K A P I T E L II

Driftsregnskab, bevillingsafregning og opsparingsoversigt

De økonomiske rammer for Finanstilsynets virksomhed fastsættes af Folketinget gennem de årlige bevillingslove.

Ifølge tilsynslovene skal de tilsynsbelagte virksomheder dække udgifterne ved Finanstilsynets virksomhed. Udgifterne fordeles mellem de enkelte typer af finansielle virksomheder på grundlag af størrelsen af de ressourcer, der er anvendt på tilsynet med de forskellige virksomhedstyper. I tilsynslovene er fastsat, hvorledes udgifterne i form af afgifter skal fordeles mellem institutterne inden for den enkelte type af finansiel virksomhed.

Driftsregnskab

Tabel II.1 indeholder driftsregnskabet for Finanstilsynet for årene 1997 - 2000 samt budget for 2001.

Udgifter i 2000
Af tabel II.1 fremgår det, at der stort set har været balance mellem de samlede udgifter og bevillinger. Dette er resultatet af et mindre forbrug af løn på 2,8 mio.kr. og et merforbrug på øvrig drift på 0,4 mio.kr.

Finanstilsynet er ikke omfattet af statens ordning med selvstændig likviditet. Staten finansierer løbende Finanstilsynets virksomhed, indtil Finanstilsynet ultimo året opkræver afgifter fra virksomhederne under tilsyn. Herved lider staten et rentetab. Dette rentetab er for 2000 opgjort til 2,5 mio.kr., som Finanstilsynet skal godtgøre staten. For at modvirke rentetabet er Finanstilsynets bevilling på finansloven for 2000 forøget med 2,5 mio.kr. Herved er Finanstilsynets driftsudgifter ikke blevet beskåret.

Ifølge lov om forsikringsvirksomhed skal Finanstilsynet senest ved udgangen af september meddele forsikringsselskaberne størrelsen af deres bidrag for det pågældende finansår. På dette tidspunkt foretages en fordeling af udgifterne mellem hovedområderne: Forsikringsområdet, pengeinstitutområdet (herunder investeringsforeninger og specialforeninger samt øvrige virksomheder) og realkreditområdet.

Finanstilsynets regnskab indeholder købsmoms, mens bevillingen er eksklusive moms. Købsmomsen indgår i Finanstilsynets afgiftsopkrævning.

Eventuelle forskelle mellem Finanstilsynets realiserede indtægter og udgifter overføres og indregnes i det efterfølgende års afgifter. Der er derfor altid balance mellem indtægter og udgifter i driftsregnskabet.

Indtægter i 2000
Salg af varer og tjenesteydelser omfatter indtægter fra salg af tilsynets trykte publikationer. Det samlede salg udgør imidlertid kun et beløb på 1.554 kr. i 2000. De faldende indtægter på dette område afspejler, at Finanstilsynets publikationer nu er til rådighed på Internettet og kun i mindre omfang trykkes med salg for øje.

Renter m.v. er renteindtægter, Finanstilsynet har haft. Faldet i renteindtægten fra 1999 til 2000 skyldes nogle tekniske omlægninger i forbindelse med Finanstilsynets udtræden af den statslige ordning med selvstændig likviditet.

Bevilling for 2001
Bevillingen for 2001 falder med omkring 0,4 mio.kr. i forhold til den samlede bevilling for 2000. Faldet dækker over stigninger i lønsummen på 0,6 mio.kr. og et fald i øvrige driftsudgifter på 1,0 mio.kr.

Stigningen i bevillingerne til løn skyldes tilførsel af nye tilsynsopgaver samt generelle reguleringer.

Hertil kommer, at Finanstilsynet med virkning fra 2000 har fået en ændret ordning vedrørende selvstændig likviditet. Det rentetab, den nye ordning påfører staten, er beregnet til 2,4 mio.kr. for 2001.

Tabel II.1
Finanstilsynets driftsregnskab 1997 - 2000 og budget for 2001

Mio.kr.	1997	1998	1999	2000	2000	2000	2000	2001
	Regnskab	Regnskab	Regnskab	Bevilling	Tillægs-bevilling (1	Bevilling	Regnskab	Bevilling
Lønudgifter	56,1	57,3	59,9	65,6	0,1	65,7	62,9	66,2
Øvrige driftsudgifter (2	36,8	36,0	42,6	43,2	0,1	43,3	43,7	42,2
Betalt moms (3	5,1	5,0	6,4	-	-	-	6,2	-
Kontrol- og tilsyns-afgifter	98,0	97,9	108,3	108,7	0,2	108,9	112,7	108,3
Salg af varer og tjenesteydelser	0,0	0,0	0,0	0,1	0,0	0,1	0,0	0,1
Renter m.v.	-	0,4	0,6	-	-	-	0,1	-
i alt	98,0	98,3	108,9	108,8	0,2	109,0	112,8	108,4
Årets resultat	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0
Med vedtagelsen af lov om ændring af realkreditloven og ophævelse af lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond forøgedes den bevillingsmæssige ramme med i alt 0,2 mio.kr. for 2000. For 2000 (bevilling og regnskab) og 2001 (bevilling) omfatter øvrige driftsudgifter forøgelsen af bevillingen til dækning af statens rentetab. Finanstilsynets driftsudgifter indeholder i modsætning til bevillingen ikke-fradragsberettiget købsmoms, som modsvares af opkrævning gennem afgifter.

