Rapport om de forsikringsmæssige hensættelser i arbejdsskade

Hensættelserne til dækning af løbende ydelser i arbejdsskadeforsikring omfatter beløb til fremtidige betalinger i sager, hvor Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt en løbende ydelse. De løbende ydelser, der tildeles i henhold til lov om sikring mod følger af arbejdsskade og tidligere love, kan opdeles i tre grupper: ydelse til skadelidte, ydelse til eventuel efterladt ægtefælle og ydelse til eventuel efterladte børn. Bilag 3 indeholder en oversigt over de løbende ydelser, som tildeles efter arbejdsskadelovgivningen.

Hensættelserne opgøres efter bestemmelser fastsat af Finanstilsynet i bekendtgørelsen om beregningsgrundlaget for hensættelser til dækning af løbende ydelser efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade med hjemmel i § 123, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, der har følgende ordlyd:

»Årsregnskabet skal i øvrigt udarbejdes i overensstemmelse med regler fastsat af Finanstilsynet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af forsikringsmæssige hensættelser«.

Bestemmelsen er uddybet i § 52, stk. 3, i bekendtgørelsen om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber, der lyder:

» Stk. 3. For skader, der skal erstattes i form af løbende ydelser, opgøres hensættelserne efter aktuarmæssige metoder. Hensættelser for løbende ydelser i arbejdsskadeforsikring opgøres i overensstemmelse med reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om beregningsgrundlaget for hensættelser til dækning af løbende ydelser efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.«

I følge bekendtgørelsen skal selskaberne ved beregning af hensættelserne anvende beregningsgrundlaget G82 2,75%. Herudover skal udjævningshensættelsen i selskaberne som minimum udgøre forskellen mellem beregningsgrundlaget G82 2,00% og G82 2,75%.

Af § 42 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade fremgår, at ydelserne reguleres hvert år. Reguleringsreglerne er beskrevet i bilag 4.

I princippet skal hensættelsen opgøres som den tilbagediskonterede værdi af de fremtidige ydelser inklusiv de fremtidige reguleringer af ydelserne. I praksis opgøres hensættelsen på grundlag af den tilkendte ydelse. Hvert år, når ydelsen reguleres, justeres hensættelsen i overensstemmelse hermed. Hvis selskabets investeringsafkast af hensættelserne er større end den rente, der i dag anvendes ved diskonteringen, kan forskellen bruges til helt eller delvis at finansiere lønreguleringen af de løbende ydelser. For at selskabet fuldt ud skal kunne finansiere lønreguleringen via investeringsafkastet, skal dette afkast mindst svare til summen af diskonteringsrenten og reguleringsprocenten.

Midlertidigt erhvervsevnetab
Såfremt en skadelidt er under revalidering, omskoling eller uddannelse m.v. på grund af følgerne af en anerkendt arbejdsskade, kan Arbejdsskadestyrelsen fastsætte en midlertidig erstatning for erhvervsevnetab. De nærmere regler for midlertidige erhvervsevnetabsydelser fremgår af bilag 5.

Foreløbige erstatninger for erhvervsevnetab i form af midlertidige løbende ydelser er ikke særskilt behandlet i hensættelsesbekendtgørelsen. På baggrund af en række henvendelser fra arbejdsskadeforsikringsselskaber har Finanstilsynet derfor i skrivelse af 17. januar 1997 præciseret, at der ved opgørelsen af hensættelser til dækning af løbende ydelser ikke må tages hensyn til, at ydelsen er midlertidigt tilkendt. Såfremt der hos selskabet foreligger et pålideligt statistisk materiale vedrørende afviklingen af midlertidigt tilkendte løbende ydelser, kan der dog foretages et forsigtigt fastsat fradrag i anden erstatningshensættelse, jf. afsnit 3.3.

Der har været enighed i udvalget om, at hensættelsen til løbende ydelser opgøres uden hensyntagen til, at ydelsen er midlertidigt tilkendt, kombineret med muligheden for at foretage et fradrag i anden erstatningshensættelse.

Ved vurdering af størrelsen af et eventuelt fradrag i anden erstatningshensættelse, skal man blandt andet være opmærksom på, at bortfaldet af hensættelsen til den midlertidige ydelse helt eller delvis kan modsvares af erstatningsudgifter knyttet til en senere afgørelse. Arbejdsskadestyrelsen kan tildele den skadelidte en kapitalerstatning eller erstatte den midlertidige ydelse med en stedsevarende løbende ydelse, hvis erhvervsevnetabet forhøjes til 50 % eller derover. Endelig har skadelidte mulighed for at få en sag genoptaget på et senere tidspunkt.

