle være et resultatkrav, der gælder alle, dog således at der fokuseres på møder og arbejdsgrupper af særlig betydning.

I efteråret 2002 overtager Danmark formandskabet for EU. Som formandsland får Danmark mulighed for på en særlig måde at sætte sit præg på beslutningsprocessen i EU. For at sikre en optimal forberedelse blev det besluttet som resultatkrav, at der inden 1. oktober 2000 skulle udarbejdes en oversigt over, hvilke emner inden for det finansielle område der forventes og/eller ønskes at være på dagsordenen under Danmarks formandsperiode. Der skulle desuden angives en prioritering af emnerne. Resultatkravet blev opfyldt.

Af tabel III.9 fremgår antallet af sager, rejser og rejsedage fordelt på henholdsvis EU og andet internationalt arbejde.

Tabel III.9
Internationale rejser og rejsedage

		1998	1999	2000
EU-arbejde
	Antal oprettede sager	133	111	107
	Antal rejser	140	182	207
	Antal rejsedage	306	405	459
Andet internationalt arbejde
	Antal oprettede sager	145	136	106
	Antal rejser	109	132	156
	Antal rejsedage	355	416	493

Som det fremgår af tabel III.9, er rejseaktiviteten steget betydeligt fra 1998 til 2000. Antallet af EU-rejser er steget fra 140 til 207, svarende til en stigning på 48 %. Den gennemsnitlige rejsetid på EU-rejser er alle årene den samme, ca. 2,2 dage. Antallet af andre internationale rejser er steget fra 109 til 156, svarende til ca. 43 %. Den gennemsnitlige rejsetid på andre internationale rejser i 1998 var 3,3 dage og 3,2 dage i både 1999 og 2000.

Den øgede rejseaktivitet afspejler dels internationaliseringen i den finansielle sektor – og dermed nødvendigheden af et tilsynssamarbejde på tværs af landegrænser – dels et stigende behov for dansk deltagelse i udviklingen af internationale regler, standarder og tilsynsmetoder i forskellige internationale fora.

6. Udvikling af tilsynsinstrumenter og -metoder
Dette hovedmål omfatter udvikling af nye metoder til at føre tilsyn med den finansielle sektor. Det kan for eksempel være udvikling af nye indberetningssystemer og systemer til vurdering af den specifikke risiko i den enkelte virksomhed m.v.

I alt 7 udviklingsprojekter var i 2000 omfattet af resultatkrav. 4 opfyldte resultatkravet, ét opfyldte delvist, og 2 opfyldte ikke resultatkravet:

• Det var et resultatkrav, at der skulle udarbejdes rapporter med en analyse og en vurdering af de anvendte undersøgelsesmetoder inden for risikoområderne: markedsrisiko, porteføljepleje, kreditrisiko, koncernrisiko og ejendomsrisiko. Projektets sigte var dels at få et overblik over de anvendte metoder dels at komme med forslag til ændringer og forbedringer. Resultatkravet blev opfyldt.
  
• Finanstilsynets elektroniske indberetningssystem skulle udvikles og tilpasses, således at virksomhederne under tilsyn kan indberette forskellige oplysninger, herunder regnskaber, elektronisk til Finanstilsynet på en nem og prisbillig måde. Projektet blev færdigt ultimo 2000.
  
• Der skulle opbygges et indberetningssystem for forsikringsmæglere. Finanstilsynets tilsyn med forsikringsmæglerne vil basere sig på kontrol af løbende indberetninger fra mæglerne. For at håndtere indberetningerne effektivt skulle der opbygges et indberetningssystem. Projektet blev imidlertid ikke nået i 2000, men vil blive udarbejdet i 2001.
  
• I 2000 var der fastsat nye delmål for projektet om hensættelser i skadesforsikringsselskaber. Formålet med projektet er at udvikle systemer, metoder og procedurer til vurdering af hensættelser i skadesforsikringsselskaber. Et af delmålene – aktuarmæssig deltagelse i mindst 6 undersøgelser – blev ikke nået. Til gengæld nåede projektet længere end forudsat på et andet område, idet der blev udarbejdet principper for hensættelser i skadesforsikring til brug internt i Finanstilsynet. Projektets teoretiske del blev foreløbigt afsluttet ved udgangen af 2000. I 2001 vil det videre arbejde fokusere på at implementere projektet i forbindelse med tilsynet med skadesforsikringsselskaberne. Resultatkravet blev delvist opfyldt.
  
• Et udvalg under udvalget om markedsværdier i livsforsikring skulle i 2000 vurdere, om livsforsikringsdirektiverne kan være til hinder for, at de regnskabsmæssige forpligtelser kan opgøres til markedsværdi. Herefter skulle udvalget udarbejde principperne for en regnskabsmodel, der kan videreudvikles med henblik på regnskabsaflæggelsen 2002. Begge disse mål blev nået inden udgangen af 2000.
  
