|
4.3 Overgangsregler for obligatoriske pensionsordninger
I aftaler om obligatoriske pensionsordninger* er oftest fastsat bestemte principper for pensionsaftalernes* indgåelse og regulering. Disse principper er tit fastsat under hensyntagen til det gældende beregningsgrundlag*, idet de involverede parter kan have tilpasset ydelsessammensætningen på baggrund af det anvendte beregningsgrundlag. Parterne skal derfor have tid til at beslutte sig for en eventuelt ændret ydelsessammensætning i forbindelse med overgang til lavere grundlagsrente*. Det er derfor anset for rimeligt, at de forskellige parter får en passende tid til tilpasning af ordningerne og de bagved liggende aftaler.
De involverede organisationer pegede specielt på behov for overgangsregler for eksisterende policer samt for nye policer i eksisterende obligatoriske pensionsordninger i en periode frem til 31. december 1995, hvor selskaberne og pensionskasserne kunne gennemføre nødvendige systemtilpasninger, og i hvilken periode ydelsessammensætningen i de obligatoriske pensionsordninger kunne tilpasses i forbindelse med nye overenskomster på arbejdsmarkedet.
Endvidere fandt Grundlagsrenteudvalget det af administrative grunde hensigtsmæssigt, om forhøjelser for pensionsaftaler* i obligatoriske pensionsordninger*, der er etableret med en grundlagsrente* på op til 3,7 % p.a., i en længere overgangsperiode kan beregnes med uændret grundlagsrente.
I Finanstilsynets midlertidige vejledning af 5. juni 1995, punkt 4 og 5 fastsattes derfor følgende regler:
»4. Forhøjelser for forsikringsaftaler, der i obligatoriske pensionsordninger er etableret med en grundlagsrente på op til 3,7 % p.a., kan indtil udgangen af 1999 beregnes med uæn-
dret grundlagsrente. Forinden der gives tilsagn om forhøjelse, skal det sikres, at anvendelse af denne grundlagsrente er betryggende. Der redegøres særskilt herfor i aktuarens beretning.
» 5. I perioden indtil udgangen af 1995 kan nye og eksisterende pensionsaftaler i en obligatorisk pensionsordning etableres, ændres og forhøjes med anvendelse af den før 1. juli 1994 for ordningen gældende grundlagsrente. Forhøjelser ud over, hvad der er kontraktligt aftalt inden 1. juli 1994 i ordninger med en grundlagsrente på over 3,7 %, må dog ikke overstige 25 %.«
I følgeskrivelse til vejledningen understregede Finanstilsynet, at anvendelsen af regler for obligatoriske pensionsordninger forudsætter, at der inden 1. juli 1994 foreligger en bindende overenskomst, der for den enkelte forsikringstager* gør forsikringstegning i ordningen obligatorisk, og at hvis en arbejdsgiverorganisation eller lignende på sine medlemmers vegne har indgået en aftale, der ikke er bindende for medlemmerne, skal den enkelte arbejdsgiver inden 1. juli 1994 have tilsluttet sig aftalen bindende for sine ansatte.
Reglen under punkt 4 ovenfor er gentaget i bekendtgørelsen § 8, stk. 1. Imidlertid viste der sig behov for en længere overgangsperiode, idet især problemer med tilpasning af selskabernes edb-systemer viste sig større end først antaget. I skrivelse af 21. august 1995 (bilag 6) tilsluttede Finanstilsynet sig derfor, at visse af de overgangsregler, der skulle være udløbet ved udgangen af 1995, forlængedes til udgangen af 1996. Dette er gentaget i bekendtgørelsens § 8, stk. 3 og 4, hvorefter pensionsaftaler* i før 1. juli 1994 etablerede pensionsordninger* kan indgås, ændres eller forhøjes med den hidtil anvendte grundlagsrente, hvis mindst én af følgende betingelser er opfyldt:
1) Pensionsordningen er etableret i en tværgående pensionskasse eller et forsikringsselskab med et tilsvarende virkefelt.
2) Pensionsordningen er baseret på et gruppeprincip, hvorefter fastsættelsen af de forsikringsmæssige ydelser nødvendiggør, at der kun anvendes ét beregningsgrundlag* for hele gruppen.
3) Pensionsordningen omfatter alene grupperisikoforsikringer, eller
4) Pensionsaftalen er indgået før 1. juli 1994, og præmiestigningen siden 1. juli 1994 er højst 25 %.
Udgivet af Finanstilsynet 11. december 1997
Elektronisk version ved Net Bureauet
|
