Arbejdsgruppen foreslår tilsynsopgaven varetaget af Finanstilsynet som en naturlig forlængelse af de opgaver, der allerede i dag udføres af Fi-nanstilsynet suppleret med bistand fra et rådgivende udvalg vedrørende forsikringsformidling.

Fra et brugersynspunkt er det vigtigt, at erhvervet alene udøves af virksomheder og personer, der opfylder de krav, det er anset formålstjenligt ved lov at stille som forudsætning for at opnå tilladelse og registrering og dermed opnå en „offentlig blåstempling".

Tilsynet med forsikringsmæglererhvervet bør være af begrænset omfang set i forhold til f.eks. den tilsynsvirksomhed, der udøves overfor forsikringsselskaber. Med de krav, der foreslås stillet til afklaring af ansvarsforhold og forsikringsmæglererhvervets håndtering af kundemidler, vil et solvenstilsyn med forsikringsmæglerne være unødvendigt.

Arbejdsgruppen foreslår, at tilsynsvirksomheden med forsikringsmæglererhvervets udøvere derfor hovedsageligt skal bestå af et såkaldt adfærdstilsyn.

Bedømmelsen af om forsikringsmægleren udfører sine opgaver i overensstemmelse med lovens krav om god forsikringsmæglerskik er en opgave, der ligeledes varetages af Finanstilsynet overfor f.eks. forsikringsselskaber i forbindelse med bedømmelsen af, om disse udøver deres virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god forsikringspraksis.

Tilsynsmyndigheden skal overvåge, at de registrerede forsikringsmægleraktieselskaber og selvstændige forsikringsmæglere udøver deres virksomhed i overensstemmelse med god forsikringsmæglerskik. 

I dette begreb vil f.eks. være indeholdt pligten for forsikringsmæglerne til at rådgive forsikringstageren om den bedst mulige forsikringsdækning, at indhente de bedst mulige forsikringstilbud, at oplyse uopfordret om provision og anden aflønning, der modtages fra de mulige forsikringsgivere samt til såvel at informere forsikringstagerne i fornødent omfang om forsikringsaftalens indhold og konsekvenser som at behandle de fra forsikringstageren modtagne oplysninger med fortrolighed.

Opgaverne for en administrativ myndighed foreslås herudover koncentreret om en vurdering af, om de stillede betingelser for optagelse i registeret over forsikringsmægleraktieselskaber, ansatte og selvstændige forsik-ringsmæglere er til stede, om de allerede registrerede overholder loven om forsikringsmæglervirksomhed og forskrifter udstedt i henhold hertil samt endelig at træffe beslutning om egnede sanktioner ved overtrædelse af loven og dennes forskrifter.

For så vidt angår de til registeret tilmeldte udenlandske forsikringsmægleraktieselskaber og fysiske forsikringsmæglere vil et direkte tilsyn ikke blive udøvet udover spørgsmålet om overholdelse af god forsikringsmæglerskik og dansk lovgivning begrundet i almene hensyn. Det må derimod forudsættes, at disse forsikringsmægleraktieselskaber og fysiske forsikringsmæglere er registreret og under tilsyn i hjemlandet, hvorfor der i lighed med, hvad der gælder indenfor den finansielle tilsynsvirksomhed etableres rutiner mellem de finansielle tilsynsmyndigheder i EU med henblik på gensidig information og samarbejde.

Hertil kommer indgriben overfor personer, der uretmæssigt måtte drive forsikringsmæglervirksomhed uden at iagttage lovens krav.

Såfremt de i loven stillede krav til optagelse i forsikringsmæglerregisteret er til stede har den pågældende virksomhed eller fysiske person et retskrav på at blive registreret. Der forudsættes ikke foretaget nogen behovsprøvelse, men i lighed med hvad der f.eks. er gældende for forsikringsselskaber vil en registrering være gældende indtil videre, kombineret med et krav om årligt at indsende dokumentation på gyldig ansvarsforsikring/klient-konto og virksomhedsregnskab.

Ligesom en forsikringsmægler fra et andet EU-land har ret til at blive optaget i det danske register, såfremt han kan dokumentere at være optaget i sit hjemlands register, eller kan bevise at besidde færdigheder, der ækvivalerer de danske krav, ligesådan vil tilsynsmyndigheden her i landet få til opgave at udstede bevis for, at en dansk forsikringsmægler er optaget i registeret her i landet til brug for en tilmelding til et andet EU-lands forsikringsmæglerregister. I begge situationer vil dog selve optagelsen i et register ikke være det afgørende, men derimod myndighedens udstedte bevis for de fornødne kvalifikationer. Et registreringsbevis vil alene „lette" bevisførelsen, men kan ikke hindre markedsadgangen, jf. afsnittet EU-retlige aspekter.

Tilbagekaldelse af en tilladelse til at drive forsikringsmæglervirksomhed er en meget indgribende sanktionsmulighed, der af en tilsynsmyndighed ikke bør benyttes uden i ganske særlige tilfælde. Tilbagekaldelse af en registrering vil kunne komme på tale, såfremt de stillede betingelser for optagelsen ikke stedse opfyldes. Manglende vedligeholdelse af en dækkende ansvarsforsikring, eller når kravet om uafhængighed ikke længere kan dokumenteres, vil være eksempler på, hvornår en allerede foretagen registrering tilbagekaldes.

I forbindelse med det løbende tilsyn med om de allerede registrerede fortsat opfylder registreringskravene bør tilsynsmyndigheden have adgang til at indhente alle nødvendige oplysninger fra forsikringsmægleraktieselskabet og forsikringsmæglerne i lighed med, hvad der f.eks. er gældende for Finanstilsynets virksomhed overfor blandt andet forsikringsselskaber.