Af bilag 5 fremgår endvidere, hvorledes udgifterne til midlertidigt tilkendte løbende ydelser har udviklet sig de seneste år for et arbejdsulykkesforsikringsselskab. Denne analyse kan efter udvalgets opfattelse højst begrunde et fradrag op til 20 procent af hensættelsen opgjort uden hensyntagen til, at ydelserne er midlertidigt tilkendte (dvs. opgjort efter hensættelsesbekendtgørelsen).

Kapitalisering
En løbende ydelse, der er tildelt efter arbejdsskadeloven, kan i visse tilfælde helt eller delvist omsættes til et kapitalbeløb. Bestemmelserne om, hvornår en løbende ydelse kan omsættes til et kapitalbeløb, findes i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Af lovens § 43 fremgår, at en løbende årlig erstatning for tab af erhvervsevne, der er tilkendt efter lovens § 32, på mindre end 50% normalt og uden den erstatningsberettigedes samtykke omsættes til kapitalbeløb. Ved erhvervsevnetab på mindst 50% kan skadelidte anmode om at få kapitaliseret den del af erstatningen, der svarer til 50% erhvervsevnetab. Når der alene er truffet midlertid afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, kan der ikke ske omsætning til kapitalbeløb.

Af § 43 fremgår desuden, at erstatning for tab af forsørger, der er tilkendt efter lovens § 36, omsættes til kapitalbeløb, hvis den efterladte ønsker det.

Af § 71 fremgår det, at ovennævnte regler også skal anvendes ved kapitalisering af en række løbende ydelser, som er tilkendt efter tidligere lovgivning. Det drejer sig om kapitalisering af løbende ydelser for tab af erhvervsevne og for tab af forsørger tildelt efter lov om arbejdsskadeforsikring. Også ved kapitaliseringer af årlig invaliditetserstatning, der er tilkendt efter ulykkesforsikringsloven, gælder reglerne i § 43. Af § 71 fremgår desuden, at personer, som er fyldt 67 år og modtager en løbende ydelse efter lov om sikring mod følger af ulykkestilfælde, kan forlange at få erstatningen omsat til et kapitalbeløb. Reglerne for kapitalisering er yderligere beskrevet i bilag 6.

Udvalget er ikke bekendt med detaljerede aktuarmæssige opgørelser over den samlede økonomiske effekt af omsætningen af løbende ydelser til kapitalværdi. I bilag 6 findes derfor en beskrivelse af de (modsatrettede) økonomiske effekter af kapitaliseringer og deres forventede påvirkning af selskabernes resultater.

Løbende ydelser omfattet af statsgaranti
Ved lov nr. 214 af 4. juni 1965 om ændring af lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde blev løbende ydelser (i loven omtalt som renter) som følge af ulykkestilfælde, der var indtruffet før 1. april 1965, forhøjet med en procentsats, der afhang af skadedatoen. Af § 2 i loven fremgår, at hensættelsen (i loven omtalt som rentereserven) ikke skal forøges på grund af denne regulering. Staten hæfter over for ydelsemodtagerne (i loven omtalt som rentemodtagerne) for den manglende hensættelse. For ulykkestilfælde indtruffet før 1. april 1947 refunderer staten de forøgede udgifter.

De nærmere regler vedrørende statens refusion fremgår af bekendtgørelse nr. 274 af 30. juni 1965 om regulering af og om statskassens refusion af visse ydelser i henhold til ulykkesforsikringsloven. De nærmere regler for statsgaranti er beskrevet i bilag 7.

Sammenfattende kan statens garanti for hæftelse og refusion skitseres således:

Tabel 1
Statens garanti for hæftelse og refusion

Der har i udvalget været enighed om, at der ikke skal hensættes i selskaberne til de beløb, som staten refunderer for skader før 1. april 1947. For disse skader udgør den statsgaranterede hensættelse op mod 95% af den samlede hensættelse på skaderne.

Der har endvidere været enighed i udvalget om, at der ikke skal hensættes i selskaberne til de beløb, som staten refunderer for skader indtruffet i perioden 1. april 1947 - 31. marts 1965. Udvalget har i den forbindelse lagt afgørende vægt på, at den statsgaranterede hensættelse for disse skader ultimo 1996 udgjorde ca. 7,5 mio.kr. Til sammenligning udgjorde de samlede hensættelser til løbende ydelser i alle arbejdsskadeforsikringsselskaber ekskl. FFE 3.728 mio.kr. ultimo 1996. Den manglende hensættelse udgør således kun ca. 0,2% af den samlede hensættelse.¹

^{1. Udvalget har endvidere lagt vægt på, at fritagelsen for at afsætte den fulde reserve er givet ved lov og en eventuel ændring derfor formentligt forudsætter en lovændring.}

Udgivet af Finanstilsynet august 1999
Elektronisk version ved Net Bureauet