BILAG 3
Oversigt over løbende ydelser i henhold til lov om forsikring mod følger af
arbejdsskade
Dette bilag indeholder en oversigt over løbende ydelser i arbejdsskadeforsikring.
Ydelserne er grupperet efter, om de stadig tildeles, eller om de er tildelt efter
tidligere gældende lovgivning. Efter beskrivelsen af de forskellige ydelser er i parentes
angivet den § i hensættelsesbekendtgørelsen, som omhandler ydelsen.
Af lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. august 19961 om
forsikring mod følger af arbejdsskade fremgår, hvilke typer af løbende ydelser der i
dag kan tilkendes ved en arbejdsskade.
Erhvervsevnetab
Ifølge lovens § 32 tilkendes erstatning ved erhvervsevnetab, hvis erhvervsevnetabet er
mindst 15%. Erstatningen tilkendes som en løbende ydelse, der løber indtil den
erstatningsberettigede fylder 67 år, medmindre den kapitaliseres efter reglerne i § 43 i
loven. Af disse regler fremgår, at erstatning for erhvervsevnetab på mindre end 50%
normalt kapitaliseres. Hvis erhvervsevnetabet er på 50% eller derover, kan skadelidte
anmode om at få kapitaliseret den del af erstatningen, der svarer til 50%
erhvervsevnetab.
(§ 2 i hensættelsesbekendtgørelsen).
Efterladt ægtefælle
Har en arbejdsskade medført døden, kan den efterladte ægtefælle eller samlever få
erstatning i form af en løbende ydelse ifølge lovens § 36. Den løbende ydelse til en
efterladt ægtefælle er tidsbestemt, men der kan tildeles flere perioder. Hver periode
kan højst fastsættes til 10 år. Dog kan ydelsen højst løbe til den
erstatningsberettigede fylder 67 år. I følge lovens § 43 kan den erstatningsberettigede
begære erstatningen kapitaliseret.
(§ 4 i hensættelsesbekendtgørelsen).
Efterladte børn
Har en arbejdsskade medført døden, kan efterladte børn få erstatning i form af en
løbende ydelse ifølge lovens § 37. En løbende ydelse til et efterladt barn løber,
indtil barnet fylder 18 år; der er dog mulighed for at forlænge ydelsen til det fyldte
21. år, hvis barnet er under uddannelse.
(§ 5 i hensættelsesbekendtgørelsen).
I den tidligere lov nr. 79 af 8. marts 1978 på området var der mulighed for at få
ménerstatning udbetalt som en løbende ydelse.
Menerstatning
Ifølge lovens § 28 kunne skadelidte få menerstatning udbetalt som livsvarig løbende
ydelse, hvis mengraden var på 50% eller derover. Denne mulighed eksisterede indtil 1.
april 1987.
(§ 3 i hensættelsesbekendtgørelsen).
Endnu tidligere havde man lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968 om forsikring
mod følger af ulykkestilfælde.
Invaliditetserstatning
Ifølge lovens § 32 havde skadelidte efter en arbejdsskade mulighed for at få
invaliditetserstatning. Denne erstatning havde form af en livsvarig løbende ydelse, der
løb så længe skadelidtes erhvervsevne var forringet med 5% eller derover. Renten
nedsættes, på nær enkelte undtagelser, med 25%, når rentenyderen fylder 67 år.
(§ 6, stk. 1 og 2, i hensættelsesbekendtgørelsen).
Efterladt ægtefælle
Af lovens § 39 fremgår, at erstatningen til en efterladt ægtefælle, når
ulykkestilfældet havde medført døden, havde form af en livsvarig løbende ydelse, der
nedsættes med 25%, når den efterladte fylder 67 år. Gifter den efterladte sig igen,
bortfalder den tilkendte rente, og den efterladte får et beløb, der svarer til 3 års
rente. Ophører det nye ægteskab, kan den efterladte søge om igen at få renten
udbetalt, dog kan renten tidligst genoptages 3 år efter udbetalingen af beløbet svarende
til de 3 års rente.
(§ 6, stk. 2 og 5, i hensættelsesbekendtgørelsen).
Efterladte børn
Af lovens § 39 fremgår desuden, at eventuel løbende ydelse til efterladte børn løber,
indtil barnet bliver 18 år.
(Udgået i hensættelsesbekendtgørelsen, da ydelser tilkendt efter denne paragraf er
udløbet senest april 1996).
1. I lov om sikring mod følge af arbejdsskade (nr. 278 af 13. maj
1998), der har afløst denne lovbekendtgørelse, blev der ikke indført nye løbende
ydelser.
   
Udgivet af Finanstilsynet august 1999
Elektronisk version ved Net Bureauet |
