|
BILAG 5
Midlertidig erstatning for erhvervsevnetab
Ved lov nr. 493 af 12. juni 1996 om ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade blev følgende indsat som stk. 4 i § 31:
»Stk. 4. Hvis den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, kan
Arbejdsskadestyrelsen, når der foreligger særlige omstændigheder, træffe en midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab.«
Samtidig blev der i § 43, stk. 1, i loven tilføjet følgende:
»Der kan ikke ske omsætning til kapitalbeløb, når der alene er truffet
midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter § 31, stk.4.«
Ved loven kodificeres Arbejdsskadestyrelsens hidtidige praksis, hvorefter
der kan fastsættes en midlertidig erstatning for erhvervsevnetab, når skadelidte er under revalidering, omskoling eller uddannelse m.v.
på grund af følgerne af en anerkendt arbejdsskade.
Efter § 31, stk. 1, skal Arbejdsskadestyrelsen i almindelighed afvente resultatet af en eventuel revalidering, før styrelsen kan træffe afgørelse
om erstatning for tab af erhvervsevne. Bestemmelsen fastslår, at afgørelse
om erstatning for tab af erhvervsevne først kan træffes, når der efter revalidering, optræning og/eller sygebehandling er grundlag for at
skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsmuligheder. Afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne skal træffes snarest muligt og senest
inden 2 år fra skadens anmeldelse, jf. § 31, stk. 1, 2. pkt.
Imidlertid er den medicinske tilstand ofte stationær ved revalideringens
begyndelse, og en revalidering vil i mange tilfælde kunne strække ud over fristen på 2 år, jf. § 31, stk. 1, 2. pkt. Styrelsen fastsætter derfor i et
betydeligt antal tilfælde, hvor revalidering eller lignende er iværksat, en
foreløbig erstatning i form af en midlertidig løbende ydelse.
Når revalideringen eller uddannelsen er afsluttet, vil sagen blive taget
op til fornyet afgørelse på grundlag af den skadelidtes fremtidige
erhvervsmuligheder på dette tidspunkt.
I forbindelse med tilkendelse af en midlertidig løbende ydelse,
fastsætter Arbejdsskadestyrelsen enten en revisionsdato eller en egentlig
ophørsdato. Når arbejdsskadestyrelsen fastsætter en revisionsdato
samtidig med den midlertidige erstatning, fortsætter den midlertidige
erstatning, indtil Arbejdsskadestyrelsen træffer en ny (midlertidig eller
endelig) afgørelse om erstatning.
Når arbejdsskadestyrelsen fastsætter en ophørsdato samtidig med den midlertidige erstatning, ophører erstatningen på ophørsdatoen,
medmindre Arbejdsskadestyrelsen inden denne dato har truffet en ny
(midlertidig eller endelig) afgørelse om erstatning. Ophørsdatoen er
tidspunktet for revalideringens afslutning. Praksis med at fastsætte
ophørsdato bruges, når tidspunktet for revalideringens slutning er kendt, når
Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelsen om den midlertidige erstatning.
Foreløbige erfaringer med udgifter til midlertidigt tilkendte løbende
ydelser vedrørende arbejdsulykker.
I tabellen herunder er afviklingen af midlertidigt tilkendte løbende ydelser i perioden fra 1989 til 1996 illustreret på baggrund af
oplysninger fra et selskab, som tegner arbejdsulykkesforsikring. Udgiften i
henhold til hensættelsesbekendtgørelsen er sat til 100 (start). De faktiske
udgifter er herefter opgjort ultimo regnskabsårene. Som eksempel udgjorde
udgifterne til de midlertidigt tilkendte løbende ydelser fra 1990 ca. 99,3 % ultimo 1990, ca. 88,4 % ultimo 1991 osv.
Af tabellen ses, at der er en samlet gevinst på ca. 20 % i forhold til, hvis
hensættelserne til de midlertidige erhvervsevnetabsydelser afsættes i henhold til hensættelsesbekendtgørelsen.
Andel i % |
Afløbsår |
Start |
0 |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
1989
|
100,0
|
101,7
|
94,9
|
82,2
|
80,8
|
80,4
|
84,2
|
79,5
|
1990
|
100,0
|
99,3
|
88,4
|
87,4
|
83,0
|
87,6
|
80,7
|
79,6
|
1991
|
100,0
|
94,2
|
81,5
|
84,2
|
85,1
|
69,0
|
|
|
1992
|
100,0
|
100,1
|
88,5
|
82,9
|
76,4
|
72,6
|
|
|
1993
|
100,0
|
101,2
|
94,9
|
79,8
|
73,6
|
|
|
|
1994
|
100,0
|
97,4
|
90,4
|
85,4
|
|
|
|
|
1995
|
100,0
|
91,6
|
87,5
|
|
|
|
|
|
1996
|
100,0
|
99,0
|
|
|
|
|
|
|
Ovenstående overordnede analyse er baseret på en opgørelse for hvert kendelsesår i stil med den i nedenstående skema eksemplificerede
afløbstabel for 1989 (beløbene er i mio.kr., omregnet til samme
prisniveau, og der er korrigeret for ændringerne i grundlagsrenten).
Kendelsesår
1989
|
Afløbsår |
0 |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
I alt |
Oprettelse
|
16,5
|
|
|
|
|
|
|
16,5
|
Genoptagelse
|
0,2
|
0,3
|
|
0,3
|
0,5
|
|
|
1,3
|
Ophør
|
-0,2
|
-0,9
|
-1,7
|
-0,4
|
-0,4
|
|
-0,4
|
-4,0
|
Kapitalisering
|
-1,0
|
-0,6
|
-0,8
|
-0,5
|
-0,2
|
-0,1
|
-0,2
|
-3,4
|
Forhøjelse
|
2,1
|
0,8
|
0,5
|
0,6
|
|
1,2
|
|
5,2
|
Nedsættelse
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kapitalisering efter anmodning
|
-0,7
|
-0,7
|
-0,1
|
-0,2
|
|
-0,5
|
-0,2
|
-2,4
|
Ialt
|
16,9
|
-1,1
|
-2,1
|
-0,2
|
-0,1
|
0,6
|
-0,8
|
13,2
|
Antallet af midlertidige tilkendelser er markant højere for
kendelsesårene 1993-1995. Det synes dog ikke som om, at disse årgange afløber
anderledes end de andre. Dette underbygges af nedenstående:
|
Antal |
Gennemsnitstal |
Erstatning |
Erhvervs-
evne-
tabsgrad |
Alder for
skadelidte
(år)
|
Ventetid fra
anlæggelse
til kendelse
(mdr)
|
1989
|
46
|
607.000
|
23,4%
|
38
|
29
|
1990
|
45
|
628.000
|
22,6%
|
37
|
32
|
1991
|
50
|
677.000
|
23,4%
|
39
|
30
|
1992
|
58
|
608.000
|
23,2%
|
38
|
28
|
1993
|
77
|
664.000
|
24,0%
|
39
|
31
|
1994
|
77
|
621.000
|
23,2%
|
41
|
32
|
1995
|
99
|
651.000
|
24,8%
|
40
|
29
|
Udgivet af Finanstilsynet august 1999
Elektronisk version ved Net Bureauet |