
	Rapport om de forsikringsmæssige hensættelser i arbejdsskade

KAPITEL 3

Arbejdsulykker

I dette kapitel behandles de forsikringsmæssige hensættelser vedrørende arbejdsulykker og skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed.

3.1 Præmiehensættelse og hensættelse for ikke afløben risiko

De nærmere regler vedrørende præmiehensættelser og hensættelser for ikke afløben risiko fremgår af bekendtgørelsen om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber.

§ 25 i bekendtgørelsen har følgende ordlyd:

»Under passivpost 6.1. Bruttopræmiehensættelser opføres den del af bruttopræmier, jf. § 9, stk. 1, der svarer til den ikke forløbne del af forsikringsperioderne, jf. § 51.«

og § 51 lyder således:

»Bruttopræmiehensættelserne opgøres som summen af den for hver enkelt forsikring beregnede andel af bruttopræmien, jf. § 9, stk. 1, der svarer til den del af forsikringsperioden, der forløber efter regnskabsårets slutning (pro rata temporis). Gennemsnitsberegninger kan dog anvendes, når der er grund til at antage, at de tilnærmelsesvis fører til samme resultat.

Stk. 2. Hvis bruttopræmiehensættelsen opgjort i overensstemmelse med stk. 1 ikke er tilstrækkelig, fordi risikoen ikke afløber proportionalt med tiden i forsikringsperioden, opgøres bruttopræmiehensættelsen således, at beløbet svarer til den andel af bruttopræmien, der svarer til den ikke afløbne del af risikoen.«

Udgangspunktet for beregning af præmiehensættelserne er et pro rata temporis princip, der anvendes på den enkelte forsikring. § 51, stk. 2, vedrører forsikringer, hvor risikoen ikke afløber proportionalt med tiden i forsikringsperioden. I arbejdsskadeforsikring kan dette f.eks. have betydning for erhverv, som er kendetegnet ved sæsonarbejde eller anden form for svingende beskæftigelse hen over året.

Indgåede præmiebeløb for præmier, hvor forsikringsperioden først påbegyndes efter regnskabsårets afslutning, skal ikke indgå i præmiehensættelsen jf. § 31, stk. 1, i bekendtgørelsen, der lyder:

»Udgifter, der er afholdt før balancetidspunktet, men som vedrører de efterfølgende år, skal opføres under periodeafgrænsningsposterne i aktiverne. Indtægter, som er indgået før balancetidspunktet, men som vedrører de efterfølgende år, skal opføres under periodeafgrænsningsposterne i passiverne. Dette gælder dog ikke for indgåede præmier, medmindre forsikringsperioden først påbegyndes efter regnskabsårets afslutning.«

Præmiehensættelsen er således en periodisering af præmieindtægten. Det er præmier, som forsikringsselskabet har modtaget eller har fået til gode for direkte og indirekte forsikringer, hvis forsikringsperiode er påbegyndt før regnskabsårets afslutning, der skal periodiseres, jf. § 9, stk.1, i bekendtgørelsen. Præmiehensættelsen svarer derfor til en periodeafgrænsningspost, dvs. en opgørelse af en indtægt, som er indgået før balancetidspunktet, men som vedrører efterfølgende år. Posten præmiehensættelse betragtes imidlertid som en egentlig hensættelse, der skal dække de forventede udgifter, der følger af de forsikringsaftaler, som selskabet har på balancetidspunktet, og hvor dækningsperioden ikke er afsluttet.

Det er blandt danske forsikringsselskaber anvendt regnskabspraksis, at præmiehensættelsen kun beregnes frem til næste præmierates forfald, uanset at den allerede aftalte forsikringsperiode rækker videre. De modsvarende aftalte fremtidige præmierater posteres i overensstemmelse hermed ikke som et tilgodehavende. Som en konsekvens af den anvendte regnskabspraksis bidrager samtlige forsikringer med hovedforfald den 1. januar ikke ved opgørelsen af præmiehensættelsen i regnskaber som aflægges den 31. december.

