//Pyntelogo//
//Pyntelogo//

Rapport om de forsikringsmæssige hensættelser i arbejdsskade


Bunden af teksten Forrige Næste Forside

BILAG 5

Midlertidig erstatning for erhvervsevnetab

Ved lov nr. 493 af 12. juni 1996 om ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade blev følgende indsat som stk. 4 i § 31:

»Stk. 4. Hvis den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, kan Arbejdsskadestyrelsen, når der foreligger særlige omstændigheder, træffe en midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab.«

Samtidig blev der i § 43, stk. 1, i loven tilføjet følgende:

»Der kan ikke ske omsætning til kapitalbeløb, når der alene er truffet midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter § 31, stk.4.«

Ved loven kodificeres Arbejdsskadestyrelsens hidtidige praksis, hvorefter der kan fastsættes en midlertidig erstatning for erhvervsevnetab, når skadelidte er under revalidering, omskoling eller uddannelse m.v. på grund af følgerne af en anerkendt arbejdsskade.

Efter § 31, stk. 1, skal Arbejdsskadestyrelsen i almindelighed afvente resultatet af en eventuel revalidering, før styrelsen kan træffe afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. Bestemmelsen fastslår, at afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne først kan træffes, når der efter revalidering, optræning og/eller sygebehandling er grundlag for at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsmuligheder. Afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne skal træffes snarest muligt og senest inden 2 år fra skadens anmeldelse, jf. § 31, stk. 1, 2. pkt. 

Imidlertid er den medicinske tilstand ofte stationær ved revalideringens begyndelse, og en revalidering vil i mange tilfælde kunne strække ud over fristen på 2 år, jf. § 31, stk. 1, 2. pkt. Styrelsen fastsætter derfor i et betydeligt antal tilfælde, hvor revalidering eller lignende er iværksat, en foreløbig erstatning i form af en midlertidig løbende ydelse.

Når revalideringen eller uddannelsen er afsluttet, vil sagen blive taget op til fornyet afgørelse på grundlag af den skadelidtes fremtidige erhvervsmuligheder på dette tidspunkt.

I forbindelse med tilkendelse af en midlertidig løbende ydelse, fastsætter Arbejdsskadestyrelsen enten en revisionsdato eller en egentlig ophørsdato. Når arbejdsskadestyrelsen fastsætter en revisionsdato samtidig med den midlertidige erstatning, fortsætter den midlertidige erstatning, indtil Arbejdsskadestyrelsen træffer en ny (midlertidig eller endelig) afgørelse om erstatning.

Når arbejdsskadestyrelsen fastsætter en ophørsdato samtidig med den midlertidige erstatning, ophører erstatningen på ophørsdatoen, medmindre Arbejdsskadestyrelsen inden denne dato har truffet en ny (midlertidig eller endelig) afgørelse om erstatning. Ophørsdatoen er tidspunktet for revalideringens afslutning. Praksis med at fastsætte ophørsdato bruges, når tidspunktet for revalideringens slutning er kendt, når Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelsen om den midlertidige erstatning.

Foreløbige erfaringer med udgifter til midlertidigt tilkendte løbende ydelser vedrørende arbejdsulykker.
I tabellen herunder er afviklingen af midlertidigt tilkendte løbende ydelser i perioden fra 1989 til 1996 illustreret på baggrund af oplysninger fra et selskab, som tegner arbejdsulykkesforsikring. Udgiften i henhold til hensættelsesbekendtgørelsen er sat til 100 (start). De faktiske udgifter er herefter opgjort ultimo regnskabsårene. Som eksempel udgjorde udgifterne til de midlertidigt tilkendte løbende ydelser fra 1990 ca. 99,3 % ultimo 1990, ca. 88,4 % ultimo 1991 osv.

Af tabellen ses, at der er en samlet gevinst på ca. 20 % i forhold til, hvis hensættelserne til de midlertidige erhvervsevnetabsydelser afsættes i henhold til hensættelsesbekendtgørelsen.

Andel i % Afløbsår
Start 0 1 2 3 4 5 6

1989

100,0

101,7

94,9

82,2

80,8

80,4

84,2

79,5

1990

100,0

99,3

88,4

87,4

83,0

87,6

80,7

79,6

1991

100,0

94,2

81,5

84,2

85,1

69,0

 

 

1992

100,0

100,1

88,5

82,9

76,4

72,6

 

 

1993

100,0

101,2

94,9

79,8

73,6

 

 

 

1994

100,0

97,4

90,4

85,4

 

 

 

 

1995

100,0

91,6

87,5

 

 

 

 

 

1996

100,0

99,0

 

 

 

 

 

 

Ovenstående overordnede analyse er baseret på en opgørelse for hvert kendelsesår i stil med den i nedenstående skema eksemplificerede afløbstabel for 1989 (beløbene er i mio.kr., omregnet til samme prisniveau, og der er korrigeret for ændringerne i grundlagsrenten).

Kendelsesår
1989

Afløbsår
0 1 2 3 4 5 6 I alt

Oprettelse

16,5

 

 

 

 

 

 

16,5

Genoptagelse

0,2

0,3

 

0,3

0,5

 

 

1,3

Ophør

-0,2

-0,9

-1,7

-0,4

-0,4

 

-0,4

-4,0

Kapitalisering

-1,0

-0,6

-0,8

-0,5

-0,2

-0,1

-0,2

-3,4

Forhøjelse

2,1

0,8

0,5

0,6

 

1,2

 

5,2

Nedsættelse

 

 

 

 

 

 

 

 

Kapitalisering efter anmodning

-0,7

-0,7

-0,1

-0,2

 

-0,5

-0,2

-2,4

Ialt

16,9

-1,1

-2,1

-0,2

-0,1

0,6

-0,8

13,2

Antallet af midlertidige tilkendelser er markant højere for kendelsesårene 1993-1995. Det synes dog ikke som om, at disse årgange afløber anderledes end de andre. Dette underbygges af nedenstående:

  Antal Gennemsnitstal
Erstatning Erhvervs-
evne-
tabsgrad

Alder for
skadelidte
(år)

Ventetid fra
anlæggelse
til kendelse
(mdr)

1989

46

607.000

23,4%

38

29

1990

45

628.000

22,6%

37

32

1991

50

677.000

23,4%

39

30

1992

58

608.000

23,2%

38

28

1993

77

664.000

24,0%

39

31

1994

77

621.000

23,2%

41

32

1995

99

651.000

24,8%

40

29

 


Toppen af teksten Forrige Næste Forside

Udgivet af Finanstilsynet august 1999
Elektronisk version ved Net Bureauet