//Pyntelogo//
//Pyntelogo//

Rapport om de forsikringsmæssige hensættelser i arbejdsskade


Bunden af teksten Forrige Næste Forside

BILAG 6

Kapitalisering

Omsætningen af en løbende ydelse til kapitalbeløb foretages på grundlag af ydelsens størrelse på opgørelsestidspunktet. Det er socialministeren, der efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen fastsætter de nærmere regler jf. § 43, stk. 2, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Bestemmelserne for fastsættelse af kapitalbeløbene fremgår af to bekendtgørelser:

– Bekendtgørelse nr. 179 af 18. maj 1967 om regler for omsætning af rente til kapitalbeløb i henhold til lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde.

– Bekendtgørelse nr. 210 af 30. marts 1978 om regler for omsætning af løbende ydelser til kapitalbeløb efter arbejdsskadeforsikringsloven.

Den førstnævnte bekendtgørelse indeholder bestemmelser om samt faktorer til kapitalisering af ydelser tildelt efter ulykkesforsikringsloven. Faktorerne afhænger af skadelidtes køn, alder og invaliditetsgrad. Kapitalbeløbet fastsættes som udgangspunkt som den årlige ydelse ganget med den fundne faktor. Såfremt kapitaliseringen finder sted ved første fastsættelse af invaliditetsgraden, udbetales hele beløbet. Finder kapitaliseringen først sted på et senere tidspunkt, skal der i ovennævnte kapitalbeløb fradrages et beløb, der afhænger af invaliditetsgraden og tiden siden fastsættelsen af denne.

Ifølge bekendtgørelse nr. 979 af 11. december 1992 om adgang for ældre rentemodtagere til omsætning af rente efter ulykkesforsikringsloven til kapitalbeløb, skal der ved beregning af kapitalbeløb til efterladte, der er fyldt 67 år anvendes en invaliditetsprocent på 100 %, og der skal ikke foretages fradrag.

Den anden bekendtgørelse indeholder bestemmelser om samt faktorer til kapitalisering af ydelser tildelt efter arbejdssskadeforsikringsloven og efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Det sidste fremgår af bekendtgørelse nr. 1125 af 15. december 1992 om, hvilke administrative forskrifter, udstedt efter lov nr. 79 af 8. marts 1978 om arbejdsskadeforsikring med senere ændringer, der fortsat finder anvendelse.

Er ydelsen tilkendt for tab af erhvervsevne eller for varigt mén, afhænger faktoren af skadelidtes køn og alder. Er ydelsen tilkendt for tab af forsørger, afhænger faktoren af efterladtes køn og alder og restløbetiden for den løbende ydelse, der skal omsættes.

Økonomiske konsekvenser af kapitalisering
Udvalget er ikke bekendt med detaljerede aktuarmæssige opgørelser over den samlede økonomiske effekt af omsætningen af løbende ydelser til kapitalværdi. Herunder findes derfor en beskrivelse af de økonomiske effekter af kapitaliseringer og deres påvirkning af selskabernes resultater.

Den umiddelbare økonomiske effekt af en kapitalisering kan illustreres ved følgende eksempel:

En årlig erhvervsevnetabsydelse på 100.000 kr. til en 40-årig mand omsættes til en kapitalværdi på 953.700 kr. I henhold til hensættelsesbekendtgørelsen skal selskabet imidlertid afsætte 1.847.900 kr. til afdækning af de fremtidige løbende ydelser. Hvis manden vælger at kapitalisere, påvirker dette umiddelbart selskabets resultat i en positiv retning, idet udbetalingen af kapitalværdien er mindre end det beløb, der er hensat til afdækning af de fremtidige ydelser.1

Løbende ydelser og kapitalerstatninger behandles forskelligt i skattemæssig henseende, og selskabets gevinst ved en kapitalisering medfører derfor ikke umiddelbart et tilsvarende tab for den skadelidte.

Den umiddelbare gevinst i forbindelse med omsætning af en løbende ydelse til kapitalværdi er baseret på forudsætninger om det fremtidige afkast af de midler, som dækker hensættelsen, den fremtidige inflation og ydelsesmodtagernes fremtidige dødelighed.

Forudsætningen vedrørende ydelsesmodtagernes fremtidige dødelighed er interessant i denne sammenhæng, fordi der ikke tages hensyn til ydelsemodtagerens helbred ved udbetaling af kapitalbeløb. Principielt set er der derfor en risiko for, at dødeligheden blandt de, som omsætter løbende ydelser til kapitalværdi, er markant højere end dødeligheden blandt de øvrige ydelsesmodtagere. Dette vil i givet fald medføre et tab for selskaberne i forhold til de forudsætninger, som ligger til grund for opgørelsen af hensættelser til løbende ydelser.

Udvalget har imidlertid ikke foretaget nogen nærmere undersøgelse af dødeligheden blandt de forskellige grupper af ydelsesmodtagere, idet en sådan undersøgelse på det foreliggende grundlag må forventes at kræve betydelige ressourcer.

 

1. Forskellen mellem kapitalværdien og det hensatte beløb fremkommer, fordi der ved de to beregninger benyttes forskellige forudsætninger.


Toppen af teksten Forrige Næste Forside

Udgivet af Finanstilsynet august 1999
Elektronisk version ved Net Bureauet