Håndbog for offentlige repræsentanter i pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og forsikringsselskaber

3 Revisionen

3.1 Hvad er formålet med revisionen

Revisionen er en uafhængig instans, der kontrollerer, at administration af bogføring og formueforvaltning foregår i overensstemmelse med gældende lovgivning og interne bestemmelser f.eks. vedtægter og forretningsgange for den pågældende virksomhed. Endvidere kontrolleres, at selskabet har de regnskabssystemer, der er nødvendige, samt at EDB-systemer m.v. også fungerer tilfredsstillende.

Revisorerne må ikke deltage i eller udføre egne spekulationsforretninger. Der er også forbud mod, at revisorerne optager lån i det eller de pengeinstitutter, hvor de er revisorer.

Revisorerne vælges af generalforsamlingen. Mindst én revisor skal være statsautoriseret. De øvrige revisorer skal enten være statsautoriserede eller registrerede.

3.2 Hvordan arbejder revisorerne

Revisorerne påser, at det regnskab, som bestyrelsen lægger frem til generalforsamlingen/repræsentantskabet, giver et retvisende billede af virksomhedens økonomi.

Revisorerne udfører revisionen løbende og i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet. Revisionen i årets løb er et led i revisionen af årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.

Når bestyrelse og direktion har underskrevet årsregnskabet, skal revisorerne give årsregnskabet en såkaldt revisionspåtegning. Når årsregnskab og koncernregnskab er forsynet med revisionspåtegning, kan revisionen betragtes som afsluttet.

Revisorerne skal påtegne regnskabet for derigennem at bekræfte, at årsregnskabet er revideret. I påtegningen skal revisorerne gøre opmærksom på det, hvis regnskabet er behæftet med fejl og mangler i forhold til lovgivningen, som ikke lader sig afhjælpe i forståelse med virksomhedens ledelse.

Det samme er tilfældet, hvis revisorerne har fundet forhold, som kan medføre ansvar for bestyrelse eller direktion, dvs. enten erstatningsansvar eller strafansvar.

Virksomheden kan træffe aftale med revisorerne om, at de tillige foretager andre og videregående beslægtede undersøgelser, end der kræves af lovgivningen. Det kan f.eks. være udarbejdelse eller kontrol af selvangivelse, budget og revision af halvårsregnskab.

Virksomheden kan endvidere træffe aftale med revisorerne om udførelse af yderligere revisionsarbejder.

Revisorerne kan herudover tillige være rådgiver for bestyrelsen, således at revisorerne derigennem bidrager til at tilvejebringe eller forbedre beslutningsgrundlaget for bestyrelsen. Revisorerne må dog ikke deltage i eller tage medansvar for beslutninger, hvorved revisorernes stilling som uafhængig vil kunne bringes i fare.

Selskabet har ikke instruktionsbeføjelse over revisorerne med hensyn til udførelse af den lovbefalede revision af og påtegning på regnskabet.

3.3 Revisionsprotokollen

Revisorerne fører en revisionsprotokol, hvor de anfører interne meddelelser til bestyrelsen om revisionsarbejdets udførelse og resultater.

Revisionsprotokollen skal forelægges på alle bestyrelsesmøder. Og enhver tilføjelse til revisionsprotokollen skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Når bestyrelsesmedlemmerne underskriver protokollen, forudsættes det, at denne er gennemlæst.

I revisionsprotokollen skal revisorerne herudover erklære, om bl.a. intern revision, forretningsgange, koncerninterne transaktioner, aktiver og passiver er korrekt værdiansat.

Revisorerne skal i revisionsprotokollen afgive erklæring om, hvorvidt bestyrelsens godkendelse foreligger til bevilling af engagementer eller modtagelse af sikkerhedsstillelse fra bl.a. selskabets direktører og bestyrelsesmedlemmer er opfyldt. Når det gælder pengeinstitutter, skal revisorerne herudover særskilt erklære sig om bl.a. instituttets hensættelser samt beskrive og vurdere instituttets væsentligste engagementer. I realkreditinstitutter skal revisorerne attestere ledelsens særlige indberetninger.

I livs- og pensionsforsikringsaktieselskaber skal revisorerne særskilt udtale sig om bl.a. registrering af aktiver og koncerninterne transaktioner.

3.4 Hvilke rettigheder og pligter har revisorerne

Revisorerne kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. Og de har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder - medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer en anden beslutning.

Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revisorerne eller for aflæggelse af regnskabet.

Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot Žt bestyrelsesmedlem.

Eksempler på revisorernes pligter

Revisorerne

• skal kontrollere, at selskabets engagementer med bl.a. medlemmer af bestyrelse og direktion altid indgås efter selskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår,
• afgive erklæring om, hvorvidt reglerne om engagementer med og sikkerhedsstillelse fra bestyrelsesmedlemmer og direktører eller selskaber, hvori disse er direktører eller bestyrelsesmedlemmer, er overholdt,
• skal afgive erklæring om, hvorvidt direktionens og øvrige ledende medarbejderes indberetning af formuedispositioner giver anledning til bemærkninger,
• skal én gang årligt gennemgå selskabets interne retningslinier på de nævnte områder,
• skal i realkreditinstitutter attestere de af ledelsen foretagne engagementsopgørelser og hensættelser og påse, at nyudlån sker i overensstemmelse med reglerne herfor.

3.5 Ansættelse og udskiftning af revisorer

Finanstilsynet skal inden en måned have meddelelse om valg, ansættelse eller afgang af revisorer.

Hvis revisionsskiftet skyldes særlige forhold, skal virksomheden, dvs. bestyrelse, direktion samt revisionen hver for sig redegøre for det til Finanstilsynet.

Særlige forhold foreligger f.eks. hvis revisionsskiftet skyldes uenighed mellem virksomheden og revisorerne. Uenigheden kan f.eks. handle om aktivernes værdi eller om omfanget af revisorernes indsats, herunder revisionshonorarets størrelse.

3.6 Oprettelse af en intern revision

Bestyrelsen kan bestemme, at der skal oprettes en intern revision.

I pengeinstitutter og realkreditinstitutter, der i henhold til senest godkendte årsregnskab har en balance, der overstiger 1,5 mia. kr., skal der være en intern revision. Det gælder også for livs- og pensionsforsikringsaktieselskaber, hvor der skal oprettes en intern revision, enten hvis virksomhedens årlige bruttopræmieindtægt overstiger 750 mio. kr., eller hvis virksomhedens forsikringsmæssige hensættelser er større end 10 mia. kr. Endvidere skal der oprettes en intern revision, såfremt der er mere end 50 fuldtidsansatte.

Der skal foreligge en funktionsbeskrivelse for den interne revision, som er godkendt af bestyrelsen.

Den interne revision refererer direkte til bestyrelsen. Lederen af den interne revisionsafdeling udnævnes af bestyrelsen. En eventuel afskedigelse af den interne revision skal opfylde visse krav, jf. revisionsbekendtgørelsen.

Revisionsarbejdet skal udføres i henhold til en godkendt revisionsinstruks, hvor fordeling af arbejdet mellem ekstern og intern revision og retningslinierne for samarbejdet er anført.

Hvor der er en intern revisionsafdeling, skal den valgte eksterne revision påse, at arbejdet er udført i henhold til revisionsinstruksen og med den fornødne kvalitet.

Udgivet af Finanstilsynet November 1997
Elektronisk version ved Net Bureauet