Da tilsynsvirksomheden ikke foreslås at omfatte et særligt solvenstilsyn vil årsregnskaber og revisionsprotokol ikke skulle indsendes til tilsynsmyndigheden med henblik på en solvensmæssig kontrol af virksomheden. Regnskaberne vil derimod kunne anvendes ved tilsynsmyndighedens kontrol af, om der til stadighed er den foreskrevne uafhængighed af forsikringsgiverinteresser, jf. afsnittene Ejerforhold og Uafhængighed. Som for andre tilsynsbelagte aktieselskabers vedkommende kan tilsynsmyndigheden derefter fremsende årsregnskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor det vil være offentligt tilgængeligt.

En til enhver tid ajourført oversigt over de i registeret optagne forsikringsmægleraktieselskaber og forsikringsmæglere foreslås tilgængelig elektronisk på Internettet. De registrerede vil kunne anmode om Finanstilsynets bekræftelse på optagelsen til brug for eventuelt grænseoverskridende EU-virksomhed. 

Forsikringsmæglerne er som udgangspunkt forsikringstagernes fuldmægtig, hvorfor det må være naturligt, at alle oplysninger forsikringsmægleren modtager fra sin kunde skal behandles som fortrolige og kún benyttes i forbindelse med normal forhandling vedrørende etablering, vedligeholdelse eller fornyelse af den pågældende forsikringstagers forsikringer. Enhver anden benyttelse af modtagne oplysninger kræver forsikringstagerens udtrykkelige tilladelse.

Overtrædelse af denne tavshedspligt foreslås strafbelagt i lighed med hvad der f.eks. er gældende efter lov om forsikringsvirksomhed for forsikringsselskabers m.fl. uberettigede videregivelse af fortrolige oplysninger.

Der foreslås ligeledes fastsat bestemmelser til regulering af forsikringsmægleraktieselskabers og forsikringsmæglernes loyale oplysningspligt over for den potentielle eller aktuelle forsikringstager, der kan tydeliggøre arten af de oplysninger, der skal afgives før og under en forsikringsaftales løbetid. Udgangspunkt vil kunne tages i de af Finanstilsynet udstedte bekendtgørelser om forsikringsselskabers informationspligt overfor forsikringstagerne ved indgåelse af en forsikringsaftale.

Til dækning af tilsynets udgifter ved administrationen af loven og registeret foreslås det, at såvel forsikringsmægleraktieselskaber som de selvstændige forsikringsmæglere pålignes et beløb, hvis størrelse kan tage udgangspunkt i reglerne for de små gensidige forsikringsselskaber i lov om forsikringsvirksomhed, jf. § 242, stk. 6.

Afgørelser truffet af Finanstilsynet vedrørende ansøgning om optagelse i registeret, afslag herpå, tilbagekaldelser samt ikke mindst afgørelser truffet over for personer eller virksomheder, der vurderes uretmæssigt at drive forsikringsmæglervirksomhed uden at iagttage lovens krav herom, foreslås omfattet af Erhvervsankenævnets kompetence.

Brugernes andre klager over forsikringsmæglerne foreslås derimod undergivet afgørelse truffet af et særligt ankenævn for forsikringsmæglere, godkendt af Forbrugerstyrelsen i henhold til de almindelige regler om oprettelse af forbrugerklagenævn.

Endelig foreslås de gældende regler om tavshedspligt for de ansatte i Fi-nanstilsynet at gælde tilsvarende for de oplysninger, der modtages som et led i tilsynsvirksomheden med forsikringsmægleraktieselskaberne og for-sikringsmæglerne. 

Arbejdsgruppen har overvejet, hvorledes personer og virksomheder, der i erhvervsmæssigt øjemed gennem en årrække har ernæret sig ved at formidle kontakt mellem frit valgte forsikringsselskaber og potentielle forsikringstagere, sikres en reel mulighed for at kunne fortsætte hermed uanset en kommende lovs krav til udøvelse af denne virksomhed.

I den kommende regulering af forsikringsmæglerne foreslår arbejdsgruppen derfor, at der bør indgå overgangsregler for de personer og selskaber, der ved lovens ikrafttræden driver forsikringsmæglervirksomhed og som i overgangsperioden enten skal etablere sig i aktieselskabsform, foretage forhøjelse af aktiekapitalen eller foretage omdannelse af eksisterende selskaber til aktieselskaber. Der må for disse tages særlige hensyn til de skatteretlige og skatteprovenumæssige konsekvenser af en sådan tvungen omdannelse.

Centralforeningen for Danske Assurandører (CDA) tager afstand fra, at overgangsreglerne udformes på en måde, der gør det muligt og sandsynligt, at en række ikke-uddannede opnår en officiel registrering som forsikringsmæglere.

CDA finder, at det i lang tid efter lovens ikrafttræden vil bevirke, at registrering som forsikringsmægler ikke i sig selv giver brugerne sikkerhed for, at forsikringsmæglerens uddannelse og baggrund er i overensstemmelse med brugernes berettigede forventninger.

Efter CDA’s vurdering betyder det, at end ikke den meget beskedne del af forsikringsformidlerne i Danmark, som mæglerne udgør, med sikkerhed har uddannelse inden for det fag, de praktiserer.

Den samlede effekt af lovforslaget bliver derfor uønskelig beskeden.

Det er grundlæggende CDA’s synspunkt, at lovens sigte burde være langt bredere, dvs. at loven burde være udformet som en generel lov for alle forsikringsformidlere.