Rapport om de forsikringsmæssige hensættelser i arbejdsskade

BILAG 4

Regulering af løbende ydelser i henhold til lov om forsikring mod følger af arbejdsskade

Dette bilag indeholder en uddybende gennemgang af de historiske regler for regulering af løbende ydelser på arbejdsskadeområdet. Inden den uddybende gennemgang gives en samlet oversigt over de årlige reguleringer fra 1. april 1965 til 1. januar 1998 med angivelse af, hvor reguleringssatserne er fundet.

Den årlige regulering fra 1. april 1965 til 1. april 1977 fremgår af Socialministeriets bekendtgørelser om regulering af ydelser i henhold til ulykkesforsikringsloven i 1965-1977. I 1965 blev ydelser reguleret med en procentsats, der afhang af ulykkestidspunktet. I skemaet er angivet den procentsats, der skulle anvendes på skader indtruffet i perioden 1. april 1959 - 31. marts 1965.

Den årlige regulering fra 1.4.78 til 1.4.92 fremgår af bilag 15 i Asger Friis og Ole Behn's bog »Arbejdsskadeforsikringsloven«. 

Reguleringen pr. 1. april 1993 er bekendtgjort i bekendtgørelse nr. 3 af 4. januar 1993 om regulering af ydelser m.v. i henhold til lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Reguleringen pr. 1. april 1994 er bekendtgjort i bekendtgørelse nr. 15 af 7. januar 1994 om regulering af ydelser m.v. i henhold til lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Reguleringerne pr. 1. april 1995 til 1. januar 1996 er bekendtgjort i bekendtgørelserne om regulering af ydelser m.v. i henhold til lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Reguleringerne pr. 1. januar 1997 til 1. januar 1998 er bekendtgjort i bekendtgørelserne om regulering af ydelser m.v. i henhold til lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og om regulering af takster for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration. Reguleringen pr. 1. april 1995 er bekendtgjort i bekendtgørelse nr. 74 af 1. februar 1995. Reguleringen pr. 1. januar 1996 er bekendtgjort i bekendtgørelse nr. 821 af 23. oktober 1995. Reguleringen pr. 1. januar 1997 er bekendtgjort i bekendtgørelse nr. 920 af 21. oktober 1996. Bekendtgørerelsens procentsats er ændret i ændringsbekendtgørelse nr. 995 af 26. november 1996. Reguleringen pr. 1. januar 1998 er bekendtgjort i bekendtgørelse nr. 789 af 20. oktober 1997.

2. Reguleringer fra 1995 og frem
I følge § 1, nr. 2, i lov nr. 73 af 1. februar 1995 om ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade reguleres den løbende ydelse som følge af erhvervsevnetab og ydelsen til efterladte børn hvert år med 2,0 % tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår jf. lov om en satsreguleringsprocent. Af sidstnævnte lov fremgår, at tilpasningsprocenten beregnes for hvert finansår som afvigelsen mellem den procentvise stigning i årslønnen (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag) og 2,0. Årslønnen opgøres på basis af lønnen for arbejdere og funktionærer 2 år tidligere. For finansåret 1997 var tilpasningsprocenten på - 0,7 procentpoint.

Af § 1, nr. 3, i ændringsloven fremgår, at chefen for Arbejdsskadestyrelsen hvert år inden udgangen af oktober måned bekendtgør, hvilke reguleringer der finder sted, og at ændringerne har gyldighed fra den følgende 1. januar. Dog fremgår det af § 3, at de løbende ydelser skal reguleres 1. april 1995 med udgangspunkt i de beløb, der er fastsat med virkning for perioden 1. april 1994 - 31. marts 1995.

3. Reguleringer i 1993-1994
I følge § 42 i lov nr. 390 af 20. maj 1992 om forsikring mod følger af arbejdsskade blev den løbende ydelse som følge af erhvervsevnetab og ydelsen til efterladte børn hvert år reguleret med samme procent, som ugelønnen steg eller faldt i forhold til april kvartal 1991. Ugelønnen blev beregnet som den af Danmarks Statistik offentliggjorte timefortjeneste (inkl. dyrtidstillæg, men bortset fra alle andre tillæg) for alle arbejdere inden for håndværk og industri i hele landet i april kvartal ganget med det ugentlige antal arbejdstimer ved fuld sædvanlig arbejdstid.

Af § 42, stk. 3, i loven fremgår, at chefen for Arbejdsskadestyrelsen hvert år inden udgangen af januar måned skulle bekendtgøre, hvilke reguleringer der skulle finde sted, og at ændringerne havde gyldighed fra den følgende 1. april.