• I 2000 gennemførtes et projekt, hvor omfanget af og formålet med anvendelsen af genforsikring inden for livsforsikring blev afdækket. Projektet resulterede i en rapport med en række anbefalinger til det videre arbejde, herunder ændringer i forretningsgange vedrørende tilsynet med livsforsikringsselskaberne. Resultatkravet blev opfyldt.
  
• Endelig skulle der fastsættes regler for udarbejdelse af koncernregnskaber for finansielle konglomerater. Projektet skulle sikre bedre og mere sammenlignelig information om de finansielle virksomheder. Ved udgangen af 2000 skulle der udarbejdes en statusrapport, mens hele projektet var planlagt færdigt april 2001. Projektet er dog blevet forsinket, således at man nu forventer at afslutte opgaven 1. august 2001. Resultatkravet blev ikke opfyldt.

7. Informationsvirksomhed
Dette hovedmål omfatter Finanstilsynets arbejde med udgivelse af publikationer, udvikling og vedligeholdelse af hjemmesiden samt taler, artikler og foredrag.

Finanstilsynet udgiver årligt 6 statistiske rapporter og en hovedtalsrapport om de finansielle virksomheder. Derudover udgiver tilsynet årligt artikler om markedsudviklingen samt diverse beretninger. I alt udgav tilsynet i 2000 18 publikationer, som alle blev udgivet på tilsynets hjemmeside. Kun Virksomhedsregnskab og beretning fra Finanstilsynet 1999 samt Beretning fra Fondsrådet 1999 blev udgivet parallelt i trykt form. Finanstilsynet udsendte i 2000 42 pressemeddelelser, heraf var de 21 om udgivelser. Alle publikationer og pressemeddelelser kan læses på www.ftnet.dk. På hjemmesiden findes også en komplet lovsamling for hele tilsynsområdet. Lovsamlingen bliver løbende opdateret.

Finanstilsynets hjemmeside havde i 2000 ca. 144.000 besøg. Der var en jævnt stigende tendens i antallet af besøgende gennem året. Antallet af besøg på hjemmesiden er steget kraftigt i forhold til 1999, hvor der til sammenligning var ca. 57.000 besøg. Årsagen til stigningen er formentlig, at lovsamlingen og nøgletalsdatabasen blev tilgængelige på hjemmesiden i 2000. Det er via hjemmesiden muligt at abonnere på oplysninger om statistik og nøgletal, nye principielle afgørelser, pressemeddelelser samt ledige stillinger. Punktet "Pressemeddelelser" havde 682 abonnenter ved årsskiftet 2000/2001.

Der var fastsat 2 resultatkrav til informationsvirksomhed i 2000:

• For det første skulle der udsendes security-nøgletal inden 30. juni 2000. En security-værdi er et mål for soliditeten af de reassurandører, som et skadesforsikringsselskab anvender. Hvert skadesforsikringsselskab modtog fra Finanstilsynet både selskabets egen security-værdi og den samlede security-værdi for markedet. Resultatkravet blev opfyldt, idet security-nøgletallene blev udsendt 15. maj 2000.
  
• For det andet skulle den engelske version af Finanstilsynets hjemmeside udbygges, ligesom der skulle udarbejdes en politik for Finanstilsynets oversættelser til engelsk inden udgangen af 2000. Baggrunden herfor var, at ca. 40 % af de besøgende på hjemmesiden er engelsksprogede. Resultatkravet blev opfyldt.

8. Hjælpefunktioner
Dette område omfatter tværgående udgifter, der ikke direkte kan henføres til eller fordeles på de øvrige hovedmål, eksempelvis internt bibliotek, kantine, husleje, inventar, energiforbrug, rengøring, vagt og sikkerhed, samt telefon, porto, kopiering og tværgående edb-udgifter.

Finanstilsynet udarbejdede i år 2000 en indkøbspolitik. Indkøbspolitikken fastsætter de overordnede rammer og retningslinier for Finanstilsynets indkøb. Samtidig angives en række konkrete målsætninger, herunder at indkøb i videst muligt omfang standardiseres, således at antallet af leverandører og serviceaftaler holdes på et overskueligt niveau. Endvidere er det en målsætning at opprioritere e-handel.

I år 2000 var det planlagt, at rengøring og edb-servicekontrakter skulle i fornyet udbud. Finanstilsynet gennemførte i løbet af 2000 en udbudsrunde på rengøringsområdet, hvilket resulterede i et leverandørskifte først på efteråret 2000. Leverandørskiftet har givet en bedre kvalitet i rengøringen i forhold til tidligere. Udbud af edb-servicekontrakterne blev imidlertid udskudt til 2001.

9. Generel ledelse og administration
Dette hovedmål omfatter udgifter til direktion samt en række fællesfunktioner og fællesudgifter, der udføres som støttefunktion for den generelle ledelse og drift. Hovedmålet omfatter endvidere interne administrative funktioner som for eksempel personale- og økonomiadministration samt intern servicefunktion.

