//Pyntelogo//
//Pyntelogo//

Rapport om fastsættelse af maksimal grundlagsrente


Bunden af teksten Forige Næste Forside

4.2 Overgangsregler vedrørende regulering af bestående forsikringer

4.2.1 Visse mindre forhøjelser

Selskaberne har ytret ønske om, at forhøjelser af forsikringer i en overgangsperiode i et vist omfang kan ske med den hidtil anvendte grundlagsrente*. Dette har været begrundet med, at udvikling af teknik, der kan behandle forsikringer med mere end én grundlagsrente, ville kræve lang tid.

Det blev derfor i Finanstilsynets midlertidige vejledning af 5. juni 1994 (bilag 5) fastsat, at visse mindre præmieforhøjelser kunne ske til den hidtidige grundlagsrente i resten af 1994 og i 1995. Det var præmieforhøjelser, der sammenlagt ikke oversteg de forhøjelser, selskabet kontraktligt havde forpligtet sig til før den 1. juli 1994, med mere end 10 %. Desuden kunne der indbetales indskud for den enkelte person i perioden 1. juli 1994 til 31. december 1995 maksimalt svarende til de i hvert af årene gældende maksima for indbetaling til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed.

Overgangsreglen for præmieforhøjelser er videreført til også at gælde i 1996. Dette fremgår af revisionen af vejledningen udstedt den 11. september 1995 (bilag 6) samt af bekendtgørelsens § 8, stk. 5.

4.2.2 Ældre forsikringer med opsparet bonus

Alle danske livsforsikringsselskaber og de fleste tværgående pensionskasser anvender beregningsgrundlaget* G82 eller varianter heraf. Dette grundlag indførtes, som navnet antyder, i 1982.

I de fleste selskaber er forsikringer, der er tegnet på tidligere anvendte grundlag, f.eks. beregningsgrundlagene F66, 41/2 % og R66, 41/4 %, omregnet til G82, 5 %, således at reguleringer, bonustilskrivning* og beregning af livsforsikringshensættelser* og genkøbsværdier sker på beregningsgrundlaget G82 for alle selskabets forsikringer.

I enkelte selskaber er sådan omregning ikke gennemført, men dette forventes at ske inden udgangen af år 1999. Disse selskaber ville for at opfylde reglerne om maksimal grundlagsrente ved regulering af sådanne forsikringer skulle indføre grundlag som F66, 3 % og R66, 3 %, der kun skulle anvendes i en kort periode. For visse selskaber ville dette kræve betydelige administrative resurser. For nogle af disse forsikringer gælder imidlertid, at bonus anvendes til bonusopsparing*, hvilket svarer til brugen af en grundlagsrente på 0 % p.a. Den gennemsnitlige grundlagsrente for den enkelte forsikring vil derfor kunne være væsentlig lavere end selve forsikringens grundlagsrente.

Ud fra disse betragtninger er i bekendtgørelsens § 8, stk. 2 fastsat, at for en forsikringsaftale, der opgøres på et før 1. juli 1982 anvendt beregningsgrundlag med opsparet bonus, kan præmieforhøjelser, der er kontraktligt aftalt inden 1. juli 1994, indtil udgangen af 1999 beregnes på uændret grundlag, såfremt den gennemsnitlige garanterede forrentning ikke overstiger, hvad der svarer til 3,7 % p.a. for den enkelte forsikringsaftale inklusive opsparet bonus.

Det forudsættes, at den ansvarshavende aktuar i sin årlige beretning kan redegøre for, at dette er betryggende.


Toppen af teksten Forige Næste Forside

Udgivet af Finanstilsynet 11. december 1997
Elektronisk version ved Net Bureauet