Ved § 72 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade (1992-loven) blev løbende ydelser efter lov om arbejdsskadeforsikring pr. 1. januar 1993 forhøjet til 260,8 % af den løbende ydelse, der svarer til grundlønnen. Regulering skete herefter efter § 42 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Ved lov nr. 73 af 1. februar 1995 blev ydelserne pr. 1. april 1995 forhøjet til 272,3 %.

4. Reguleringer i 1978-1992
I følge § 38 i lov nr. 79 af 8. marts 1978 om arbejdsskadeforsikring blev den løbende ydelse som følge af erhvervsevnetab og ydelsen til efterladte børn hvert år reguleret med samme procent, som ugelønnen steg eller faldt i forhold til april kvartal 1976. Ugelønnen blev beregnet som den af Danmarks Statistik offentliggjorte timefortjeneste (inkl. dyrtidstillæg, men bortset fra alle andre tillæg) for alle arbejdere inden for håndværk og industri i hele landet i april kvartal ganget med det ugentlige antal arbejdstimer ved fuld sædvanlig arbejdstid.

Af § 38, stk. 3, i loven fremgår, at chefen for Arbejdsskadestyrelsen hvert år inden udgangen af januar måned skulle bekendtgøre, hvilke reguleringer der skulle finde sted, og at ændringerne havde gyldighed fra den følgende 1. april.

Ved § 66 i lov om arbejdsskadeforsikring (1978-loven) blev løbende ydelser efter ulykkesforsikringsloven pr. 1. april 1978 forhøjet til 466 % af den ydelse, der svarer til grundlønnen. Ydelserne blev herefter reguleret efter § 38 i lov om arbejdsskadeforsikring. Ved § 72 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade (1992-loven) blev ydelserne ligeledes reguleret jf. reguleringen nævnt under reguleringer i 1993-1994 i sidste afsnit.

5. Reguleringer i 1965-1977
I følge § 44 A og B i lovbekendtgørelse nr. 259 af 18. august 1964 om forsikring mod følger af ulykkestilfælde blev løbende ydelser i anledning af invaliditeter på 50 % og derover samt løbende ydelser til efterladte reguleret hvert år 1. april. Løbende ydelser i anledning af ulykkestilfælde, der indtraf før 1. april 1965, blev reguleret med reguleringspristallet for oktober måned. Mens løbende ydelser i anledning af ulykkestilfælde, der indtraf efter 1. april 1965, blev reguleret i forhold til udviklingen i den gennemsnitlige faktiske timefortjeneste (inkl. dyrtidstillæg, men bortset fra alle andre tillæg) for alle arbejdere inden for håndværk og industri i hele landet.

Ved lov nr. 214 af 4. juni 1965 om ændring i lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde blev der indført ens regler for regulering uanset ulykkestidspunktet. Alle løbende ydelser skulle herefter reguleres i forhold til udviklingen i den gennemsnitlige faktiske timefortjeneste (inkl. dyrtidstillæg, men bortset fra alle andre tillæg) for alle arbejdere inden for håndværk og industri i hele landet. Samtidig blev ydelser som følge af ulykkestilfælde indtruffet før 1. april 1965 hævet med en procentsats, der afhang af skadedatoen. Reserven skulle ikke forøges på grund af denne regulering, og staten hæftede for den manglende hensættelse jf. bilaget om sager omfattet af statsgaranti. Begrundelsen var, at arbejdslønnen var steget væsentligt stærkere end priserne. 

Socialministeren bekendtgjorde hvert år inden udgangen af januar måned, hvilke reguleringer der skulle finde sted, og at ændringerne havde gyldighed fra den følgende 1. april.

6. Reguleringer før 1965
I 1965 ændrede man i lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, idet man overgik fra pristalsregulering til løntalsregulering. Pristalsreguleringen blev indført ved lov nr. 113 af 23. marts 1948 om ændringer i ulykkesforsikringsloven og omfattede kun regulering af løbende ydelser, hvor ulykkestilfældet var indtruffet 1. april 1947 eller senere. Indtil 1965 blev løbende erstatninger som følge af ulykkestilfælde indtruffet før 1. april 1947 ikke automatisk forhøjet hvert år. Ydelserne blev i stedet reguleret ved særlovgivning senest i 1963 ved lov nr. 402 af 18. december 1963 om ændring i lov om midlertidigt tillæg til visse ydelser i henhold til ulykkesforsikringsloven.

_{1. Satsen på 9,9 % fremkommer som en ekstraordinær forøgelse på 0,2 % og normal regulering på 9,7 %.}

Udgivet af Finanstilsynet august 1999
Elektronisk version ved Net Bureauet