Da selskabets forpligtelse ofte rækker videre end frem til næste præmierates forfald, er begrundelsen for den anvendte regnskabspraksis, at der foretages en modregning af fremtidige præmierater ved opgørelsen af forpligtelsen.

Såfremt præmiehensættelsen fundet ved pro rata temporis metoden ikke skønnes tilstrækkelig, skal der hensættes yderligere beløb til dækning af denne risiko. Reglen for opgørelse af denne hensættelse fremgår af § 29, stk.1, nr.1, i bekendtgørelsen, der lyder:

»Under passivpost 11. Andre forsikringsmæssige hensættelser f.e.r. opføres følgende:

1) Hensættelser for ikke afløben risiko, dvs. beløb, der ud over præmiehensættelserne og fremtidige præmierater er nødvendige for at dække forventede omkostninger og erstatningsudgifter på endnu ikke indtrufne skader i de endnu ikke forløbne dele af forsikringsperioderne under ikraftværende forsikringer. Ved opgørelsen af disse hensættelser tages ikke hensyn til forhold og begivenheder, der først er indtruffet efter balancetidspunktet.«

Hensættelser for ikke afløben risiko opgøres som beløb, der er nødvendige ud over præmiehensættelserne og fremtidige præmierater til dækning af forpligtelserne på ikraftværende forsikringer. Hensættelser for ikke afløben risiko skal således ikke dække anden forpligtelse, end den præmiehensættelsen skal dække, men derimod supplere præmiehensættelsen, såfremt denne ikke skønnes at dække forpligtelsen.

Posten hensættelser for ikke afløben risiko optræder udelukkende i regnskaber, der begynder 1. januar 1995 eller senere. Der er derfor ikke en etableret regnskabspraksis vedrørende denne post, og årsregnskaberne for 1995 og 1996 viser, at der kun blev foretaget hensættelser for ikke afløben risiko i meget beskedent omfang.

Som nævnt tidligere er begrundelsen for den anvendte regnskabspraksis vedrørende præmiehensættelser, at der foretages en modregning af fremtidige præmierater ved opgørelsen af forpligtelsen. Selskabets forpligtelse rækker imidlertid ofte videre end frem til næste præmierates forfald. På den baggrund bør hensættelser for ikke afløben risiko opgøres for den periode, man ville have anvendt ved opgørelsen af præmiehensættelsen, såfremt modregningen ikke blev foretaget.

Finanstilsynet har ikke fastsat detaljerede regler for opgørelse af hensættelser for ikke afløben risiko, men i Tilsynets vejledning til skadesforsikringsselskaberne vedrørende årsregnskabet for 1996 (det såkaldte julebrev) blev selskaberne gjort opmærksomme på pligten til at hensætte til ikke afløben risiko og følgende blev præciseret:

Der skal foretages hensættelser for ikke afløben risiko, når bruttopræmiehensættelserne opgjort efter § 51 med tillæg af endnu ikke modtagne præmierater ikke kan dække de forventede samlede udgifter til skader og til omkostninger i de forsikringsperioder, som selskabet dækker under de forsikringer, der er i kraft på balancetidspunktet.
Vurderingen af den nødvendige størrelse af hensættelser for ikke afløben risiko foretages for hver branche for sig. Der kan ikke tages hensyn til forventede overskud under andre brancher.
Ved vurderingen af den nødvendige størrelse af hensættelser for ikke afløben risiko kan der tages hensyn til et forsigtigt fastsat afkast af midler svarende til præmiehensættelser og hensættelser for ikke afløben risiko i perioden fra balancetidspunktet til midlerne forventes forbrugt til erstatninger eller til omkostninger.

Hensættelser til ikke afløben risiko vedrører ikke alene arbejdsskadeforsikring, men også al anden skadesforsikring. Dette udvalg vil derfor ikke komme med forslag til mere detaljerede regler vedrørende denne hensættelse.

Udgivet af Finanstilsynet august 1999
Elektronisk version ved Net Bureauet