I efteråret 2000 implementerede Finanstilsynet Navision Stat. Navision Stat er et lokalt økonomisystem, som erstattede det hidtidige centrale økonomisystem (NYTSCR), som blev drevet af Økonomistyrelsen. I forbindelse med implementeringen af Navision Stat udarbejdede Finanstilsynet ny institutionsinstruks, ligesom man gennemførte et omfattende uddannelsesforløb. Implementering af såvel software som hardware forløb uden nævneværdige problemer, og Finanstilsynet tog systemet i brug 1. november 2000.

Der var i 2000 fastsat 5 resultatkrav inden for dette hovedmål. Alle 5 resultatkrav blev opfyldt.

• På baggrund af en drøftelse med direktionen i en række finansielle koncerner m.v. skulle der udarbejdes evalueringsnotater vedrørende samarbejdet mellem den pågældende koncern og Finanstilsynet. Alle de planlagte samtaler blev gennemført, dog mangler en af koncernerne at udfylde et evalueringsskema. Bl.a. på baggrund af brugerundersøgelsen er det besluttet for det første at gennemføre en undersøgelse af mellemstore og store pengeinstitutters tilfredshed med indberetningerne til Finanstilsynet samt for det andet at stramme op på resultatkravene til sagsbehandlingstidernes længde.
  
  
• Driftseffektiviteten for edb-systemkomplekset som helhed skulle i 2000 være mindst 97 % i tidsrummet 8.30 til 16.30. Desuden skulle der føres statistik over, hvordan oppetiden var uden for tidsrummet 8.30 til 16.30. Oppetiden imellem 8.30 og 16.30 var opgjort kvartalsvis til mindst 99,42 %. Oppetiden mellem 16.30 og 8.30 var på 100 % på nær 2. kvartal, hvor den ekstraordinært var nede på 95,29 %.
  
  I 2001 er resultatkravet strammet op, således at der nu opstilles målsætninger for oppetiden på udvalgte delsystemer – i modsætning til "systemkomplekset som helhed".
  
  
• I 2000 skulle der foretages en gennemgang af og undervisning i sagsstyringssystemet. Dette kunne eventuelt ske i samarbejde med en ekstern konsulent. I løbet af 2000 blev resultatkravet omdefineret, således at der i stedet blev afholdt en række møder med journalregistratorerne samt udviklet et nyt statistikmodul til sagsstyringssystemet. Resultatkravet anses for opfyldt.
  
  
• Finastilsynet skulle i løbet af 2000 have mindst 2 medarbejdere ansat på særlige vilkår. Målet blev opfyldt, idet 5 personer i løbet af 2000 var ansat på særlige vilkår.
  
  
• Det er en målsætning at yde god service til Finanstilsynets eksterne interessenter, således at man hurtigt bliver stillet videre til den relevante sagsbehandler, når man ringer til Finanstilsynet. For at følge op på denne målsætning gennemførte Finanstilsynet i samarbejde med et konsulentfirma en test af telefonbetjeningen. Testen gav en flot karakter med hensyn til omstillingens tilgængelighed, dvs. svartider og ventetider, når man ringer til Finanstilsynets hovednummer. Til gengæld afslørede testen, at der bør strammes op på medarbejdernes disciplin med hensyn til at omstille telefonen, når de er fraværende. Endvidere viste testen et behov for at ændre vaner, når medarbejderne præsenterer sig, således at den, der ringer, altid er sikker på, hvor vedkommendes opkald er havnet. Endelig var det en hovedkonklusion, at der i for få tilfælde blev ydet en aktiv service, når der var behov for det, dvs. at det forekom, at der ikke blev tilbudt at ringe tilbage eller stille telefonen videre til en kollega.
  
  

Disse resultater er blevet meddelt til huset, ligesom der på baggrund af testen vil blive udarbejdet en ny forretningsgang for området. Da det er relativt små ændringer, som skal til, forventes det, at telefonbetjeningen på den baggrund forbedres.

10. Pensioner m.v.
Denne regnskabspost omfatter udgifter til pensioner til tjenestemænd, der er blevet pensioneret fra tjeneste i Finanstilsynet, samt udgifter til arbejdsmarkedsbidrag og Arbejdsgivernes Elevrefusionsfond.

I modsætning til andre offentlige institutioner indbetaler Finanstilsynet ikke løbende bidrag til tjenestemandspensioner. I stedet afholdes udgifter til pensionerede tjenestemænds pensioner løbende af Finanstilsynet, idet de modsvares af opkrævede afgifter i institutter under tilsyn. Disse udgifter til tjenestemandspensioner belaster derfor ikke statens udgifter.

11. Renter
Staten finansierer løbende Finanstilsynets virksomhed. Ultimo året opkræver Finanstilsynet afgifter fra virksomhederne under tilsyn. Ved at finansiere tilsynets virksomhed lider staten et rentetab, som virksomhederne under tilsyn kompenserer statskassen for.