Bevillingsafregning og oversigt over reserver for 2000

Bevillingsafregningen viser afvigelserne mellem bevillingerne ifølge finansloven (inkl. tillægsbevillingsloven) og de faktiske udgifter.

I løbet af 2000 fik Finanstilsynet forøget bevillingerne gennem en tillægsbevilling, der blev givet som følge af Folketingets vedtagelse af lov om ændring af realkreditloven og ophævelse af lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond, hvorved tilsynet med Dansk Landbrugs Realkreditfond overførtes fra Strukturdirektoratet (Fødevareministeriet) til Finanstilsynet (Økonomiministeriet). Tillægsbevillingen bestod af 0,1 mio.kr. til lønsum og 0,1 mio.kr. til driftsudgifter, i alt 0,2 mio.kr.

Det samlede resultat for 2000 blev, at der i forhold til bevillingerne (inkl. tillægsbevillinger) realiseredes et overskud på lønsummen på 2,8 mio.kr. og et underskud på 0,4 mio.kr. på den øvrige drift. Det samlede resultat blev et overskud på 2,4 mio.kr., der overførtes til reserver.

Finanstilsynets reserver er uforbrugte bevillinger fra tidligere år, der kan bruges i efterfølgende finansår. Først når reserverne anvendes, opkræves de tilsvarende afgifter hos institutterne. Finanstilsynet får dermed ikke forrentet sine reserver.

Af opgørelsen i tabel II.2 over reserver til videreførsel pr. 31. december 2000 fremgår det, at Finanstilsynet har reserver på knap 11,0 mio.kr. Heraf består de 8,5 mio.kr. af reserver på lønsummen, mens reserverne på øvrig drift udgør 2,5 mio.kr.

Tabel II.2
Bevillingsafregning og reserver for 2000

1.000 kr.	Lønsum	Nettoudgifter øvrig drift	I alt
Bevilling (inkl. tillægsbevilling)	65.700	43.300	109.000
Regnskab	62.906	41.162	104.068
Afvigelse mellem bevilling og regnskab	2.794	2.138	4.932
Korrektioner
Renter		-2.500	-2.500
Omflytninger, bevillingstekniske	-	-	-
Årets tilgang til reserver	2.794	-362	2.432
Reserver fra tidligere år	5.721	2.835 1	8.556
Årets tilgang til reserver	2.794	-362	2.432
Reserver til videreførsel	8.515	2.473	10.988
1. Korrigeret for renteindtægter på 579.000 kr. i 1999.

Udviklingen i de akkumulerede reserver fremgår af tabel II.3

Tabel II.3
Reserver til videreførsel

1.000 kr.	Årets tilgang	Ultimo reserver
Løbende priser
1997	-2.689	3.510
1998	5.102	8.612
1999 1	-56	8.556
2000	2.432	10.988
1. Korrigeret for renteindtægter på 579.000 kr. i 1999.

I 2001 forventer Finanstilsynet at bruge af reserverne til udvikling af nye tilsynsinstrumenter, kompetenceudvikling af medarbejdere (herunder tilsynsskole) og opfyldelse af nye krav til arbejdspladsernes indretning samt til individuelt tilpassede arbejdspladser.

Afgifter

Tabel II.4 viser afgifternes fordeling på følgende typer af finansiel virksomhed: Pengeinstitutter m.v., realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v., investeringsforeninger og specialforeninger og øvrige virksomheder (omfattende børsområdet samt ATP, LD og fra 1999 Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring [AES]).

Afgifterne fordeles mellem de forskellige brancher på basis af opgørelser over aktiviteterne på områderne. De opkrævede afgifter er således udtryk for den realiserede tilsynsindsats over for de forskellige brancheområder.

Af tilsynspolitiske årsager er der ikke opstillet budget for 2001 for fordelingen af afgifter mellem de forskellige typer af finansielle virksomheder.

Tabel II.4
Afgifter fordelt efter instituttype

Mio.kr. (løbende priser)
Branche	1997	1998	1999	2000
Pengeinstitutter m.v. 1	47,2	46,6	48,2	49,6
Realkreditinstitutter	10,8	11,4	14,3	14,0
Forsikringsselskaber m.v.	30,4	28,7	32,8	34,7
Investeringsforeninger og specialforeninger	3,4	3,8	4,8	5,1
Øvrige virksomheder	6,2	7,4	8,2	9,3
I alt	98,0	97,9	108,3	112,7
1. Ud over pengeinstitutter indgår Skibskreditfonden og Garantifonden for indskydere og investorer.